Til opdrættere, prisen?

jeg kan på en eller anden måde godt se hvad det er natascha mener, jeg syntes det ville være ok at man som opdrætter skrev en ca pris på hvad en killing koster, det ville jo nok ikke gøre nogen skade.

og så ka jeg sagtens forstå de opdrættere der ikke bare skriver prisen på deres hjemmeside og som sælger af en kattekilling ville jeg da sætte stor pris på at jeg ved lidt om hvilket hjem og hvilke personer det er min killing skal bo hos.

det fjerne jo ok osse en del af de useriøse købere hvis de skal spørge ind til prisen og skal skrive lidt om dem selv, så ud fra det synspunkt syntes jeg faktisk det er ok.

[quote=Eva K;231417]Natascha - Det står nu på en del hjemmesider :slight_smile: bare ikke alle…

Måske opdrættere bliver irriteret hvis det første spørgsmål er “hvad koster den?”
men hvis man skriver “jeg er ikke klar over prislejet på denne race/en race kat, kan du fortælle mig det” så er det måske noget andet? Hvad ved jeg…[/quote]

Jamen hvad forhindrer dig i pænt at fortælle, at du har ønsket dig denne race i et stykke tid og at du nu har sparet sammen og er begyndt at kigge på opdrætteres hp, og at du har set denne killing og synes den er sød, men at du naturligvis er interesseret i om du har sparet nok sammen, sådan at du kunne købe den?

Jeg er ikke lavet af guld (desværre) - og derfor betyder prisen på et dyr naturligvis noget for mig!
Men i mine henvendelser til opdrættere er prisen altid kommet til sidst… jeg har været langt mere interesseret i at høre om dyret først - for hvis det alligevel ikke passer ind i vores hjem, så er prisen fuldstændig ligegyldig!
Men - når prisen har en betydning, så kan man nu alligevel sagtens få det indføjet i første kontakt… pænt! Og jeg har altid fået pæne svar tilbage - med en generel pris for det jeg har ønsket…
Fx - da jeg i sin tid ringede ang Dise… opdrætteren og jeg talte sammen i næsten 1 time… først til sidst i samtalen kom prisen ind i billedet - som jeg sagde, jeg skulle jo vide om jeg havde nok sparet sammen :slight_smile:

Der er mange måder ,at spørge om prisen! Når jeg får mails hvor der står: " hvad koster en killling ?" Gider jeg ikke svare. Men hvis afsenderen, skriver lidt om sig selv, og hvorfor hun/han skriver og begrunder sin mail, har vi allerede en dialog igang, mange gange har spørgeren selv haft, eller kendt nogen der havde burmesere, og ønsker sig een ,- Singapuraen har mest været folk, der som jeg selv, har set dem på billeder, (eller mødt dem på udstillinger i udlandet), og her oplyser jeg gerne om prisen på killinger. Jeg har ikke prismæssigt skelnet mellem kæl/udstilling eller opdræt. Folk bliver ikke godkendt som køber, før de har været på besøg!

Cats og Conni

Natasha: Gennemsnitspriserne for racekatte i Dk pt er 3500 - 5000 kroner for kælekatte. Du kan finde nogle, der er lidt billigere og nogle der er lidt dyrere.

Men de ligger der og følger de almindelige prisudviklinger i samfundet.

Jeg fandt ud af det ved at tage på en udstilling og gå rundt og spørge nogle folk - hvad koster en racekat egentlig i dag?

Årsagen fortalte jeg også - jeg ønskede mig brændende en MCO men jeg var sikker på at pris og størrelse hang sammen og at sådan en flot kat kostede mindst 30.000 kroner:-)

Ja mine forventninger var noget vilde, men dengang anede jeg intet om det, jeg så bare de der MCO og tænkte - de ER DYRE! De MÅ de være!

Heldigvis var de ikke så dyre:-)

Så ud og opsøg og spørg folk. Det sker der altså ikke noget ved - især ikke hvis du står ansigt til ansigt med dem på en udstilling og er en måbende tåbe uden viden om den slags overhovedet. De smiler højest lidt overbærende før de svarer pænt:-)

Jeg har betalt 4300, 3800, 4500 for mine tre nuværende racekatte. De første er 3 år gamle priser, og nummer to købt samme sted gav en rabat, som var standard hos den opdrætter (det er det vist hos flere har jeg siden fundet ud af), og den sidste er 2009 prisen for en orientaler i dette opdræt.

