Takt og tone ifht. kærestens eks.kæreste og ens egne eks.kærester

Jeg læste for nogle uger siden en klumme, hvor den kvindelige skribent skrev om emne “Ekskærester” og de følelser der især knytter sig til ens kærestes eks.-kærester.

Kan ret mange af os ærligt hævde, at vi ikke indimellem spekulerer på hvem det er, vores kæreste har været forelsket i før os – ja måske endda elsket?

Hun kommer ind på noget helt centralt, som mange af os helt sikkert har spekuleret over, men helst ikke indrømmer at vi har, for vi vil jo så gerne fremstå som tolerante og upåvirkede af kærestens fortid.

Skribenten fortalte om sine ”forbudte” tanker: ”Har han kysset hende lige så lidenskabeligt som han kysser mig?” – ”Har han set på hende med den samme ømhed i øjnene?” - ”Hviskede han kærlige ord i hendes øre?” ”Vidste hun at han nyder at blive nusset i nakken?……. Alle de ting vi ikke ønsker at vide, men som rumster i vores sind alligevel.

Er det kun kvinder, eller gør mænd sig også disse tanker?

Uanset hvor svært vi følelsesmæssigt har det med at kapere det faktum, at vores kæreste har næret dybe følelser for en anden, kysset en anden med den inderlighed som vi kender så godt, dyrket lidenskabelig elskov og delt romantiske planer med en anden, så er det summen af alt det, der gør vores kæreste til den person han/hun er i dag. Det er alt det som har formet ham/hende til lige præcis den mand/kvinde vi er så inderlig forelsket i.

Selv om vi erkender, at vores kæreste er præcis den pragtfulde person, som vi finder så uimodståelig dejlig - så kan nogle af os nok ikke sige os helt fri for at ønske i hvert fald nogle af disse eks.-kærester ud af vores kæresters liv.

Der er eks´er som vi må acceptere altid og med rette har en plads i vores eller kærestens liv. Når vi har fået børn sammen eller vælger en kæreste med børn, så accepterer vi at ”pakken” også includere en eks.-kæreste i kraft at børnenes mor eller far.

Vores eks.kærester har været en del af vores liv, men også af vores familie og venners liv i den tid vi har kendt dem ofte i flere år og ens familie og venner har opbygget et venskab, der ikke altid brydes, blot fordi ens eget forhold til personen ikke overlever.

Der er ingen regler -skrevne eller uskrevne - om at ens eks.-kærester eller ens familie skal afbryde kontakten, når ens forhold er et overstået kapitel, men det er tricky og lidt af et sprængfarligt minefelt….

Selv om mine eks.-kærester har gjort mig til den jeg er i dag og dermed til den kvinde min kæreste forelskede sig i, har de udspillet deres rolle i mit liv og jeg vil have meget svært ved at forstå, at min familie skulle ønske at have kontakt med en person, som jeg ikke selv ønsker at have kontakt med og jeg vil have endnu svære ved at forstå hvad min eks.kæreste ønskede ud af den relation, hvis der ikke er en familiemæssig relation der knytter dem sammen.

Hvad er takt og tone når det kommer til eks.kærester?
Er der en Emma Gad for ens eks.-kærester og ens familie/venner?
Er det naturligt, trods det uacceptabelt i at sige det højt, at man ikke gider skule forholde sig til kærestes eks.-kærester, med mindre der er børn involveret?

[QUOTE=Mai;880469]
Skribenten fortalte om sine ”forbudte” tanker: ”Har han kysset hende lige så lidenskabeligt som han kysser mig?” – ”Har han set på hende med den samme ømhed i øjnene?” - ”Hviskede han kærlige ord i hendes øre?” ”Vidste hun at han nyder at blive nusset i nakken?……. Alle de ting vi ikke ønsker at vide, men som rumster i vores sind alligevel.

