Men det er altså nu engang deres levebrød 
Hvis ikke min dyrlæge får pengene hjem fra øvrige klienter, er der da kun mig og øvrige betalende til at dække de tabte omkostninger.
Og det synes jeg faktisk ikke er rimeligt.
Er der iøvrigt nogle af jer, der selv er selvstændigt erhvervsdrivende?
Et eller andet sted synes jeg det er smadder unfair at dyrlægerne generelt skal klandres for ikke at ville behandle dyr i nød (jeg mangler stadig at nogen kommer med et håndgribeligt eksempel her i tråden!), og at det er lige meget om DE brænder sig rent økonomisk på dårlige betalere. Ved I hvor vanskeligt det er i den virkelige verden at få penge ind fra dårlige betalere? Uanset hvor ædelt et motiv folk synes dyrlægen SKAL have for at drive sit erhverv, så kommer jeg aldrig til at kunne se, at det også dermed er OK at det skal koste ham penge, hvis ikke folk kan eller vil betale. Jeg synes det er urimeligt, at “bare” fordi en dyrlæge har valgt at blive dyrlæge, så er han også moralsk forpligtet til evt. at skulle tabe penge på det. Det synes jeg bare ikke er iorden - jeg vil knageme også have min løn udbetalt hver eneste evige måned fra min arbejdsgiver, til tiden og uden klynken over at det har været en dårlig måned. Jeg har nemlig regninger og faste udgifter at betale - og det har dyrlægen garanteret også…
VH
Susanne
Ja, har selv været selvstændig engang og der gav vi også folk kredit.
Jeg synes der er en kæmpe forskel på om man har med levende væsner eller døde ting, at gøre og ja, selvfølgelig skal dyrlægen have sine penge/ løn hjem, men ligesom i alle andre fag, så risikere man, at brænde nallerne nogengange, men i andre fag går det IKKE udover levende væsner.
Hvorom alting er, så tror jeg altså ikke på, at der er mange, der brænder en dyrlæge af, som de har fået en regning af eller lavet en betalingsaftale med, for igen, så er vi jo tilbage ved, at det er deres dyr det drejer sig om.
Og det kan jeg desværre forsikre dig om, at der er… ved jeg fra egen dyrlæge. Når så man har brændt sine broer der, så fortsætter man til næste dyrlæge - eller evt. til vagtdyrlægen med noget, der ikke er akut. Ja, de fleste betaler heldigvis sine regninger, men når krisen kradser er dyrlægen én af dem, der hurtigt taber i det månedlige lotteri om at få sin betaling.
VH
Susanne
Det har jeg så heller ikke, men man tager jo gerne selv emnet op, hvis man ikke har pengene liggende.
Jeg er så glad for, at vores dyrlæger gladeligt behandler, selvom man ikke altid betaler kontant.
[quote=Susanne W;416842]Er der iøvrigt nogle af jer, der selv er selvstændigt erhvervsdrivende?
Et eller andet sted synes jeg det er smadder unfair at dyrlægerne generelt skal klandres for ikke at ville behandle dyr i nød (jeg mangler stadig at nogen kommer med et håndgribeligt eksempel her i tråden!), og at det er lige meget om DE brænder sig rent økonomisk på dårlige betalere. Ved I hvor vanskeligt det er i den virkelige verden at få penge ind fra dårlige betalere? Uanset hvor ædelt et motiv folk synes dyrlægen SKAL have for at drive sit erhverv, så kommer jeg aldrig til at kunne se, at det også dermed er OK at det skal koste ham penge, hvis ikke folk kan eller vil betale. Jeg synes det er urimeligt, at “bare” fordi en dyrlæge har valgt at blive dyrlæge, så er han også moralsk forpligtet til evt. at skulle tabe penge på det. Det synes jeg bare ikke er iorden - jeg vil knageme også have min løn udbetalt hver eneste evige måned fra min arbejdsgiver, til tiden og uden klynken over at det har været en dårlig måned. Jeg har nemlig regninger og faste udgifter at betale - og det har dyrlægen garanteret også…
VH
Susanne[/quote]
det er faktisk sjovt du spørger - for jeg er 
jeg ejer/medejer af 2 virksomheder… en konsulentvirksomhed og en produktionsvirksomhed med 5 ansatte som skal have deres løn hver måned
Kundebasen er ret stor, så vi mangler ikke noget… (præcis lige som dyrlægerne) MEN - vores ALLERFØRSTE regning nogensinde måtte til inkasso og blev drevet hjem over 1½ år ad rettens vej…
ja det er mega frustrerende… helt ud i ekstremerne…
MEN - og her kommer pointen… vi mangler ikke noget og bla. derfor kan vi 100% tillade os at sige at det er kunderne der kommer først for os!!! (præcis som dyrene BØR komme først hos dyrlægen for det er da en gruppe erhvervsdrivende der virkelig ikke mangler noget) dvs:
-
hvis vores kunder ringer lettere panikslagne (det sker tit) og det er noget der kan klares på under 30-40 min over telefonen - så sender vi ikke en regning
-
hvis vi kan se det er et tilbagevendende problem hos kunden spørger vi om de ikke hellere vil have en af vores manualer fremfor at bruge penge på os hver gang…
-
hvis de beder om at få kredit (i det her tilfælde betyder det at regningerne slås sammen fx i næste kvartal) - så siger vi aldrig nej…
Eksempel 2 og 3 tjener vi afgjort ikke penge på og kræver vi har tillid til at kunden betaler OG at kunden kommer retur… og eksempel 1 - det TABER vi reelt penge på, for det var tid der kunne være blevet brugt på noget fakturerbart…
Sammenligningen mellem os og dyrlæger er derfor ret klar: vi hjælper FØRST kunden (for dyrlægen dyret) uden at tænke på pengene… og 2+3 vi sørger for at gøre det så nemt for kunden som muligt i en krise - og når det er kriser - så bliver kunder glade og snyder ikke… (jeg har i hvert fald aldrig oplevet det )
Det er i de almindelige dagligdags situationer der ikke er krise-betingede hvor kunder snyder og løber fra regningen… (som vores første regning :gal: )
Hvis man så bliver snydt - så kan man tage sine forholdsregler… men da kun over for den der snyder… man kan ikke drive en forretning på en generel mistillid til hele kundebasen (og slet ikke i kriser) - det får man et rigtig dårligt ry af…
bare se hvor oprørte vi kan blive over hypotetiske eksempler med dyrlæger der ikke vil behandle… og ak og ve den dyrlæge hvis nogen kan producere det konkrete eksempel…
konklusionen på mit indlæg er: vi er blevet godt kørende af at stole på folk og hjælpe i kriser… hvorfor er det lige det skulle være anderledes for dyrlægerne…
[quote=Battlestar;417093]
Kundebasen er ret stor, så vi mangler ikke noget… (præcis lige som dyrlægerne) [/quote]
Så er vi igen tilbage til de faste klienter hos dyrlægerne. Der kan vi vist alle blive enige om, at mange giver kredit.
