Og lov mig så at hvis du - efter rodbehandlingen - oplever smerte fra tanden…så går du til tandlægen istedet for at gå og lide derhjemme i stilhed med masser af dårlige undskyldninger.
Jeg fik lavet min første rodbehandling sidste efterår og gik derefter i seks måneder og fik tiltagende ondt. Min undskyldning var at jeg ikke havde råd til at gå til tandlægen og få gjort noget ved det og “det var jo min første rodbehandling, så måske var det her meget normalt og den skulle lige have tid til at falde til ro.”
Da jeg endelig fik kontaktet tandlægen havde jeg så ondt at jeg bare skulle røre ved tanden med min tungespids så gav det jag i hele hovedet. Tænderne ved siden af var også begyndt at føles underlige.
Kom ind til tandlægen…15 minutter i stolen og et røntgenbillede senere var jeg udstyret med en tand der var gjort meget kortere (den var alt, alt for høj og derfor overbelastet) og en recept på noget heftigt antibiotika for selvom tandlægen ikke kunne se noget betændelse var det ikke ensbetydende med at den ikke var der som han sagde.
Ingen regning, eneste udgift var til penicillinen på apoteket og fire dage inde i min ti dages kur var alle smerter pist borte og der har ikke været noget siden.
Så hvis du kan mærke noget i tanden bagefter så afsted inden det eventuelt bliver værre - en rodbehandlet tand skal være følelsesløs.
Jeg kan for øvrigt sagtens identificere mig med dine kvaler…jeg er også ved at DØ fra jeg træder ind i tandlægeklinikken og til jeg sidder i stolen. Der lugter af tandlæge, man kan næsten altid høre et bor et eller andet sted i det fjerne og jeg ender altid med at give min stakkels tandlæge det mest klamme håndtryk 
Men ganske som dig gør det mig intet når jeg først ligger i stolen - hvis han altså bare bedøver mig…og det er heldigvis endnu en ting min nye tandlæge er en knag til 
S:S
To af dem slugte jeg også 
for at det slet ikke er slemt i morgen.