Jeg har ingen konkrete råd til hvordan du vænner ham til selen som sådan, da vores mis kom med en pakke der indeholdt selevanthed. Men måske et konkret klikkertræningsforløb kunne være en hjælp i situationen?
Var det nu mig ville jeg nok vælge at starte helt forfra. Du er heldig at han er madglad, og kan derfor belønne i rigelige mængder. Tag det roligt giv tid. Start med at klikke selen om halsen, beløn/stryg ned ad kinderne/halsen/siderne/ryggen osv. Tag den af - gentag. Når han er ligeglad med halsdelen, udvid til maveregionen. Eller hvis du føler han vil panikke kun ved halsdelen og du ikke har fat i ham, så sæt hele selen på stille og roligt, væn ham til klikket når selen bliver låst, men hold fast, så han ikke smutter fra dig, og dermed får lov til, at krybe langs panelerne, og blive utryg.
Hvis han bliver beroliget af din stemme så snak lidt med ham, alle mulige ord der falder dig ind. Men overdriv ikke. Tror det vigtigste er din ro overfor tingene. Se på det som noget naturligt ligesom når du fodrer. Væn ham til, at når han har selen på, foregår det i nær kontakt med dig med nus kæl/dejlige guffere. Det tror jeg også vil gøre stor gavn når I skal ud i det fri. Han vil så føle sig i sikkerhed hos dig, og på den måde måske blive tæt på, hvis han bliver forskrækket på turen.
Først når han er helt ligeglad med at have selen på, og ikke reagerer på et lettere træk oppe hvor linen skal sidde, ville jeg sætte line/snor i. Derefter ville jeg stille og roligt vænne ham til linens træk/modstand. Jeg ville ikke første gang lade ham gå løs rundt med snoren hængende frit. Den kan muligvis skræmme ham. Men er han vant til et let træk som nævnt overalt i selen, tror jeg altså ikke han vil reagere på, at der kommer line på.
Jeg vil så sige, at når det så kommer til, at komme udenfor, så er det virkelig din opgave, at holde øje med alt der bevæger sig. Kommer der nogen mod dig, er der andre løse dyr der kan skræmme/ophidse ham? Læs ham hele tiden, hvad er “han” opmærksom på, hvordan reagerer han på det I møder på Jeres vej. Det lyder måske som hårdt arbejde, men det synes jeg egentlig også det er, at gå tur med vores mis efter jeg er begyndt, at vove mig uden for havens sikre omgivelser. 
Derudover: Vælg dine ture med omhu. I haven går vi her flere gange om dagen, men når vi skal ud på offentligt fortorv, selv på vores lille blinde villavej, så er det i de tidlige morgentimer inden folk vågner, tidlig eftermiddag eller lidt senere om aftenen, når kvarterets hundeluftere har været gennem vejen, og når de fleste biler holder i deres respektive garager. Så er der nemlig dejlig fred og ro, jeg kan slappe mere af.
Vores mis vandrer frejdigt derudaf, nyder friheden og duftene uden for haven, men trykker sig en anelse når der kommer f.eks. biler, mennesker og især hunde. Nu er naboerne efterhånden vant til, at se os i dagligdagen derude, og de tager faktisk hensyn til os 
. Går over på modsatte fortorv, sætter farten på bilen ned, når de passerer os, eller hvis der er tid kommer de hen og snakker med hende. Men trods alle disse ting, så læser jeg hende hele tiden, og har et meget vågent øje både for,- og bagud. Det vil ikke være spor morsomt med en panisk mis i en meget fastlåst situation, som det jo desværre er, at gå tur med sin mis i sele og line/snor. Heldigvis har der endnu for os, ikke været paniske situationer overhovedet, og håber da ikke der kommer nogle.
Jeg har vores i en line på ca. 10 m som er “rullet” op - der er vel et slip på 3 meter løs line, som jeg kan give fri hvis der akut skulle blive behov for det. Men hendes råderum er ca. 1 m, og hun går faktisk en ret fin “fri ved fod” som man kalder det i hundesprog :høhø:
Det er skønt at gå tur med sin kat, man får nogle rigtige dejlige oplevelser sammen, man lærer rigtig meget om hvordan de reagerer i forskellige situationer. Vores har fået rigtig meget hår på brystet mht. lyde, møde med andre osv. efter vi er begyndt at gå “udenfor” haven.
Det er bestemt ikke uden betænkeligheder jeg har introduceret hende for den type adspredelse, men jeg har ikke et øjeblik fortrudt. Hun er “vokset” så meget, kommet meget tættere på mig, og jeg føler på den måde, at hun trods sit liv i mit valgte “fangeskab” for hende som ikke fritløber, at hun får nogle rigtig gode oplevelser, og hun nyder dem i stor grad med højtløftet haleføring, snakken, og snusen til dejlige dufte som ikke er i de velkendte omgivelser indeni haven.
Vores startede i en H-sele, så købte jeg en Come whit me, den gav hende desværre gele i knæerne, og hun lå fladmast såsnart vi ramte græsplænen. I dag har hun en næsten magen til Come whit me med træk på brystet og ikke om halsen, men den er fast i rygstykket, og der er ikke et længere selestykke der på vores mis hang ned over ryggen. Lidt svært at forklare. Selvom vores Come Whit me er small så er den nok lidt for stor til vores lille mis, og jeg er sikker på at en til killinger alligevel ville blive for lille, men at der er noget der ligger og dasker løst henover hendes ryg når snoren er løs bryder hun sig ikke om.
Du er også velkommen til, at afprøve vores Come Whit me - en superskøn sele der netop ikke laver et træk i halsen som en almindelig H-sele gør. Jeg ville dog selv være betænkelig mht. seletræning af lige din mis med den, og få ham til at acceptere H-selen først. Men kan sagtens være jeg tager fejl. Hvis han er en stor mis over 3 kg. så kan den måske være fin, men ellers passer den størrelse jeg har liggende ikke til ham. Så vil der ligge noget sele nedad ham, og spørgsmålet er om det er godt i en tilvænningsperiode.
Pøj, pøj med det, som Finn siger så burde tilvænningen kunne gøres på under en uge, med rette tålmodighed og ro.
Mvh
Yvonne
) ikke passer i sådan en vest, gør Milos det sikkert heller ikke. Han er ikke tyk, men en robust kat.