Hvad er takt og tone når det kommer til eks.kærester?
Er der en Emma Gad for ens eks.-kærester og ens familie/venner?
Er det naturligt, trods det uacceptabelt i at sige det højt, at man ikke gider skule forholde sig til kærestes eks.-kærester, med mindre der er børn involveret?[/QUOTE]

Hold da op! Kan helt ærligt sige at jeg aldrig nogensinde har skænket de der tanker, som forfatteren der remser op, en tanke! Hvad i alverden skulle jeg gøre det for? Nu er det jo MIN kæreste? Så er jeg da ligeglad med hvad han før har lavet… Jeg har dog indimellem været nysgerrig efter hvilken personlighed eks-kæresten mon havde :slight_smile:

Mhm, men jeg har så vist heller aldrig haft en kæreste, der har haft noget tæt forhold til en eks-kæreste. Jo, hilse høfligt osv som bekendte, men aldrig noget mere end det…
Men jeg vil sige at efter jeg slog op med min kæreste i gymnasiet, efter 2½ år, så SAVNEDE jeg hans familie! De havde jo været min reserve familie i de år, og jeg havde været der næsten mere end hjemme… Dog overvejede jeg ikke at se dem efter vi slog op, for ja… Der er en “Emma Gad”.
I øvrigt så kom jeg lige til at tænke på at lige den familie havde et rigtig tæt forhold til storebroderens eks-kæreste/kone. Der var så et barn involveret, men jeg tror faktisk ikke det havde gjort en forskel. De var en meget hjertevarm familie, og de to var barndomskærester op til de var midt i tyverne og fik et barn. De havde bl.a. været der meget for eks-konen da hun mistede sin far til kræft i en ung alder, så det var tætte bånd :slight_smile: Eks-konen havde så i øvrigt en ny mand, og der kom hele familien jo så :slight_smile:
Men netop som emnet her er inde på, så havde storebroderens nye kone så et stort problem med netop forhold. Hun var så generelt noget “krævende” i andre henseender også, men hun endte faktisk med ikke at ville komme til familie fødselsdage osv. hvis eks-kone m. familie var der. For mig dengang var det ret uforståeligt at “skabe” sig sådan, i stedet for bare “Smile and wave, boys. Smile and wave”, og det er det såmænd også i dag… Men okay, jeg har det så også Meget svært med mennesker der stiller ultimatummer, og tager af princip altid modsatte parti :slight_smile:

Har jeg heller ikke … måske jeg er unormal :gruble:

[QUOTE=Mai;880469]Jeg læste for nogle uger siden en klumme, hvor den kvindelige skribent skrev om emne “Ekskærester” og de følelser der især knytter sig til ens kærestes eks.-kærester.

Kan ret mange af os ærligt hævde, at vi ikke indimellem spekulerer på hvem det er, vores kæreste har været forelsket i før os – ja måske endda elsket?

Ja, jeg kan helt ærligt hævde at jeg slet ikke tænker over det… Jeg kender alle min kærestes ekser (han har også kun 3, og kun en af dem var det sådan rigtigt alvorligt med, de var sammen i 17 år og fik to børn sammen)

Hun kommer ind på noget helt centralt, som mange af os helt sikkert har spekuleret over, men helst ikke indrømmer at vi har, for vi vil jo så gerne fremstå som tolerante og upåvirkede af kærestens fortid.

Skribenten fortalte om sine ”forbudte” tanker: ”Har han kysset hende lige så lidenskabeligt som han kysser mig?” – ”Har han set på hende med den samme ømhed i øjnene?” - ”Hviskede han kærlige ord i hendes øre?” ”Vidste hun at han nyder at blive nusset i nakken?……. Alle de ting vi ikke ønsker at vide, men som rumster i vores sind alligevel.

De ting rumsterer slet ikke i mit sind, og jeg er egentlig ligeglad med hvad han havde eller ikke havde med dem… jeg skal da gerne lytte hvis han vil fortælle, men jeg spørger ikke slev, for jeg er ligeglad.

Er det kun kvinder, eller gør mænd sig også disse tanker?

