[I][B]Ja, jeg måtte desværre tage en tung beslutning og sige farvel til min skønne misser Skipper.
Det er efterhånden nogle uger siden, men det gør ikke sorgen mindre eller savnet for den sags skyld.
Det skete her d. 30 Januar.Han begyndte pludselig en aften jeg var derhjemme og lavede lektier at skrige.
Helt uden en særlig grund, det syntes jeg selvfølgelig var yderst besynderligt. Han begyndte at lægge sig helt forkert,
med sine ben. Han ville ikke lægge helt optimalt med bagbenene.
Hvilket slet ikke var sådan om morgenen, hvor han rendte rundt og hyggede sig?
Så jeg kontaktede min mor, som straks ringede til dyrlægen.
Det viste sig det slet ikke var begbenene der var intressante. Det viste sig han både havde vand i lungerne og endda en hjertefejl.
Det underlige er han har aldrig virkelig været syg?
Jo han har mange sår, men han var noget af en slagsbror. Men nu fandt vi da ud af hvorfor han ikke kunne bekæmpe sine sår selv.
Så dyrlægen sagde, han kunne give medicin, men at det kun ville være en midertigdig løsning på det hele.
Det ønskede jeg simpelthen ikke skulle ske for min skattemisser.
Så jeg valgte at sige stop. Jeg måtte sidde med ham i mine arme, mens dyrlægen gav ham den sidste sprøjte.
Det er helt tom herhjemme nu. Ingen der stjæler min dyne om aftenen, eller kommer op og nusser med mig og forstyrre mine lektier. 
ingen der følger mig op til bussen. Det gjorde han et par gange, hvis han orkede gåturen.
Der er ingen, som har komme til at lukke ham inde diverse steder, fordi han ikke kan lærer at det ikke er smart.
suk. Jeg savner ham så utrolig meget. Vi fik ham for 4år siden af min mors tidligere kæreste, hvor han har haft nogle dumme oplevelser
Men allerede fra starten lagde han sig hos mig. Det var vist kærlighed ved første blik.
Der er bare intet værre end at sige farvel, men man må jo tænke på hvad der var bedst for ham )’:
[/B][/I]
for Skipper og et stort
