Jeg har på nuværende tidspunkt ingen dyr, da jeg bor sammen med en astmatiker, og ikke rigtig synes jeg kan finde nok info omkring om det overhovedet er muligt. Så tænkte at det her nok var stedet at spørge hvis i får nogle facts:
Vi er et par, begge starten af 30’erne, ingen børn.
Vi bor på 65kvm fordelt på 2 planer. Der er en lille have til.
Min mand har haft astma fra barnsben og får 2 typer inhalationsmedicin herfor.
Jeg er på førtid, ikke særlig social, da jeg har diagnosen kompleks PTSD og tilhørende angst, hvilket ofte er udfordrende når der er mange indtryk.
Jeg har gennem mange år været fastlåst i psykiatri og fået læssevis af medicin, til jeg ikke orkede det længere. Jeg er ikke længere i psykiatrisk behandling og får “kun” PN (altså akut) mod angst.
Jeg er vokset op i systemet, og jeg har derfor et enormt behov for tryghed og stabilitet i de daglige rammer. Jeg er kærlig og meget ansvarsbevidst.
Jeg er glad for dyr, har altid været det og har heldigvis også tilbragt en del af min opvækst blandt flere forskellige dyr, så jeg er bekendt med ansvar for et levende væsen:)
(Er økonomisk stabil, så vaccination, dyrlægetjek, foder, legetøj og al pleje vil ikke være et problem)
Nu var der én der foreslog mig en kat til at holde mig med selskab, måske endda én der heller ikke selv har haft en nem start i livet, og har brug for særlig omsorg og kærlighed, så vi “forstår hinanden”, som hun siger.
Derfor er det mit spørgsmål…
Tror i, at det er muligt at holde kat med en astmatiker i hjemmet?
Helst en kat der kan være mest inde, i hvert fald som bette, der er nemlig andre i området der har kat, og jeg er rædselsslagen ved tanken om at min kat kunne lide overlast!
Sorry for den lange smøre, tænkte bare facts var vigtigt grundlag for vurdering.
Skulle der være andre spørgsmål, så skyd løs!
Jeg er allergisk overfor kat, men holder det fint i skak og har ikke set skyggen af medicin i mange år. Jeg tænker der er noget naturlig hyposensibilisering her - og så længe jeg holder mig fra frøgræs og stalde, så går det fint - ellers vælter det. Og helt nyfødte killinger skal heller ikke ligge på min hovedpude - fostervand indeholder sindssygt mange allergener
Der er forskel på hvor meget allergen de forskellige racer udskiller. Jeg kan bedre tåle den store gruppe birmaer, vi har, end korthårskatte - hvis vores europeer insisterer på at ligge på min hovedpude hele natten, så kan mine øjne godt begynde at klø. Der er også forskel på astma og allergi - jeg har kendt flere, der fint kan være sammen med hellig birma, men også nogen der ikke kan. I må forsøge jer frem med hvad han kan tåle.
Mht. katten: Mit bedste forslag vil altid være en velopdrættet kat, der har fået en god start på livet, så den er klædt på til lidt af hvert. At de får en ringe start er ingen garanti for at I “forstår hinanden” - det er et dyr, og man kan godt være heldig at dem med ringe start ender godt, men man kan lige så let ende med en, der har varige skader på sit sind og aldrig kommer til at trives med mennesker. Dem har vi set masser af gennem årene, og folk ender i stedet med en stakkels kat med adfærdsproblemer som man ikke kan gøre noget ved. Så vær varsom.
Held og lykke med projektet - jeg har kendt en del mennesker, der har haft stor fornøjelse af at have en terapi kat i sit liv @PjevseMalene måske du har lidt at tilføje?
Tusind tak for det fine og informative svar! Det giver virkelig god mening
Især det med om at katte med en svær start kan have at på sjælen og nok kræver mere erfaring og speciel pleje end jeg kan give…godt du gjorde opmærksom på det, tænk hvis jeg - i alle mine gode intentioner - havde adopteret/købt en kat jeg endte med ikke at kunne give det den har brug for!
Det havde været forfærdeligt
…er det ikke bedst at have katten fra killingestadiet så? Altså mht tilknytning og opdragelse og sådan?
