Sprøjte til veer og livmoder

Katte Opdræt
61

[quote=Marina;389366]Det er vel normalt at bruge sin egen lille andedam til at få erfaringer fra??? Er det ikke det samme du gør?
JO men jeg lytter også til hvad andre gør og har oplevet
Hvad vi hver især synes er uansvarligt må være op til den enkelte at tage stilling til, men det er lidt for ofte at vi tager vores personlige holdninger til at dømme andre med istedet for at kigge på den konkrete sag. Katten kan som det eneste pattedyr sætte sin fødsel i bero, passe sine nyfødte og gå igang med at levere de resterende killinger op til dage senere.
De gange jeg har set en fødsel gå i stå er der undtagen 1 gang udelukkende kommet døde killinger
Virker katten til at have det godt, spiser og trives er der ingen grund til uro.
Det vidste Lulu ikke d. 22, 23 og 24. marts 2002…men alligevel var hun ved at miste livet fordi jeg ikke anede der var en 7. killing i hende. En killing der skulle have været født sammen med de andre (hvad der også er naturligt nok)…den var ikke blot flad men også uden fosterhinder og knastør…men jeg anéde ikke der var en 7…fordi jeg ikke havde gjort mig den anstrengelse at undersøge det…det kunne nemt have kostet hende livet. HUSK på hun havde givet liv til 6 børn, var svækket OG nu 2 et halvt døgn senere skulle en tør OG stor misling fødes…en killing der vejede 149 gram:uha:. Alt dette kunne jeg havdé undgået hvis jeg havde gjort forarbejde mere grundigt.
Min gamle OG kloge far sagde altid: Et godt forarbejde er det halve arbejde og hvor havde han dog ret
Tværtimod, tager du kejsersnit vil hunkatten skulle gå igennem en måske unødvendig operation og killingen vil evt. slet ikke være levedygtig da den ekstra tid i livmoderen kan være det der skal til.
Det er jo netop dèt jeg undgår ved at have den viden I andre ikke har

Min holdning er at det ikke burde være nødvendigt at give en sund og rask kat oxytocin efter en veloverstået fødsel. En sund livmoder skal nok trække sig sammen og mælken flyde til via den oxytocin der produceres under fødsel af katten selv og af de diende killinger. En velfodret kat i sin bedste fødealder har normalt heller ikke brug for ekstra kalk, som en allerede har skrevet, for meget kan også være skidt, det giver ubalance i systemet, for meget af en ting giver det svært at optage de andre mineraler og kalken kan i yderste tilfælde give hjertekramper.
1 kalkinjection kan ikke skade men et kalkchok kan komme som lyn fra en klar himmel. Mette havde ALDRIG fået reddet sin hunkat hvis ikke hun havde været hjemme i sin frokostpause…nu gjorde hun det på et hængende hår…et hår der så også kostede en af killingerne livet

