Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, og nu må jeg altså dele det med nogen… Så nu går det ud over jer -høhø
Og ja, det er et luksus problem jeg har [bigloony]
Og ja, det er et langt indlæg, jeg er bare dårlig til at formulere mig kort og præcist -rofl
Vi hopper lige nogle måneder tilbage i tiden, så I får historien fra begyndelsen…
Jeg fik et nyt job den 1. februar, hvilket resulterede i, at i stedet for at kunne nå på arbejde på 5-10 min på cykel, så fik jeg 1½ time hver vej med det offentlige… Dvs. jeg hver måned skal købe et periodekort til 1.200 kr. Men ja, jeg har selvfølgelig fået et kørselsfradrag på det dobbelte -høhø
Jeg kan rent faktisk rigtig godt lide mit nye job, og transport tiden irriterer mig som sådan heller ikke endnu, men jeg vil da gerne forkorte den hvis jeg kan… Og det kan jeg… Hvis jeg kører i bil, i stedet for med tog og bus, så tager det nemlig kun mellem 30 og 50 min (kommer an på kø om morgen og sådan)… Men en bil kommer jo ikke dumpende af sig selv, og det er der mit luksus problem ligger… Hvilken en skal jeg vælge, og hvad skal jeg gå efter…?
Jeg har så haft store “prøv en bil” dag i dag (og lidt i går), og har nu prøvet disse biler:
- Toyota Aygo: http://www.toyota.dk/cars/new_cars/aygo/index.aspx
- Hyundai i10: http://www.hyundai.dk/default.asp?pagei … 1D3B5C8%7D
- Suzuki Splash: http://www.suzuki.dk/modeller/splash.aspx
- Chevrolet Aveo: http://www.chevrolet.dk/aveo/aveo-varianter.html
Jeg har plusser og minusser ved dem alle fire:
Aygo:
- minusser: Den har verdens mindste bagagerum. Den larmer ret meget når man speeder op. Forsikringen er dyr, da forhandleren ikke har nogen gode tilbud. Og den er faktisk lidt alienagtig at se på.
- Plusser: Den er meget lille. Det er den der er billigst i grønafgift og kører længst på literen. Toyota har en ordning med at man kan efter tre år få lov til at bytte bilen til en tilsvarende ny, kører videre i den, eller sælge den til en pris som man aftaler når man køber den.
Den jeg har set på koster omkring 125.000 kr. med lev., metallak og ekstra udstyr.
i10:
- minusser: Forsikringen er dyr, da forhandleren ikke har nogen gode tilbud.
- plusser: Den er rummelig, selv om det stadig er en lille bil. Den er forholdsvis lydsvag. Den har et godt optræk. Den kører også langt på literen og er billig i grønafgift.
Den jeg har set på koster omkring 118.000 kr. med lev., metallak og ekstra udstyr.
Splash:
- minusser: Den er lidt tungere bag i, end i10’eren. Den har et ubehageligt blindt punkt når man kigger efter bilister der kan komme bagfra i vejbanen ved siden af.
- plusser: Den kan fåes i mange sjove farver (elsker sjove farver). Forsikringen kan fåes meget billigt de første tre år (sparer ca. 10.000 om året i forhold til de to ovenover)
Den jeg har set på koster omkring 136.000 kr. med lev., metallak og ekstra udstyr.
Aveo:
- minusser: Det er den der kører kortest på literen (dog stadig over 18 km/l ved blandet kørsel), den er dobbelt så dyr i grønafgift, som de andre tre. (lidt over 1.000 om året, så det er stadig ikke slemt)
- plusser: Den har alt det ekstra udstyr (og mere endnu) på forhånd, som man skal købe sig til i de tre andre, uden den koster SÅ meget mere end dem. Den ligner lidt mere end rigtig bil (er mest til STORE biler, men har jo ikke rigtig råd). Den virker meget mere luksusøs end de andre tre. Den fåes også i sjove farver. Der følges en forsikring med, hvor de første tre år bliver betalt på engang, så jeg sparer ca. 11.500 om året i forhold til de to øverste.
Den jeg har set på koster omkring 142.000 kr. med lev. og metallak.
Men men, så sagde min veninde jo lige pludselig om jeg havde tjekket sikkerheden hos dem… OG, Aveo, som jo har været min favorit ind til nu, er så danmarks næstdårligste bil hvad angår sikkerhed… -græd -græd
http://www.bilpriser.dk/news.do?newsid=1396
Men det sære er at de skriver i den artikel, at de derfor ikke tager den til Danmark… Men jeg har altså kørt i en i dag… Hmm…
Min favorit, før jeg prøvede Aveoen var i10’eren… Men igen, jeg er jo luksusdyr, og jo større jo bedre, når det gælder biler… -høhø
Og nu til mine spørgsmål til jer:
Hvad går I efter, hvis I skal se på bil? Hvad er vigtigt for jer? Er der nogle mærker I ikke har en god fidus til, og hvorfor? Er der nogen I fortrækker, og hvorfor?
Hvis I skulle vælge en af disse fire biler, som jeg har listet, hvilken ville I så umiddelbart gå efter?