Jeg har lige et spørgsmål omkring fodring. Da jeg havde Elvis, var det intet problem, for han regulerede selv sit indtag; jeg fyldte bare dagligt ca. 60 gram i skålen og så gav vådfoder ved siden af. Det spiste han så af mange gange i døgnet.
Så nem er Alba ikke. Hun tømmer hele skålen på én gang. Det fortalte de mig også på internatet, fordi jeg bemærkede, at hendes skål var tom, men at hun - da vi lukkede hende ud af buret - løb hen til de andre kattes bure og rakte poten ind og snuppede foder fra deres skåle. Og hun blev ved og ved. De fortalte mig, at de gav hende 30 gram morgen og aften. Så det havde jeg umiddelbart tænkt mig at fortsætte med - måske dog fordele de 60 gram over tre portioner. Men jeg synes bare, skålen er tom meget længe og er bange for, om hun går og bliver sulten. Jeg synes, jeg kan læse, at folk herinde går mest ind for frifodring med tørkost, og det ville jeg også foretrække. Men på den anden side vil jeg jo ikke gøre hende overvægtig, og der skal nok ikke så meget til, når hun er så lille en kat. Ved ikke, om hun kan lære at lade være med at spise det hele så hurtigt? :?
Lige nu giver jeg hende ca. 50 gram i døgnet, fordelt på tre portioner og så vådfoder ved siden af. Vådfoderet spiser hun ikke det hele af på samme måde. Er begyndt at give vådfoder først og så vente lidt med tørfoder - i håb om, at hun så er rimelig mæt og måske kunne vente med at gå amok i tørfoder. Men det er ikke tilfældet. Selvom hun lige har spist en god portion vådfoder, så sluger hun alligevel det andet på to minutter. Hun får tørfoderet i sådan et aktiveringsbræt, som hun skal fiske det ud af.
Gode råd modtages - jeg har jo kun haft Elvis før, så har ingen erfaring med katte, som spiser på den måde.
Pyha…det er ikke nemt med de grovædere…jeg har selv haft to af slagsen. En oprindeligt herreløs huskat, der valgte at flytte ind på min gård med 5 små killinger - hun var rædsomt tynd og ALTID sulten. Som hun blev tammere og federe, gik LIDT af glubskheden af hende, men hun havde hele livet en tendens til at spise og spise og spise…
Min teori er, at det sad i hende fra hendes hårde og sultne start på livet. Hun var lettere overvægtig, men det var der ikke så meget at gøre ved. Gav godt med vådfoder, som der jo er masser af vand i, der fylder godt i maven, og det holdt overvægten lidt i ave - sammenholdt med tørkost i foderbræt.
Nu har jeg så Alban - et stort skrummel af en siataler at være, og også lidt for tyk. Hvorfor han er sådan en grovæder aner jeg ikke. Håber da ikke, han sultede som killing, det tror jeg nu ikke, han gjorde, selvom det var en ret ung kvindes første kuld, og killingerne voksede op hos hendes far, da hun ikke havde pladsen derhjemme…så han kommer ikke just fra et gammelt og veletableret opdræt. Men tror altså ikke på, at de har manglet foder.
Men grovæder ER han. Så derfor har vi stadig tørfoder i bræt. Og der serveres vådfoder flere gange dagligt. Og så lever vi med hans delle på maven.
Men de ting gør du jo allerede. Jeg synes helt ærligt at du skal fortsætte sådan - og så se, om det regulerer sig lidt, når katten finder ud af, at der er mad NOK - HELE tiden. Tager hun for meget på, må du jo tage fodringen op til revison igen.
Hvad med at give hende alt tørfoder i et aktivitetsbræt, så hun skal arbejde lidt for maden? Det er lidt mere besværligt at grovæde, når man skal fiske hver eneste pastil frem med poten. Og det ville samtidig også give hende noget miljøberigelse.
Det tog min hankat Manfred 1,5 år at forstå, at der blev ved med at komme mad, og at han ikke behøvede at æde det hele på en gang. Nu ved jeg ikke, hvad din kats baggrund er, men Manfred var kommet til internatet som herreløs og havde sikkert oplevet mangel på mad og sult, og det tog altså 1,5 år at rette op på, så tålmodighed er en dyd. Hvis jeg var dig, ville jeg fodre meget med vådfoder, fordi det fylder og dermed mætter bedre.