Jeg betaler da ikke hver gang hos min dyrlæge - og skulle jeg stå med en stor regning, er jeg helt sikker på jeg nærmest kunne få den betalingstid, jeg har brug for.
[quote=Vivi_Fletcher;417112]Så er vi igen tilbage til de faste klienter hos dyrlægerne. Der kan vi vist alle blive enige om, at mange giver kredit.
Jeg betaler da ikke hver gang hos min dyrlæge - og skulle jeg stå med en stor regning, er jeg helt sikker på jeg nærmest kunne få den betalingstid, jeg har brug for.[/quote]
Ok - der skulle jeg have været lidt mere klar i spyttet… for naturligvis har du ret - de faste kunder har en anden goodwill… meget naturligt
men vi har i vores firmaer også “nye” kunder som vi aldrig har serviceret før der kommer med kriseproblemer…
selvfølgelig er der stor forskel på fast klientel og fremmede… men det skal ikke komme de fremmede til ulempe hvis der er krise… (i hvert fald ikke IMO)
så det jeg reelt vil frem til, er når man har en sund virksomhed (og det har dyrlæger for de ved dælme godt hvad de skal have for tingene) - så kan man også godt tillade sig
- at være large både over for faste OG over for dem man ikke kender
- lade være med at tænke på penge først
For når alt kommer til alt - så handler erhverv om det ry man har… og har man ry for at være strikt med penge… så er ens overordnede ry bare ikke lige så godt som dem der ikke hele tiden skæver til kvartalsregnskabet…
og min påstand er - så tjener man sgi heller ikke lige så mange penge som dem der ikke er så strikte!
Men nu bliver jeg nysgerrig: Hvilken type kunder er dine kunder? Erhvervskunder der er afhængige af at have et godt forhold til jer og at deres ting funker, helst om en halv time? Eller private kunder? For private kunder er som regel en anden sag.
Anyway, jeg har det da også som Vivi - jeg betaler langt fra hver gang jeg går ud af dyrlægens dør. Jeg lægger 40.000,- til 50.000,- om året der, jeg er “på konto” og har aldrig fået en rykker eller så meget som et løftet øjenbryn. Tværtimod peb jeg for nogle år siden og beklagede at vi på daværende tidspunkt havde svært ved at følge med, men dyrlægen affejede mit piveri og sagde at de var ikke nervøse for sine penge, de vidste at vi altid ville betale straks vi kunne og kunne vi så godt tale om noget andet
Jeg fik for nogle uger siden kejsersnit hos en vagtdyrlæge, som jeg vist kun har brugt én gang før for 8 år siden. Hun nævnte intet om penge hverken i telefonen eller da vi afleverede katten - men som en selvfølge hev jeg tegnebogen op, da det var tid at køre hjem. Vi endte godt nok med at gå derfra med en regning, da hendes dankortterminal drillede - men jeg synes da det måtte være en underlig fornemmelse for hende at sende os hjem uden at have fået en krone og uden at have andet på os end adressen… Hun fik sine penge straks om mandagen - med et dybt suk rundede vi på 9 dage kr. 25.000,- i dyrlægeregninger, men der var også en hel del vaccinationer, rutinemæssige blodprøver og et par neutralisationer. Vi skylder pt. 0,- kroner - men reserven er fuldstændigt tømt nu, og går bilen i stykker så må mekanikeren vente lidt…
VH
Susanne
Det er erhvervskunder - men vi har helt nede fra et par tusinde kr. pr gang (gubbierne) til de store projekter (hvalerne) …
og de nye kunder, (det er ofte gubbi-klassen med under 10.000 ) det er også dem der - når vi hjælper i en krise - altid betaler med stor glæde…
med nye kunder (og især når det er IT ) så er man altid mega spændt på om man får pengene… men vi er ikke blevet skuffede endnu…
små it virksomheder er ligeså pålidelige/upålidelige som privatkunder hvor de store hvaler er præcis lige så pålidelige som opdrætter vil være overfor en dyrlæge…
selv om man skalerer tingene er principperne de samme… jeg har været selvstændig siden jeg var 18 med både private og erhvervskunder, og min erfaring er at det er fuldstændig det samme - den økonomiske målestok er blot forskellig…
Det er derfor jeg godt tør drage den direkte parallel mellem vores måde og hvad jeg mener en dyrlæg BØR gøre… for der er ikke nogen forskel når alt kommer til alt… risikoen ved at stole på fremmede er den samme så hvorfor lade være :S