Jeg håber, at folk, der støtter indsamlingen, ved, hvordan DKs for tiden mest omtalte kattehandler ifølge rygter og øjenvidneberetninger fra tidligere stråmænd, opkøbere og sælgere behandler sine katte.
Hvis de ydre rammer sættes i stand, så syner stedet måske bedre på overfladen, men inden under - inde i skurene - er det, der sker - eller måske sker - stadig lige råddent.
Jeg husker kattehandleren selv indrømme - og senere forsøge at trække tilbage “fordi det bare var en joke” - brug af gaffatape og vold i forbindelse med pelspleje. Øjenvidner har fortalt om selvbestaltede aflivninger, dog uden at kunne dokumentere via film eller fotos. Flere af disse vidner er tidligere samarbejdspartenere.
Alt sammen afvises af kattehandleren selv.
Men hun afviste også at ændre noget ved stedet, og hun afviste, at hun nogen sinde kunne dømmes ved retten. To af de ting, som hun afviste - nemlig at hun kunne dømmes ved en dansk ret, og at hun nogensinde ville ændre noget - var jo løgn. Det kan dokumenteres.
Men hvad med de andre ting, behandlingen af kattene derude - er det så sandheden, når hun afviser det? Eller er det endnu en løgn?
Facts er - og her taler jeg ud fra faglig dokumenteret viden om tamkattens adfærd og behov - at katte, der sidder klodset sammen i små skure uden mulighed for adspredelse og som ikke stimuleres tilstrækkeligt, som ikke har adgang til selv at kunne vælge, om de vil andre kattes selskab eller ej, og som ikke har jævnlig og forudsigelig kontakt til en ejer, mistrives. Det kan jeg med lethed dokumentere.
Og hvad med den kontakt fra ejeren, som disse katte får? Hvordan mon det egentlig foregår? Er der vold? Magtanvendelse? Straf? Hårdhed? Eller var det “bare en joke”? Vi ved det ikke. Der er rygter og udokumenterede beretninger, men ingen facts. Vi VED det derfor ikke.
At katte holdt på den måde, som vi alle kan se på fotos, eller hvis vi kører en tur derud og kigger, mistrives, er jeg dog ikke i tvivl om. Jeg kan ikke få lov at komme ind derude og lave en vurdering, så jeg må nøjes med at spå om stress, understimulering, ensomhed, depression og langsom død. Ting, som jeg tør æde mit hat på, at jeg kunne dokumentere, hvis jeg gik ind der ude - hvis ikke ville disse katte adskille sig fra Felis catus som art - og det gør de næppe! Vi taler nemlig om HELT BASALE behov som ikke opfyldes.
Måske er der også stereotyp adfærd derude i skurene? Mon tæpper hjælper på det?
Om rygterne passer ved vi ikke, men vi burde måske overveje at tænke over disse ting, inden vi begynder at sende tæpper og penge. At pynte på de ydre rammer er ikke nødvendigvis lig med, at den råddenskab, der lever inde i skurene, forsvinder.
Måske vi burde lade tvivlen komme kattene til gode - i stedet for at lade tvivlen komme kattehandleren til gode?
Mit bud er stadig det samme: Drop den indsamling.
Nu må tiden vise om fokus VIRKELIG er på katten!
MVH Helle Lenschow
Studerende Exam DAT. BA DE EI, Felidae.
