Jeg googlede, ja, men det var jer der greb navnet 
2 Synes om
Spyt ud! Jeg bliver jo mere og mere nysgerrig. 
3 Synes om
Husets absolut mindste nullerput, reelt set med plads til én siameserpige…
Alle vil ligge i den… men pigerne kom først, så de må brokke sig i den og drengene må nøjes med at se misundeligt til
8 Synes om
Det er bare slet ikke varmt nok endnu 
men dog bedre end sidst 
Det var sådan set Flappe, der gik til døren og godt lige ville ud en tur… 
Han nåede lige at snuse luften, så trak han sig tilbage til gulvvarmen
Idgie ude i få sekunder
16 Synes om
Det er en god nyhed at vågne op til 
Jeg havde håbet på han kunne skrabe sig til en 5. plads… og så blev den gode dreng nr. 3! 
(JYRAK)
Jeg er pavestolt 
21 Synes om
Hun er da snart helt fin på maven igen, ikke fordi at lynlåsen ikke var flot.
3 Synes om
Jo jo men den er pænere med hår på
5 Synes om
Jeg har leget lidt med mit kamera i dag. Dagslyset er ikke for godt, men der kom nogle få rimelige billeder ud af det.
Jeg lå på gulvet, så Frank skulle lige se, hvad jeg ragede rundt dernede efter
22 Synes om
Idgie er helt væk i de mange solsorter, der går og vender blade på græsplænen… men det er svært uforskammet, at vinduet er og forbliver lukket 
17 Synes om
Jeg sad og “tappede” med en kuglepen… den mest spændende lyd åbenbart
Den skulle hun ikke lige have… utilfreds.dk
24 Synes om
Jeg kan høre det billede 
6 Synes om
Den lille frækkert rækker jo tunge - ha, ha, godt forsøgt 
3 Synes om
I dag har hun simpelthen kørt mig træt 
Hun er i ALT og jeg er konsekvent sat på “ignore” uanset, hvilke tricks hun synes er fantastiske 
10 Synes om
Før Idgie lykkedes det mig få gange, at tage nogle fornuftige billeder af mine katte… Nu har jeg prøvet i +3 dage og jeg har droppet at tælle “skud”.
For F…K sake! 
(ja jeg har prøvet med én i rummet af gangen, så står de på hver sin side af døren og råwer om hjælp
)Derudover øver jeg mig en del på lys og vinkler… Det kan de så ikke gøre for jeg ikke er dygtig nok til, men de kan i det mindste lade være med at vælte lamper! CHRIST!
Jeg må blankt erkende, at klagen kan kun sendes ét sted hen, og det er til egen matrikel
Hende her har fået de første 183 “NEJ” i dag…
Men hendes underholdningsværdi må siges at være veludviklet
16 Synes om
Hvad havde du egentlig forventet - med det navn…? 
6 Synes om
Her kommer en beskrivelse af mit næsten seneste døgn… Jeg overvejer i øjeblikket, om det er nu, jeg skal konvertere til en sort exotic 
Lars er på jagt i Sverige, og derfor må kattene være i soveværelset. Ja, han ved det godt. Vi har skydelåger, og når kattene sover hos mig, bliver de tapet fast med gaffa, for at undgå de går balalajka inde i vores tøjskabe. I går aftes gik vi til køjs, kattene under dynen, for at bruge det første lange stykke tid på at skændes om, hvem der skulle ligge tættest op ad mine ben, og hvor meget de måtte røre på sig hver især, for det var acceptabelt. Det er Frank der sætter barren, og han er som den eneste insisterende på, at blive liggende! Der gik tid med at rende frem og tilbage under dynen, eftersom ”man” blev smidt ud til. Idgie fik øje på tapen på skabslågerne, og brugte lidt tid på at hoppe og springe op af lågerne for at få fat i det der nye legetøj. 
Imens arbejdede Ulla jævnt hidsigt på at få skubbet lågerne til side, for at komme ind i de skabe. Hverken det ene eller andet lod sig imidlertid ikke gøre, så næste mål var rullegardinerne. De er fortrinlige til at lege både gemme og fange bag, under og omkring sammen. Både mor, datter og onkel Flappe var i sving. 