Jeg ved det ikke… Jeg kender både mænd og kvinder der har de tanker (og lad os da bare kalde det jalousi, for det er jo det det er), og jeg forstår det ikke…

Uanset hvor svært vi følelsesmæssigt har det med at kapere det faktum, at vores kæreste har næret dybe følelser for en anden, kysset en anden med den inderlighed som vi kender så godt, dyrket lidenskabelig elskov og delt romantiske planer med en anden, så er det summen af alt det, der gør vores kæreste til den person han/hun er i dag. Det er alt det som har formet ham/hende til lige præcis den mand/kvinde vi er så inderlig forelsket i.

Selv om vi erkender, at vores kæreste er præcis den pragtfulde person, som vi finder så uimodståelig dejlig - så kan nogle af os nok ikke sige os helt fri for at ønske i hvert fald nogle af disse eks.-kærester ud af vores kæresters liv.

Jeg kan sige mig fri for at ville have nogen af hans ekser ud af vores liv… hans børns mor, har jeg et supergodt forhold til, og en anden eks, er i dag en af mine rigtigt gode veninder… den sidste ser vi stort set aldrig, for hun bor i Belgien, men vi taler tit med hende og hendes mand (som er min kærestes barndomskammerat).

Der er eks´er som vi må acceptere altid og med rette har en plads i vores eller kærestens liv. Når vi har fået børn sammen eller vælger en kæreste med børn, så accepterer vi at ”pakken” også includere en eks.-kæreste i kraft at børnenes mor eller far.

Vores eks.kærester har været en del af vores liv, men også af vores familie og venners liv i den tid vi har kendt dem ofte i flere år og ens familie og venner har opbygget et venskab, der ikke altid brydes, blot fordi ens eget forhold til personen ikke overlever.

Der er ingen regler -skrevne eller uskrevne - om at ens eks.-kærester eller ens familie skal afbryde kontakten, når ens forhold er et overstået kapitel, men det er tricky og lidt af et sprængfarligt minefelt….

Selv om mine eks.-kærester har gjort mig til den jeg er i dag og dermed til den kvinde Kim forelskede sig i, har de udspillet deres rolle i mit liv og jeg vil have meget svært ved at forstå, at min familie skulle ønske at have kontakt med en person, som jeg ikke selv ønsker at have kontakt med og jeg vil have endnu svære ved at forstå hvad min eks.kæreste ønskede ud af den relation, hvis der ikke er en familiemæssig relation der knytter dem sammen.

Og jeg kan så slet ikke sætte mig ind i at man ikke mere ønsker kontakt med en ekskæreste, for bare fordi man ikke er kærester, er det da stadig et menneske man har delt både godt og skidt med. Måske er det fordi jeg altid kun har haft kærester som jeg rent faktisk også var meget gode venner med, og den dag i dag har jeg et godt og nært forhold til mine ekser (altså fra de forhold der har været længerevarende, skolekærester i 3 mdr´s klassen tæller ikke rigtigt med (selv om jeg faktisk stadig har kontakt med stort set alle)) Mine 2 allerbedste venner, er faktisk 2 eks-kærester…

Hvad er takt og tone når det kommer til eks.kærester?
Er der en Emma Gad for ens eks.-kærester og ens familie/venner?
Er det naturligt, trods det uacceptabelt i at sige det højt, at man ikke gider skule forholde sig til kærestes eks.-kærester, med mindre der er børn involveret?[/QUOTE]

Jeg aner ikke hvad der er takt og tone, og er egentlig også ligeglad…

Jeg kunne blot ikke leve i et forhold hvor der skulle være nogen som helst restriktioner på hvilket forhold jeg skulle have til andre mennesker, det være sig ekser eller venner, eller bare bolle-venner.

Men det er jeg også meget ærlig om fra start, for det mener jeg er vigtigt.
Specielt fordi det med årene jo altså er gået op for mig, at jeg nok ikke er som flertallet, hvad det angår.

