Ja. Vi snakkede meget med hende om det i går. Vi har så kun til og med i morgen til at beslutte os med ham, før han står som ledig igen, men det kan godt være, vi skal se tiden an og måske besøge ham senere, hvis han stadig er ledig.
[QUOTE=Ankicoon;920475]Allerførst vil jeg da give Pia fuldstændigt ret. Jeg har osse haft killinger der i den alder synes, at den store verden med alle dens hænder er “farlig”
Her i huset er der masser af velcrokatte, men sandelig osse de der “bare” ligger ved siden af eller render nysgerrigt efter for at følge med.
Men som andre skriver, det er osse vigtigt at I følger jeres mavefornemmelse, det er er en ven for mange år ud i fremtiden I køber 
og i øvrigt ville jeg afvente svar på prøverne før jeg ville reservere killingen og så skriver du :
“Hans søster døde desværre. Det sker ret sjældent, sagde hun. Hun havde vist sygnet hen med hurtigt vægttab og afkræftelse.”
Se det ville jeg så spørge mere ind til, for hvad skyldtes at den sygnede hen ? Han er kun 9 uger, hvornår døde hans søster og af hvad ?
Rigtigt meget held og lykke med at finde den rigtige misling :-)[/QUOTE]
Ja jeg synes også, det er lidt mærkeligt. Hun døde efter 6ugersalderen i hvert fald, for der var billeder af hende på hjemmeside i den alder.
Tak skal du have
Så kommer jeg lige på banen igen…lov mig, at I ikke lader jer presse…for det er at presse…er fornemmelsen ikke rigtig, så gør som du selv skriver, afvent og se om han er ledig senere og besøg ham igen
Du har nok ret, vi tænker lige over det.
Der findes et perfekt hjem til enhver kat, og nogen vil elske en kat der er lidt tilbageholdende. Det betyder jo ikke det er en dårlig kat, men jeg tror bare ikke det er den rigtige kat for jer.
Men med det I skriver synes jeg I skal vælge en anden killing. Det kan da godt være netop den killing bliver verdens mest kælne kat, men der er også en risiko for at det ikke bliver sådan, og hvorfor løbe den risiko når I værdsætter en kælen kat så meget.
Ja I har måske forelsket jer lidt i ham, men hvis I besøger en anden opdrætter så er der sikkert en anden killing I kan blive forelsket i - det er jo uimodståelige væsner sådan nogen killinger.
Min huskat Artemis, var herreløs mis, og flyttede ind på min gård (i stalden) med 5 killinger i 2003. Jeg sørgede selvfølgelig for at omgås killingerne så meget som muligt, så de kunne blive tamme. Den ene killing var meget tilbageholdende, brød sig ikke om at blive løftet og holdt, var ikke meget for at blive kælet med. Der var to af killingerne, jeg ikke umiddelbart kunne komme af med, så de måtte jo blive. Jeg havde dem i flere år, og ham den ‘ukælne’ blev den mest spindende og nussesyge dreng, man kan drømme om. Det tog bare lidt tid.
Min seychellois Alban, som jeg har nu, var lidt ligesådan. Da vi var ude for at se på ham, var hans søster MEGET frembrusende og klatrede rundt på os, mens Alban holdt sig lidt i baggrunden. Han fandt sig da i at blive holdt og taget op, men man kunne godt mærke, at han var helt anderledes i sit sind end søsteren. Det afholdt os dog ikke fra at vælge ham. Og jeg har ABSOLUT ikke fortrudt. Han er en meget kærlig, mild og elskelig kat.
Nej, han bryder sig stadig ikke heeeelt vildt om at blive løftet og holdt, men vi arbejder på sagen, og det er allerede blevet meget bedre!
Han bliver også mere og mere kælesyg, som månederne går. Han elsker at ligge ovenpå dynen, mellem mine ben. I sofaen vil han gerne ligge ovenpå min fod. :høhø: Han søger nærhed - på sin egen måde. 
Alban er i øvrigt halvandet år nu.
Jeg ville ikke være så skræmt ved at tage en ‘tilbageholdende’ killing. Men selvfølgelig er der ingen, der kan sige med sikkerhed, hvordan den udvikler sig…
[QUOTE=Panthera;920462]Den mest kælne kat jeg nogensinde har haft hvæsede af mig hos opdrætteren da jeg var der for at se hende. Hun var et surt spektakkel der ikke ville røres og slog ud efter mig - og det var kun hvis jeg legede med hende eller gav godbidder hun kom i nærheden af mig. Nu ligger hun på mit skød altid, sover under min dyne, sidder i nakken på mig når jeg laver mad og jeg er altid i hendes synsfelt. Jeg stolede på opdrætter og hun havde noget jeg forelskede mig i. Men jeg kan også godt lide hunkatte med lidt kant.