Du kan sagtens få en voksen kat. Den knytter sig til dig på samme måde som en killing, hvis ellers du behandler den pænt Katte er som regel nemme - hvis man taler pænt til dem og nusser med dem dagligt og sørger for god mad, så falder de fleste hurtigt til En voksen er lidt længere om det, end en killing. Fordelen ved at få en voksen er, at så er sindet kendt. Man vil vide mere om hvad man får ind ad døren, så du behøver ikke nødvendigvis lede efter en killing.
VH
Susanne
Det lyder dejligt!
Jeg er heldigvis aldrig i underskud af kærlighed og omsorg (selvfølgelig med fuld respekt for kattens grænser, personlighed og præmisser) at øse ud af.
Jeg er klar over mit ansvar for et levende væsen i min varetægt, og jeg vil gerne lave alt mit “hjemmearbejde” for at være så godt rustet som muligt så jeg kan være den bedst mulige tillidsperson og have de bedst mulige rammer for en kat. Den har jo ikke så meget valg, så jeg føler helt klart jeg skylder den at være forberedt! Derfor alle spørgsmålene, håber det er okay
Jeg har valgt at have voksne katte, da jeg har kendt deres temperament. Jeg forelskede mig i birmaen fra første gang jeg så den! Min første kat Isabella gik slev ind og tog en rolle som en slags terapikat (jeg har bl.a. autisme og ADHD). Hun var meget omkring mig, hvis jeg var ked af det og hun er en stor del af grunden til, at jeg holdt fast i livet i den periode. Jeg mistede hende for omkring 5 år siden, og har nu hendes datter og barnebarn. Især Ida er blevet min terapikat nu. Hende har jeg et meget specielt bånd med.
Jeg vil råde dig til at vælge en voksen, for så kan du få en med en robust psyke, som ikke bliver stresset, fordi du har det skidt
Virkelig dejligt at høre om erfaringer, det gør mig mere overbevist om at det har gode udsigter til at få selskab i hverdagen, (min mand er her jo, men han går på skole i hverdagen) og at det ikke er en ren opskrift på katastrofe, også når jeg ikke altid er lige sej til livet!
Jeg er også stor tilhænger af voksne katte, og det er grundlæggende det jeg selv har valgt, og i forhold til hvor meget de knytter sig til en, har jeg ikke oplevet forskel på om det var en killing eller en voksen kat.
Jeg vil gerne anbefale dig en indekat, eller at I hegner jeres have ind så katten også kan komme ud, med uden risiko for de fare ved de ting en kat kan komme ud for, hvis det får lov til at løbe frit. Der ud over, er det ifølge lovgivningen påkrævet at man holder katte på sin egen matrikel. Men det giver også jer en ro, at holde kat på den måde, I behøver ikke bekymre jer i tilfælde af katten ikke kommer hjem, jeres kat kommer ikke op og slås med andre katte, eller andre dyr, risikere at blive kørt ned, grundlæggende er der flere fordele end ulemper, ved at have indekat/i indhegnet have, end en der løber frit.
Angående allergi, så start med at tage ud og besøge nogle opdrætter, og se hvordan din kæreste reagere. For det vil være trist, for jer og for katten, hvis I får en og din kæreste så slet ikke kan tåle katten og I må af med den igen. En god ting at starte med, er at læse lidt om de forskellige racer, hvis I vil have racekat, finde ud af hvilken slags kat I vil have, og så besøge opdrætter med den slags katte.
På denne side, kan I får en masse ideer til hvordan I kan sikre jeres kat, ved indhegnet have, eller net for vinduerne.
Meget enig i at holde den som indekat eller at indhegne terrasse/have. Mine er indekatte og har et voliere, hvilket fungere fint! Tænker at det ville være traumatisk for dig, hvis du mister katten til trafikken, eller der sker den noget andet, især når du i forvejen har PTSD
okay…nu har jeg researchet en masse omkring både forskellige racers sundhed, pelstyper mht allergi, temperament, plads og indhegningsmuligheder…
Jeg har - so far - fundet frem til at ocicats er mest allergivenlige, OG (som jeg fik oplyst ovenfor og er utroligt taknemlig over) kan få lov at møde både avlere og potentielle killinger, så de også kan se mig/os an og stille alle spørgsmål, se om vores personligheder matcher og vurdere derfra så vi kommer bedst muligt fra start!
udover det, så har jeg også kigget en del på linket til katteindhegning, og jeg har et spørgsmål…
nu virker det måske dumt, jeg kan godt se at liv og sikkerhed er vigtigere end at blive forskrækket, men gør det ikke ondt på min (eventuelle) kat hvis der er strøm i hegnet? Altså, jeg kan godt regne ud at den fysisk set er ok bagefter (ellers havde i jo ikke foreslået det, i know:), men kan det påvirke den psykisk? sådan at den bliver nervøs for omgivelser eller ikke stoler på mig?
eller er vi mere ude i en situation der kan sammelignes med når man siger til børn at noget er varmt, ikke røre, og de så liiiige skal teste det alligevel? Altså almindelig erfaringsindsamling?
Jeg har desværre ikke selv have og mulighed for indhegning, men sådan som jeg har forstået det på dem der har hegn med strøm, så i langt de fleste tilfælde, vil katten(e) lige testen om man kan komme ud, og så lære det kan man ikke og så er det det. Der er også katte der slet ikke tester det, fordi de ikke har trangen, og der findes få katte som kan bryde ud af nærmest alt, de sidste slags synes jeg heldigvis ikke vi høre om så tit.
Mit indtryk er, at det er klart den bedste løsning, med mindre man kan lave indhegning med top på, og at kattene på ingen måde tager skabe af det, eller påvirker den psykisk.
Og hvor er dejligt at du gør så godt et forarbejde, før du køber katten!
Well, jeg tænker bare at katten jo også skal leve sammen med MIG, så det mest respektfulde er da som minimum at sikre at jeg kan give den det den har brug for, både mht kærlighed, omsorg, opdragelse og den slags, men så sandelig også mht plads og sikkerhed.
Det er nok også derfor mine spørgsmål virker endeløse!
Strømmen, man bruger i indhegninger, er smådyrsstrøm. Så det er mere et træls rap end det er noget virkeligt hårdt.
Vores den ene har testet strømmen på hegnet. Han er på ingen måde bange for haven, hegnet eller os
Jeg er ked af at sige det, men ingen katte er som sådan allergivenlige. Det kommer helt an på, hvad man reagerer på.
Nogen (vistnok de fleste) reagerer på et enzym i kattens spyt. Der er nogle linjer Sibirisk skovkat, der ikke har det enzym. Andre reagerer på dækhår, andre igen på uderuld.
Som eksempel har jeg en veninde, der ikke reagerede på vores langhårede kat. Til gengæld skulle hun tage antihistamin, da vi fik en korthåret Mange tror ellers, det er de langhårede, der er værst ift allergi.
Så der er ikke rigtigt andet at gøre end at afprøve
Men lige for at høre - har han allergi? Har kun i dine opslag kunne se, at han har astma? (Jeg kan sagtens have misset noget )
Jeg tænkte på ocicats fordi de ikke skæller og fælder så meget, og det er støv han reagerer mest på, så kan han godt hoste og klø i næsen og på hænderne.
Men læge siger at det muligvis kan reguleres med nogle bestemte typer antihistamin.
Grunden til at jeg tænker på at møde den eventuelle kat nogle gange først, er at han kommer fra et hjem hvor det eneste dyr der har været, var guldfisk…og jeg ved netop det med enzymet i kattespyt er udbredt, men lægen kan ikke sige det præcist, så han anbefaler at vi prøver at være i selskab med kat først. (Hvilket jo giver ret god mening:))
Jeg vil tro de skæller og fælder præcis som andre katte, hvis man kunne sammenligne direkte Det er bare ikke mange, der har mange racer sammen og kan sammenligne på den måde.
Jeg ville også anbefale at komme i hjemmet med kattene nogle gange for at se, om han reagere på lige de katte
Ift race vil jeg dog anbefale at gå mere efter temperament, der tiltaler dig/jer, end på, at racen måske er mere allergivenlig. Og så besøge hjem kun med dem.
Ja, astma er lidt mere svær at rådgive om end allergi. Jeg ved i hvert fald ikke ret meget om astma vs. kat.
Hvad trigger normalt et anfald hos ham, støv? For så ville jeg nok gå efter nogle af de racer, der har meget lidt underuld. Det er f.eks. burmeser, hellig birma, siameser/orientaler og lignende. Hvor nogle af de racer der har meget underuld er briter, russian blue m.fl.