Der er mange der rynker på næsen af at jeg stadig hænger ud med 2 ekser, og de synes det er synd for Bjarne (min nuværende), men de glemmer altid at høre Bjarne om han også synes det er synd for ham…

Det gør han nemlig ikke. Tværtimod, er mine ekser nu blevet hans bedste venner (rent faktisk er mine “gamle” venner bedre venner (efter hans eget udsagn), og han er så glad for at have mødt mig, for nu har han fået venner som han slet ikke troede man kunne have venskaber).

Men jeg har vidst egentlig også opbygget mig en lidt speciel kreds af venner, der består af ekser og bollevenner, og veninder og så har de alle sammen adopteret hinanden

Her se f. eks min søsters aller bedste “gå-i-byen-buddies”

Og det er fra venstre: Bjarne min kæreste… Finn, min allerbedste ven og en eks… Morten min gode ven og ekskæreste, og faderen til mit yngste barn…

Det er jeg også, så …

I øvrigt er det noget af det ved FB, som jeg er rigtig glad for - at man får muligheden for at holde kontakt til de af eks’ens familie mv., som man/de gider fortsætte med, på en relativ let måde.

[QUOTE=Mai;880469]
Er det kun kvinder, eller gør mænd sig også disse tanker? [/QUOTE]

Altså… sådan helt stereotypt, tror jeg desværre, at det er en ting især kvinder går op i… Kvinder har det med at ‘bekymre’ sig om ting der er helt komplet ligegyldige (!) - for man kan jo aldrig sammenligne den slags (hvem der nusser bedst og hvor og bla bla…)…

Men mænd har da også lignende tanker - selvfølgelig har vi det. Måske er vores tanker bare mere om konkrete/“konkurrencemæssige” forhold - som f.eks. “var ham ex’en ‘større’/bedre end mig?” - etc.

Mænd kigger lidt mere på kvinden (kæresten), hvad/hvem hun er her og nu og hendes ‘historie’ - ikke så meget på en imaginær ‘konkurrence’ med nogle ex’er.

Kvinder har det med at konkurrere mod hinanden (endda mod ex’er) - dét gør mænd ikke - de drikker gerne en øl med ex’erne…

[QUOTE=KartoffelChips;880497]Altså… sådan helt stereotypt, tror jeg desværre, at det er en ting især kvinder går op i… Kvinder har det med at ‘bekymre’ sig om ting der er helt komplet ligegyldige (!) - for man kan jo aldrig sammenligne den slags (hvem der nusser bedst og hvor og bla bla…)…

Men mænd har da også lignende tanker - selvfølgelig har vi det. Måske er vores tanker bare mere om konkrete/“konkurrencemæssige” forhold - som f.eks. “var ham ex’en ‘større’/bedre end mig?” - etc.

Mænd kigger lidt mere på kvinden (kæresten), hvad/hvem hun er her og nu og hendes ‘historie’ - ikke så meget på en imaginær ‘konkurrence’ med nogle ex’er.

Kvinder har det med at konkurrere mod hinanden (endda mod ex’er) - dét gør mænd ikke - de drikker gerne en øl med ex’erne…[/QUOTE]

Mhm tjaeh… Jeg synes nu mere jeg har oplevet mænd gøre det der med “var han mon bedre/større” end jeg har oplevet kvinder :wink:

Var det ikke også det jeg mente? :slight_smile:

Mhm, måske… men så kan vi også sige at jeg typisk har oplevet fyre være jaloux på eks-kæresten, fremfor mig :wink:

Altså jeg synes ikke din teori holder, Søren L For lige med undtagelse af Mai så er alle andre herinde helt uforstående over for problemet. Mig selv inklusive.

Nu er det jo så osse så tudselænge siden vi havde andre kærester… efter 28 år bliver det sådan RET meget “der var engang” - jeg tror såmænd ikke jeg ville kunne genkende nogle af mine (få) eks’er hvis jeg mødte dem på gaden i dag.
Men hele holdningen er mig også fjern. Måske fordi vi i min egen familie altid har omgåets eks’erne på lige fod med alle andre. Min fars første kone var min mors gode veninde. Både før og efter hun overtog ham…

Det er nu ikke en teori som sådan - det er min oplevelse, at kvinder (når de tænker som Mai beskriver) - beskæftiger sig med problematiker, som mænd ikke gør.

