[QUOTE=Vivi_Fletcher;881234]Dybest set er mennesker ligesom dyr - draget af deres instinkter.
Og mænds instinkter er nu engang sådan, at hvis hun lægger i med mange, vil hun være en dårlig partner.[/QUOTE]
Overstående giver ingen mening af flere grunde.
Dels er ikke ret mange dyr monogame, hvilket jo gør udsagnet tvivlende.
Idet de fleste dyr ikke er monogame er det derfor ikke relevant om hunnen har haft mange partnere. Idet det for hannen gælder om at sprede sine gener, er det eneste kriterie for hannen at hunnen er fødedygtig. Tænkte hanner, hos ikke monogame dyr, således som du beskriver, vil det jo resultere i at race uddøede.
Begrebet “mange” er jo relativt og en diff. af begrebet afhænger af både den socialt og kulturelt kontekst i det samfund hvor begrebet skal afklares.
Når en mand på, hvorvidt en partner har haft mange bekendskaber forud for ham selv, sker denne tankeproces i menneskehjernen og og kan derfor ikke beskrives som et instinkt hos manden - idet instinkter knytter sig til reptilhjernen.
.
[QUOTE=Vivi_Fletcher;881249]Spørg du løver og aber, hvordan de ser på den sag.
Fakta er, at forsøg viser, at mænd tænker på nøjagtig samme måde, når de udsættes for forsøg.
Men spørger du dem, vil svaret ganske givet være et helt andet :-)[/QUOTE]
Godtager vi ovennævnte udsagn om at mænd fravælger kvinder der har “lagt i med mange” idet hun bedømmes som værende en dårlig partner., så skal vi ikke søge forklaringen i reptilhjernens instinktive adfærd men i vores grundlæggende normer og værdier, som vi kan være os mere eller mindre bevidst.
Jo mere intellektuelle mennesket bliver og jo mere civiliseret et samfund bliver, jo mere søger mennesker at skabe regler for omgange mellem de forskellige aktører.
I primitive stammer, hvor der ikke hersker ret mange moraske regler, ses der ofte ingen restriktioner ibm seksuel omgang. Her er det også ofte den mand eller kvinde med flest partner der er attraktiv. Dette skyldes at man anser en mand/kvinde, som har mange partnere som værende betydningsfuld og dermed i stand til at forsørge en.
I det moderne samfund har vi ikke vores instinkter ikke konstant aktiveret idet vi ikke behøver at bekymre os om hvorvidt vi kan få mad eller ej. Det gør at vi mennesker kan begynde at opstille kriterier vi ellers ikke ville have opstillet, såfremt vores eksistens var truet.
Hverken mennesker eller aber er født til at være monogame. VI mennesker søger at gøre hinanden monogame og det lykkes i en vid udstrækning idet mennesket lofte ader sig styre af moral og samfundsskabte normer.
Det gør aber også men ikke fordi de som sådan er tynget af moralske skrubler. De gør det fordi deres eksistens og overlevelse er afhængig af gruppetilhørsforholldet.
At eks. aber skulle fordre at en mage “ikke har lagt med mange”, har jeg svært ved at tro i lyset af at aben - foruden mennesket - er den eneste art der prostituere sig selv.