De lidt mere sjældne racer - bengal, Egyptisk mau, American Curl - skal du forvente kan koste mere end gennemsnitsprisen.

MVH Helle

[quote=Eva K;231396]For mig er prisen lidt ligegyldig, jeg vælger opdrætter ud fra nogle andre ting end den pris de sælger katten til… og hos katte svinger det i hvert fald ikke med flere tusinde…

Her er jeg ganske enig - :slight_smile:

Jeg tror blot ikke alle er enige med mig i det.

I dag ville jeg slet ikke spørge om prisen.

Men da jeg var helt ny - og gerne ville have en racekat.
Fortalte jeg om os - og hvor vi boede. m.v.

Efter lidt skriveri frem og tilbage - og at vi gerne ville møde opdrætteren og katten.
Spurgte jeg til prisen.
For dengang vidste jeg ikke, hvad en racekat kostede.

For øvrigt…mødte jeg senere en opdrætter…hvor opdrætteren først skulle tænke.
I starten tænkte jeg: Sikke da en underlig fisk.
Vi er da alletiders smiler

Men så ændrede jeg holdning - ikke mindst fordi opdrætteren var utrolig seriøs og dejlig - det sidste var katten også.

Og jeg kan sige jer: At opdrætteren tænkte og tænkte (meget langsomt)
Jeg havde heldigvis tålmodigheden.

Sådan kan en handel også foregå smiler glad

Jeg syntes det er ok at spørge til prisen. Har man ikke uanede mængder af penge bliver man jo nød til at starte der. Fair nok i mit hoved.

Hvorfor ingen pris?
[ol]
[li]Jeg vil ikke låses fast på en bestemt pris, selv om der er en bestemt pris.[/li][li]Hvis jeg får det hoved på kan prisen da godt falde eller stige i forhold til den pris jeg i øvrigt har sat. Den mulighed har jeg ikke hvis det står på min hjemmeside.[/li][li]Hvis jeg satte pris på min hjemmeside har jeg ikke mulighed for at give en køber som jeg meget gerne vil sælge til et tilbud som tilgodeser købers økonomiske muligheder pt, fordi vedkommende aldrig henvender sig så.[/li][/ol]Det er mine årsager. Vi er ikke ens andre har givet andre holdninger.

[QUOTE=En forhenværende bruger;231422]For mig handler det slet ikke om at der spørges til prisen, det må man gerne. Men jeg bliver rigtig hamrende irriteret over at man end ikke spørger på en bestemt killing, men bare “hvad koster en killing”.

Er det så inderligt ligegyldigt hvilken killing, så længe prisen bare passer? Det er i al fald det indtryk jeg får af sådanne mail, og jo, jeg svarer som regel på dem. Men med en standard skrivelse, og ikke noget jeg lægger mere i. Langt de fleste af de jeg svarer, vender end ikke tilbage med et “tak for svar, men det var lige lidt mere end jeg forventede” eller lign. så jeg har end ikke dårlig samvittighed over at “copy-paste” standardsvaret.

Skriver man som interesseret køber lidt mere om sig selv, så får man også en fin beskrivelse af killingerne, og helt sikkert også lidt billeder med. Man får som regel det igen man giver ud; korte spørgsmål giver korte og kontante svar, og gider man gøre sig ulejligheden at skrive lidt om hvem man er der bag skærmen, ja, så får man også et helt andet svar.[/quote]

Altså nu kan jeg jo kun tage mig selv som eksempel, men da jeg skulle købe killing hos Vivi der var det prisen jeg spurgte på og ikke killingen (hvis man skulle stille det sådan op, for jeg vidste så godt hvad hun tog for sine killinger).

I første omgang mener jeg for mit eget vedkommende ikke selve killingen er “vigtig” da jeg ikke beslutter mig for en killing på forhånd. Jeg vælger killingen når jeg ser den, røre ved den, holder den. Er der flere at vælge imellem synes jeg ikke man kan sige “jeg vil have nummer 5 til højre” - så synes jeg først at killingen bliver en vare i stedet for et kæledyr.

