Sætte hvad på vinduerne, så man ikke kan se ind?

Jeg bor i stueplan med køkken- og stuevinduer lige ud til vejen, og jeg er måske en lille bitte smule træt af, at folk glor ind. Oplever sågar folk der stopper op og sætter hænderne ud for panden, for bedre at kunne se ind :besvimer:

Mange andre her på vejen har sådan noget mattering på vinduerne, så man ikke kan se ud…det tiltaler mig meget, men problemet er bare, at kattene jo holder sådan af at sidde og kigge på alle de forbigående hundeluftere m.m…og det vil jeg ikke tage fra dem. De andre vinduer er ud til gården og haven, men der sker jo ikke super meget her om vinteren…

Andre med samme problem? Eller bare kender til noget man kan bruge, så der kan kigges ud men ikke ind?

I må rigtig gerne vedhæfte links :slight_smile:

Man kan få noget der hedder solfilm, hvor man kan se ud, men ikke ind. Man skal bare lige huske at om aftenen når det er mørt udenfor og lyst inde, virker de modsat…

http://www.foliekniven.dk/folie_meter.php?&type=4&gclid=CLPXsd_eyK0CFWkJtAodpBDzxg

Det solfilm…er det til at få af igen? Jeg bor nemlig kun til leje…

Ulempen er selvfølgelig, at solen så ikke kan varme rummet op…

Jeg ved at min moster har sat noget mat film på et stykke af hendes badeværelsesvindue. mener hun sagde at det er købt i et byggemarked. prøv at forhører dig der. Ved at det lader lys trænge ind lide lige som en matteret rude.

Ellers kan et skilt med “Fodgængere henvises til modsatte fortov” hjælpe. Har god erfaring med det. Ellers giv jer til at vinke til dem der kigger ind. Også god erfaring. Men det er selvfølgelig også træls at folk ikke kan styre deres nysgerihed.

Håber du finder en brugbar løsning.

solfilm er til at tage af igen, og det er nemt at trække af, måske skal man enkelte steder lige ha en hobbykniv på for at fjerne resterne.
dog er sådan noget rudefilm meget levende at arbejde med og bruger man ikke den nødvendige montage-tid bliver resultatet derefter. solfilm fås i forskellige toninger og farver.
vi bor selv lige ud til en sti hvor der er en del gående trafik, vi har så sat sådan noget frostet folie op i ca 40 cm højde, det har hjulpet helt vildt meget, dog har vi jo vindue ud til haven osse og vi har en 1 sal så kattene har stadig udkigsmulighed

Følger med her for har nemlig damme scenarie :slight_smile:

Man kan få plissegardiner der kan trækkes ned både for oven og neden… de koster kassen, men så kan du have lys ind for oven og neden og stadig have et privat styke i midten… Jeg ved Faber laver dem.

Der er jo osse sådan noget som netgardiner. Det kan godt være de er lidt oldemoragtige, men de virker altså fint :slight_smile:

Selvfølgelig igen med det forbehold at når der er mørkt udenfor og lyst inde, så kan man se ind. Men hvis ikke du vil ha’ “badeværelsesfolie” på ruderne, så er det da en nem løsning. De har nogen i IKEA der ikke koster en disse :wink:

Sådan nogle har min underbo, de er SÅ geniale!
Ville ønske at jeg kendte til dem da jeg boede i stue-etagen, i forrige lejlighed.

I en tråd der slet ikke var om vinduer, fik jeg spurgt ind til netop det samme & fik anbefalet thansen´s film til bilvinduer. Jeg har købt det, men endnu ikke fået sat det op, men det lød super. Man kan kikke ud men ikke ind, heller ikke når det er mørkt udenfor & lyst indenfor & det skulle kun tage en bitte smule af sollyset. Personlig glæder jeg mig til jeg får taget mig sammen & smidt det på :slight_smile:

Det der til bilvinduer er da faktisk en god idé. Jeg tror jeg vil få fat i noget til vores badeværelsesvinduer :smiley:

Vi bor også i stuen ud til en vej og har derfor film på ruderne.

Jeg havde samme problematik mht katten, men jeg skar et lille kig-hul til hende, så hun kan sidde og skælde skraldemanden ud… det holder hun nemlig meget af hehe.
Jeg lavede det i et hjørne, så man skal have næsen helt flad mod runde for at kunne kigge ind.

Vi har samme problem. Vi har sågar nogen, der går ind i vores lille forhave for rigtig at kunne se ind. Så sent som i dag, gik der nogen sidelæns på fortovet for at glo. Og det gør det jo ikke bedre, at kattene sidder i vinduerne, for så skal man da rigtig glo engang - eller ligefrem stå stille - glo og pege.

ang montering af film : smør lidt sæbevand på ruden, så kan man flytte rundt og fjerne bobler- og når det sidder som det skal, skrabes der hen over det med ex en lineal eller en vindues pudse skraber med fast kant.

sådan gør du på butiksruder, og med mærkater på biler ( ikke fuld filmning som på taxaer :-))

[QUOTE=kira v;770804]ang montering af film : smør lidt sæbevand på ruden, så kan man flytte rundt og fjerne bobler- og når det sidder som det skal, skrabes der hen over det med ex en lineal eller en vindues pudse skraber med fast kant.

sådan gør du på butiksruder, og med mærkater på biler ( ikke fuld filmning som på taxaer :-))[/QUOTE]

Enig, og det klistrer alligevel :smiley:

Jeg har problem med at nogle fritgående missebasser kommer til mine stuevinduer og stor stresser kattene, så jeg har siddet og søgt på vinduesfilm og folie… Man kan få nogle VILDT søde motiver, hvis man vælger almindelig folie… :slight_smile:

Kattetøsen-Too har jo egentlig givet det bedste link i starten af tråden.
Kender alt til problemet fra gamle dage, og har været igennem samme tanker som de hidtidigt nævnte.
Jeg ville ikke vælge solfilm af nogen art, fordi det netop bliver gennemsigtigt, når lyset indenfor er lysere end mørket udenfor.
Til gengæld er Kattetøsens link beriget med en film, hvor der er 6 mm spalter, som vil være rigeligt til katte-udsigt.
Eneste problem er, at man jo spærrer sig selv inde bag en film, men når man alligevel altid har gardiner for, så får man trods alt
lyset ind.
Varmen skulle nok slippe igennem alligevel, da filmen jo sidder på indersiden af ruden, så den smule forskel det kan give, er ikke værd at indregne.

Jeg ville så aldrig sætte solfilm på mine vinduer, så bliver huset da alt for mørkt.

Da vi boede i en stuelejlighed kørte vi ud i Silvan og købte sådan noget man kunne klistre på ruder som fik det til at se ud som om de var lavet af matteret glas. Det satte vi så på den nederste del af vinduet og det passede lige med at folk ikke kunne glo ind mere, medmindre de var over 2 meter høje. Inden vi satte det på var folk også altid ved at “falde ind” i vores stue, da der var et fortorv lige uden for vores vinduer.

Jeg har nemlig også fortov lige uden for mine vinduer, men min stue er ikke højere end fortovet, så det er faktisk hele vinduet, der skal dækkes, hvis det skal være. Men hmm, jeg kan ikke helt beslutte mig, for jeg vil som sagt både være ked af, hvis kattene ikke kan kigge ud…men også hvis det tager lys fra min stue, da jeg ikke har en særlig lys lejlighed i forvejen. Og så er det jo lidt svært…

Men I har givet mig nogle ideer i hvert fald…og mange tak for det :slight_smile: