I går, ca. kl. 12.40, sov Fritzz stille ind her hjemme hos os. 
Han havde været syg længe, og i torsdags måtte vores dyrlæge fortælle, at der ikke var mere at gøre.
Så vi brugte weekenden på at elske ham. 
Og så i går morges, gav jeg ham smerte- og kvalmestillende og derefter brugte alle kattene og jeg timer med ham i soveværelset, inden jeg selv gav ham den bedøvende sprøjte. Først derefter kom vores faste dyrlæge og gav ham den sidste. Det var så fint og kærligt og værdigt.
Jeg er selvfølgelig helt ødelagt.
Men jeg er også så taknemmelig for de 10 år, som jeg fik med min elskede Dirty Fritzz. 
Det er umuligt at sætte ord på hvad Fritzz var, og hvad han betød for for os. Han var en helt særlig ‘VamPirat’. Han var vores empatiske får i ulveklæder, vores kattes sociale lim og min soulmate i pels. Min diamon, som min rollespilsglade søn sagde. Så rammende.
Han mangler, og sorgen slider i mig. Jeg håber, at han venter på den anden side af regnbuebroen. 