Jeg har altid synes det var utroligt rart at kunne se hvad folk tager for deres killinger - og især hvis de så også skriver hvad man “får med” i købet.

Jeg er altid demonstrativt gået uden om opdrættere hvor der ikke hører øremærkning og neutralisering med i prisen - vaccinen har jeg endnu ikke fundet nogen opdrættere der skorter på.

Så ja jeg er en af dem for hvem det er vigtigt at vide hvad prisen er og hvad man får for pengene. Killingen kommer i det billede i anden række, for først når jeg har talt med opdrætter og fundet ud af om jeg mener opdrætter er seriøs og kan give mig en sund og rask og glad killing, vil jeg besøge opdrætter og lade mig smelte totalt og forelske mig i de små pelsbundter.

Jeg synes ikke det er opdrætter der har eneret på at være kræsen. slet ikke med alle de fabrikker og pengefokuserede blandingsproducenter der popper op rundt omkring. Så synes jeg faktisk det er meget legitimt at stille de spørgsmål.

MEN! Der er naturligvis forskel på hvordan man spørger. Så opdrætterne kan naturligvis også skille skæg fra snot - som man siger. Men jeg synes det er noget fjol at blive vred over at interesserede købere spørger til prisen hvis man ikke selv kommer med hvad man som regel tager for det og hvad der er med i købet.

Det er så bare min mening.

[quote=Mona Jensen;232121][quote=Eva K;231396]For mig er prisen lidt ligegyldig, jeg vælger opdrætter ud fra nogle andre ting end den pris de sælger katten til… og hos katte svinger det i hvert fald ikke med flere tusinde…

Her er jeg ganske enig - :slight_smile:

Jeg tror blot ikke alle er enige med mig i det.

I dag ville jeg slet ikke spørge om prisen.

[/quote]

Er for så vidt enig… men på et eller andet tidspunkt skal man jo have den detalje med :slight_smile:

Jeg ved fx at jeg nok (desværre) indenfor de næste par år skal have et par nye katte… Der er kontakt til relevante opdrættere af de forskellige racer (skovkat, coon, måske orientaler) . Men bortset fra skovkatten, hvor jeg har en fornemmelse af opdrætterens pris for en kælekat, så aner jeg ikke hvad jeg skal give for de to andre racer!
Og det er for mig også lidt ligegyldigt - selv om jeg ikke er lavet af guld… jeg må jo så vente med købet til jeg får råd! Det væsentlige er at jeg kan få en kat fra de pågældende opdrættere…

Det er fordi det står i reglerne :slight_smile:

3.3.3 Killinger
Killinger må ikke overdrages til ny ejer (nyt hjem) før de er 12 uger gamle og er blevet fuldtud vaccineret mod Panleukopeni (kattesyge) og Calici (katteinfluenza), med mindre andet anbefales af dyrlægen.”

Dog synes jeg ikke synderligt om formuleringen mht. fuldtud vaccineret - for er det én eller to gange?

[QUOTE=Eva K;232274][/B]

Det er fordi det står i reglerne :slight_smile:

3.3.3 Killinger
Killinger må ikke overdrages til ny ejer (nyt hjem) før de er 12 uger gamle og er blevet fuldtud vaccineret mod Panleukopeni (kattesyge) og Calici (katteinfluenza), med mindre andet anbefales af dyrlægen.”

Dog synes jeg ikke synderligt om formuleringen mht. fuldtud vaccineret - for er det én eller to gange?[/QUOTE]

Det har jeg osse selv tænkt ? …Mange vælger jo ‘kun’ at vaccinere 1 gang inden killingen flytter hjemmefra - Så det må vel ifølge reglerne være nok ?

Jeg øretatoverer ikke mine killinger …Jeg får dem chippet - Nu har briter ( eller skal helst ha’ ) små ører, og det bliver altså noget fnidder i så små ører.

