Tandundersøgelse?

Florian var til et gratis tandtjek her i foråret, og dyresygeplejersken mente hun kunne se lidt tandsten på hans tænder. Hun anbefalede derfor at han skulle bedøves og have renset tænder og lavet tandrøntgen samtidig med næste vaccination.

Jeg ved ikke så meget om tænder, så jeg vil lige høre, om I er enige i hendes vurdering? Florian er lige fyldt 2 år og har aldrig haft problemer med tænderne.

En grundig tandrensning foregår bedst under bedøvelse. Der sker ikke noget ved at få taget tandrøntgen - omend ikke andet kan det udelukke FORL, som kun kan ses ved tandrøntgen.

Og en kat på 2 kan sagtens allerede have TR/FORL… så mistænker dyrlæge dette, er røngten en rigtig god ide.

[QUOTE=Cecilie;1311380]Florian var til et gratis tandtjek her i foråret, og dyresygeplejersken mente hun kunne se lidt tandsten på hans tænder. Hun anbefalede derfor at han skulle bedøves og have renset tænder og lavet tandrøntgen samtidig med næste vaccination.
[/QUOTE]
Det kommer an på hvor vred du er på dine penge :slight_smile: Man kan bruge rigtigt mange penge på forebyggende røntgen, uden at der er nogen reel indikation for det. Lidt ligesom der sker aldrig noget ved at kræft screene befolkningen for en sikkerheds skyld. Rigtigt mange vil blive undersøgt for noget, der ikke er nogen indikation for. Mange vil synes det var “godt” at få udelukket noget der alligevel ikke var nogen mistanke om. Nogle ganske få vil man rent faktisk finde noget på, men for de flestes vedkommende vil det være at brænde penge af. En smule tandsten er meget langt fra det samme som FORL. Hvis han trives og spiser uden tegn på ondt eller ømhed eller tøven overfor sin madskål, så er han højst sandsynligt fin og du vil ikke få andet for pengene end følelsen af at have gjort noget forebyggende. Det er en temperamentssag :slight_smile:
VH
Susanne

Altså min dyrlæge foreslår jo kun røngten hvis der er en ‘mistanke’ om forl i nogen af tænderne. Indtil videre har de haft ret hver gang. Alban har fået fjernet en enkelt, Kilo (som er min yngste kat) i alt 5 (er det vist) indtil videre - over to omgange. Og hun var kun 2 år første gang hun fik hevet tænder ud. Og de skal alle tre til check igen til sommer, så må vi se, om der ryger flere. :S

Og Susanne - så vil jeg da lige nævne, at ingen af mine katte har vist tegn på at have ondt, selvom de havde forl i gebisset.

Og derfor er det en temperamentssag om man vil bruge pengene på det :slight_smile: Der ryger rigtigt mange tænder ud på katte, der ikke viser nogen kliniske tegn på problemer.
VH
Susanne

Tja, men vi ved jo også, at katte skjuler smerte godt. Så bare fordi de ikke VISER, at de har ondt, betyder jo ikke at de ikke har det. Jeg foretrækker nu at lytte til dyrlægen - og få de angrebne tænder ud inden de rådner helt væk af sig selv.

Vi VED faktisk ikke om FORL automatisk er lig med smerter. Vi VED at nogle katte med smerter helt tydeligt viser det. Vi VED ikke om andre katte med FORL har smerter i samme grad - det har de sandsynligvis ikke, hvis de spiser normalt og har normal adfærd. Vi VED fx. at langt fra alle mennesker med tydelige gigtforandringer har smerter. Nogle har smerter og næsten ingen påviselige forandringer. Nogle har tydelige forandringer og ingen smerter. Det vil nok være at forenkle det at gå ud fra at one size fits all :slight_smile:
VH
Susanne

Havde jeg en eller flere tænder, hvor halvdelen af roden var rådnet væk, tror jeg næppe det ville være just behageligt at spise. Jeg tager ikke chancen og ‘regner’ med at de ikke har ondt.

Nu rådner roden jo ikke væk ved FORL - det har ikke noget med rådne tænder at gøre. O´et i FORL står for odontoclastic, og odontoklaster er kroppens egne celler der intet har med rådne tænder eller karies at gøre.
VH
Susanne

Jeg ved udmærket godt de ikke RÅDNER som sådan! Men jeg skal da nok huske at sætte ordet i anførselstegn næste gang!

