Pussikat - Fornuftig beslutning ikke at reservere ham, efter min mening. Mit råd er at tage ud og besøge endu flere opdrættere , så I finder det HELT rigtige steder for jer at købe kat
[QUOTE=Vivi_Fletcher;920452]Jeg synes der er stor forskel på om de vil kæle (for det er der absolut tidspunkter de ikke vil) - eller om de er direkte sky og “bange for hænder”.
Ud fra beskrivelsen er det svært at vurdere, men jeg synes faktisk ikke man bør være i tvivl, når man vælger at købe en kat.
Jeg har i hvert fald ikke selv lyst til at sælge til en køber, der tvivler på om det er det rigtige valg :-)[/QUOTE]
Enig
Og igen enig!
Selv mine hittekillinger har aldrig reageret sådan som der beskrives… Og jo, de har indimellem for travlt til at nusse eller hilse, men så trækker de sig ikke tilbage, nej de spurter afsted med halen lige i vejret :høhø:
Jeg var faktisk begyndt at klikkertræne ham lige da jeg havde fåetham. Men så var det vi fik Adelie og Stevie og Ib sådan nærmest lige på en gang og så gik det lidt i vasken. Og nu ved jeg faktisk ikke hvordan filan jeg skal træne HAM uden at de andre blander sig. For jeg har ikke rigtigt et rum jeg kan tage ham ind i og gøre det… så vil han garanteret bare stresse over at være “lukket inde”
Hm måske jeg kan prøve på Andreas værelse… der kan han faktisk godt li’ at ligge og sove inde. For han fangede lynhurtigt ideen med klikkeren, så det var egentlig en meget god ide
Og til Pussikat: Jeg synes det er en god ide ikke at reservere killingen. Måske er den der endnu næste gang I kigger. Måske er den så mindre sky. Og måske har I i mellemtiden fundet den helt perfekte kat et andet sted Jeg synes ikke det er killinger der mangler for tiden… men jeg må indrømme at jeg ikke har holdt så meget øje lige med MCO’er for det er jo ikke “min” race
Om en killing er sky eller “bare ikke gider mennesker” den dag man har besøg, kan være svært at vurdere, synes jeg (og der vil det være en god idé at lytte til opdrætter) Jeg har ikke haft en decideret sky killing, men har da haft nogle, der ikke gad besøgende og jeg synes alligevel de er blevet velfungerende
Der er flere af jer, der skriver at “man” ikke skal lade sig presse af at opdrætteren gerne sætter en “deadline” på om at få besked om man er interesseret i killingen. Hvorfor ? Jeg står selv lige nu i, at der har været en del besøgende og kigge på mine killinger og efterfølgende hører jeg aldrig fra dem, så jeg ikke ved om mine killinger er “købte eller solgte” - det er r** irriterende. Hvor lang tid skal man som opdrætter vente på at høre fra folk før “man” går videre til de næste henvendelser ?? så jeg synes det er i orden at opdrætter gerne vil have besked…
Jeg kunne for det første aldrig drømme om at sælge til nogen, som selv var i tvivl om hvorvidt mavefornemmelsen var iorden. Hvis de er den mindste smule i tvivl, når de går derfra, så regner jeg automatisk ikke med at det bliver til mere, for der er SÅ mange killinger til salg derude, at hvis ikke det bare klikker med en af mine, så kan de rigtigt hurtigt finde en anden, hvor det gør. Folk må gerne overveje om det er nu de skal have killing, om de har pengene osv. - men jeg kunne ikke drømme om at presse dem til at tage en hurtig beslutning. Ligesom jeg heller ikke holder en killing til nogen, der ikke har besluttet sig 100% inden de kører herfra. Det må gå begge veje - køber har lov at overveje, ligesom opdrætter må have lov at sælge til dem de har lyst til. Så længe folk tydeligvis er på rundtur for at se flere forskellige opdræt, så er der jo ingen grund til at tro, at man har solgt noget.
VH
Susanne
[QUOTE=Susanne W;921002]Jeg kunne for det første aldrig drømme om at sælge til nogen, som selv var i tvivl om hvorvidt mavefornemmelsen var iorden. Hvis de er den mindste smule i tvivl, når de går derfra, så regner jeg automatisk ikke med at det bliver til mere, for der er SÅ mange killinger til salg derude, at hvis ikke det bare klikker med en af mine, så kan de rigtigt hurtigt finde en anden, hvor det gør. Folk må gerne overveje om det er nu de skal have killing, om de har pengene osv. - men jeg kunne ikke drømme om at presse dem til at tage en hurtig beslutning. Ligesom jeg heller ikke holder en killing til nogen, der ikke har besluttet sig 100% inden de kører herfra. Det må gå begge veje - køber har lov at overveje, ligesom opdrætter må have lov at sælge til dem de har lyst til. Så længe folk tydeligvis er på rundtur for at se flere forskellige opdræt, så er der jo ingen grund til at tro, at man har solgt noget.
VH
Susanne[/QUOTE]
[QUOTE=MZJ;920993]
Der er flere af jer, der skriver at “man” ikke skal lade sig presse af at opdrætteren gerne sætter en “deadline” på om at få besked om man er interesseret i killingen. Hvorfor ? Jeg står selv lige nu i, at der har været en del besøgende og kigge på mine killinger og efterfølgende hører jeg aldrig fra dem, så jeg ikke ved om mine killinger er “købte eller solgte” - det er r** irriterende. Hvor lang tid skal man som opdrætter vente på at høre fra folk før “man” går videre til de næste henvendelser ?? så jeg synes det er i orden at opdrætter gerne vil have besked…[/QUOTE]
Her hos os kommer folk og kigger på den “udvalgte” - og så bliver de sendt hjem og sove på om det ER killingen for dem. Så kan de sende sms eller mail, hvis det ikke lige var det de drømte om - det kan være svært at sidde i opdrætters stue og få sagt fra. Så jeg giver som regel folk et døgns betænkningstid…og syntes de så at killingen er lige dem, så kan de komme på besøg igen en gang mere eller 2 , hvis de har en mor, søster eller veninde de gerne vil have med og kigge.
[QUOTE=Susanne W;921002]Jeg kunne for det første aldrig drømme om at sælge til nogen, som selv var i tvivl om hvorvidt mavefornemmelsen var iorden. Hvis de er den mindste smule i tvivl, når de går derfra, så regner jeg automatisk ikke med at det bliver til mere, for der er SÅ mange killinger til salg derude, at hvis ikke det bare klikker med en af mine, så kan de rigtigt hurtigt finde en anden, hvor det gør. VH
Susanne[/QUOTE]
Enig Susanne. Men når mavefornemmelse hos køber er der ? man gør katten klar til levering og så hører man ikke noget fra dem - at give besked koster ikke noget…
Næh, det er rigtigt - men jeg regner aldrig med noget før jeg rent ud sagt ser folk stå med pengene i den ene hånd og en transportkasse i den anden Jeg er også for længst forbi det punkt hvor jeg sætter en hel lørdag af pr. køber med 3 slags hjemmebag, for der er mange der tager på rundtur, og det er ikke fordi jeg ikke vil servicere folk, men hvis de skal 3-4 andre steder hen også så er chancen for at jeg får solgt noget forsvindende lille. Det skal klikke fra starten, så tror jeg på det - men hvis ikke jeg selv er 100% overbevist om at folk ikke kan leve uden en bestemt killing, når de går herfra, så regner jeg ikke med at høre mere fra dem. For rigtigt mange melder nemlig ikke fra igen, de er bare på “åbent hus” turne.
VH
Susanne
[QUOTE=MZJ;920993]
Der er flere af jer, der skriver at “man” ikke skal lade sig presse af at opdrætteren gerne sætter en “deadline” på om at få besked om man er interesseret i killingen. Hvorfor ? Jeg står selv lige nu i, at der har været en del besøgende og kigge på mine killinger og efterfølgende hører jeg aldrig fra dem, så jeg ikke ved om mine killinger er “købte eller solgte” - det er r** irriterende. Hvor lang tid skal man som opdrætter vente på at høre fra folk før “man” går videre til de næste henvendelser ?? så jeg synes det er i orden at opdrætter gerne vil have besked…[/QUOTE]
Enig. Det mindste man som køber kan gøre er da at give besked hvis man har ombestemt sig. Derfor synes jeg også det er ok, de steder der tager et depositum for at reservere killingen. Selvfølgelig må man kopmme og kigge uden at betale, men hvis man ikke bestemmer sig med det samme (ikke noget pres altså) og der kommer en anden køber dagen efter… skal man så sige at killingen er solgt? med fare for at den første interesserede springer fra og man så ender med slet ikke at komme af med killingen?
Man kan komme og kigge uforpligtende, men på samme måde som hvis man forelsker sig i noget i en butik og skal hjem og overveje… så risikerer man jo at det er solgt når man kommer igen. Med mindre man får det lagt til side - og så er der normalt en tidsfrist på et par dage til at hente det. Vil man være sikker på en killing, så har man vel egentlig også bestemt sig? Ellers må den gå videre til den næste interesserede.
Jeg siger som regel til folk at de er velkomne til at komme og kigge - vi vil jo også gerne se dem lidt an inden vi beslutter om vi vil sælge Og jeg siger skam nej - hvert år! Min mavefornemmelse skal nemlig også være iorden. Havde for nogle år siden besøg af et par unge mennesker, der så på en faktisk ganske nydelig birmapige. Det var kun deres anden kat, men de havde allerede nogle forbehold om at hendes øjenfarve jo ikke var så god (den fejlede intet…!) - og jeg fik for megen fornemmelse af at de nok ville blive mere et problem at have solgt til end en fornøjelse på den lange bane. Så da de efter et par dage ringede tilbage og sagde at de da godt kunne tage hende, så sagde jeg bare nej. Det kneb lidt med at forstå ordet nej - den unge dame ringede stortudende tilbage en halv time senere, og endnu en halv time senere ringede hendes far for at forklare hvilken fantastisk sød ung dame hun var… Jeg fastholdt nej mere end nogensinde før, for den var helt gal med mavefornemmelsen… Hvis ikke det føles rigtigt, så skal man lade være - både med at sælge og købe. (Og ja, der er opdrætterkolleger der synes jeg er skingrende gal og umulig at få lov at købe noget af…!)
VH
Susanne
[QUOTE=Susanne W;921020]Jeg siger som regel til folk at de er velkomne til at komme og kigge - vi vil jo også gerne se dem lidt an inden vi beslutter om vi vil sælge Og jeg siger skam nej - hvert år! Min mavefornemmelse skal nemlig også være iorden. Havde for nogle år siden besøg af et par unge mennesker, der så på en faktisk ganske nydelig birmapige. Det var kun deres anden kat, men de havde allerede nogle forbehold om at hendes øjenfarve jo ikke var så god (den fejlede intet…!) - og jeg fik for megen fornemmelse af at de nok ville blive mere et problem at have solgt til end en fornøjelse på den lange bane. Så da de efter et par dage ringede tilbage og sagde at de da godt kunne tage hende, så sagde jeg bare nej. Det kneb lidt med at forstå ordet nej - den unge dame ringede stortudende tilbage en halv time senere, og endnu en halv time senere ringede hendes far for at forklare hvilken fantastisk sød ung dame hun var… Jeg fastholdt nej mere end nogensinde før, for den var helt gal med mavefornemmelsen… Hvis ikke det føles rigtigt, så skal man lade være - både med at sælge og købe. (Og ja, der er opdrætterkolleger der synes jeg er skingrende gal og umulig at få lov at købe noget af…!)
VH
Susanne[/QUOTE]
Kælekattekøbere der gennemhagler katten for øjenfarve, kropsfarve m.m som en anden dommer…får jeg knopper af. Det er ikke en kælekattekøbertype vi orker at sælge til.
