Det bliver måske en anelse langt
Nårh, men mig og manden kigger jo efter noget der er billigere end de vi bor i nu. Jeg havde så oprettet en annonce på nettet, om at vi gerne ville leje et hus, men at udlejer skulle være forberedt på at indskuddet skulle afbetales i tilfældet af at kommunen ikke var til at stikke i.
Jeg får så en opringning af en gut som har et hus til salg, som han nu vil leje ud. Det koster 3200 kr om mdr og er 97 kvm. Fedt… Det vil vi da gerne ud og se på.
Til den pris, og så stort, så forventer jeg ikke at huset er nyistandsat med nyt køkken, badeværelse osv. Tilgengæld forventer jeg at det er til at bo i. Dvs ikke ved at falde fra hinanden.
Han gav mig en hjemmeside hvor der var billeder af boligen. Jeg kiggede på det, og det hele det så fint ud og ud fra billederne et sted jeg godt ville bo.
Vi kommer så derud idag… Og jeg kan dermed konstatere at ejendomsmægleren satme har været smart mht at tage billeder fra den rette vinkel.
Vi starter med at komme ind i en lille gang. Gulvet på gangen er ren beton. Dvs ingen gulvtæpper eller lign.
vi kommer så ind i en meget lille stue. Når man gik rundt derinde så var gulvet så skævt at man blev søsyg af at gå der. Yderligere var stuen så mærkelig at man dårlig nok ku indrette noget som helst i den. Der var en varmepumpe i stuen som kørte på fuld hammer, og selvom vi alle var med jakker på så pisse frøs vi.
Der var plader for et af vinduerne, hvor han fortalte at de havde haft et par ubudne gæster så nu var der så de plader for.
Vi går så ud i køkkenet. Døren ud til køkkenet er så smal at man skal dreje sig for at komme igennem. Køkkenet er en blanding af køkken og køkken alrum. Gulvet i køkkenet er sådan noget laminat (hedder det, det?) og der hvor det slutter, altså der hvor køkken alrum starter, der stod det gulv så meget op i luften at man ville skvatte over det hver gang man gik hen over det.
Skabe som er egnet til at sætte op på væggen, stod på køkkenbordene. Ovnen var på størrelse med en microbølgeovn og ovenikøbet kulsort fra da de boede der.
I køkken alrum er der intet gulv på… Altså ren beton. Fra køkken alrum går man ind i soveværelset, hvor der er 2 trin op til. Ren beton. Under døren ligger der et løst bræt som vi præsterede at skvatte over og nær var røget ned af de 2 trin.
Døren til soveværelset var låst, for som han sagde… Hvis tyveknægtene kom ind af vinduet, så kunne de ikke komme videre derfra -what
I soveværlset lå der gamle luftmadresser, gamle bamser og pornoblade og pornofilm på gulvet.
Fra køkkenet går man ud i en lille gang, beton gulv… og derfra ud på badeværelset, hvor der stod gamle tandbørster osv.
Min far gik med op på loftet og konstaterede at der INTET isolering i loftet var. Pænt dyrt hus at varme op.
Så herfra er dermed sagt… Ønsker du at leje et hus ud, så sæt huset lidt i stand
Iøvrigt var huset til salg for 456.000 kr.
Skulle jeg købe det, ville jeg købe huset, jævne det med jorden og bygge et nyt op.
:)