Jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind og har været det siden onsdag i sidste uge.
En stor personlighed er nedkommet og jeg har i dag været oppe og gratulere den nybagte mor, og beundre alle hendes små dejligheder Der findes bare intet bedre end at blive vind og skæv og øm alle steder af, at sidde og glo ned i en fødekasse med mor og børn
Pip var så sød at overholde den aftale jeg lavede med hende, da hun præsenterede røde dutter, at lave en blåmasket pige til mig.
Om nogle uger, flytter der en lille ny pige ind.
Vi havde snakket om navne allerede før vi viste noget som helst, for det er sjældent kedeligt at snakke navne i Vendsyssel så…
Der var jo engang at en del af Trioen fik en Umbriel og der var stor enighed fra andre (også her på KG) om at Ulla var det perfekte navn… Det mødte dog stor modstand for ejeren (forstå det, hvem der kan ) anyway, så blev der ikke nogen Ulla dengang.
Langt de fleste herinde ved, hvor længe jeg har ønsket mig en blåmasket pige så den del, der blev valgt fra Annes helt igennem skrupskøre, men sjove liste med killingenavne, taler lidt ind i det; Ilikethis Wet dream. Men der manglede ligesom noget og pludselig var Ulla i spil igen. Det gik der nogle dage med at more sig over. Lad mig sige, ikke alle er lige begejstrede… Jeg forelagde imidlertid Lars at vores (måske) nye hunkat kom til at hedde Ulla. Stoisk rolig og temmelig tør som han er, var eneste kommentar ” Er det så Ulla T?” og ja, det måtte det nødvendigvis ende med.
Derfor vil jeg gerne præsentere vores nye veninde på Agerbjerggård: Ilikethis Wet Dream of Ulla T.
Smuk også i profil
Kommer med lyd, når der ikke er en babs i munden af hende
Hele dyngen med Ulla T øverst
Og når de andre bøvler om øverste række, så ligger Ulla T på siden, og har nederste række i fred og ro
Jeg er HELT solgt til stanglakrids