Sikke nogle FATTIGE mennesker!

Katte Generel snak om katte
#1

Jeg er rystet. En kollega har lige fortalt mig en historie som udspillede sig i Århus i går på et plejehjem for demente.

Hans mor bor der - hun er flyttet dertil for 2 mdr siden sammen med den elskede kat på ni år, som hun havde fået lov at tage med. Hun er dement, og katten sover hos hende hver nat - trods dens alder er det lykkes os at flytte mis og gøre den til indekat for en periode. Herefter ville vi have lært mis at gå ud via en “trappe” til mis op til 1. sal og den ældre dames vindue. Katten har boet hos hende i 7 år - den kom en dag og var både tynd og syg. Hun har haft den siden, plejet, passet og elsket den kat.

I går ringede ejeren. De ville hente deres kat. Og det gjorde de.
Min kollega kørte i al hast til plejehjemmet, tilbød at købe mis, bad dem tænke på hans mor og hendes sygdom, skældte ud, bad og spurgte hvorfor de ikke havde meldt sig før. Der var trods alt gået 7 år.

De sagde, at de først havde fundet Mis nu. De ville ikke sælge - det var deres kat.

Mis var øremærket - jeg har aldrig tænkt over det - troede det var nuværende ejer, der havde gjort det - og min kollega anede ikke, at de skulle have tjekket det, så de kunne inteet gøre nu. Katten var de to unge menneskers, og i går kørte de med Mis fra plejehjemmet.

Tilbage sidder en dement kvinde og græder. Det eneste hun sagde i går var nej nej nej. Men de var iskolde. De tog bare katten fra hendes arme og kørte.

Hun må ikke få en ny kat for plejehjemmet.

Jeg ved, at ejerne havde loven på deres side - men helt ærlig. En dement ensom kvinde på et plejehjem. En kat som selv har valgt hjem i syv år. En syg og tynd kat, som i dag var en sund og glad og rask kat.
At gå ind som to soldater og rive katten ud af en ældre kvindes arme, mens hun græder!

Jeg har aldrig oplevet noget så hjerteløst!
Jeg ved ikke hvem de er, men en ting er sikkert: De er de mest fattige mennesker som jeg nogen sinde har mødt!

Vi græd alle sammen over det i går.

Havde en af mine katte gjort dette og jeg fandt den på et plejehjem hos en ældre dame, så havde jeg måtte græde mine egoistiske tårer - men katten - den ville fandeme have blevet hvor den var!

Om så det var Nanoq ville jeg aldrig have gjort det som de mennesker gjorde i går.

Fattigt!

:thumbdown:

#2

når de ikke har hentet den noget før så vil jeg give dig ret…

#3

Stakkels dame og mis, håber den stikker af hjem til hende igen.
Det er fattigt.
Og jeg forstår heller ikke hun ikke må få en ny kat.

#4

Det er plejehjemmets regler. De må have dyr med, som de allerede har.

Nej efter 7 år??? Her synes jeg måske man bør overveje HVIS kat det egentlig er.

#5

Det var da en grusom handling, syv år er trods alt længe og katten må have glemt ejerne, ja, hvorfor må hun ikke få en ny kat.

#6

Regler.

#7

:doh::doh::doh::doh::doh::doh::doh::doh::doh::doh: hvor hjerteløs en handling af de mennesker,den kat har sikkert været hendes eneste holdepunkt,jeg ved fra min kones arbejde en episode hvor en dement kvinde også havde en kat som hun havde haft med,den blev også fjernet ,hun blev aggresiv og både slog og bed personalet,hun fik så katten tilbage og alt vendte tilbage til det gamle.Så jeg håber da der kommer en løsning på problemet.

#8

er der ikke nogen der ved hvor de 2 unge mennesker bor - de lader jo nok katten løbe frit og så kan den jo pludselig “finde hjem”

den kat hører ikke til hos dem !!!

#9

Kan det tænkes at katten rent faktisk har holdt til begge steder i de 7 år?

Ellers syntes jeg godt nok at det er underlig at de pludselig dukker op efter så lang tid og kræver deres kat.

Hvis det første ikke er tilfældet ville jeg nok forsøge at få forældreretten over katten. De har trods alt ikke vist den nogen interesse i alle de år.

#10

Åh gud… For nogle måneder siden måtte vi desværre aflive den ene af min svigermors ældre katte… det tog ca 14 dage før min svigermor holdt op med at ringe flere gange om dage, grædende, fordi hun ikke kunne finde sin kat - og det knuste os, når vi hver eneste gang måtte fortælle hende at Emil ikke var stukket af, men død…

Det de unge mennesker har gjort er grusomt… Stakkels kvinde…
Åh, har helt ondt i hjertet nu… det her kunne have været min svigermor…

#11

Hej
Ja, det var da hjerteløst, men der mangler nu et eller andet i historien.
Hvis de mistede katten for syv år siden, hvordan finder de så nu via øremærkningen ud af, hvor katten er.
Men jeg under da bestemt den gamle kone sin kat. Min mands mormor bor på plejehjem på Fyn og får hver dag besøg af en kat fra området, der kommer og sover til middag sammen med hende. Det er stor livskvalitet for hende, der har været vant til altid at have kat.

Mariann

#12

Ja, jeg spekulerer også lidt over hvordan de pludselig kan have fundet katten efter 7 år?

Men øv, hvor hjerteløst. Det er jeg helt enig med jer i.

#13

absolut hjerteløst og ondt, og havde jeg været i din kollegas sko så havde jeg sagt at de kunne få katten når de havde betalt 7 års kost og dyrlægeregninger, eller havde henvist dem til at gå rettens gang, jeg havde aldrig udleveret en kat der havde været hos mig så længe

#14

Min far flyttede for et år siden på plejehjem, han lider af Parkinson i svær grad og har som følge deraf også en mild demens. Hans største bekymring ved at flytte på plejehjem var, om min kat Misling nu også stadig kunne komme på besøg - men det måtte hun gerne :wehu:

Misling er ikke med, hver gang jeg besøger min far, men han er altid utrolig glad for at se hende og bare nusse hende lidt og kigge på, hvad hun sådan for dagen til at gå med, og snakke med personalet om hende. Misling er meget roligere, når hun er på plejehjemsbesøg end herhjemme, som om hun forstår, at det er bedst der. Fra min fars lejlighed er der adgang ud til en stor lukket atriumgård, så hun behøver ikke at være inde hele dagen.

Måske kunne kvinden få besøg af en kat (fra familien hvis en mulighed) eller annoncere i den lokale avis efter en besøgskat. Så for noget tid siden et indslag i tv-avisen om et plejehjem, der havde to besøgshunde. Ejeren kom hver 2. uge en formiddag med hundene - og de gamle elskede det.

Når jeg ser hvor godt det er for min far at få besøg af Misling, er det frygtelig trist, at den gamle kvinde har mistet sin kat :ked: - vi ved jo alle, hvor meget livskvalitet et kæledyr giver.

#15

:blegne: :blegne: :blegne: :blegne: :blegne: :blegne: :blegne:

Jeg mangler ord…

#16

Det er godt nok rystende :ked:

#17

Stakkels kvinde… Nu har hun passet og plejet katten det meste af dens liv, og så bliver den taget fra hende…
Utrolig at mennesker kan være så smålige…

#18

Vi har nu fundet ud af mere - katten har åbenbart haft to hjem i de syv år!

Det anede min kollega ikke. Katten har dog opholdt sig 90 % af tiden hos hans mor - og resten af tiden hos de andre.

Da den dukkede op første gang var den tynd og syg - og den startede med en tur til dyrlægen (hvor ingen tjekkede øremærke, for de anede ikke, hvad det var - altså kollega plus mor - de har aldrig haft katte før, så her har de helt sikkert gjort en fejl af uvidenhed).

Siden sov katten hos moren hver nat, var der i stort set alle døgnets timer - hun gik jo hjemme, så dette er noget vi VED - og på et tidspunkt var den indekat i et halvt års tid - INGEN har efterlyst Mis i den tid.

Jeg synes stadig - øremærkefejlen til trods, at dette er meget hjerteløst gjort over for en ældre dame… Den kat var hendes bedste ven - og omvendt.

Desuden var den syg og tynd, da den kom - hvilket tyder på, at de gamle ejere ikke just egner sig som katteejere. Katten er kastrat og har været det konstant - han er hentet på et internat for ni år siden ved vi nu - af de nuværende ejere.

Fandens.

MVH Helle

#19

Ps det er også kommet frem, at de gamle ejere hele tiden har vidst, at katten havde to hjem - det var derfor først, da den flyttede helt - dvs til plejehjemmet - at de valgte at reagere.

Hidtil var det meget rart - som de udtrykte det - at en anden ville passe katten osv når de fx var på ferie!

Ja jeg er rystet.

Jeg havde givet hende den kat. Katten har jo valgt sit hjem

MVH

#20

Jeg syntes simpelthen de skulle skamme, hvor er jeg rystet over folk kan opfører sig på den måde, det høre bare ingen stedet hjemme, stakkels gamle dame.

MVH
Gitte