Tørfoder - hvad bruger i til jeres katte?

Tænk, jeg synes det er en jungle at finde ud af hvad der er bedst…

Min kat kom med Royal canin, så det er så hvad jeg giver ham, men om det er det bedste, kan jeg ikke finde ud af…

Jeg bor mellem to dyrlæger, den ene anbefaler Hill’s, den anden anbefaler Royal canin, så det blev jeg ikke klogere af:confused:

Så måske skal jeg spørge jer med katte, som ikke skal tjene penge på at anbefale et godt tørfoder:D:D

  • og jeg kan jo se på div billeder, at jeres katte både ser smukke og velernærede ud, så hvad er lige præcis jeres foretrukne tørfoder?

Eller sagt med andre ord, kan jeg give min kat noget der er bedre end Royal canin (kitten) ?

Hills, RC eller Iams, det er ca. det samme. De ligger i samme kvalitetsgruppe og er såmænd ganske udmærkede at fodre med :slight_smile: Så det er bare hvad din missebamse bedst kan lide, eller der er tilbud på :wink:

Jeg selv vil ikke købe de produkter, da jeg synes der er for lidt kød og for meget kulhydrat i :slight_smile: Men får jeg dem, så bruger jeg dem gerne .) Eukanuba som er en anden del af Iams skulle indeholde mere kød, men har ikke prøvet det selv. Derudover bruger jeg mærker som Porta 21, Orijen. Og så er der også Applaws, som jeg dog ikke kender :slight_smile: Men det er en regel jungel at finde rundt i -tihi og det vigtigste er jo at finde et foder som katten trives på :slight_smile:

Læser i den anden tråd at du gerne vil fodre med vådfoder også :ok: Blev endelig ved med det, tørkost indeholder kun ca. 10% af den vandmængde som katte ville få via en “naturlig” diæt, og katte kan ikke finde ud af at drikke nok til at kompensere. Så at give vådkost en gang eller to om dagen er bare en rigtig god idé :slight_smile:
Jeg kan anbefale mærker som Bozita, Real Nature, Animonda, Almo nature, og LUX fra Aldi :slight_smile:

Af tørfoder får mine sanabelle (og vådfoder får de LUX fra Aldi)

Som tørfoder bruger jeg Olivers - primært Signature Large Breed - som kommer i en god størrelse, som både min Maine Coon og huskatte-blanding har lidt udfordringer i at spise. Derudover anvender jeg vådfoder i form af LUX fra Aldi og råt kød. På den måde synes jeg selv, at jeg formår at give kattene forskelligt mad, og mad, der opfylder deres behov.

Derudover får de gerne kogte gulerødder, som min Maine Coon er helt vild med, og hvad jeg ellers kan finde af ikke-giftige ting for katte.

Mht Olivers - så havde jeg først kig på det da jeg godt kan lide at der er 36-40% (alt efter hvilken slags man ser på) protein, men jeg bryder mig ikke så meget om at kyllingemel står først, selvom der i analysen står 20-21% frisk kyllling. Men det samme står der ved Porta 21 -grain free og jeg er i tvivl om det ikke også er det der menes ved Orijen når der står “fresh chicken (boned), chicken meat…” :?

Ja, jeg kæmper med at få ham til at spíse vådfoder, han nægter det bløde med sovs/gele, men vil gerne have applaws hvor det er hele stykker kød. Idag kværnede han en dåse (af de små selvfølgelig) med kylling og græskar, men jeg er i tvivl om det er vådt nok…

Synes ikke jeg kender de fleste af de mærker du nævner, hvor køber man det henne?? (Bozita, Real Nature, Animonda, Almo nature, porta 21 osv)?

Min gamle kat fik Olivers, det var hun glad for.

Helene - vådfoder indeholder normalt ca. 80%, naturligt føde (aka mus osv) ca. 70 % og tørkost ca. 5-10%, så vidt jeg lige husker (correct me if I’m wrong, please).

Det fleste af de nævnte mærker kan købes på zooplus (der er .de og .co.uk og .com og flere, hvad der er billigst afhænger typisk af hvad man skal have og valutakurserne) som er en meget populær side herinde :slight_smile:
Og Real nature og evt. flere er fra maxizoo :slight_smile:

Herhjemme står den på mere vådt og råt end tørfoder. :slight_smile:

Jeg har med 2 forskellige katte nu oplevet en voldsom vægtøgning ved fodring med Iams. Foderet er i sig selv godt nok. Men jeg har opgivet at bruge det her. Så vidt jeg husker er der flere herinde som bruger det uden problemer.
Min tidligere huskat Bølle trivedes fantastisk på RC Outdoor, men mine nuværende har fået forstoppelse af RC Sterilised og Obesity (som du nok kan læse af de to har vi vægtproblemer herhjemme…).

Mht. foder vil jeg næsten sige; Hvad din kat/killing trives på. Se på pelsen og vægten og vurdér det ud fra det :slight_smile: Herhjemme ser jeg det som livskvalitet, at min MCO bliver en kæmpe kælepotte, når han får råt… :wink:

Synes heller ikke HELT jeg forstår (endnu) hvad det betyder med det korn, biprodukter, kyllingemel osv…når jeg læser bag på poserne, så er det som at læse russisk. Jeg aner ikke hvad det betyder for katten…suk.

Vådfoder er vådfoder. Det indeholder omkring 80% vand uanset mærke/type, så bare der spises noget, er det godt :slight_smile:

Bozita, Animonda Carny, Almo Nature og Porta 21 er fra www.zooplus.de / www.zooplus.co.uk (punden er lidt lavere for tiden, så prøv da at tjekke den engelske, men ellers bruger jeg selv efterhånden kun den tyske).
Real Nature og Gold Select (også super fint) er fra MaxiZoo, men gå efter tilbud - det er knald dyrt.

Jaaaaaaa, men jeg kan sguitte forstå det tyske, og det virker lidt uoverskueligt med den engelske, men det er måske kun i starten…hmmm.

Helene - Ja, jeg kan også selv blive forvirret indimellem, især når det opgives med forskellig ordlyd. Generelt er animalsk protein, som katten kan fordøje det vigtigste. Når der står biprodukter kan det være sådan noget som ben, næp og fjer osv., som katten ikke rigtig får noget udbytte af, så kyllinge kød er klart det bedste,
Kyllingemel er dog også ganske fint, det er noget med at det er varmebehandlet på forhånd så der er mindre vand i det.
Men om det er negativt på andre måder, ved jeg faktisk ikke…

Forklaring på ordene

Helene - Ja, det er kun i starten, man lærer hurtigt at bruge siden, synes jeg :slight_smile: Jeg var også lidt forvirret når jeg skulle finde rundt i starten :slight_smile:

Jeg har i øvrigt Bozita (6 slags, tror jeg), Porta 21 ren kylling, Miamor tun/krebs, Animonda Carny (3 slags) på lager, hvis du vil prøve dem i lidt mindre mængder (sælges typisk i min. 6-pack).

Tørfoder, der har jeg James Wellbeloved til mine egne pga. en allergikat. Og jeg har en pose Purina One Sensitive liggende, som jeg skal afprøve på hende også. I Tyskland er det vist et supermarkedsfoder, men jeg syntes det lyder ret OK analysemæssigt og med ren kalkun, så vi prøver.
Plejemisserne har Porta 21, Orijen, Iams Hairball (levn fra da de havde dårlig mave) og Pro Plan for tiden. Jeg nogle små poser Hill’s Natures Best og Royal Canin liggende, som de også får blandet i på et tidspunkt. Jeg prøver at fodrer dem meget varieret, for de skal jo ikke blive hos mig.
Generelt går jeg efter foder med ca. 40% protein, og så er fedt typisk omkring 20%. Men vær opmærksom på, at Royal Canin ser ud til putte vegetabilsk protein i nogle af deres produkter, især de nyere varianter, så selvom enkelte ser fine nok ud i analysen, så er jeg noget i tvivl om, hvorvidt katten faktisk har nytte af det.
Enkelte mærker som f.eks. JW Lam kan jeg finde på at tage i killingevarianten, selvom mine katte er voksne, fordi analysen og ingredienslisten tiltaler mig bedre. Konsekvensen er så, at stykkerne er i killingestørrelse, men der er alligevel tvivl om, hvorvidt katten har værdi af at knase tørfoder.

Ha! Min foderallergiker begrænser os noget, så jeg er da lidt glad for, at det eneste tørfoder jeg har fundet han kan tåle både er en rimelig kvalitet og har et andet formål, som vi har brug for.
Så her hedder det Hill’s Science Plan Oral Care - og et par forskelige slags vådfoder med fjerkræ. Sådan ca 50/50. Det styrer de selv :slight_smile:

Her i huset bliver der fodret med Applaws som tørt og vådt… derudover får de også porta 21 vådt, og råt… :slight_smile:

Mine 2 får Royal Canin kitten, og tror at jeg bliver ved Royal Canin, når de bliver store nok til at skulle have voksen-foder.

For mig fungerer det super, og kattene er også glade for det. Da jeg lige fik Victor (Den ældste), startede jeg med at give ham Perfect Fit fra supermarkedet, men blev hurtigt klogere, da han slog nogle ildelugtende prutter af den slags foder.

Efter jeg skiftede over på RC har jeg ikke bemærket lugtende prutter siden. Gad vide om han overhovedet slår nogen prutter? :høhø:

Det vil jeg jo mene. Men det kan være tricky at læse sådan en varedeklaration. Jeg har det sådan at Olivers bruger vi i kombination mellem noget andet enten i form af vådfoder eller råt kød, og derfor bliver kattene jo dækket ind. Generelt set vil jeg ikke anvende tørfoder som primær foderkilde, men i kombination med noget andet.

indtil nu har jeg fodret rent James Wellbeloved, pga allergikat, men begynder her fra tirsdag (hvis gls kan komme frem i sneen), at blande Iams (kylling variant og lam variant)

vil gerne til at blande lidt op med lidt forskelligt, så deres maver får lidt nyt og bliver lidt vant til det :slight_smile:

om der kommer noget andet ind over er ikke utænkeligt - lige nu tager vi et fabrikat af gangen… dog vil jeg altid have JW ind over - det er virkelig noget som kattene synes smager godt og de har indtil nu fungeret kanont på det :smiley:

ellers er det LUX fra aldi med vådfoderet der har 1. pladsen… bozita skal prøves, men det bliver svært at slå LUX :tihi:

Jeg ved godt, tråden egentlig handler om tørfoder. Men nu hvor flere har nævnt (vådfoderet) LUX fra Aldi, vil jeg lige lægge mig i slipstrømmen med en lille kommentar. Mine to har i lang tid fået forskelligt vådfoder til katte med sensitive maver, fordi Magic havde lidt problemer.

I dag vendte vi så tilbage til LUX, og jeg skal da lige love for, der blev spist op! Cinnamon, der ellers ikke rigtig har spist andet end tørfoder, mens Magic fik specialkost (som hun også fik tilbudt), har slet ikke rørt tørfoderet i dag.

Så det bliver lidt billigere at fodre dem fremover, hvis de fortsætter med at være så vilde med det. Jeg kan i hvert fald godt anbefale at prøve det.