Men har man det bedst med at gøre de ting man gør må vi lære at respektere det og ikke banke hinanden oveni hovedet med at det andre gør er forkert. At folk rammes af virussygdomme i katteriet kan desværre ikke afværges med at give kalk og oxytocin, før eller siden vil de fleste opleve at uheldet er ude og lynet rammer i form af Herpes, calici etc… Det er man altså ikke en dårligere opdrætter af.
Læg venligst mærke til det er I der kommer på banen først i tråden og sætter ? ved min måde at gøre tingene på. Det er jeg der forsvarer min måde at gøre tingene på.
Hvad man vælger MÅ man selv om OG tage ansvar for, men jeg MÅ også indrømme jeg skal være der som et søm hvis noget går galt, for sådan er jeg også desværre indrettet…vil man ikke høre, må man føle (lytte)
At bruge vira kontra røntgen er som at sammenligne mango og kiwi…den holder ikke en meter.
Jeg påpeger blot AT:
Ved at have en viden kan man i højere grad gøre noget hvis uheldet skulle være ude. Og jeg KAN forsikre for det er skønt at vide NÅR man ER færdig. Her er ikke råd til at vride hænder, men jeg HAR råd til at tage mine piger til fotograf…så undlader jeg til gengæld atfotograferer dem hos hende den skjønne fotograf…selvom jeg indrømmer hendes billeder er smukkere.
Hvad man hver især vil bruge sine penge på om det er røntgen, test, sygdomsbekæmpelse, import af dyr, udstillinger, foto af den pæne slags eller noget 7. må hver især liiige selv om, men så længe jeg har goder erfaringer med dèt jeg gør, så er det det rette for mig.
Det er jo netop dèt der stilles ? ved længere oppe.
Man undrer sig bl.a. over den udgift der er, og hertil kan jeg KUN sige at jeg hellere vil bruge pengene på at sikre mine dyr i højere grad end en del af de førnævnte 6 ting, minus test og sygdomsbekæmpelse…det sidste har så ikke været et problem i 11 år…end ikke lopper har vi haft. Så når man ikke behøver bruge penge på noget sådant som jo egentlig er noget møj og dermed negativt, så bruger jeg mine penge på noget positivt

nxhbsydufjfd skærmen skriver jeg skal skrive mere…mystisk…jeg har da skrvett meget mere end 3 tegn
NU bliver jeg snart :argh: her skriver man og skriver og så er puteren ikke tilfreds

Marina[/quote]
gud ved om det er fordi jeg skal skrive underst

62

[quote=Mega;389516]MEN det undrer mig det udelukkende er gamle og garvede opdrættere der ikke forstår vigtigheden af at gøre noget fremfor INTEt at gøre. Jeg havde nemmere slugt kamelen hvis det var nye og uerfarne opdrættere.
Måske, fordi NETOP gamle og garvede opdrættere har erfaring med, at INTET at gøre i mange tilfælde er bedre for katten end at gøre noget.[/quote]
At få tilset sine dyr og have fagligheden ind over kan ALDRIG skade.
Og den holder ikke en milimeter at det er bedre for katten at lade den være, for alt kan gå galt og det ved du også…ellers læs rundt om.
Gennem de år vi har været på diverse fora må du da også huske der er tilbagevendende når folk henvender sig og står med håret i postkassen eller inger til os.
Jeg har stået på Skanderborg togstation med en masse remidier til nogle der heller ikke havde gjort deres forarbejde ordenligt. Hele problemet KUNNE være undgået hvis de havde haft den viden jeg har hver gang. Nu varde “heldige” de mistede KUN mislingerne…men det var ikke deres skyld de ikke også kunne have mistet mormis.
Jeg gør dem ikke skyldig i hverken det ene ellr andet for det var ren uvidenhed der gjorde det, MEN…vi har så travlt med at gøre os bedre end bl.a. andre ikke-registrerede opdrættere OG Fru Jensen’er i al almindelighed og især sidstnævent nurde vi nok også være en del klogere og så er det jeg ikke helt forstår der ingen forskel er når det gælder sikkerheden af mor og børn
ALT for ofte ses der noget går galt…det kan såmænd gå rigeligt galt alligevel
Jeg vil hellere bruge mine penge på et første sundhedstjek samme dag jeg har fået mislinger end så meget andet.
Vi ER forskellige, men det fratager mig ikke retten til at undres over den måde andre ofte agerer på.
Somme tider tænker jeg…er et udstillingsresultat vigtigere end et testresultat?
Er det mere stressende for en missepige at blive kørt til røntgen for antal mislinger end at køre laaangt til en parring eller udstilling?
HUSK på deter I der brugte argumentet med stress…ike jeg for jeg er fløjtende ligeglad hvor man kører sine dyr hen BLOT de udviser en adfærd der sige de har det fint.

63

[quote=kamikaze;389524]
Så længe man har hunkatten under opsyn, vil det for mig ikke gøre nogen forskel, at jeg ved hun ikke er færdig.
Med mindre man er kommet derhen i forløbet et kejsersnit ER nødvendigt og NU har katten været i fødsel så længe det bliver kritisk…OG du KAN tro det sker
Jeg ville aldrig gribe ind, hvis der går timer mellem der kommer killinger.
Det er så din måde at gøre tingene på. Her skal en fødsel have et flow og være færdig[/quote]

Naturligvis kan man risikere, at skulle have et kejsersnit - jeg ser bare (stadig) ikke sammenhængen med, at man ved, hvor mange killinger, der er i hunkatten.

Nej, det vil det absolut ikke betyde :slight_smile:
Jeg skriver, at jeg ville have haft flere kejsersnit gennem tiden - netop fordi mine første hunkatte var langsomme fødere.
Den linie jeg har nu, føder rimelig hurtigt.

[quote=kamikaze;389524]
Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om nogen katte, der er gået til i fødsel, hvor det kunne være undgået ved at kende antallet af killinger.
Det undrer mig, når jeg ved hvor mange år du har været i katteverdenen OG må have læse med bl.a. herinde og andre steder, for det sker og 1 gang er 1 for ofte[/quote]

Det kan godt være det undrer dig, men jeg kan ikke komme i tanke om noget, der kunne være undgået, hvis man havde kendt antallet af killinger.
Kan du komme med et eksempel?

Tværtimod kan jeg komme i tanke om talrige eksempler, hvor jeg mener et kejsersnit kunne være undgået, hvis opdrætter havde været lidt mere tålmodig - og dyrlægen ligeså.

64

[quote=kamikaze;389524]At få tilset sine dyr og have fagligheden ind over kan ALDRIG skade.
Og den holder ikke en milimeter at det er bedre for katten at lade den være, for alt kan gå galt og det ved du også…ellers læs rundt om.
Gennem de år vi har været på diverse fora må du da også huske der er tilbagevendende når folk henvender sig og står med håret i postkassen eller inger til os.
Jeg har stået på Skanderborg togstation med en masse remidier til nogle der heller ikke havde gjort deres forarbejde ordenligt. Hele problemet KUNNE være undgået hvis de havde haft den viden jeg har hver gang. Nu varde “heldige” de mistede KUN mislingerne…men det var ikke deres skyld de ikke også kunne have mistet mormis.
Jeg gør dem ikke skyldig i hverken det ene ellr andet for det var ren uvidenhed der gjorde det, MEN…vi har så travlt med at gøre os bedre end bl.a. andre ikke-registrerede opdrættere OG Fru Jensen’er i al almindelighed og især sidstnævent nurde vi nok også være en del klogere og så er det jeg ikke helt forstår der ingen forskel er når det gælder sikkerheden af mor og børn
ALT for ofte ses der noget går galt…det kan såmænd gå rigeligt galt alligevel
Jeg vil hellere bruge mine penge på et første sundhedstjek samme dag jeg har fået mislinger end så meget andet.
Vi ER forskellige, men det fratager mig ikke retten til at undres over den måde andre ofte agerer på.
Somme tider tænker jeg…er et udstillingsresultat vigtigere end et testresultat?
Er det mere stressende for en missepige at blive kørt til røntgen for antal mislinger end at køre laaangt til en parring eller udstilling?
HUSK på deter I der brugte argumentet med stress…ike jeg for jeg er fløjtende ligeglad hvor man kører sine dyr hen BLOT de udviser en adfærd der sige de har det fint.[/quote]

Jeg synes det er rigtig godt at du gør det du føler dig helt tryg ved. Det bør vi alle gøre. Måske har det også noget at gøre med hvilken race man har eller hvilke erfaringer man har med fødsler ?

Nu er det jo sådan at f.eks. somalier og abyer føder små killinger, men samtidig killinger der ofte er meget muskuløse og livlige ved fødslen. Det betyder at de normalt kommer meget nemt ud. Kuldene kan variere meget i størrelsen - mit mindste kuld er på 1 killing og det største var på 10 killinger. Somalier og abyer er meget muskuløse katte hvilket også betyder at de normalt har meget effektive veer og dermed klarer fødslen hurtigt og nemt og er utrolig lidt påvirket under forløbet.

Jeg har opdrættet i snart 25 år og gennem de år har vi haft over 100 kuld.
Jeg har faktisk aldrig haft en hunkat der har haft kalkproblemer, aldrig mistet en hunkat i forbindelse med en fødsel og da vi sidste forår ( 2009) røg ind i et kejsersnit på en hunkat var vi faktisk som nybegynder - for det var godt 10 år siden vi sidst havde prøvet det så der var lige noget at lære :))

Jeg har haft et par hunkatte med brystbetændelse - to styks tror jeg vi er nået op til indtil videre - så kan ikke lige sige at det er noget vi tænker meget over. Jeg havde en linie engang hvor hunkatten havde en tendens til at tilbageholde moderkagerne til alle killingerne var født - det var noget rod så det avlede vi væk fra, og jeg har haft en enkelt hunkat der havde så små “indadvendte” patter også efter fødslen at killingerne ikke kunne få fat i dem. Hun blev steriliseret og heldigvis havde vi en anden hunkat der tog de killinger ( det var ikke arveligt fandt vi ud af da vi aldrig siden har set det i linien).

En ny abylinie jeg gik ind i for et par år siden viste sig at have hunkatte med knap så meget eller så effektiv mælk som vi synes er ønskeligt, så det er vi igang med at avle væk fra :))

Her i huset går vi meget op i natur metoden - og det har givet os hunkatte der gør et rigtigt flot stykke arbejde SELV. Jeg involverer kun en dyrlæge hvis der et problemer og det er meget, meget sjældent. Så første gang min dyrlæge normalt ser mine killinger er når det bliver vaccineret :))

Men jeg kan godt forstå at man som ny og uerfaren opdrætter føler det tryggest hvis man har en dyrlæge med på råd. Der er ingen tvivl om at moderne mennesker har et stort behov for “fagfolk” og hjælp i mange situationer som man i gamle dage klarede selv. Samtidig er der også en tendens i omgivelserne til at “male fanden på væggen” og netop fagfolk vil jo gerne gøre sig uundværlige så er gode til at “skræmme” os til at tro at vi ikke kan klare os uden dem.

I sidste ende er det et valg hvad man gør, og jeg er helt sikker på at hvis man opdrætter med en race/linie, der har ekstra behov - så er det det helt rigtige at man også giver hunkattene man arbejder med en ekstra hjælp.

Gennem mine mange års opdræt med masser af drægtige hunkatte og fødsler m.m. så har jeg som opdrætter set det som en af opdrættets store mål at dels beholde mine kattes naturlige evner og instinkter og dels avle efter at de skal blive endnu bedre til at blive drægtige, føde og passe killingerne, med masser af mælk, uden risiko for kalkshok, livmoderbetændelser, yverbetændelser, mangel på mælk, m.m.
Det er for mig lige så vigtigt som at opdrætte efter godt temperament, generel sundhed og skønhed, at mine katte tager en drægtighed og fødsel samt diegivning som en helt naturlig ting.

mvh

Teresa

65

[quote=kamikaze;388960]
Mælkeproduktionen hjælpes,livmoderen ligeså og det kan da aldrig være skidt.
Alt dette gøres i forebyggelsens tegn og på INTET tidspunkt har hverken det ene eller andet været stressende for hverken dem eller mig. :tihi:
Tvært om, så er det nærmest hyggeligt at vi alle OGSÅ mormis der ligger på røntgenbordet…tæller kranier og rygsøjler
Det hele tager med transpoet og eventuel ventetid (det kan jo altid forekomme) under en time.
Hvis nogen mener det er mere stressende end at udstille så vil jeg gerne oplyses-surrender[/quote]

Nu er det jo så heller ikke tilladt at udstille en drægtig kat :wink: