TICA-udstilling i St. Merløse 19/20. maj 2018


#1

Det er i år 10 år siden, en gruppe udstillere besluttede sig for at stifte TICA klubben Viking Cats i Danmark.

Og DET skal fejres!! :flag::tada::clinking_glasses::paw_prints::joy:

Første del af festlighederne kommer til at ske på udstillingen i St. Merløse ved Holbæk den 19/20. maj 2018 - samme hal som blev brugt sidste år.

Der vil være i alt 10 ringe (8 AB & 2 SP) og udstillingsformatet bliver “Back to Back”, dvs. 1 ring pr. dommer pr. dag og de inviterede dommere er:

Phillipa Holmes (UK)
Jane Allen (UK)
Steven Corneille (FR)
Katharina Krenn (AU)
Francesca Gagern (AU)

Lørdag vil der være mulighed for at få Mikkel (http://www.dyrefotografi.dk/) til at tage billeder til en meget rimelig pris :slight_smile:

Der er en masse aktiviteter på vej, som vil blive afsløret, når vi har de nærmere detaljer, men helt personligt vil jeg rigtigt gerne se en masse burmesere på udstillingen. Danmark er det land i Europa - muligvis endda verdenen - hvor TICA dommerne har bedst mulighed for at se mange burmesere på samme udstilling. Det har indtil videre ikke været muligt at få Breed BIS for burmesere i Danmark, men dette kan være en anden mulighed for at sætte fokus på racen :smiley: Mit bidrag vil være at som minimum tage alle killingerne med (de bliver 4 måneder om lørdagen) :smiley:

Entry clerken har udloddet en goodiebag til kat nr. 50 og kender jeg hende ret, vil det være en god præmie at få :smiley:

Tilmelding kan ske via i-tica.com http://viking-cats.dk/home/shows/21-dancingsunofpentecosteng/ og hvis der er nogen spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte enten mig eller entry clerken.


#2

Jeg overvejer at komme om lørdagen, men jeg har aldrig udstillet i TICA og ved stort set intet om konceptet.

Den smule jeg har hørt er at katten er oppe ved 10 dommere i løbet af en dag men kun 2 min. hos hver dommer.

Er det korrekt eller hvordan er udstillingskonceptet? Bare sådan i overskrifter :slight_smile:


#3

Det er ikke helt korrekt :slight_smile:

Antallet af dommere pr. dag afhænger af antallet af ringe, dvs. i dette tilfælde vil der være 5 dommere pr. dag, da der er ialt 10 ringe.

I hovedtræk er det sådan, at du bærer din kat op til dommerringen, når dens nummer står på et bur - placerer den i buret og træder tilbage/sætter dig ned på de stole/bænke, der som regel er placeret foran dommerringen.

Dommeren dømmer så kattene én efter én (hvor lang tid de bruger pr. kat er forskelligt, men til forskel fra FIFé dommere skal de igennem samtlige udstillingens katte hver dag, så det vil være kortere tid end på en FIFé udstilling) og sætter dem tilbage i deres bur i dommerringen. Er der flere i racen/farven/divisionen bliver der herefter brugt tid på at sammenligne dem og uddele placeringer og når dommeren så er færdig med en kat/en race, bliver nummeret lagt ned og man kan tage sin kat igen.

Senere (som hovedregel går der lidt tid) vil der blive annonceret finals i den pågældende ring, hvor dommeren har udtaget sine op til 10 bedste katte, som bliver placeret. På de danske udstillinger får man fra starten en kokarde, som man så i løbet af udstillingen kan sætte de plaketter/klistermærker på, som man vinder i finals.

Blev det lidt mere forståeligt? :slight_smile:

Ellers er der en mere uddybende beskrivelse her: http://viking-cats.dk/katteudstillinger/udstillingsguide/


#4

Jeg glæder mig til at komme og hygge, og jeg tager Gumle med :grin:


#5

Det bliver dejligt at se dig igen - er Boxty helt pensioneret?


#6

I lige måde. Jeg glæder mig til at hilse på killingerne :heart_eyes:
Jeg overvejer at prøve at tage Boxty med igen, nu hvor han har fået en udstillingspause, men er ikke helt sikker endnu.


#7

hmm måske forstår jeg men…

Så hvis jeg blot kommer lørdag så skal mine katte ud af buret 5 gange og op til 5 forskellige dommere.
Hvis de så bliver vinderkatte bliver det flere gange ud af buret.
Er det rigtigt forstået?


#8

Ja, bortset fra én ting - de “skal” ikke :slight_smile: Og det skal forstås sådan, at hvis du efter ring nr. 1 eller 2 føler, at din kat bliver stresset af at komme ud og ind af burene eller at bedømmelserne ligger for tæt eller… (sæt selv ind - your call), så har du mulighed for at trække den fra en eller flere ringe. Typisk giver man dem en pause på én ring og prøver så igen :slight_smile:


#9

Det kunne være SÅ sjovt, hvis du gjorde :slight_smile: Jeg har steriliseret Banshee og overvejer at tage hende med - så kunne vi have brune kuldsøskende i både killing og kastrat :smiley: Det ville rigtigt sætte dommerne på arbejde :stuck_out_tongue:


#10

jeg ville ønske, at jeg havde råd til sådan en tur. Det var vældig hyggeligt sidste år :slight_smile:
Selv Rappe(nskralden) fandt ud af formatet til sidst :slight_smile: (hun skulle dog have været trukket fra sidste ring, lesson learned :slight_smile: )
Det kunne have været sjovt at prøve igen!
Men det ligger både i en presset weekend og pengene er desværre ikke til i år sådan at fare til Sjælland på udstilling.

