Struvitsten - krystaller i urinen?

Min lille Saxo er pt indlagt på Landbohøjskolen pgr en komplet blokering af urinrøret :frowning:
Opdaget i går aftes… meget, meget, meget syg lille dreng!

Desværre viste blodprøve også forhøjede kaliumværdier, og et EKG var “ikke-tilfredsstillende”…
Så Saxo skal blive til observation til i morgen.
Han har naturligvis fået drop med vædske, indlagt kateter og alle “blodværdier” er faldende - så den del af hans sygdom ser det ud til at være styr på :slight_smile:
Der vil blive taget yderligere blodprøve sidst på dagen, og afhængig af hvad den siger, måske endnu et EKG.
Uanset hvad, så kommer han tidligst hjem i morgen… og måske først mandag.

Så send ham lige en kærlig tanke… han har i den grad brug for det!

Nogen med erfaringer omkring dette… hvordan forholder vi os fremover?

Heldigvis har vi indtil nu kun mødt dyrlæger, som ikke straks har talt om dyrt specialfoder - som vi sikkert ikke vil kunne bruge alligevel, da jeg jo har Brian, som reagerer negativt på foder med kylling. I stedet tales der om vådfoder af god kvalitet osv…
men kan jeg gøre andet, for at forhindre det i at opstå en anden gang?

:hjerte: :kram: :hjerte:

Vådfoder dagligt og helst med vand på. Og så diæt foder til at opløse krystallerne i hvert fald i starten, men her har resultatet været det samme om Diego er fortsat på C/D eller på vores alm. foder, det har været den daglige fodring med vådfoder der har gjort forskellen ifht at det ikke kom igen (så hyppigt). Diego har jo været det igennem 5-6 gange nu.

Det gør mig ondt for jer, Ann. Struvitsten er noget Fanden har skabt!! Jeg håber Saxo kommer sig :kryds:

Jeg er enig med Eva i, at det bedste er vådfoder, vådfoder, vådfoder - fjern adgang til tørfoder ad libitum!
Vådfoder af god kvalitet - dvs animalsk indhold, uden korn.

Bogen af Elizabeth Hodgkins - Your Cat (fåes også i Kindle udgave) er rigtigt god - afsnittet der om urinvejssygdomme og hendes anbefalinger til fodring er super efter min mening.
Ellers er der denne hjemmeside af Lisa Pierson: Cat Urinary Tract Diseases: Cystitis, Urethral Obstruction, Urinary Tract Infection

Nogle advokerer for C-vitamin som forebyggelse mod nyt anfald - en ascoribinsyretablet (rent C-vitamin) en gang om ugen - for at holde urinen tilpas sur - jeg ved Mega tidligere har skrevet noget om det.

Øv, øv …

Rigtig god bedring med ham

:kram:

Rigtig god bedring til den dejlige lille bandit. Sender mange tanker i jeres retning.

Har ikke nogle bud på hvad i kan gøre fremadrette.

Jeg tror det er forskelligt hvad der virker og hvor radikalt man skal gå til værks.

For Juniors vedkommende ser det ud til at opskriften der skal til er Hill’s S/D (struvitopløsende), en Cystophankapsel dagligt og vådt med ekstra vand. Det er (7-9-13 - bliver totalt overtroisk når jeg taler om det) nu snart 15 måneder siden hans sidste indlæggelse :kryds:

Vi krydser fingre og poter for at Saxo snart er frisk igen og klar på ballade

Da jeg havde Dari fik han sten i blæren, var indlagt over natten ( hvor han smed kraven med lod kateteret være), og fik derefter C/D. Han tog ret meget på at C/Den og da der var gået et godt stykke tid ( jeg mener 1 års tid) gik han tilbage på det alm foder uden nogen problemer i den retning fremad.

Så god bedring til Saxo.

Jeg falder også med i koret med anbefaling af vådfoder, vådfoder og vådfoder, evt. suppleret med specialfoder mod struvitsten. De får struvitsten når pH’en i deres urin bliver for høj, og når der er et for højt indhold af magnesium og fosfat (og en der hedder ammonium). Samlet set fører det til dannelsen af de her krystaller når de nævnte begynder at fælde ud (det kalder man det). Så vand er medvirkende til dels at få pH’en ned, men når der er mere vand så kan magnesium, fosfat og ammoniummen også bedre opløses (tænk på en liter vand hvor du bliver ved med at putte salt i, på et tidspunkt kan der ikke opløses mere i vandet også kan du se at saltet svømmer uopløst rundt i vandet). Det er lidt det samme der sker, så er der bare lige den her ekstra faktor der hedder pH

Uden at have researchet i det, så tænker jeg at nogle af de specialfodertyper man ved virker sikkert er komponeret så en stor del af deres funktion er at få pH ned i et niveau hvor risikoen for den her udfældning bliver mindre.