…eller 3 gange

Brita og Alice - Nemlig - og hvordan ved man killingen er fuldtud vaccineret? Er det når en blodprøve viser den har en vis mængde antistoffer eller? For det afhænger jo også af killingens alder om der skal, 1, 2 eller 3 (eller flere?) vacciner til før den er dækket…

Fuldt ud vaccineret, betyder at den er fuldt ud vaccineret den dag den overleveres.

Vaccinerer man når den er 10 uger gammel og afleverer killingen når den er 13 uger, vil den være fuldt ud vaccineret, eftersom der skal være 4 uger mellem vaccinerne.
Vaccinerer man 10 uger og 14 uger og afleverer når den er 16 uger, vil den på dette tidspunkt være fuldt ud vaccineret.
Er det en voksen kat, er den fuldt ud vaccineret, når vaccinen er dækkende … For egentlig er det vel det ordlyden burde være … vaccinen skal være dækkende.

Det er sgi’ da en jungle med de vacciner…
Som køber af kælekat, synes jeg det er rart, at killingen er færdigvaccineret, så jeg først skal ha’ den vaccineret igen året efter.
Men er der ikke noget med, at man først kan være sikker på at vaccinen virker, når killingen er 16 uger?
Hvis killingen er vaccineret ved 10 uger og så igen 4 uger senere, kan man så være sikker på vaccinen dækker?
Og mange killinger bliver da afleveret i nyt hjem inden de er 16 uger.

[QUOTE=Mislingen;233638]Det er sgi’ da en jungle med de vacciner…
Som køber af kælekat, synes jeg det er rart, at killingen er færdigvaccineret, så jeg først skal ha’ den vaccineret igen året efter.
Men er der ikke noget med, at man først kan være sikker på at vaccinen virker, når killingen er 16 uger?
Hvis killingen er vaccineret ved 10 uger og så igen 4 uger senere, kan man så være sikker på vaccinen dækker?
Og mange killinger bliver da afleveret i nyt hjem inden de er 16 uger.[/QUOTE]

Jo, skal man være 100% sikker på, at killingen ikke har sin mors antistoffer til at “blokere” for vaccinen, skal den have sin sidste vaccine, når den er 16 uger.

Jeg har flere gange afleveret killinger, der er vaccineret 14 uger gamle - hvis de skal ud og bo sammen med én anden kat, ser jeg det ikke som et problem.
Skal katten derimod til en anden opdrætter eller andre med mange katte (stort smittepres), vil jeg altid vaccinere 16 uger.

Derudover skal man vide, at vaccinerne desværre ikke dækker 100% - ellers ville vi jo hurtigt kunne udrydde herpes og calici.

[quote=Mislingen;233638]Det er sgi’ da en jungle med de vacciner…
Som køber af kælekat, synes jeg det er rart, at killingen er færdigvaccineret, så jeg først skal ha’ den vaccineret igen året efter.[/quote]

Helt enig - og jeg er også svært tilfreds med at have købt “en helt færdig killing” - og dog alligevel have fået en instruks om hvordan vedligeholdelsesprogrammet ser ud og hvilke km-eftersyn der skal foretages for at jeg kan skilte med alle service overholdt :tihi:

[quote=Vivi_Fletcher;233642]Jo, skal man være 100% sikker på, at killingen ikke har sin mors antistoffer til at “blokere” for vaccinen, skal den have sin sidste vaccine, når den er 16 uger.

Jeg har flere gange afleveret killinger, der er vaccineret 14 uger gamle - hvis de skal ud og bo sammen med én anden kat, ser jeg det ikke som et problem.
Skal katten derimod til en anden opdrætter eller andre med mange katte (stort smittepres), vil jeg altid vaccinere 16 uger.

Derudover skal man vide, at vaccinerne desværre ikke dækker 100% - ellers ville vi jo hurtigt kunne udrydde herpes og calici.[/quote]

Nej, desværre dækker vaccinerne ikke 100%, men det er meget rart, at killingen har fået de to basis vaccinationer inden man får den hjem.

Jeg er bare glad for at min dyrelæge sender mig et brev om hvornår det er tid til at revaccinere. Så behøver jeg ikke tænke over det :slight_smile:

birthe - ja og nej… Jeg er, efter at have læst et par undersøgelser, ikke helt enig i dyrlægernes anbefaling af vacciner…