Når det er sagt, så skal du følge din mavefornemmelse. Der er så mange maine coon killinger derude, så hvis det ikke lige klikker med den her killing, så besøg en anden opdrætter og se der. Selv om mange killinger har en periode hvor mennesker ikke er noget man spilder tid på i deres verden, skal du ikke købe en kat når du er i tvivl om det er det der spiller ind, eller om det er at killingen bare er sky.[/QUOTE]
Vores første orientaler, Banse, faldt Manden for NETOP fordi han hvæsede af ham første gang han så ham 
Han var hele livet en reserveret kat over for fremmede, men overfor Manden, og senere mig, da jeg var blevet godkendt var han yderst kælen og “velcro”
Når det så er sagt så har vi lige nu en håndsky kat der er bange for sin egen skygge, og dt er faktisk ret belastende. Han er såmænd kælen nok. Men et nervevrag. Her var der bare ingen alarmklokker, første gang jeg så ham, på en udstilling, stangede han glad hovede ind i min hånd og da vi skulle hente ham hos opdrætteren var han bare naturligt på vagt over for de her ukendte mennesker der ville bortføre ham.
Men en killing der virker håndsky ville jeg altså overveje en ekstra gang…
Fuldstændig :enig:
Jeg synes nu heller ikke han lyder alarmerende ‘sky’ …Jeg ville være meget mere bekymret hvis han lå dvask hen, og ikke gad lege og tonse rundt med sine søskende. Men nu har jeg jo osse briter, som er ‘kendt’ for ikke at bryde sig særlig meget om fremmede - Mine gør ihvertilfælde ikke :-). Og når jeg har haft killingekøbere, har jeg da osse på forhånd fortalt dem lidt om hvad de kan forvente af killingerne når de kommer på besøg. Mine briter er ellers meget sociale, men ingen af mine killinger lader sig ‘bare’ fange af en fremmed killingekøbere, men når jeg har taget killingen op, og lagt den i armene på killingekøberne, så har der ikke været spor …
Jeg synes der er stor forskel på om en killing er reserveret over for fremmede, eller om den er direkte håndsky. En reserveret kat kan sagtens vise sig at være alletiders kælepotte når den lige har set folk an. Men en håndsky kat er noget andet.
Og der behøver ikke at være nogen grund til skyheden, forstået sådan at det ikke behøver at betyde at nogen har slået den. Men sådan et firbenet nervevrag er ikke ret sjovt at ha’
Vi skalhele tiden passe på ikke at skræmme livet helt af Ozzy. Og han vælter alt og alle hvis han bli’r forskrækket, for så skal han bare i dækning
enig med de andre - stor forskel på håndsky og aldersbetinget reservation
Min Ramses passede jeg da han var 9 uger - min ex og jeg havde meldt os frivilligt til at passe et katteri med 25 voksne og 17 killinger (på lige det tidspunkt)
Jeg havde reserveret Ramses fra han var 5 uger… og jeg var lidt nervøs for hans udvikling… for mennesker ??? :brækkesig: DET havde han i hvert fald hverken tid eller lyst til… han kunne håndteres så godt som nogen udstillingsvant kat og havde et sind der var til at dø for - men mennesker ?? gå… og dø lige lidt på vejen tak!!
i dag er han mors mis… mors store dejlige alfa der styrer hele flokken med hård men retfærdig pote… og selv om han ikke ligger OVENPÅ mig så tit - så er han altid hvor jeg er og tilbyder altid mavse til nus
så det er slet ikke til at sige om det bare er en fase eller om den kat bliver en kæmpe kælepotte
sålænge katten er reserveret overfor hænder men ikke bange for dem - så ville jeg slet ikke betænke mig
men fair nok - hvis i skal have en klatremis - så er der størst chance for det med killinger der klatrer fra start - dem har jeg selv 2 af og det er dem der altid LIGGER på mig… men vær opmærksomme på at hvor skønt det end er at katten gør det - så ER det upraktisk til tider… så ønsk med måde
jeg er taknemmelig for at min Imhotep på 12 kg ikke er en af dem der klatrer… han er bare en af dem der klæber
I må endelig ikke lade jer presse, og dét der er at presse folk 
OG jeg vil råde jer til at se, det skriftlige svar fra en dyrlæge på de hudprøver, der er taget.
Ordet sky forbinder jeg med noget helt andet, end det du beskriver.