Jeg har europé, som nok har alm. mængde underuld, men jeg har absolut ikke indtryk af at de er gode for folk, der har katteallergi (SusanneW er den ene, og Mette Mejdahl er den anden, som jeg har kendt med allergi, der også har haft europé sammen med en race uden så meget underuld (hhv. birma og orientaler/peterbald), hvor de klart reagerer meget mere på européen end hhv. birma og orientaler/peterbald
Jeg tænker at både burmeser og hellig birma kunne være racer som kunne passe godt ind. En ocicat er absolut også en mulighed dog. Jeg ved dog ikke helt ift pelsen, har ikke tænkt på dem som en race uden meget underuld. De er dog ret aktive. Samme gælder for hhv. orientaler/siameser og abyssinier.
Hvor bor I henne af i landet? I er f.eks. velkomne herhjemme for at se din kærestes reaktion. Vi har en håndfuld européer.
Har du i din søgning fundet www.katteindhegning.dk? Det er en god side med links til folks løsninger. Jeg har selv en rækkehushave med alm. lameltræhegn, hvor der er sat strøm i toppen. Vores erfaring er at når en af kattene skal afprøve, får den et rap, styrter indenfor og ser bestyrtet ud. 5 min efter er de ude i haven igen. Skæver lidt op til toppen af hegnet hvor de fik stødet, og kort tid efter er de sikre i bunden af haven, men skal ikke nyde noget at komme op i toppen af hegnet igen, og det holder resten af deres liv uden de skal afprøve igen Tager måske og kravler i hegnet, men aldrig helt op i toppen.
I forhold til voksen vs. killing, så knytter de voksne sig absolut ligeså meget til deres nye familie, det tager bare nogle gange lidt længere tid end for killingen, men slut resultatet er det samme. Den primære socialiseringsperiode for kat sker når de er 2-7 uger, så den der tanke med at “jeg skal have en ung kat for at præge den” som folk tit havde i gamle dage er slet ikke aktuel. Der skal man hellere gå efter at finde en dygtig opdrætter, der ved hvad de laver og er opmærksomme på hver enkelt killing og giver den støtte og udfordringer så den mentalt kan udvikle sig harmonisk Jeg vil dertil anbefale tidligst at få en killing ved 14-16 ugers alderen. Et stort finsk studie har konstateret at killinger, der først flytter hjemmefra efter de er 14 uger, ikke har så stor en risiko for at udvikle senere adfærdsproblemer. Herhjemme flytter killingerne heller ikke før de er 16 uger, det er den alder jeg synes européer er klar til at indtage det nye hjem med høj haleføring og stå på egne ben uden deres søskende
En tanke mere (nu så jeg det indlæg hvor der stod det med støv), men måske I skal vælge en langhåret uden så meget underuld så, for deres hår samler sig mere i totter/hybelkaniner, fremfor hår fra en korthåret, hvor de mere ender alle mulige vegne
Der er allerede givet rigtig rigtig mange gode råd and killing vs voksne, så har jeg ikke mere at bidrage med
Jeg har efterhånden hørt om mange med allergi og astma der kan tåle forskellige racer under der rigtig er nogen sammenhæng imellem det.
Det vigtigste er at I tager ud og besøger opdrætter og ser hvordan din kæreste reagere, når vi har besøg, anbefaler vi at den med allergi/astma har en t-shirt på og efterfølgende sover med den på sin hovedpude.
Vi har solgt til flere med allergi/astma og har selv et barnebarn med astma, han har ingen gener af at være her hos os. Dog har vi oplevet en der fik en korthåret killing herfra der efterfølgende fik allergi.
Når du skal vælge kat/race, så er det vigtig også at tage stilling til, hvor aktiv en kat du vil have, samt hvor snakkende den må være.
Nogle kræver også mere pelspleje end andre.
Ikke alle egner sig til at være enekatte og slet ikke som killinger.
Vi opdrætter Kurilean Bobtail og bor i Vestjylland. I er velkommen til et besøg
Min mor og nevø har begge allergi for katte, og især min nevø reagerer meget voldsomt ved besøg hos mig (endda selvom han ikke rører ved kattene, fordi alle jo ved, at børn æder bimser )
- og så længe jeg holder mig fra frøgræs og stalde, så går det fint - ellers vælter det. Og helt nyfødte killinger skal heller ikke ligge på min hovedpude - fostervand indeholder sindssygt mange allergener 
Mange tror ellers, det er de langhårede, der er værst ift allergi.
Det er bare ikke mange, der har mange racer sammen og kan sammenligne på den måde.
)