Øv! Prøv at tal med Michelle. Hun er dygtig og virkelig sød. Hun hjalp med Anoushka og det endte godt 
Det gør det også hos jer! 
7 Synes om
Tak. Vi har faktisk lige talt om det samme. Vi bliver nødt til at få hjælp, for der er tale om reelle angreb og hun går fra 0 til 100 uden varsel. Jeg har haft kat hele mit liv, men har vitterligt aldrig set noget lignende.
10 Synes om
Det har jeg kun set ved en kat, der viste sig at have et fysisk problem (i hendes tilfælde en byld, der voksede i næsehulen). Har I fået tjekket Nuts for nylig, så I er sikre på, at der ikke er noget, der gør ondt?
Cocky angreb den kat, der var nærmest - uanset om de havde sagt buh til hende eller ej.
4 Synes om
Ja. Nuts var til sundhedstjek omkring d. 1/7. Hun er sund og rask, opfører sig fuldstændig som normalt og elsker Fritzz - det er kun de små og nye, hun hader. 
8 Synes om
Eftertanke: Normalt ville jeg også tænke smerter, hvis jeg oplevede den slags hos en kat. Men problemet er, at Nuts slet ikke har ændret sig. Nuts er faktisk som hun altid har været. Hun bryder sig ikke om fremmede dyr/lyde/oplevekser. Vi havde bare slet ikke troet, at hun ville reagere sådan overfor katte i huset.
10 Synes om
Hvor er det trist hun opfører sig på den måde. Synes det lyder som en rigtig god ide at få Michelle Garnier eller en anden profesionel kattehvisker til at hjælpe inden det eskalerer mere.
Jeg har hørt om det før hos siatalerne, og der har det også været tøsemisserne der var problemet. Jeg har kendskab til en anden opdrætter som måtte omplacere en hunkat pga samme problematik - angreb uden varsel på husets andre katte medmindre det var kattens egne killinger. Ann Rudbeck som du måske kender/har hørt om fik på et tidspunkt også en orientaler som ekstra selskab til de to piger hun havde hjemme da der var en orientaler der var gået bort - de to tøsepiger var nogle virkelig hårde nødder at knække, jeg mener hun skrev der gik 1½-2 år før hun havde fået dem sammenført slash fået de to piger til at acceptere den nye kastrat dreng der kom ind i flokken.
Jeg har også selv oplevet hos mine egne. Zilla fra mit allerførste kuld (hvis du kan huske hende) endte jeg med at måtte omplacere pga. samme årsag. Hos hende startede det i det små, men eskalerede over tid til det du beskriver her. Jeg har en til omplacering lige nu, som er lidt i samme boldgade omend det ikke er helt så eksplosivt som det du beskriver her. Så det findes, og jo hurtigere I får arbejdet med det jo bedre så du ikke ender i en situation hvor det ikke kan løses.
9 Synes om
Tak. Men puh-ha. 
Jeg ved slet ikke hvad vi skal gøre, hvis det ikke lykkes at sammenføre dem. Det fungerer ikke for os at leve opdelt, og Fritzz er så glad for killingerne, og Nuts elsker Fritzz og vi elsker dem allesammen… Hvem pokker skulle vi undvære? Hvem skulle vi omplacere? Det er virkelig en træls situation. 
11 Synes om
Her ved os er idgie hard core racist. Mine andre katte er ret cool, men det sker at man jagter hinaden fordi man ikke forstår hinanden… her ved mig bor idgie på min datters værelse og bliver ofte udsat for åbne døre. Vi er dig ikke i tvivl om at min datter og det værelse er hendes base…
Vi kan vinde og miste meget på vores races nysgerrighed og intelligens. Ved idgie vinder vi fordi hun undersøgere alt, holder afstand men undersøger. Jeg er ramt af lav blodsukker i dag og datteren af kvalme hvilket gør at det bliver en dag i sofaen med os for hende.
På mange måder skal man holde øje med sine katte og aflæse og forstå deres sprog og hvordan de ønsker at kommulikere…
Jeg er ikke tilhængere af lukkede døre, men for os giver det ro og anspore nysgerrigheden. Idgie har bare behov for at havde en støtte pægagog med sig og hendelser betyder for hende at vi skal gentage relativ hurtig efter og gøre oplevelsen god…
Idgie bliver ikke en vi hurtig får sammenført, hvilket er ok. For hun og os griner og nyder det. Min datter brummer over hende og elsker hende på samme tid uendelig meget… har ikke tal på de gange man stikkker hovedet ind til hende og mens hende og idgie krammer og ligger tæt
Men med siameser skal vi også huske at dårlige erfaringer kan sætte sig og være skyld i holdninger i fremtide, på den måde bliver deres intelligens et problem. Jeg har haft og ejet då mange forskellige racer men siameseren/ orientalske katte er lidt mere ekstrem med at forbinde erfaringer med godt eller ondt meget hurtiger og mere ekstremt end nogen anden race vi har haft i huset.