1 Synes om

Jeg synes ærlig talt at det er dybt frustrerende at du nærmest ‘fraråder’ at få ordnet Forl/tr på katte, hvis ikke de ligefrem viser tydelig smerte.
Er det noget din egen dyrlæge anbefaler eller hvad? Er vores andres dyrlæger da helt galt på den, når de anbefaler at tænderne fjernes?
En af mine gamle huskatte tilbage fra gården havde udviklet voldsom paradentose i begge hjørnetænder i overmunden. Så meget at den ene var løs! Og jeg havde ikke opdaget en skid. Hun opførte sig normalt , fangede gerne mus og åd som et tærskeværk.
Skulle jeg også bare have sparet de godt 3000 kr og have ladet tænderne dratte ud af sig selv?

[QUOTE=Diana F;1311466]Jeg synes ærlig talt at det er dybt frustrerende at du nærmest ‘fraråder’ at få ordnet Forl/tr på katte, hvis ikke de ligefrem viser tydelig smerte.
[/QUOTE]
WTF! Vil du godt lige lade være med at forvride virkeligheden fuldstændigt!! :dokdok: Jeg fraråder ikke noget som helst, tværtimod. Læs dog hvad der står… :venter:
Sur hilsen!
Susanne

Diana, jeg er helt enig med dig i dine udsagn om tænder - jeg har selv haft samme oplevelser med de af mine katte, der har fået ryddet alt pga FORL/TR.
Jeg har set tandrøntgenbilleder på samtlige katte - der mangler dele af rødderne - om de er “rådnet” væk, gået i “flyverskjul” eller andet - det skal jeg lade være usagt, men da tænderne var fjernet, så kunne jeg se en tydelig forskel på kattene - selvom de alle spiste før tandudtrækningen.

Jeg tager ikke chancer med mine kattes smerteniveau - enhver tvivl kommer katten til gode - er der forandringer på billedet - så ryger tænderne - og jeg betaler.

Nå, inden I nu får det udskreget til at mine katte ikke får checket tænder, så er det da vist tiden at konstatere at det gør de! Og jeg BETALER også for det. I den grad endda… men der spørges til en kat med en lille smule tandsten oprindeligt. Hvis I automatisk får det til FORL, så værsågod da… Hold da op hvor kan der hurtigt gå sommerferie i den…!

Cecilie, du kunne jo evt. spørge opdrætter om der er tendens til dårlige tænder i Florians stamtræ.

Hvis opdrætter siger nej til “tendens”, så kan du jo altid ringe og spørge Ruhnau (eller anden tandspecialist) om de ville anbefale en tandrøntgen i et sådan tilfælde.
Det ville jeg gøre.

Susanne - jeg ved ikke lige, hvordan du kan få mit indlæg til at handle om dine katte og hvad du gør/ikke gør mht deres tænder - men lad nu det ligge.

Min MCO Sveske på nu næsten 11 år fik for små 3 år siden lavet tandrøntgen. Hun var til sundhedseftersyn og havde meget lidt tandsten på et par kindtænder - hun havde fået børstet tænder siden sin indflytning i mit hus som 16-uger gammel killing. Jeg bad om at få lavet tandrøntgen, Dyrehospitalet mente, at én hjørnetand skulle ud pga FORL/TR. Den kom ud…

Jeg fik røntgenbillederne sendt til Ruhnau, hvor jeg købte en tlf.konsultation - han mente at yderligere 6 kindtænder skulle ud, pga FORL/TR.
Så lidt tandsten kan sagtens vise sig at være FORL/TR - det afhænger af øjnene, der ser billederne.

Jeg besluttede så, at vi ligeså godt kunne fjerne alle tænder - fremfor at lade det ske over et par år. Jeg har tidligere haft en MCO-han, der fik fjernet alle tænder hos Raiku Sarvå i 1997, pga klumpet og grimt tandkød. Han var 2 år, da tænderne røg - (selve tænderne var flotte og fine, jeg så dem efterfølgende) - han havde efter operationen ingen problemer med at spise tørfoder, han slugte det. :rock:

Pga de gode erfaringer jeg havde med min første MCO mht at leve uden tænder - så røg Sveskes tænder.

Hold en ordentligt tone i indlæggene. I må være uenige alt det, I lyster, men I skal “tale” ordentligt til hinanden.

Tandsten har da intet som helst at gøre med, om en kat lider af FORL eller ikke.
Katte kan have de flotteste, reneste tænder at se på…og alligevel lide af FORL
FORL skyldes, at nogen celler, hvis funktion er at rense tandrødderne for døde celler, i stedet angriber og æder kattes tandrødder, så disse “smuldrer” væk og forsvinder.