Tandsplint efter operation?

Jeg er usikker på om Tara for pokker har en tandsplint siddende efter sin tandoperation her for nyligt… Hun ømmer sig ved munden, og der er lige som en lille hvid plet, som ser sær ud der hvor tanden sad.

Hvis så skal den jo ud - skal hun så hele tuden igennem igen den stakkel?

Det skal hun vel…?

Lige en ting: det sår tog 3 uger om at hele, og jeg rendte til kontrol med hende pga det… kan det ikke skyldes en splint?

jeg håber nogle herinde har prøvet det og kan hjælpe os lidt…

Eddies tænder har vi jo intet mærket til efter operationen, så det er første gang jeg ser sådan en potentiel splint…

Jeg ved jo ikke om det kan være sådan her. Men efter jeg selv fik opereret en tand ud, kunne jeg også se en hvid plet i “hullet” i et stykke tid. Jeg troede det var en rest tand, men det var knoglen. Der kom også små stumper at knogle ud i ugerne efter - noget med at kæbeknoglen kan beskadiges lidt ved den voldsomme behandling der skal til for at få en kindtand ud, og så bliver stumperne afstødt bagefter. Det var ømt, mens de stumper banede sig vej ud.
Men om man kan overføre det på en kat, det ved jeg jo ikke :gruble:
Kan du ikke ringe i morgen og spørge på klinikken, hvor de har lavet indgrebet?

Joh ringer dem op i morgen… tak… håber det bare er det

kh

Jeg har oplevet, både at et par knoglesplinter arbejdede sig ud, men også en tandrodsspids, der var knækket af under udtrækningen.

Jeg kunne høre, den knækkede, tandlægen kunne ikke.

Såret ville ikke lukke, og jeg havde ondt. Først da rodspidsen efter nogle uger arbejdede sig op og stak ud, så jeg selv kunne hive den op, lukkede såret.
Og der var ingen tvivl om, det var en rodspids (havde den med hos tandlægen).

Jeg må heller elige ringe dem op. Stakkels lille blå - nu har hun været nok igennem med den dumme tand:-(

Held og lykke og god bedring til den smukke dronning.
Knus Elin

Jeg har prøvet det på mig selv .- og fik selv stumperne ud.

Der er en del blod så stumper kan forputte sig …

Meeen, det kan vel ikke blive det store meget - det sidder jo ikke fastgroet som sådan

Helle, hvis du søger på Leise og tand herinde, så vil du finde indtil flere indlæg, hvor jeg beskriver noget lignende.
Det var en grim omgang for den lille stakkel.

Men det er åbenbart ikke helt unormalt.
Pøj pøj med Tara :frowning:

Takker - hun skal ind igen til dem. Så må vi se, hvad det er. Måske er det som mega skriver - det tror dyrlægen. Og så piver hun når jeg rører munden, fordi hun i nogle år (desværre det blev jo ikke opdaget før nu!) har været vant til at det gør ondt - dvs en art tillært adfærd…

Hvad der gør ondt er hvis tanden knækker og man ikke får roden ud

Man må da også kunne se på tanden, at der mangler en rod?!

Dyretandlægen burde vide, hvor mange rødder der hører til hver enkelt tand; Jeg har i hvert fald læst det et sted.
Spørgsmålet er så bare, om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at operere længere ned i kæben frem for at lade rodspidsen selv arbejde sig op og holde katten smertedækket så længe.

Jeg tænker også lidt på den du kunne høre knække hos dig selv. Selvom tandlægen ikke kunne høre det, så kunne han vel se det på tanden?

Hvis det er som med os, så er der tænder, der sidder så godt fast, at de skal deles og fjernes i stumper og stykker. Det var det, jeg oplevede.
Jeg kunne godt forestille mig at det er ret svært at se om det hele er der, når man står med sådan en samling blodige benstumper. :øhmm:

Har dyrlægen ikke brugt tandrøntgen da?? Eller har de ikke det?
Bør altid være fast rutine at tage et tandrøntgen efter en tandekstraktion. ALTID! Hvad er det for en tand der er ekstraheret?

[quote=Vics;505346]Har dyrlægen ikke brugt tandrøntgen da?? Eller har de ikke det?
Bør altid være fast rutine at tage et tandrøntgen efter en tandekstraktion. ALTID! [/quote]

Jaja, det fik min Leise også. Alt så fint ud, boret helt op i den glasagtige knoglemasse - og små 2 uger efter at have fået infektion i såret (tråden sprang eller blev bidt over), kunne dyrlægen så fiske 2 lange, skarpe knoglesplinter lige ud af det nu rene sår.
Stakkels Leise - intet under, at det tog lang tid for ham at komme sig over. Men nu har han det fint :slight_smile:

[quote=MiSi;505588]Jaja, det fik min Leise også. Alt så fint ud, boret helt op i den glasagtige knoglemasse - og små 2 uger efter at have fået infektion i såret (tråden sprang eller blev bidt over), kunne dyrlægen så fiske 2 lange, skarpe knoglesplinter lige ud af det nu rene sår.
Stakkels Leise - intet under, at det tog lang tid for ham at komme sig over. Men nu har han det fint :)[/quote]
Gad vide… Kan det være lidt som det jeg selv prøvede? Selve den brækken i kæben der var nødvendig for at løsne tanden, fik kæbeknoglen til at krakelere lidt. De fine revner i knoglen kunne ikke ses på røntgen bagefter. Men i ugen (ugerne?) efter blev stumperne afstødt. Og SÅ helede det. :thumbup:
Det lød ikke som om det var spor ualmindeligt?

Det er en tandspsecialist som Ruhnau og Ørum i Herning har henvist mig til og Eddies operation gik 100 % fint. Så der er næppe noget at sætte på dyrlægen. Og naturligvis har han da brugt røgent. Det er sådan man opdager FORL

Godt nyt - ingen splint - bare ømme sener og muskler som følge af smerterne… så hun fortsætter med sin massage - det er så også begyndt for alvor at give pote nu - sidst fik hun sat en skulder på plads.