En sky kat er IMO en, der slet ikke vil snakke, en der gemmer sig under møbler og helst ikke kommer frem, når der er fremmede tilstede. Den vil IKKE have halen løftet højt i vejret, og den vil bakke når den ser fremmede og evt. hvæse lidt (alt efter dens psyke)
De du beskriver lyder mere som en lidt mere selvstændig killing og/eller en killing, der synes at der er 1000 andre ting, der er mere spændende end liiiiiige at tale og lege med jer (på det tidspunkt) og/eller en killing der pt. ligger “bagest” i kuldet. En sådan killing kan blomstre gevaldigt op, når dem h*n opfatter som dominerende flytter hjemmefra.
Lyt til jeres mavefornemmelse og tænk evt. på den gamle talemåde der siger: Er du i tvivl, så er du IKKE i tvivl :cool2:
“Run for the hills”! Så længe I ikke har lagt et depositum, så har I naturligvis ikke reserveret noget som helst, men når ikke der er mere run på killinger end der er i øjeblikket, så bør man lige give folk tid til at tænke sig om en ekstra gang.
Tor mig - verden er FULD af gode killinger. Køb kun en af dem, hvor mavefornemmelsen er helt rigtig!
VH
Susanne
[QUOTE=TrekkieGrrrl;920551]Jeg synes der er stor forskel på om en killing er reserveret over for fremmede, eller om den er direkte håndsky. En reserveret kat kan sagtens vise sig at være alletiders kælepotte når den lige har set folk an. Men en håndsky kat er noget andet.
Og der behøver ikke at være nogen grund til skyheden, forstået sådan at det ikke behøver at betyde at nogen har slået den. Men sådan et firbenet nervevrag er ikke ret sjovt at ha’
Vi skalhele tiden passe på ikke at skræmme livet helt af Ozzy. Og han vælter alt og alle hvis han bli’r forskrækket, for så skal han bare i dækning :([/QUOTE]
Det dér lyder faktisk ret meget som Tito - den orientaler, min kæreste bragte med ind i forholdet (og som desværre måtte aflives sidste vinter pga. komplikationer efter operation… :-().
Han var virkelig en sky og nervøs kat! Da jeg mødte ham første gang, gemte han sig under møblerne, og kom KUN frem, hvis man sad helt stille i sofaen eller lå i sengen. Hvis man var heldig, hoppede han op ved siden af en i sofaen, og man kunne få lov at kæle lidt for ham. Men en hurtig bevægelse - vupti, så var han retur under møblerne. Det var bare SÅ synd for ham, han havde det bare ikke godt. Min kæreste fortalte, at han havde været sådan, lige fra han og eks’en fik ham som killing.
Men jeg fik nu en helt hæderlig kat ud af ham i de to et halvt år, jeg nåede at kende ham
Med MASSER af tålmodighed og kærlighed og ‘kæle-og-nærheds-træning’ fik jeg ham faktisk til at blive en hel del tryggere ved mennesker - og han knyttede sig RIGTIGT meget til mig. Han blev min lille soulmate…og han er meget savnet…
Det sære ved Ozzy er at han faktisk ER vældig kælen, og også stadig stanger når han rigtig hygger sig. Men det skal så meget være nårHAN lige pludselig synes at NU er han altså i nusse-underskud. Så er der ingen grænser for hvor lækker han gør sig. Lige til man kommer til at lave en pludselig bevægelse eller - lyd. Så er han væk igen. Det er også derfor jeg ikke tager ham med på udstillinger mere. Nu får han i al fald en god lang pause, så må vi se hvad der sker
Underligt nok bliver han altid liggende på min dyne når jeg kommer i seng, men der er det selvfølgeligt også mørkt, så måske man virkermindre truende i mørke? Og når han ligger der vil han gerne nusses og spinder og alting…
Han harså valgt Manden som sit menneske. Han er f. Eks omtrent den eneste der kan løfte ham op fra gulvet. Hvis vi andre forsøger forsvinder Ozzy ind under spisebordet…De
[QUOTE=TrekkieGrrrl;920661]Det sære ved Ozzy er at han faktisk ER vældig kælen, og også stadig stanger når han rigtig hygger sig. Men det skal så meget være nårHAN lige pludselig synes at NU er han altså i nusse-underskud. Så er der ingen grænser for hvor lækker han gør sig. Lige til man kommer til at lave en pludselig bevægelse eller - lyd. Så er han væk igen. Det er også derfor jeg ikke tager ham med på udstillinger mere. Nu får han i al fald en god lang pause, så må vi se hvad der sker
Underligt nok bliver han altid liggende på min dyne når jeg kommer i seng, men der er det selvfølgeligt også mørkt, så måske man virkermindre truende i mørke? Og når han ligger der vil han gerne nusses og spinder og alting…
Han harså valgt Manden som sit menneske. Han er f. Eks omtrent den eneste der kan løfte ham op fra gulvet. Hvis vi andre forsøger forsvinder Ozzy ind under spisebordet…De[/QUOTE]
Det er ikke altid helt til at forstå tankegangen hos de der misser med nervøse sind. Ozzy er ikke så gammel, vel? Det kan vel nå at blive bedre med alderen.
Jeg endte da også med at kunne løfte Tito og gå rundt med ham - hos mig havde han endelig fattet, at der ikke var noget farligt ved det. Men min kæreste kunne slet ikke håndtere ham på samme måde, som jeg kunne. I Titos tilfælde var der dog en logisk forklaring på, hvorfor han foretrak mig fremfor min kæreste - det var mig, der ‘trænede’ med ham, og derudover var jeg 10.000 gange mere rolig i mine bevægelser/kropssprog og stemmeføring end min kæreste…det havde altså virkelig noget at sige, det var HELT tydeligt…
Men det ER altså ikke nemt at have en SÅ nervøst anlagt kat…
[QUOTE=TrekkieGrrrl;920661]Det sære ved Ozzy er at han faktisk ER vældig kælen, og også stadig stanger når han rigtig hygger sig. Men det skal så meget være nårHAN lige pludselig synes at NU er han altså i nusse-underskud. Så er der ingen grænser for hvor lækker han gør sig. Lige til man kommer til at lave en pludselig bevægelse eller - lyd. Så er han væk igen. Det er også derfor jeg ikke tager ham med på udstillinger mere. Nu får han i al fald en god lang pause, så må vi se hvad der sker
Underligt nok bliver han altid liggende på min dyne når jeg kommer i seng, men der er det selvfølgeligt også mørkt, så måske man virkermindre truende i mørke? Og når han ligger der vil han gerne nusses og spinder og alting…
Han harså valgt Manden som sit menneske. Han er f. Eks omtrent den eneste der kan løfte ham op fra gulvet. Hvis vi andre forsøger forsvinder Ozzy ind under spisebordet…De[/QUOTE]
Har du overvejet, om det måske kunne hjælpe at klikkertræne ham, Lisbeth? Eller bliver han bange for klikkeren
Tak for al jeres input. Vi har besluttet os for ikke at reservere killingen. Vi venter og ser tiden an og ser, hvordan han er, når han bliver ældre, hvis ingen har købt ham der. Vi har været ude og se endnu et opdræt. Superhyggeligt, og vi fik bekræftet, at det er racen for os.
Vi vil holde øje med de steder, der har killinger, den næste tid, så vi finder en, vi er sikre på, er den rigtige. Så sikker som man nu kan være
Det lyder som en rigtig fornuftig beslutning:ok:
Held og lykke med jeres kommende kat, uanset om det bliver denne eller en anden:)
[QUOTE=Pussikat;920886]Tak for al jeres input. Vi har besluttet os for ikke at reservere killingen. Vi venter og ser tiden an og ser, hvordan han er, når han bliver ældre, hvis ingen har købt ham der. Vi har været ude og se endnu et opdræt. Superhyggeligt, og vi fik bekræftet, at det er racen for os.
Vi vil holde øje med de steder, der har killinger, den næste tid, så vi finder en, vi er sikre på, er den rigtige. Så sikker som man nu kan være :)[/QUOTE]
Syntes det er en rigtig fornuftig beslutning.
Jeg har jo birmaer, som normalt er meget meget sociale og nysgerrige fra de er helt små…de hænger i buksebenene for at komme op, og jeg har aldrig oplevet en håndsky killing, vokset op herhjemme.
Men for et par år siden fik vi en killing opfostret hos fodervært, en killing der var enebarn - og foderværten var lidt bange for at knytte sig til killingen, da de vidste den skulle hjem til mig som 14 uger´s. resultatet blev derefter…en værre lille hidsigprop som vi slet ikke kunne håndtere. At få hende vaccineret tror jeg dyrlægen syntes var noget af en oplevelse. Det tog os mange måneder at træne hende til at blive håndteret, og nu går det rigtig godt med hende, men en puttemis som de andre birmaer bliver hun aldrig. Så en killing der er “håndsky” - er ikke acceptabel her i huset - så har jeg simpelthen ikke gjort mit socialiseringsarbejde godt nok. Mine killinger skal kunne tages op af alle, og de elsker som regel gæster og fest i gaden.