Håber I får et brag en fest og en fed udstilling med masser af katte :smiley:


#11

Øv, at weekenden er presset, for det med pengene kunne måske reddes ved at fylde en bil :slight_smile: Så kunne det være, Marina kunne lokkes med f.eks. :wink:


#12

Ja, desværre der er bare FOR mange ting jeg gerne vil den weekend, og det er nu med over 500 km i mellem stederne, så det lader sig ikke gøre …
(alt lige fra bukkejagt i thy, familiefest i Århus, gammel-klassefest på vestkysten og nu det her på Sjælland :tihi: og hvis det sker, så overskygger det alt: Hvalpebesøg på Læsø :bebe:)


#13

Pjat med dig - du er ung endnu :stuck_out_tongue:


#14

Så skal Up’en dælme køre hurtigt :joy:


#15

Jeps, hvis du vælger at lade katten gå til bedømmelse hos alle 5 dommere. Konceptet er det absolut eneste der i sin tid kunne få min gamle Helios til at sige fra - 4 ringe hver dag, 2 dage i træk, ialt 7 finaler og double grand champion på én weekend. Han var så træt til sidst, at han sagde fra, og det var aldrig sket før. Never, ever igen kommer nogle af mine til at blive slidt så meget på i løbet af en weekend; jeg beklager stadig at jeg udsatte ham for så meget :frowning:
VH
Susanne


#16

Vore katte har alle kunnet klare både 5 og 6 ringe uden at sige fra. Jeg tror, det er ligesom med andre udstillinger, at hvis man selv er usikker, forplanter det sig til katten. Nu kunne jeg ikke drømme om at antyde, at du skulle være en nervøs udstiller, Susanne, men som ny i TICA-formatet er der altså meget nyt at finde rundt i. Og Helios har været erfaren nok til at opfange de små signaler. :slight_smile:


#17

Nej, jeg var altså ikke spor nervøs :slight_smile: Jeg synes ikke engang det er sværere end at finde rundt i en FIFe udstilling. (Jeg har udstillet CFA nogle gange, og der er ikke megen forskel på det og TICA) Han var regulært træt. Den killing vi havde med var ikke nær så træt, men han var heller ikke i mere end et par finaler :slight_smile: Men Helios var simpelthen træt og slidt, og jeg kommer aldrig til at gøre det igen :slight_smile:
VH
Susanne


#18

Jeg kommer helt sikkert - det er bare så hyggeligt at udstille i Viking Cats.:sunglasses: regner med at komme med min 2 stk.
Min personlige erfaring med abyer er at det faktisk er mindre stressende/belastende for dem. De skal ikke håndteres af dommeren i ret lang tid. De skal ikke holdes til BIV og NOM - jeg har en race som holdes i let stræk og det hader mine :wink:
Står man mange til f.eks. et Nom kommer de ofte lidt for tæt på andre katte og det synes en fertil hankat ikke er det sjoveste. Til finals i TICA skal katten ofte slet ikke ud af buret, da mange dommere går rundt og sætter placeringerne på de nekelt bure i ringen. Er din kat til bedømmelse i en anden ring, laver dommeren final uden den, og katten mister ikke sin placering af den grund.
Er jeg det mindste i tvivl er det nemt at trække katten fra en enkelt ring eller to - længere er den ikke…


#19

Der er HELT klart forskel på racerne, og det er godt :slight_smile: ABYer skal heller ikke groomes i samme omfang som en birma mellem her optræden hos dommeren. Og hvis nogen skulle være i tvivl og tro at jeg synes folk skal lade være, så tager de fejl - det synes jeg man selv skal bestemme :slight_smile: Men mine skal ikke mere :slight_smile:
VH
Susanne


#20

Katte er lige så forskellige som mennesker :slight_smile:

Nogle katte trives bedst med et udstillingssystem som FIFé og andre katte trives bedst med et udstillingssystem som TICA og før man har prøvet det med den pågældende kat, er det svært at sige, om katten trives med det.

Hvis man på forhånd ved, at man har en kat, der f.eks. ikke trives med at blive taget ind og ud af et bur for mange gange på en dag, så skal man ikke prøve TICA. Til gengæld - hvis man har en kat, der ikke virker til at trives med at blive holdt på den reglementerede FIFe måde, mens den venter (nogle gange ret længe) på, at BIV/NOM bliver afgjort, kan det være, at TICA er lykken :slight_smile: Og har man en kat, der bare ser ud til at hygge sig på udstillinger, kan man benytte lejligheden til at prøve noget nyt :smiley:

Som jeg skrev tidligere, er der altid mulighed for at trække sin kat fra én eller flere ringe, hvis den virker til at trænge til en pause og man kan også altid starte med at tilmelde én dag. For dem, der bor inden for køreafstand er TICA’s system nemlig så fleksibelt, at man på selve udstillingen om lørdagen kan eftertilmelde til søndag (det kan selvfølgelig være svært for dem, der så skal finde overnatning, men de kan til gengæld glæde sig til den næste TICA udstilling i oktober).