For os hedder det også rutiner, for at imødekomme intelligensen og deres hjerne skal henst køres ret træt før vi forsøger på noget… så det hedder ofte massiv leg, og gemme leg med ynglings ting/godbider… eller apport for idgies vedkommende før adgang til de andre sker…
Men vi ved også hvor træt hendes hjerne bliver bag efter, så vi dkal som mennesker også udvise høj form for ro. Så mine yngste skal ikke være hjemme når vi sammenføre f.eks.
Og idgie skal se og mærke ligegyldigheden fra de andre… så i kattenes middags lur, efter at være kørt træt i leg hjælper her…
Men for os handler det om at udnytte den enkeltes kats styrker og svagheder hvis det giver mening…
Mens jeg skriver nu ligger idgie med lukkede øjne i min sofa, men åbner øjnene ved lyde eller bevægelser… så igen vi finder roen…
Så hav altid fokus på personligheder og måden de ser på verden
15 Synes om
I er opmærksomme på at der er et problem og hvis ikke I allerede har kontaktet en adfærdrådgiver så få det gjort hurtigst muligt.
Jeg er fuldstændig enig med Line i hendes indlæg, og ift. adfærdsrådgivere (hvis ikke I har valgt) så er fordelen med en som Michelle Garnier at hun kender racen idet hun selv har en orientaler. Ikke dermed sagt at andre katteadfærdsrådgivere ikke også kan have det, jeg ved det bare ikke hvis de har. Luise havde jo også en positiv historie om hjælp til sammenføring, så håbet lever 
… også krydser vi fingre for at der er hjælp at hente. Men jeg synes det lyder som om I skal være forberedt på at Nuts kan være en svær nød at knække.
6 Synes om
Tusinde tak. Jeg er træt og ked, men er så glad for jeres svar, og vil lade jer vide, at vi har kontaktet Michelle Garnier. Vi håber sådan, at hun kan hjælpe.
14 Synes om
Åååårh hvor er jeg ked af at det er så hård en proces. Jeg synes I er mega seje at I bliver ved og ikke giver op, selvom det er hårdt. Jeg havde ikke selv kunne knokle sådan, jeg har simpelthen ikke de mentale ressourcer. Så jeg er dybt imponeret og krydser alt hvad krydses kan for at Nuts ændrer mening, eller som minimum kan lære at tolerere de små.
7 Synes om
@Lovehjerte Jeg håber så inderligt for jer, at Michelle kan hjælpe. Men - måske skulle I allerede nu have en plan B for det tilfælde, at hun ikke kan? Jeg ved godt, I slet ikke ønsker at tænke så langt. Jeg har selv prøvet det. Men det er altså bedre at lave en plan B, før man er presset ud i det og langt mere følelsesmæssigt påvirket. Og det ligger jo hele tiden i baghovedet alligevel: Hvad nu hvis …? Måske bedre at italesætte det?
Igen - jeg håber selvfølgelig det bedste!
11 Synes om
Tak. Jeg har bestemt ikke nogle som helst ressourcer i øjeblikket. 
Lang historie kort, så er jeg ret syg, og nødvendige ændringer i min hjertemedicin har haft utilsigtede bivirkninger, så den sidste måneds tid har jeg tilbragt under gulvbrædderne samtidig med, at jeg familiemæssigt har været (er) hårdt spændt for.
Så jeg har virkelig ikke brug for kattebøvl, men her er vi. 
Jeg føler simpelthen bare ikke at jeg har noget andet alternativ end at knokle på. Jeg elsker jo de katte. De er mine næsten-børn 
, og selvom jeg har fire menneskebørn, er det altså kattene som min kamerarulle og mit hjerte flyder over med. 
15 Synes om
Også tak til dig, Ingrid.
Jeg tror, at du har ret… Jeg har bare hverken hjerte eller fantasi til at se, hvordan en sådan plan B kunne se ud. 
8 Synes om
Den består af af plus og minus lister for de forskellige scenarier
Og det er helt ufatteligt hårdt!
Har været der 2 gange - og begge hunkatte som bare så rødt også efter flere måneder.
5 Synes om
Det kender jeg til gengæld godt. Når man står i det er man jo bare nødt til at navigere så godt man kan.
4 Synes om
Nåmen. Små 14 dage efter sidste opdatering, er der stort set intet nyt fra Høst-fronten.
Vi havde en fantastisk snak med Michelle Garnier d. 11. september, og hun havde mange fine råd og tricks i ærmet - men desværre er Nuts ikke en let sag.
Så sent som i dag har vi haft en episode, hvor hun drønede mellem min yngstes ben og ud gennem netdøren, for at fortsætte direkte i masken på stakkels Billy, der bare stod i et hjørne og legede. 
Killingerne er ellers så søde og tillidsfulde, og gnider sig glad og gerne op ad netdøren, så hun kan snuse og næsedutte - når hun vel at mærke er i humør til den slags. Det er hun for det meste ikke. 
Så alt i alt: 2 måneder med netdør og stort set ingen fremgang. Det trækker tænder ud…
15 Synes om
Jeg ville ønske, jeg havde de vise sten, men det har jeg desværre ikke 
Det må være ekstra hårdt at stå i oveni dine egne helbredsproblemer
5 Synes om
Det her som skulle være en stor glæde, gør så ondt, især for dig, men også for mig og læse om det
4 Synes om