Flappe tabte hurtigt interessen, i stedet gik han ud i gangen og begyndte at råwe, at han gerne ville lege derude, eller så var han blevet væk, jeg ved det ikke. Jeg lå hele tiden under dynen og surfede på nettet på min mobil, og lod slaget gå sin gang. 
Pludselig skred Frank. Jeg tror, han havde et privat ærinde, for det var ca. så lang tid han var væk. Da han kom tilbage, fik han julelys i øjnene… 
Jeg havde nemlig glemt at den skraldespand, jeg bruger, når jeg syr, stadig stod i soveværelset. Den står der netop, for de ikke skal sprede stofrester, tråde og andet syrelateret ud over hele overetagen. Så jeg kom ud af dynen i en ruf, og fik hevet gaffa af den ene låge, sat skraldespanden ind og tapet til igen. Under hele forløbet stærkt overvåget af 4 katte, de to gav mig en verbal overhaling for det stunt. 
I seng igen… Rullegardinet var testet, ikke mere interesse den vej på. Til gengæld fik Idgie nu øje på ledningen til mit ur. Hun rykkede lader og ur på gulvet og forsøgte at rende med laderen. Det må man heller ikke… Ud af sengen og sætte uret til ladning i andet rum. Frank var ved at være en smule utålmodig, jeg var jo faktisk træls at ligge under dynen hos, når jeg sådan rendte hele tiden.
De næste 10 minutter gik igen med at finde den helt rigtige plads under og over dynen. Vi gik i seng kl. 21.30, da jeg slukkede lyset, var den 23.40 og da var jeg få minutter fra, at afbryde missionen og sende hele styrken nedenunder og lukke døren. 
Det blev nat, jeg sov, og det blev næsten morgen.
Kl. 5.00 kunne jeg høre, der var gang i den i galoptræet ude i gangen. Der var nogle lyde, jeg måske skulle have reageret på, men så klar i pæren var jeg ikke helt på daværende tidspunkt. 5.13 for at være helt nøjagtig, brølede Frank ude på trappen, at han var sulten og ville DØ indenfor højst 5 minutter, hvis ikke der snart blev serveret. (de har mad til rådighed døgnet rundt). Jeg opgav at sove længere, og da jeg stod op, fandt jeg ud af den lyd, jeg skulle have reageret på. Nogen havde danset fandango på vores dokumentskuffer på skrivebordet, så fakturer, kvitteringer og andre endnu ikke arkiverede dokumenter lå overalt på gulvet. Nogle ark mere tygget i end andre (godt vores revisor ved vi har katte). 
Efter oprydning, gik vi i samlet flok nedenunder for at undgå en sultkatastrofe. Alle døre blev lukket efter mig. Ingen katte ovenpå i dag.
Jeg fandt vådfoder til hele banden, og mens det blev hældt i skåle, havde jeg er hylekor rundt om mine ben, de var nu alle i en akut kritisk tilstand af sult. 
Mens de nippede til maden, lavede jeg mig en kande kaffe. Ulla og Frank havde forladt truget og skulle se, om jeg var ved at tilberede en bedre morgenmad end den middelmådige, jeg havde serveret for dem. Ulla fortalte i hvert fald i lange vendinger, at det burde kunne gøres bedre. 
Jeg satte mig i lillestuen med en kop kaffe, en drillepind og 4 meget udhvilede katte, der skulle krudtes af inden mine daglige gøremål kunne sættes i værk. Flappe gik til døren og ville gerne ud, men fortrød i det øjeblik jeg åbnede. Der er bare slet ikke varmt nok til siamesere endnu. 
Det virkede, og de knaldede brikker i lillestuen. Jeg gik i vasketøjet og fik det ordnet under helt normale forhold, hvor jeg kunne være effektiv, mens de sov. Jeg er (desværre stadig) jobsøgende, så jeg sidder næsten dagligt et par timer ved min PC, for at søge stillinger, tilpasser mit CV osv. I dag skulle jeg have en telefonsamtale med min A-kasse kl. 10.30, så jeg sad og forberedte lidt småting, vi skulle drøfte. I samme sekund min telefon ringede havde jeg Idgie i køkkenet. 
