Jeg vil gerne skrive lidt om de ting, som forsøget har vist indtil nu. For det er ikke så lidt endda, og det fortsætter med at gøre skelsættende opdagelser, der bestemt også involvere vores tamkattes adfærd og forklare os rigtig mange ting. Herunder hvor meget adfærd, der er styret af gener, og hvor mange ting mennesker reelt går ind og piller ved, når de går ind og beslutter hvilke dyr der skal parre.
Noget som flere herinde gør af og til, så vidt jeg er orienteret…
En af opdagelserne er, at når vi selekterer på tamhed - det vi ofte kalder et godt temperament - så følger der en hel række andre ting med, som vi ikke havde forudset.
Samtidig viser det sig, at denne selektion på tamhed alene, giver et utal af nye farver mulighed for at komme frem. Farver der i naturen uddør eller selekteres væk (lyder det bekendt? Racekatte fx i mange farver… Kattens stamfader er markreltabby - ikke andre farver…)
Udover farver fik rævene hængeører, oprullede haler og blå øjne (ikke alle).
De begyndte at “gø” til forskerne, når de kom, og de ville gerne med ud og gå ture og lege sammen på en stor eng. Og bemærk, at vi taler om dyr, der var solitære før…
Og det slående er, at de ting, der sker, når et dyr domesticeres er ens i store træk med enkelte artspecifikke forskelle. Samtidig er det en fortløbende proces, som ikke stopper/kan stoppes, så længe tamkatte parrer… Det er fandeme facinerende, synes jeg. At vi ved at udvælge på EN TING som er TAMHED eller GODT TEMPERAMENT kan få så utrolig meget andet med via generne, som vi reelt slet ikke havde planlagt.
Af andre ting kan nævnes:
dyr, der tamgøres (og husk her er tale om en genetisk proces over tid ikke miljø) bliver mindre i størrelse (Ægypternes katte var enorme!), producerer mindre adrenalin og kortisol (stresser ikke så let), får mindre binyrer (pga den mindre produktion af stresshormoner osv), mindre hjerne (fordi tamme dyr ikke skal reagerer på så mange sanseindtryk som vilde, men ikke mindre intelligens) og bliver mere fertile (ulve har fx en brunst årligt, hunde har to). Socialiseringsperioden forlænges (rent tidsmæssigt, mange vilde dyr har en socialiseringsperiode på et døgn) og tolerancetærsklen over for artsfæller og andre arter (herunder mennesker) øges (se fxc vores katte, der kan leve flere sammen selvom de stammer fra et solitært dyr), dyrets evne til at afkode menneskers signaler (trænes, tilpasse sig vores miljø) og lyst til at udvise en selskabelig - og måske social? - adfærd øges.
Det der er forskellen er, at ved SØLVRÆVENE som IKKE er røde vilde ræve (for det kan jeg se, at flere læser det som om de er), tog det sølle 10 generationer at opnå en signifikant målbar effekt på disse ting. Alene ved at selektere på EN ENKELT TING - Tamhed.
Ved tamkatte og tamhunde kender man ikke antallet af generationer, som Ann K også skriver. Det er forskellen på rævene og vores katte, for vi kan ikke rejse tilbage i tid. Det ville kræve, at vi kunne spørge de gamle ægyptere om, hvad de opdagede, for vores tamdyr er jo - som disse ræve er i dag - allerede domesticerede - katten i mindst 10.000 år. Det er dælme mange generationer af katte!
Tænk hvor meget vores katte har ændret sig fra Felis lybica alene ved at selektere på tamhed! Jeg er helt overvældet af bare at forsøge at forstå, hvad det er vi har gjort og gør - for vi gør det jo stadig.
Der er intet moralsk forkert i at gøre det, men dette forsøg kan vise os alvoren i det vi gør, når vi domesticere katte hunde og andre tamdyr.
Når man så til det lægger, at opdrættere i dag selektere på MERE END EN TING, så bliver dette forsøg enorm tankevækkende.
Den etiske del tager jeg ikke stilling til i dette indlæg. Jeg tager stilling til den etologiske og forskningsmæssige værdi af forsøget. Noget som jeg personligt mener er helt vildt WOW!
Fordi det vedkommer Tip, Tara, Nanoq, Fie og Eddie og dermed mig som deres ejer.
Og mig som opdrætter in spe.
MVH