Men Ann, hvad med EKG’et… ? Har de nogen ide om hvorvidt det har været påvirket af at han han havde det dårligt? Fordi ellers er der måske noget andet på spil der også der skal holdes øje med… ?

Rigtig god bedring med ham

[QUOTE=Vipstøsen;1246161]
Men Ann, hvad med EKG’et… ? Har de nogen ide om hvorvidt det har været påvirket af at han han havde det dårligt? Fordi ellers er der måske noget andet på spil der også der skal holdes øje med… ?[/QUOTE]

Det kan sagtens have været pga “forgiftningen” - da Diego fik det første gang var han så dårlig og kroppen så meget i chok at hjerterytmen var meget ustabil. Hans nyreværdier var i øvrigt også meget høje på tidspunktet.

Tak for info med Diego Eva, tænkte nemlig at det måske kunne være noget der var stressfremkaldt - altså den stress som et blokeret urinrør vil føre til

Det havde Sim-Sim for …5-6 år siden, tror jeg det var. Ph-værdien i hans urin var så høj, at de måtte fortynde den så mange gange for at kunne måle noget som helst.
Han fik også ultralydsscannet blæren, den var fukd af selvlysende prikker på scanningen, som jeg var med til.
Hans urinveje var ikke blokeret.

Kuren er Hill’s S/D både våd og tør, struvitterne skal opløses, Metacam for smerter når struvitterne passerer ud gennem urinrøret, medicin der får urinrøret til at slappe af, så struvitterne kan passere.
Sim-Sim fik i forvejen 80 % af sit foder som vådfoder, så der skulle jeg ikke ændre på noget fremadrettet. Den eneste ændring jeg lavede var, at tilsætte Hill’s C/D til deres tørfoderblanding, sammen med det, de fik i forvejen - men han har aldrig spist ret meget tørfoder, selvom de har fri adgang til det.

Høj kalium værdi medfører ofte ekg forandringer - kalium forstyrrelser kan medfører rytmeforstyrrelser.
Og som Eva skriver, så et kalium forhøjelsen med stor sandsynlighed forårsaget af forgiftningen af affaldsstoffer i blodet grundet afløbshindring og dermed manglende gennemløb/udrensning i nyrerne.

God bedring med ham. :kram:

Efter en indlæggelse, hvor blæren blev tømt via et kateter, så var løsningen Royal Canin urinary high dilution. Dette foder kørte jeg med i en periode, for at opløse de sten, der måtte være tilbage i blæren. Efterfølgende er Royal canin urinary care s/o blevet en fast del af foderblanding.
Samtidig har jeg lært lektien: væske, væske, væske. Vi fik indkøbt vandfontæner, som øgede kattenes lyst til at drikke. Derudover blander jeg MEGET vand i, når jeg serverer vådfoder for kattene (1 ds vådkost og 1½ dåse vand). Sidst men ikke mindst, så mærker jeg på kattenes blære hver eneste dag. Har man en gang mærket en kat, med en hård/fyldt blære, så kender man fornemmelsen :S

Rigtig god og snarlig bedring til Saxo :kryds:

Du kan evt have en lille skål med specialfoderet, som han så får serveret under opsyn et par gange om dagen når det lige passer. Kender en som havde den i et skab på toilettet og tog katten med hver gang de gik på badeværelset, så kunne han spise imens.
Det fungerer selvfølgelig bedst hvis katten er madglad eller i det mindste kan lide denne variant

Okay… ja jeg vidste det med vådmaden - heldigvis er Saxo meget glad for praktisk talt alt, der kommer ud af en dåse, så den del er let nok…

Det bliver i sammenhæng med Banden at der kommer problemer!
Brian har nu flerre gange vist at han altså ikke kan tåle noget som helst fra RC! og at han har store problemer med at tåle noget foder, som indeholder meget kylling…
Jeg har tjekket, og alt foder til Struvitsten, indeholder kylling i alt for store mængder - faktisk er det baseret på udelukkende kylling som eneste proteinkilde.
Den går bare ikke her i huset! Mine katte har fri fodring døgnet rundt, og der skelnes ikke mellem hvem der må spise af hvilken skål!
Det eneste er at jeg i en periode sidste sommer lod Brian spise alene en gang dagligt, hvor han fik hills A/D.
Jeg har ingen betænkeligheder ved at lade Banden spise vådmad som primær foder!
Udover… Leo kan IKKE tåle det! Hun får totalt splatmave - meget, meget værre end hun allerede render rundt med :frowning:
Ok, det er i det mindste ikke livstruende - kun ulækkert - så det er vel sådan det må være fremover…

Hmmm… kunne man evt gøre det sådan at Saxo blev lukket fra tre gange dagligt, hvos han blev præsenteret for vådmad - og naturligvis fik tid til at spise det?
Vil det være nok ?