Første besøg en uge før de skulle på sommerferie. Om jeg kunne have ham boende til de kom fra ferie (og det kunne jeg selvfølgelig :høhø:) og de ville så kontakte mig når de var kommet hjem så vi kunne aftale nærmere.Efter deres sommerferie har jeg skrevet nogle sms’er til dem (det eneste jeg har) og har intet hørt
Som du skriver Susanne regner jeg heller ikke med noget før jeg står med penge og underskrevet kontrakt i hånden. Og jeg viser gerne mine katte frem for besøgende - helt uforpligtende - men viser de bare en lille smule interesse forventer jeg altså at høre fra dem, negativ eller positiv (jeg er nok naiv :))
Nej, det gør jeg heller ikke - for hvad bliver det næste problem så ikke Kan godt være at verden er fuld af killinger, så de bare kan vælge og vrage - men jeg forbeholder mig også stadig retten til at vælge mellem killingekøberne, selv om der godt nok er noget længere imellem dem end der er mellem killingerne derude
VH
Susanne
[QUOTE=MZJ;921029]Første besøg en uge før de skulle på sommerferie. Om jeg kunne have ham boende til de kom fra ferie (og det kunne jeg selvfølgelig :høhø:) og de ville så kontakte mig når de var kommet hjem.
Efter deres sommerferie har jeg skrevet nogle sms’er til dem (det eneste jeg har) og har intet hørt
Som du skriver Susanne regner jeg heller ikke med noget før jeg står med penge og underskrevet kontrakt i hånden. Og jeg viser gerne mine katte frem for besøgende - helt uforpligtende - men viser de bare en lille smule interesse forventer jeg altså at høre fra dem, negativ eller positiv (jeg er nok naiv :))[/QUOTE]
Jamen det er såmænd ikke nogen dårlig egenskab at have Jeg tror også stadig på det gode i alle mennesker - de fleste mennesker er faktisk OK, jeg er bare holdt op med at forvente noget af ret mange af dem
VH
Suasnne
Kælekattekøbere kan vel også finde på at ville ha’ en “ordentlig” kat, hvis nu de gerne vil udstille den?
Da jeg købte mine havde jeg slet ikke tænkt i udstillingsbaner, men den næste kat jeg køber, uanset om den skal være til kæl eller til andet, der vil jeg da kigge helt anderledes efter om den nu også ser “ordentlig” ud. Og det er der vel ikke noget galt i at efterspørge?
Når nogen kigger killinger her, fortæller jeg dem altid, at killingen ikke er reserveret medmindre de kontakter mig dagen efter, at de ønsker at købe den.
Det kan godt være det er at presse køber, men jeg har ikke lyst til at sige nej til den næste, der ringer, blot for senere at erfare, at dem der kiggede ikke var interesseret.
Sådan en situation bekræfter mig blot i, at det er det rigtige jeg gør, når jeg tager depositum for at reservere en killing.
For så skal de nok lade høre fra sig
[QUOTE=Vivi_Fletcher;921039]Når nogen kigger killinger her, fortæller jeg dem altid, at killingen ikke er reserveret medmindre de kontakter mig dagen efter, at de ønsker at købe den.
Det kan godt være det er at presse køber, men jeg har ikke lyst til at sige nej til den næste, der ringer, blot for senere at erfare, at dem der kiggede ikke var interesseret.
Sådan en situation bekræfter mig blot i, at det er det rigtige jeg gør, når jeg tager depositum for at reservere en killing.
For så skal de nok lade høre fra sig ;)[/QUOTE]
Og den fremgangsmåde synes jeg er helt OK. Ellers ender man jo med katte op til skorstenen fordi de alligevel ikke blev solgt L
Nu er jeg helt forvirret. Hvorfor er det forkert at en køber, der immervæk betaler mange tusinde kroner for en udstillingskat, er interesseret i om den nu også er flot og har de træk der skal til? Hvis fx. øjenfarve eller pelsfarve er vigtige for racen, så er det vel meget naturligt at man gerne vil sikre sig at man køber en kat med potentiale til at blive et flot eksemplar?
Da jeg købte Theo og Milou var jeg da også interesseret i forældrenes udseende osv…
Det forventes forhåbentlig ikke at man som køber er fuldstændig ligeglad med sin killings udseende?