Kvinder konkurrerer indbyrdes på en anden måde end mænd gør - dét er min påstand.

Og så har du nok ret i, at der er meget stor forskel på disse ting, afhængigt af om man er aktiv på kæreste-søgning-markedet eller ikke har været det i mere end en generation… :slight_smile:

Stærkt simplificeret, forholder mænd sig til, om en ny/nuværende kæreste (hunkøn) “yder” det samme som hun har gjort i tidligere forhold - og her er det helt konkrete “målbare” forhold jeg taler om - ikke om “hun elskede ham dér højere end mig” etc.

Og dét er vi helt enige i!! :slight_smile:

[QUOTE=KartoffelChips;880522]Det er nu ikke en teori som sådan - det er min oplevelse, at kvinder (når de tænker som Mai beskriver) - beskæftiger sig med problematiker, som mænd ikke gør.

Kvinder konkurrerer indbyrdes på en anden måde end mænd gør - dét er min påstand.

Og så har du nok ret i, at der er meget stor forskel på disse ting, afhængigt af om man er aktiv på kæreste-søgning-markedet eller ikke har været det i mere end en generation… :slight_smile:

Stærkt simplificeret, forholder mænd sig til, om en ny/nuværende kæreste (hunkøn) “yder” det samme som hun har gjort i tidligere forhold - og her er det helt konkrete “målbare” forhold jeg taler om - ikke om “hun elskede ham dér højere end mig” etc.[/QUOTE]

Jamen det tror jeg du har helt ret i. Kvinder har nok tendens til at “gruble” for meget over sådanne ting. I al fald nogle kvinder. Der er tidspunkter hvor jeg ikke er helt sikker på om jeg egentlig er kvinde L For jeg synes ikke jeg sådan ret tit går op i “kvindeting”… men … sådan som helhed… ja, så har du ret :slight_smile:

Jeg vil så sige at dengang, for en generation siden… L Der gik jeg HELLER ikke op i det altså! Nu havde han jo mig, og jeg fås ikke bedre :wink:

Og derfor er det mig noget så inderligt ligegyldigt om min kæreste/mand har haft af forhold før mig!

Jeg kender tre af manden ekskærester… den ene var min bedste veninde i de sene teenagerår og begyndelsen af tyverne…
Hun kom privat (og i begyndelsen alene, senre sammen med andre ny kærester og nu sidst med sin mand) både hos min familie og hos Jans (hendes ex-svigerforældre)…
Faktisk så tror jeg nok at hun er en meget god veninde af min svigerinde,

For at have de der tanker, som Mai beskriver… eller den der konkurrencementalitet, som Søren beskriver hos mænd… så er det min påstand, at man i bund og grund er et mere eller mindre usikkert menneske, med ikke alt for megen selvtillid, selvsikkerhed og selvagtelse… Det er jo usikkerhed om ens egen betydning for og i kærestens liv, der gør at man overhovedet begynder at tænke på den slags, eller måske endda ligefrem går hen og bliver jaloux!

HELT enig Ann… :slight_smile:

[QUOTE=KartoffelChips;880522]
Stærkt simplificeret, forholder mænd sig til, om en ny/nuværende kæreste (hunkøn) “yder” det samme som hun har gjort i tidligere forhold - og her er det helt konkrete “målbare” forhold jeg taler om - ikke om “hun elskede ham dér højere end mig” etc.[/QUOTE]

det er ikke ubetinget sandheden!! alle mine mænd har på den ene eller anden måde været stærkt jaloux på min fortid og forholdt sig uforholdsmæssigt meget til ting der for fdet første ikke vedkom dem og for det andet overhovedet ikke vedkom forholdet…

jeg anser den form for bekymringer som noget der er rodfæstet i en dyb personlig usikkerhed på om man slår til - og der er mænd ikke spor bedre end kvinder…

jeg har aldrig i hele mit liv skænket mine mænds fortid en tanke… for jeg er 100% overbevist om at jeg er nøjagtig så dejlig som jeg skal være, så derfor ser manden selvføllgelig mere lidenskabeligt på mig end han nogensinde har set på en kvinde og elsker mig højere end nogen anden… det er jo derfor vi er sammen,.

