Snippet fra Birma Focus 3-07, hvor jeg lavede en lang artikel om det røde gen - her kommer delen om tortie hanner:
Tortie hanner Der findes hele 4 forskellige muligheder for at blive født som tortie han.
Somatisk mutation: Hos nogle røde katte finder man små, sorte pletter forskellige steder på kroppen. De betragtes imidlertid ikke som tortie, for der er tale om en mutation der gør, at den sorte farve (eumelanin) alligevel ”trænger igennem” den røde farve (phaeomelanin). Denne slags mutation er selvfølgelig helt ufarlig og betragtes som en fejl i udviklingen under fostertilstanden. Kattene er almindeligt fertile og avler som røde.
XXY genotype: Den næste forklaring er et unormalt antal X-kromosomer. Kun ét X-kromosom ad gangen kan fungere i kroppens celler, og de fleste tortie hanner har et ekstra X-kromosom. (Ja, alle hunner indeholder 2 X-kromosomer, men kroppen inaktiverer det ene, hvorfor hunner lever fint med 2 X-kromosomer) Kroppen indeholder 2 forskellige XY konstellationer, og hvis det ene er et X(O)Y, så får vi en tortie han. Da dette er en unormal sammensætning af kromosomerne, er denne form udgave af en tortie han steril! Denne kromosomsammensætning kaldes også Klinefelder syndrom.
XX og XY mosaik: Den tredje forklaring er endnu mere usædvanlige kromosomsammensætninger, hvor katten består af en mosaik af XX og XY celler; XX og XXY celler eller XY og XXY celler. Skal en han blive tortie, skal han i hudcellerne bære både X-kromer MED og UDEN rødt. Han vil sædvanligvis være steril som mosaik, men teoretisk kan hans kønsceller bestå af ene XY kromosomer, og så vil han være fertil.
Kimærer: Den sidste forklaring er kimærer. En kimær et dyr, som har 2 eller flere forskellige populationer af celler, som er genetisk forskellige og som oprinder i forskellige zygoter (zygot= befrugtet æg).
Kimeraer har enten 4 forældre (2 befrugtede æg eller tidlige fostre smelter sammen til ét) eller 3 forældre (et befrugtet æg smelter sammen med et ubefrugtet æg, eller et befrugtet æg sammensmelter med endnu en sædcelle) Hver gruppe af celler beholder sine egne træk, og resultatet er et dyr, som er en mosaik af dele, som ikke passer sammen. Forklarende eksempel: 2 puslespil, som har samme brikmønster - men forskelligt motiv! Man kan godt samle puslespillet, men motivet kommer jo til at se lidt spøjst ud
Kimærer er ofte fertile, men afkommets fertilitet og udseende afhænger naturligvis af hvilken gruppe celler der har formet æggestokke eller testikler!
Som regel vil de rent genetisk kun avle som værende enten rød eller sort, fordi enten har det røde eller det sorte gen dannet hans testikler. Han kan også have et ekstra kromosom, og så vil han kunne avle som en tortie. Men så vidt jeg har kunnet grave mig frem til, så er det mest almindelige åbenbart at han kun er én af farverne, når han sættes i avl.
Kimeraer kan også laves i et reagensglas
Her er et interessant link: http://arbl.cvmbs.colostate.edu/hbooks/genetics/medgen/chromo/mosaics.html - der forklares også lidt om mosaik. Det mest interessante er måske billedet forneden af det lille lamseben med besynderligt udseende pels! Det er en kimær (fremstillet i laboratorium…!) Det er ikke en krydsning mellem en ged og et får - man har altså ikke parret et får og en ged. Det er en kimær, dvs. at et befrugtet fåreæg og et befrugtet gedeæg er smeltet sammen og har givet en… går - eller en fed…!!! J Her viser pelsen tydeligt, at nogle steder på kroppen er det et får, der er fremtrædende, og andre steder er det geden, der har overtaget. Den slags halløj forekommer selvfølgelig ikke i naturen, da her er tale om 2 forskellige arter - men hvis man overfører det til katten, så kan man bedre forstå hvorfor en tortie han nogle steder er sort, nogle steder er rød, for det er jo samme arts æg der er sammensmeltet - derfor kan det sagtens forekomme i naturen. De er relativt sjældne - men ikke ligefrem nogen sensation. Det kan være svært at vide hvilken udgave en tortie hankat, er, men kan kan forsøgsvis lade ham parre eller lade ham blodteste.
[I]Nu ved vi så alt, hvad vi behøver vide om det røde gen —så er det vist tiden at gå fra genetik-lokalet over i historie-lokalet og kigge lidt på hvornår og hvordan vi fik det røde gen ind i birmaen.
[/I]VH
Susanne