Surefeed og overvejelser

Jeg har netop bestilt to Surefeeds med bagcover og ekstra skåle, og nu har jeg helt dårlig samvittighed. :roll_eyes: Ideen er nemlig at afskære Finn fra at spise tørkost. Dels fordi han ikke kan tåle Nuts nye killingemad med fisk, men primært fordi han er en regulær grovæder der bare bliver tykkere og tykkere for hver vejning. Egentlig foretrækker han selv vådkost, men da han heller ikke kan gå forbi en skål tørkost uden også at tømme den, er jeg altså nu nået til at bestille førnævnte Sureflaps.
Men er det Finn-mishandling helt at nægte ham tørkost, mens de andre katte fortsat har det på menuen? :face_with_peeking_eye:

3 Synes om


Det er herren til venstre, der er tale om, :grin:

8 Synes om

Han må have en med lidt godbidder i :stuck_out_tongue:

1 Synes om

Du gør det for at passe på ham og så bliver det ikke forkert.
Hans vægt kan jo også gøre at du risikere at miste ham tidlig og når han ikke kan tåle det giver det også problemer…

Men er han så stædig at han vil forsøge at snyde sig i den når en anden lige giver ham plads til at spise med?

6 Synes om

Det er helt ok. Min veninde gør det også, ellers kan hendes ene trille. Og vand på hans dåsemad

3 Synes om

Jeg lærte på forrige udstilling, at det ikke er køkkenet den er gal med. Nogle har bare kraftigere kroppe end andre :sunglasses:
Nej, det er ikke synd, slet ikke når han er glad for vådmad :+1:t2:

3 Synes om

Finn får to frysetørrede Cosma-godbidder hver aften. Han kunne sagtens klare et helt rør, men der er igen idé i at fodre med godbidder, når han har et (over)vægtproblem. :sweat_smile:

Tak. :slight_smile: Jeg aner ikke om han ville være stædig nok til at snyde, for vi har aldrig haft Surefeed før. Men jeg har købt bagcovere netop for at forebygge en eventuel snydepels.

6 Synes om

Nogle kan bare finde på det hvis de er “for” madglade og intelligente

2 Synes om

Altså, Finn er definitionen på madglad. Meeeeeen intelligent ville jeg ikke ligefrem kalde ham. :joy:
Leave No food behind, synes at være hans motto. :rock:

5 Synes om

Det er værre for ham at få diverse følgesygdomme i kølvandet på at være overvægtig… synes jeg :slight_smile:
Men hvis han er vant til at der er tørfoder hele tiden, kan det også blive en meget brat overgang hvis den adgang fjernes fra den ene dag til den anden.

Hvordan hvis du serverer tørfoder til ham i aktivitetsbræt af en slags… sætter det en stopper for æderiet? Eller tager han stadigvæk rub og stub, det tager bare lidt længere tid?

Hans vådfoder kan også serveres i “lick mats”. Det var jeg nødt til at bruge til Lee en overgang fordi han var ved at blive alt for tyk.

… og når han nu er for tyk, så kan du blive nødt til at kigge på fedtindholdet i hans kost. Hvor er højt er det analytiske indhold af fedt i det han spiser?

4 Synes om

Hvad synes du er for højt fedt indhold?
Personlig har jeg ikke set fedt være et problem i forhold til mine katte, men oftere mængden af kulhydrater i maden.

5 Synes om

Hvis katten er overvægtig kan det godt betale sig at kigge på om dens vægt er modtagelig overfor et mindre fedtindhold i kosten hvis man kører med fx. 20% fedt i fx. tørfoderet.

En anden mulighed kunne også være at kigge på om der kan skrues op for protein indholdet.

Men når katten er overvægtig så får den for mange kalorier uanset om de så kommer fra protein, fedt eller kulhydrat - det er sådan set lige meget, også er man nødt til at skære i antallet af kalorier.

Og der er nu engang dobbelt så mange kalorier i et gram fedt sammenlignet med 1 g kulhydrat el. protein:
1 g fedt = 9 kalorier
1 g kulhydrat el. 1 g protein = 4 kalorier

4 Synes om

Tak for svar. :slight_smile: Finn spiser hovedsageligt vådkost. Jeg tror kun at ca. 25% af hans mad er tørkost. Men problemet er, at han spiser meget af alting. Rigtig meget. :no_mouth:
Når det kommer til fedt og kulhydrater i tørkosten, så forsøger jeg i øjeblikket at tage højde for fire kattes forskellige behov på én gang, fordi jeg er nødsaget til at fodre dem sammen. Men det kan Surefeederne forhåbentlig også hjælpe på… Nu får vi at se…

5 Synes om

Nu ved jeg ikke, hvordan du har tænkt dig at fordele surefeed-skålene. Hvis Finn fik den ene, kunne han måske fortsat få tørfoder i meget små doser - og så noget, der er beregnet til vægttab?

Virbac har fx en variant til vægttab. Den er godt nok beregnet på diabeteskatte, men Asani har også fået den, når Chili har, og der sker nok ikke noget ved, at der også er lavt kulhydrat og masser af fibre. Altså i forhold til Finn. Chili har tabt sig gaske langsomt, når hun har fået det. Det er meningen, det skal gå langsomt. Virbac har en anden variant til vedligehold, altså så de ikke tager på (igen).

Hill’s har deres metabolic-variant, men hvis du helst vil, at han slet ikke skal have tørfoder, er det selvfølgelig ikke den vej, du skal.

5 Synes om

Faktisk ved jeg endnu ikke helt hvordan jeg vil gribe det an. Mit udgangspunkt var helt at nægte ham tørkost fordi det i forvejen kun udgør en lille del af den enorme andel mad, han spiser, men så fik jeg dårlig samvittighed. Finn er en kat med mange ansigtsudtryk, og han er særdeles god til at se stakkels ud. :sweat_smile:
Mht. valg af tørkost, så fodrer jeg ikke med noget som har særligt højt kød- eller fedtindhold. Efter to omgange med giardia har Finn og Fritzz haft tendens til perioder med løs mave, så jeg fodrer med en blanding af Hills gasto, Iams hairball, en god Porta 21 og en håndfuld Purizon.

3 Synes om

Jeg vil lige tilføje at jeg har tænkt mig at afprøve Carinas idé om at tilbyde Finn tørkost i en aktivitetsbold. Jeg har sådan en lille snack-udløser, som jeg kan bruge til formået. Jeg tvivler dog på, at Finn gider at arbejde for føden, hvis gevinsten er kedelig tørkost. :grin: Men måske virker det, når det er den eneste måde han kan få det på?

5 Synes om

Det kan jo også virke lige så godt (og en hel del billigere!) end en surefeeder med sådan en bold. Hvis ikke de andre løber med den?

2 Synes om

@Lovehjerte kan ikke huske hvad det er du hedder på FB? Jeg har en video af Lee på min opdrætsside, hvor han spiser vådfoder af et altivitetsbræt. Så kunne jeg tagge dig

Hvis man har overskud til lidt svineti så er det en udmærket måde også. Lee spiser kun vådfoder, og tidligere også meget hurtigt. Det har hjulpet på ham at han i en periode kun fik sin vådkost i foderbrættet eller i lickmat han spiser ikke nær så hurtigt mere

Det komplicerer selvfølgelig også situationen lidt at der er lidt issues mez sfføringen, fpr så er det jo ikke helt ligemeget hvad du gør der

2 Synes om

Det ville de måske, men det ville ikke gøre så meget. Jeg kan jo bare sørge for at den kun indeholder noget, som allesammen må spise. :slight_smile:

Tak. Du må meget gerne tagge mig. Jeg hedder Katia Elise Høst både på Facebook og i virkeligheden. :smiling_face:

4 Synes om

Jeg kunne ikke få lov til at tagge dig, så jeg smider dig lige et par link her:

Video m. vådmad i aktivitetsbræt: Jah, vi foderaktiver på en ny måde idag. Lee synes det er MIShandling ❤️😂 Det tog ham ikke mere end 5 min at tømme det, og 20 min at vaske poterne... | By DK Hadibadjas | Facebook

EDIT søndag aften: havde lagt forkert link ind… det er rettet
Video med lickmat: Foderaktivering af kat | Foderaktivering, ej hvad er det nu for noget! Det kan da ikke passe at sådan nogle forkælede pilpoter skal arbejde for føden? Beklager Lee, de andre... | By DK Hadibadjas - Facebook

2 Synes om