og den dag han ikke gør det mere - så er vi ikke sammen…

jeg finder det meget ærgeligt og inderligt destruktivt for et forhold når den ene part i så hæj grad skjuler sin usikkerhed på egen tilstrækkelighed for det bliver hurtigt til en gang på æggeskaller for ikke ubevidst at komme til at såre den “overtænkende” part…

hvis jeg får en sådan mand igen ryger han ud pr omgående, for der er et MEGET uheldigt symptom der ofte følger i kølvandet på den form for utilstrækkeligsfølelse, og det er jalousi eller endnu værre - projicieret jalousi hvor den anden part tillægger kæresten tanker vedkommende egentlig slet ikke har…

den præsterede min forrige x (ikke min ex mand men ham før) og det var ulideligt at blive beskyldt for at spekulere på hans forrige kæreste når intet kunne være mig mere ligegyldigt…

så jeg joiner Vivi og Camilla i gruppen af (u)normale og siger at intet kunne være mig ligegyldigt… og vil IMHO tilføje at jeg synes man skal få noget seriøs coaching hvis omfanget af den slags tanker påvirker en så meget at man ligefrem har brug for at nedfælde det i et læserbrev :slight_smile:

[QUOTE=Battlestar;880575]
jeg anser den form for bekymringer som noget der er rodfæstet i en dyb personlig usikkerhed på om man slår til - og der er mænd ikke spor bedre end kvinder… [/QUOTE]

JEG er!! :smiley:

  • altså ‘bedre’ end de fleste mænd!

[QUOTE=KartoffelChips;880577]JEG er!! :smiley:

  • altså ‘bedre’ end de fleste mænd![/QUOTE]

den tror jeg på :lol: :lol:

grise kan da flyve uden at blive sparket før du mister tilliden til den du er :ok:

HOLD nu op, hvor er jeg glad for at se i andres svar!
For da jeg læste indlægget tænkte jeg altså også…‘Det dér…det har jeg da aldrig tænkt…’ :uha: Men pyha, jeg er åbenbart ikke den eneste. :høhø:

Jeg vil så sige, at det betyder jo ikke, at jeg ikke er NYSGERRIG. For DET er jeg. Jeg kan finde på at spørge min kæreste om alt muligt om hans ekskone og ekskærester. Ikke pga. jalousi eller noget - bare fordi jeg finder det interessant, hvilke personer de var (er), og hvordan deres liv var sammen. De oplevelser/forhold har jo været med til at forme min kæreste til den, han er i dag. :slight_smile:
Min kæreste synes så nogen gange det er sært, at jeg spørger så meget. :høhø:
Jeg synes til gengæld det er sært, at han ALDRIG spørger mig om sådan noget. :? :tihi:

Jeg har i øvrigt holdt kontakt med flere af mine ekser gennem årene. Den dag i dag har jeg egentligt et ret ‘nært’ venneforhold til én bestemt eks - der er ingen skjult agenda, vi har bare bibeholdt et venskab…og det er fedt, synes jeg. :slight_smile:

Nemlig! :ok:

[QUOTE=Ann K;880572]
For at have de der tanker, som Mai beskriver… eller den der konkurrencementalitet, som Søren beskriver hos mænd… så er det min påstand, at man i bund og grund er et mere eller mindre usikkert menneske, med ikke alt for megen selvtillid, selvsikkerhed og selvagtelse… Det er jo usikkerhed om ens egen betydning for og i kærestens liv, der gør at man overhovedet begynder at tænke på den slags, eller måske endda ligefrem går hen og bliver jaloux![/QUOTE]

Og det tror jeg at du har rigtig meget ret i! Det er ofte også den samme slags, som i min optik, tager tilfældige bemærkninger alt for nært, og kan blive såret over de mest underlige ting… :slight_smile: