Sox - en gårdkat dame :-)

I 2011 var jeg så heldig at jeg blev valgt ud af 33 ansøgere, til leje af et lille primitivt skovriderhus under Vallø Stift. Så lige pludseligt boede jeg midt i naturen med masser af plads udendørs. Da jeg så havde boet her et par år, tænkte jeg “Der er simpelthen så meget krudt i Hester, jeg er nødt til at aflaste Stewart (min gamle hankat), så nu skal jeg have en hun kan lege med”. Og så gjorde jeg noget jeg efter 40 år med katte, aldrig har haft det store held med - jeg købte en hunkat mere! Jeg ved at mange har andre erfaringer, men mine oplevelser med 2 hunkatte sammen har altid været katastrofer. Og med katastrofer mener jeg, at de har accepteret hinanden, men så heller ikke mere. Ikke noget legen, sove sammen mm. Derimod har det aldrig været et problem med mine hankatte.

Men ikke desto mindre fik jeg den 17.1.13 Sox, en smuk lille tortie på 5 måneder. Hun var en meget reserveret dame, så meget at jeg faktisk var overbevist om at noget ikke havde været så godt i hendes korte liv. I dag er hun en glad dame, og hun er blevet temmelig udfarende, så da der i sommers kom en skoleklasse gående ind i skoven og de spurgte om de måtte kæle med kattene (de er ikke løsgående, men går i 10 meter liner - jeg ser for mange overkørte katte på landevejen), så nåede jeg dårligt at sige, at Sox var meget reserveret … før hun lå på ryggen og lod sig klø på vommen og æltede/spandt af bar nydelse :slight_smile:

Desværre er hun og Hester ikke bedstevenner - det virker som om Sox rigtigt gerne vil, men at det er Hester der er ‘bitchen’ her. Da jeg havde Stewart (verdens rareste hankat som jeg måtte sige farvel til efter 13,5 år her i oktober måned) var det ret tydeligt, at han var samlingspunktet for de to piger. De sloges/hvæsede ikke når de skulle putte sammen med ham, men når han ikke var i nærheden, så var der hvæsen og mjaven i stor stil. Det har jeg oplevet flere gange gennem de 40 år som katteejer- altså at en stor hankat ligesom har været den der har sikret freden ift. to kattepiger. Så derfor er jeg på udkik efter en Cornisx Rex han - for at se om han kan få tøserne til at forliges.

Så lidt billeder :slight_smile:

17.1.2013 - her er Sox’ far lige kørt, og nu er hun ‘fanget’ her sammen med Hester og Stewart - hun så ikke ret glad ud for den kendsgerning :wink:

Forår 2013 - her er Sox så ude for første gang i sit liv … også her er hun lidt betænkelig ved situationen!

Hun fandt hurtigt ud af, at Stewart var en dejlig rar bamse, som gerne lagde pels til en lur :slight_smile:

Peace :heart:

Favoritpladsen når jeg glemmer at lukke døren til badeværelset :wink:

18 Synes om

Dejlig historie - og nogle skønne billeder :heart_eyes:
Jeg håber at du finder den rigtige ven til dine 2 bestemte damer.

Velkommen til :slight_smile:

2 Synes om

Åh hun er også skøn :hjerte: Og billedet af dem alle tre sammen, er slet ikke til at stå for. :smelter: Tak for at vi også fik lov til at “møde” Sox.

2 Synes om

Tak herfra også - og mine dybfølte undskyldninger til Sox for fejlslutningen: Selvfølgelig er Sox da et pigenavn… :blush::stuck_out_tongue_winking_eye::thumbup:

1 Synes om

LOL :slight_smile: Jeg anede ikke hvad jeg skulle kalde hende, så da jeg viste et billede af hende til en kollega og hun udbrød “Altså, hun har fire hvide poter - hun skal da hedde Sox”, ja så var den da lige hjemme :wink:

4 Synes om