PUHA - forstår dæleme godt det trækker tænder ud, det er en rædsom situation at stå i, også uden de øvrige udfordringer…
Hvordan håndterer I opdelingen - er Nuts lukket fra alene, eller “har” hun Fritzz noget af tiden?
Ikke at det er specielt konstruktivt, men tænker i retning af om Nuts ville kunne trives som enekat…
Nuts og killingerne har delt samvær med Fritzz. Fritzz flexer frit i dagtimerne, men om natten (og når jeg sover til middag), er han sammen med Nuts og mig.
Nuts er generelt en ret selvstændig orientaler, men hun elsker Fritzz.
Desværre er Fritzz jo ikke helt ung længere (han er 9) og da Nuts kun er 2, vil hun jo på sigt nok blive nødt til at undvære ham.
Men altså; Nuts ville sikkert godt kunne trives som alene kat. Men det ville kræve mindst ét meget nærværende menneske, og det ville også kræve at hun på den ene eller anden måde kunne komme ud.
I næste uge er det 3 måneder siden at Jasper og Billy flyttede ind. Vores dejlige små drenge… Billy har bondet med min mand, som er noget overrasket over at han pludselig har fået kat. og jeg har fået mig en rigtig klisterkat i Jasper, som ellers var den lidt forsigtige type.
Desværre er Nuts fortsat langt fra lige så imponeret som os. Faktisk går det den gale vej. Den sidste uge til halvanden har det været 2 skidt frem og 2,5 tilbage. Nuts er vred over ‘besætterne’ og der er langt fra udsigt til våbenhvile.
Vi har stadig huset opdelt, for når Nutd får chancen går hun efter killingerne som katten i det her klip:
Jeg er bange for at vi snart bliver nødt til tage en beslutning om hvor længe vi kan blive ved…
Selv om det er svært og trækker tænder ud, så tror jeg det er den rigtige beslutning.
Held og lykke med ar finde et godt hjem til den lille smukke hystade
Af og til går det bare ikke som man ønsker. Det er en rigtig rådden beslutning at skulle træffe. MEN og det er et kæmpe et af slagsen! Der er ingen i hele verden, der er i tvivl om, i har gjort alt der er muligt, for at få hende til at acceptere de to små. Så… det er i høj grad ligeså stor en kærlig handling overfor både Nuts, Fritz og de to små ballader. Jeg føler med jer, men der er ingen tvivl om, det er rigtigt for alle parter
Kæmpe kram herfra
I har gjort alt hvad I kunne og det har været på kattenes præmisser.
Det er en rigtig svær og hård beslutning at tage.
Jeg har selv prøvet det og jeg har følt at jeg svigtede min kat.
Men det kan også være at I finder et super godt hjem hvor hun får det rigtig godt og bliver en glad kat. Når man gør det, så gør det lidt mindre ondt i hjertet det håber jeg inderligt for jer
Som du skriver - det er en møgbeslutning at være nødt til at tage - men bedømt på det du har skrevet her om forsøg på sammenføring, så tror jeg det er den rigtige beslutning, men det ændrer ikke på at man føler man svigter dem.
Kan du huske Zilla fra mit første kuld, som jeg også tilsidst var nødt til at omplacere af nøjagtig samme grund? Jeg forsøgte at få det til at du i virkelig lang tid - og det duede heller ikke. Hun blomstrede så meget op da hun kom ud og var alenedronning, og efter at have set den opblomstring blev jeg ked af det igen - over at jeg ikke havde sendt hende afsted noget før. Men det er p****svært.
Så jeg håber også som alle andre her i tråden at det kommer til at gå godt og hurtigt med at finde et luksussmørhul til Nuts. Det vil også give en helt anden ro i hjemmet.
Hvor har I kæmpet. Og endda med ressourcer der ikke var til stede. I har virkelig prøvet at få det til at gå. Jeg har sagt det før: Jeg er så mega imponeret over hvordan I har håndteret det og kæmpet for at få en løsning.
Jeg er sikker på at Nuts nok skal få et vidunderligt nyt imperium at herske over med hård pote, hvor der ikke er sådan to forfærdelige (i hendes øjne; nuttede i mine) små baryler.
Jeg har delt dit facebookopslag med en dame, der bor i lejlighed i Nordhavn og kun må have én kat. Det er udelukkende pga. den begrænsning, at jeg har sagt nej til at sælge hende en killing, men Nuts kunne være et glimrende valg for hende - også fordi hun stadig er ung og aktiv og siameser minder så meget om burmeser
Jeg er dybt ulykkelig og slet ikke klar til at give afkald på Nuts, men noget må der ske.
Jeg har slået annoncer op og min mand har i dag skrevet med en ung kvinde som bor i en lejlighed og gerne vil besøge Nuts i næste uge. Men jeg har det bare forfærdeligt og kan slet ikke være i det. Jeg synes jo, at jeg har mistet nok katte i år.
Og nu er jeg træt og overtænker og bliver i tvivl om hvorvidt det Nuts overhovedet vil kunne trives i en lejlighed uden udepriviliger. Hun er jo en forkælet finke, som er vant til og ufatteligt glad for vores indhegnede have… Ejmen, det hele føles bare forkert.
Min mand og jeg har aftalt at vi kæmper indtil allersidste øjeblik, og derfor har jeg her til aften rakt ud til Michelle Garnier igen…
Jeg håber stadig på et mirakel.