[QUOTE=dkkorat;976615]Det var nu mest hankattene, jeg tænkte på - det burde jeg have præciseret:ups:
Der er stor forskel på, hvordan avlshanner tolererer ikke at have damebesøg hele tiden. I “naturen” en fertil hankat rundt og søger efter hunkatte i løbetid - det får de færreste avlshanner i et racekatteopdræt lov til, derfor vil nogen af dem have svært ved at holde på sulet og måske udvikle en stereotyp adfærd (a la løverne/tigrene i zoo, der vandrer hvileløst frem og tilbage i buret). Disse hankatte opfører sig helt instinktnært og bør efter min mening kastreres forholdvist unge, da de ikke trives med deres hormoner.[/QUOTE]
En han med en sådan adfærd som du beskriver, ville ALDRIG nå dertil hos mig! Muligt det er instinkter, men det kan da aldrig være ønskeligt at have hanner med sådan en adfærd, nok skal de være fertile, men der må også være en grænse. Helt som jeg selekterer på mine hunner og nok ønsker at de har regelmæssige løb, er gode fødere og mødre, så selektere jeg også på hannerne, og ønsker at de selv skal kunne leve med deres hormoner. Nogen gange virker det lidt som der mangler lidt selektion når vi snakker hanner, måske fordi de hurtigt kan bruges og neutraliseres?
Ja, hannerne bliver ofte kastrerede, inden de når at blive så frustrerede, som jeg beskriver - heldigvis! Det er bare meget forskelligt, hvor hurtigt hankattene bliver frustrerede - nogle kan gå fertile i årevis, andre bliver meget hurtigt meget hormonelle.
Jeg tror, der er stor forskel på, om vi taler de slankere og hurtigt udviklende racer eller de “tungere” og langsommere udviklende racer - det mener jeg at have bemærket, når jeg er på besøg hos opdrættere af diverse racer.
[QUOTE=dkkorat;976629]Ja, hannerne bliver ofte kastrerede, inden de når at blive så frustrerede, som jeg beskriver - heldigvis! Det er bare meget forskelligt, hvor hurtigt hankattene bliver frustrerede - nogle kan gå fertile i årevis, andre bliver meget hurtigt meget hormonelle.
Jeg tror, der er stor forskel på, om vi taler de slankere og hurtigt udviklende racer eller de “tungere” og langsommere udviklende racer - det mener jeg at have bemærket, når jeg er på besøg hos opdrættere af diverse racer.[/QUOTE]
Min påstand er så at det ikke handler om racer, men om hvad og hvordan vi selekterer!
Jeg har haft hankatte, som trivedes fint med at være fertile. Deres sønner har derimod ikke trivedes så godt med det. Hvordan selekterer man så på det:? Det virker ikke nødvendigvis til at gå i arv i lige linie - eller er der noget, jeg ikke har opfattet:?
Helt som man selekterer på hunnerne Det er jo ikke noget man gør på en generation, selvom det ville være dejligt at kunne kigge og sige at sådan bliver det. Men gentagne mønstre vil for mig være en indikator til at overveje både hanner og hunner og deres afkoms fremtid i avl.
Det lyder i hvert fald ikke helt forkert. Af en eller anden grund er det meget “forbudt” at holde sine hanner fertile i ret lang tid her, mens jeg i USA ser en helt anden taktik. Til gengæld oplever jeg også i egen race, at de amerikanske hanner er langt nemmere at have gående i flere år end dem med europæisk afstamning er i gennemsnit, sandsynligvis fordi de amerikanske opdrættere har selekteret efter det i flere generationer. Folk er som regel lige ved at himle, når de hører hvor gamle mine hanner får lov at blive med kronjuvelerne i behold under forudsætning af at de hviler i sig selv og trives - men jeg vil bare hellere nøjes med at bruge dem til få kuld pr. år og så i flere år, så jeg kan nå at bremse evt. uheldige egenskaber i at spredes, end jeg vil knalde løs i 1-2 sæsoner for så hurtigst muligt at ekspedere ham videre som kastrat og håbe, at intet går galt. Og derudover foretrækker jeg såmænd også hanner, der hviler så meget i sig selv, at de rent faktisk kan trives i selskab med sine hormoner uden at blive bimlende gale. Første tegn på mistrivsel = en aftale med en skarp kniv…
VH
Susanne
[QUOTE=Lis Dahlstrøm;976676]Den påstand har du så lov at have. Men de superelegante korthårsracer er nu mere fremme i skoene end de mere tunge og langhårede racer.
Klart vi skal selektere - og for meget forskelligt. Men for pokker da ikke for hvad der er naturligt - for så har vi godt nok ikke noget tilbage[/QUOTE]
Men Lis, hvis det er så naturligt, hvorfor er der så racer der ikke er naturlige?
Tjah… måske skal svaret på både dit og mit spørgsmål findes i begrebet “kultur” For lige at blive i kat, så er min race nok kendetegnet ved at have hanner fertile i flere år, og din race det modsatte, og lur mig om ikke begge dele udspringer af at der er en kultur som gør hele forskellen. Jeg forventer helt klart at have hanner jeg kan holde fertile i flere år, og har indtrykket at i din er det absolut ikke forventeligt, nærmest modsat.
Hvorvidt den ene eller anden praksis er smartest, nemmest, rigtigst eller forkert, det er en hel anden debat, men jeg tror stadig på at det handler mere om menneskene bag kattene end kattene selv.
Jeg tror nu næppe det har noget med selektion at gøre. Man kan godt vedtage at vores katte ikke holdes under “naturlige” forhold og kommer måske hyppigere i løbetid end katte der går ude året rundt. Men en fritgående/“vildtlevende” hunkat der får to måske endda op til tre kuld på et år holder så heller ikke mange sæsoner, især ikke uden hjælp fra foderværter! Så nej en hunkat i “naturen” klarer ikke fint at være i løb, hun parres, får killinger, parres får killinger etc.
De slanke racer er gennemsnitligt mere besværlige, kønsmodner tidligt og løber måske konstant allerede fra 5 måneders alderen. Den yngste jeg har haft var 4 måneder da hun startede.
Det er nok lidt både-og. Jeg kender da en enkelt opdrætter af “lette racer”, der først bruger sine hankatte fra 3-4 års alderen. Indtil da går de i vekslende grupper med andre fertile hanner eller med kastrater af begge køn. Og der kommer harmoniske katte ud af dem også, når de bliver pensioneret.
Det er jo ikke noget man gør på en generation, selvom det ville være dejligt at kunne kigge og sige at sådan bliver det. Men gentagne mønstre vil for mig være en indikator til at overveje både hanner og hunner og deres afkoms fremtid i avl.