Alba var også kommet til internatet alene. Så jeg har da også tænkt, at det kan skyldes, at hun har været vant til at være sulten og ikke have mad let tilgængeligt. Jeg håber, hun også lærer på et tidspunkt, at der nok skal blive ved med at være mad til hende. Og jeg fortsætter med vådfoderet, det spiser hun også fint af.
Så længe der ALTID er mad tilgængeligt, så vil jeg mene, at det er hip som hap, om det er vådt eller tørt.
Ved en grovæder er det faktisk bedre, at det er det våde, der spises mest af, hvis man skal passe lidt på vægten. Tørfoder er også meget nemt at ‘overæde’ af - så kan det også svulme op i maven og det resulterer så i opkast…
[QUOTE=Diana F;1271307]Så længe der ALTID er mad tilgængeligt, så vil jeg mene, at det er hip som hap, om det er vådt eller tørt.
Ved en grovæder er det faktisk bedre, at det er det våde, der spises mest af, hvis man skal passe lidt på vægten. Tørfoder er også meget nemt at ‘overæde’ af - så kan det også svulme op i maven og det resulterer så i opkast…[/QUOTE]
Helt enig. Det kan lige så godt være vådfoder, der altid er tilgængeligt, som det kan være tørfoder. Især hvis hun bedre kan finde ud af at spise behersket af vådfoderet.
Jeg satte engang min halvfede orientaler på diæt, hvilket betød perioder med tomme madskåle. Han tabte sig også, men han blev SÅ usund i sine madvaner, han støvsugede nemlig også madskålen, når der var mad, og så var han ellers panisk sulten og søgende resten af tiden. Til sidst gav jeg op og gav fri adgang til foder igen - han spiste simpelt hen så sygt meget i starten, og det der havde taget måneder at tabe, tog max en uge at tage på igen. Men så stabiliserede han sig så også igen, både på vægt og madindtag.
Jeg har siden haft ham på Orijen foder, som er uden korn, og på det blev han den smukke slanke orientaler, han burde være. Det sjove er, at den planlagte langsomme foderovergang med det samme blev skudt i sænk - han spiste KUN det nye foder. Men altså ikke lige så meget af det, åbenbart. Siden har han også været på ren vådfoder, og det var han også pæn på - men jeg syntes, det var ret krævende, for maden skal jo ikke stå der og mugne i timer, og hvis man samtidig gerne vil give dem fri adgang, så kræver det altså en del fodringer… (Jeg fandt dog også efterhånden ud af at bruge fryse-elementer, som jeg stillede madskålene på)
Hvis min kat gik sådan til tørfoderet, tror jeg, at jeg ville droppe det helt og fodre med rent vådfoder. Hele fordelen ved at bruge tørfoder er jo, at det ikke er så attraktivt, og at det kan stå længe, så katten har adgang til mad hele tiden. Jeg ville sørge for, at katten har adgang til vådfoder hele tiden, og efter et halvt eller et helt år, ville jeg nok forsøge mig med fri adgang til tørfoder også, i håb om at katten der har fundet ud af, at mærke efter sin egen sult. Men jeg tror, det kræver at man er superskarp med at sørge for, at der altid er fri adgang i lang tid - een gang hvor katten går til madskålen, og den er tom, hiver hele det gamle mønster op til overfladen igen - tror jeg
I øvrigt - vi hentede Pandi, vores 2-årige hunkat, på et internat for 9 mdr. siden. Hun var undervægtig og havde i den grad oplevet sult (hun kom fra en hoarder og havde ikke fået nok mad). Så hun åd også alt i sigte, støvsugede alle skåle, og vi fandt ud af, at hun også åd Manfreds mad om natten, så pludselig var hun en lille tyk basse, og vi var nødt til at stoppe frifodring af piller. Jeg har (af andre årsager) skiftet begge kattes kost fra tørfoder + vådfoder til primært raw food + lidt vådfoder, og det har altså gjort en verden til forskel. Pandi overspiser ikke længere, for hun bliver mæt længe før, hun når dertil. Og nu levner hun mad og går bare glad og tilfreds væk fra det. Man skal selvfølgelig være indstillet på, at det er lidt mere bøvlet, men jeg synes, det er det hele værd.
En anden ting - hvilket tørfoder fodrer du med? Forhåbentlig god kvalitet og uden korn? Jeg spørger, fordi jeg er i gang med at læse en bog af Linda Zurich om råfodring af katte, og jeg kom lige til at tænke på dette citat fra bogen. Det er måske lidt kontroversielt skrevet, men det giver stof til eftertanke i forhold til emnet ‘grovæderkatte’ :):
[FONT=TimesNewRomanPS] [/FONT]
[FONT=TimesNewRomanPS]"The reason that there’s such an epidemic of obesity in cats these days has everything to do with the fact that commercial pet food, particularly kibble, which is often laden with cheap fillers like corn, soy and rice which are totally inappropriate foods for obligate carnivores, is such an absurdly inadequate form of nourishment for carnivores. Far too many cats end up overeating this stuff throughout the course of their lives, because their bodies never give their brains the signal that they are being adequately nourished. This is because their bodies are never properly nourished by such junk! So these cats continue to eat and eat and eat this crud in a futile effort to satisfy their bodies’ need for adequate and proper nourishment. But instead of being well nourished, they just end up getting fatter and fatter, the whole time becoming steadily more and more chronically malnourished. And the more malnourished these animals become over time, the more vulnerable they become to eventually suffering from some sort of chronic degenerative disease."[/FONT]
Tak for jeres svar. Jeg fortsætter med fri adgang til vådfoder og så tørkost nogle gange om dagen. Jeg vil helst ikke gå over til 100 % vådfoder. Håber på sigt at kunne lære hende at spise behersket af det andet, så det kan stå frit tilgængeligt. Vil helst have tørfoder fremme hele tiden og så give vådfoder udover - altså omvendt af hvad jeg gør nu. Håber hun kan lære det på et tidspunkt.
På internatet fik hun Hills tørfoder, så det har jeg købt en pose med af for at lette overgangen. Derefter får hun Smilla.
Jeg tænker lige på - hvor længe kan vådfoder overhovedet stå fremme? Det er jo måske lidt svært at have det frit tilgængeligt, når jeg starter på arbejde igen på mandag. Det kan vel ikke stå fremme sådan en hel arbejdsdag? :?
Vi har vådfoder til at stå fremme hele dagen, fordi der bare ikke er andre løsninger her. Vores ene kat tåler ikke tørkost ret godt, og selv hvis han fik det, så ville skålen være tømt på 0 komma fem (han kan heller ikke styre tørkost - og han tømmer foderbrætter i samme tempo som en skål). Vi bliver altså nødt til at satse på, at hvis vådfoderet bliver dårligt i løbet af dagen, at så stopper de med at spise af det. Anden mulighed har vi ikke, hvis ham den ene skal have nogenlunde frit tilgængeligt foder.
Har du prøvet et sværere foderbræt end det du har nu? Her er det der virkede bedst og længst været en foderlabyrint/tårn.
Hvis målet er at kunne fodre ad lib med tørfoder engang, ville jeg ikke giver tørfoder i portioner i en lang periode, da det lader til, at det er det, der tricker grovæder-adfærden - og spørgsmålet er, om katten bliver bekræftet i, at “Der er ikke mere foder”, når tørfoderskålen er tom, uanset om der står vådfoder ved siden af?
Mulige alternativer som jeg ser er at gå efter fri adgang fra noget, der gør adgangen så besværlig, at man kan fodre ad libitum. Eller gå efter foder, som katten ikke kan lide, eller noget der mætter bedre - altså hvor det er katten, der selv vælger at stoppe med at spise.
Det tror jeg ikke virker… Især ikke, hvis der er tale om en junkie. Ham vores har ikke fået tørkost som foder i 2 år, og han støvsuger ALT skulle jeg nu tabe noget. Vi tør ikke lige teste hans reaktion på at få en hel skål tørkost…
Lykke, min pointe er, at hvis man vil gøre sig håb om at kunne fodre frit, så skal man helt have elimineret adfærden, indtil den er glemt. Hvilket er p*ssesvært at vurdere hvor lang tid er. Og man skal bare være SÅ opmærksom på hvad man gør. Når du taber et par stykker tørfoder / noget andet i begrænset mængde, som bliver støvsuget op - hvad tror du så, der sker i katten?
Og min pointe er, at jeg tror det nærmest er umuligt helt at eliminere adfærden ligemeget hvor længe du venter, når det kommer til foder. Igen - altid afhængig af katten!
Men tror altså ikke på, at de har manglet foder.