Ang hjerte og kalium… det forholder sig præcis som både Eva og Lone siger i deres svar…
Saxo havde så høj værdi og var så præget af det, at han i praksis var døende, da vi nåede frem til vagtdyrlægen :ked: jeg er simpelthen så lykkelig for at det blev besluttet at spise hjemme, fremfor at finde en restaurant, hvilket ville have betydet, at jeg først ville have været hjemme flere timer senere!

Jeg har aldrig før haft en kat med urinvejsproblemer, så det her er en helt ny oplevelse (som jeg i den grad kunne have undværet!)… Det var da bemærket fredag morgen, at Saxo var lidt slap i koderne, men lige før jeg tog afsted, lykkedes det ham at kaste en masse mad og hår op - og derefter virkede det til at han kvikkede en smule op. Jeg troede ganske enkelt at han var besværet af en hårbolle! :frowning: Både Brian og især Emil reagerer på den måde nemlig, og jeg har endnu ikké set Saxo kaste op…
Men nu ved jeg da i det mindste hvad jeg skal holde øje med fremover - så jeg forhåbentlig kan reagere lidt hurtigere…

Ang Saxo lige nu…
Han bliver på hospitalet til i morgen… jeg skal tale med dyrlæge om formiddagen, og så finder jeg ud af, hvad deres anbefalinger vil være…
Der er dog den lille hage ved det hele…
Jan fylder rundt i denne weekend - og i morgen aften har vi derfor inviteret en del venner til spisning og koncert i Tivoli… Naturligvis noget vi har glædet os til længe!
Hvis man kun vil udskrive Saxo på betingelse af at han er under konstant overvågning, tror jeg faktisk at jeg vil bede dem beholde ham en nat mere… Vi vil ikke kunne holde ham ordentligt under opsyn - vi er jo ikke hjemme! Nå, ja… og så er jeg rent ud sagt, nervøs for at få sådan en kat hjem!

Her til aften har rapporten fra dyrlægen været ganske opmuntrende… bortset fra at kaliumniveauet stadig er meget for højt, og der er stadig noget blod i urinen. Saxo er meget mat og slatten - og har ikke ville spise selv endnu… Det sidste bekymrer mig nu egentlig ikke så meget - han er også iført en stor krave, for ikke at begynde at hive kateter og drop ud. Jeg forstår udmærket at det må være svært at skulle begynde at spise af en skål i den mundering - heldigvis spiser han gerne, når han får mad tilbudt på hånden via en sprøjte :slight_smile:

Så forsigtig optimisme…

Pyh, ja det var godt at I kom hjem i tide! Det var da samme med Diego dengang, han virkede lidt urolig fredag aften da vi kom hjem, men ikke så jeg tænkte over det. Lørdag morgen er jeg SÅ glad for at jeg vågnede tidligt og fandt ham kold på badeværelsesgulvet. Da vi ankom til dyrlægen var han så dårlig at de ikke turde vente til de havde lagt kateter (hans hjerte var ved at stå af bl.a.), så dyrlægen stak en kanyle i ham og hev 160 mL blodfyldt urin ud på den måde. Diego kom sig jo heldigvis helt, selvom han en årgang havde beskadiget blæren så han “sjattissede”. Så :kryds: for at Saxo hurtigt er frisk igen

Min dyrlæge plejer at beholde Diego mindst et døgn efter han har fået fjernet kateter simpelthen for at tjekke at han nu også er kommet igang og kan tisse selv. Så mon ikke din dyrlæge er det samme? Og min kommentar til dem er også altid, hellere en dag meget end en for lidt! :slight_smile:

Mht vådfoder så vil jeg da fint tro at det kan fungerer, det er også noget i den stil vi gør med Diego, da May heller ikke tåler at leve kun af vådfoder :slight_smile: Men det kommer jo nok an på hvor meget han spiser ad gangen? Diego kan jo snildt spise en 200 grams dåsemad med vand i løbet af en ½ times tid, hvis han er sulten :slight_smile:

Ufff. Stakkels Saxo. :kram:

I kunne jo overveje at lave en foderkasse til ham med masser af sunde lækkerier eller en fodekasse med vådmad til alle undtagen Leo. Ellers må hun jo lukkes fra, når de får vådmad. Eller Saxo får enetid med nus og vådmad.

Balut havde det for fire år siden, og efter behandling og foderskifte fra et tørfodermærke til flere andre har der 7-9-13 intet været siden.