Jeg er sikker på hendes 6. sans er udviklet til at opdage, hvornår jeg ikke er i stand til at skælde ud. Samtalen var berammet til 15-20 minutter, men efter 5, måtte jeg undskylde, og lukke Idgie ud af køkkenet. På daværende tidspunkt, havde hun hhv. åbnet og lukket diverse vinduer og dokumenter på min PC efter konstant forsøg på tango over tastaturet, hevet posen med rugbrød på gulvet, bidt i ledningen til blenderen, rendt med min kuglepen, kidnappet min blok og siddet på vores induktion, så den høl og peb. Jeg ved ikke hvor mange ”NEJ Idgie” min konsulent fik i øret, men mange. Hun påtalte også, at ”det da vist var en kvik lille en, jeg havde der” Hun skulle bare vide… 
Vi fik styr på de ting vi skulle, og det var trods alt en lille sejr. 
Jeg havde planlagt at fotografere kattene i dag. Jeg har de sidste dage forsøgt på forskellige tidspunkter, for at fange dem på det tidspunkt, hvor der ikke er for meget krudt, men de stadig ikke er helt ”døde”. I dag skulle det foregå lige før middagstid. Jeg havde stillet an i gangen med tæppe som baggrund, diverse lamper, flyttet det hele nogle gange, for at få et godt resultat. Alt sammen under kyndig inspektion fra alle 4. 
Da jeg var klar, var Idgie og Flappe det også. Jeg tog Idgie først, for så kunne hun med lidt held miste interessen og gå igen… naiv.dk! Idgie var over, under, bagved, foran, på tæppet, sammen med Flappe og nu også Ulla… Det var det FEDESTE jeg endnu havde fundet på af legetøj til dem. Frank væltede et par lamper i forsøget på at lave strækøvelser op af dem. Jeg havde en formodet mistanke til, det ville ende sådan, så jeg havde en helt ny stinker i baghånden, og den fik de. 
Resultatet blev, at ingen pludselig havde tid til at være model, men alle skulle tæve puden, der lugtede så godt. Drillepinde, glem dem. Jeg gav mit sidste skud i bøssen, velvidende at det var dømt til undergang fra start. Men hey, så kunne jeg da sige, jeg prøvede. Jeg lukkede ind til lillestuen og tog Ulla med ud i gangen. Tja, bare dumt. De tre andre stod og skreg på den ene side af døren, og Ulla havde travlt på den anden side med redningsaktionen, så de ikke skulle lide mere. 
Jeg lukkede døren op, slukkede kameraet og pakkede alt grej sammen igen. Nu var vi på den gode side af frokost, og jeg var sulten. Jeg gik i køkkenet for at lave mad. Jeg ville stege lidt kyllingestrimler med grøntsager på panden. Pludselig opstod den hungersnødslignende tilstand hos kattene igen. De fik naturligvis hvert deres stykke kylling, og det virkede efter hensigten. Første reelle sejr i dag! 
Jeg endte med at spise stående med kattejammer fra to hunkræ ved mine ben. I skrivende stund har klokken rundet 16.00. Der er total ro i det lille hjem, alle 4 er gået i bunke, og er i ladestation til aftenens udskejelser. Jeg er på vej til at fylde bilen, så jeg kan køre på lossen i morgen formiddag, forhåbentlig uden hjælp. De er langt væk lige nu. Vi er ikke igennem et helt døgn endnu, jeg har både aftensmadlavningen og et gedigent aftenraid i vente. Det plejer at vare et par timer, hvor jeg mest sidder stille for at udgå for mange flyvende katte. Dagen afsluttes med en servering af vådfoder lige inden sengetid, og så tager jeg stilling til, om de skal have adgang til soveværelset i nat igen.
Hvis kattene kunne snakke, er jeg sikker på virkelighedsopfattelsen ser helt anderledes ud, og de små stakler helst ønsker, min mås må klø og mine arme være for korte. 
19 Synes om
Lige så besværlige de lyder, lige så skønne og herlige lyder de også 
4 Synes om