Ja, godt nok ikke et særlig “julet” emne - but still…
Tror du på spøgelser?
- hvis ja, hvad får dig til at tro på det??
Ja, godt nok ikke et særlig “julet” emne - but still…
Tror du på spøgelser?
Jeg tror på at der er “Noget” mere her i verden… Og specielt spøgelser! … Hvorfor?.. Jeg ved det faktisk ikke helt…
Det er skræmmende…
Nej.
Jeg vil ikke tro på noget af alt det der med ånder, spøgelser etc etc.
Jeg er nemlig alt for nem at skræmme, og min fantasi ville da først løbe af med mig og jeg ville blive rigtig bange.
I lang tid, da der var noget om ånder i TV, og jeg stadig havde min barnetro, så forestillede jeg mig englene fra “Den Enfoldige Morder” - komplet med musketér-hår og motorcykelhandsker sidde vagt. Det hjalp.
Og det er egentlig stadigvæk et godt trick, når jeg er overtræt og min fantasi løber om hjørner med mig.
[QUOTE=Blunky;758117]Jeg tror på at der er “Noget” mere her i verden… Og specielt spøgelser! … Hvorfor?.. Jeg ved det faktisk ikke helt…
Det er skræmmende…[/QUOTE]
Jeg arbejder et sted hvor død er “hverdag” og hvor vi har mange “sjæle” … ind imellem har jeg oplevet nogle ting på min arbejdsplads som ikke har kunne forklares - men aldrig noget som har gjort mig bange fordi vi har kunne koble det til en special borger - og aldrig har jeg været bange for nogle af dem i live , derfor heller ikke i døden…
Ja det gør jeg. Jeg har selv et hyggeligt husspøgelse her hvor vi bor. Jeg er ret sikker på det er en gammel dame. Hun har haft for vane at ryge cerutter, for jeg har kunnet lugte det jævnt tit. Lige indtil en aften, hvor jeg igen kunne lugte de cerutter, hvor jeg med høj og tydelig stemme sagde, at hun altså ikke måtte ryge herinde mere, for jeg kan ikke tåle det. Siden da har jeg ikke kunnet lugte røg. Men jeg er sikker på hun stadig er her, og at det er hende der giver huset sjæl. Lige fra dag et da vi første gang satte fod i huset, har vi følt en varme og at vi var velkomne. Der er en særlig hygge her i huset, som jeg sætter umådelig stor pris på.
Om jeg tror på spøgelser …Hmmmm det tror jeg faktisk jeg gør, jeg kan ihvertilfælde ikke afvise at de findes. Jeg ser ofte ‘Fornemmelse for mord’ især fra USA, og de medier de bruger de imponerer mig godt nok, især når man ser hvordan deres syner kan hjælpe politiet i opklaring af mordgåder.
Jeg tror iøvrigt at vi selv har en boende, en stilfærdig ånd, som ikke er drillesyg eller ondskabsfuld, men bare færdes imellem os. Det er faktisk mine 5 katte som har overbevist mig om, at vi har en boende …Tit, flere gange om dagen, og især om aftenen når vi er gået i seng, så viser mine katte en lidt mærkelig adfærd …De går jo alle 5 med os ind i sengen, hvor de hver især har deres plads, og mange mange gange, rejser de sig op …meget lyttende, og de kikker ALLE samme sted ( typisk ude i vores gang ) …deres blik følger noget som er aldeles usynligt, og det kan stå på i længere tid. De er ikke hverken bange eller nervøse, bare MEGET årvågen - Nogen der har en anden forklaring på deres opførsel ?
Tjah, næh … jo… Måske. Jeg ved ikke.
Hahah! :høhø:
Principielt tror jeg ikke på sådan noget. BASTA!
… men!
Jeg har én gang oplevet noget, der bare, på ingen måde og slet ikke kan forklares med noget jordisk og logisk.
Vi var “heldigvis” flere der oplevede det, og over flere dage (også individuelle oplevelser).
Min lillebror, som også principielt ikke tror på sådan noget, har fortalt om sådan en oplevelse, der ikke umiddelbart kan forklares.
Ydermere har jeg oplevet noget, der er så langt ude, at jeg næsten ikke har lyst til at gå i detaljer her. Men lad os bare kalde det en UFO. Og vi snakker ikke bare en lille, lysende plet. :S
Igen var jeg heldigvis ikke alene, så jeg har en anden der oplevede det samme som mig.
Det korte af det lange; jeg tror på spøgelser (og andre “sære ting”).
Ja jeg tror på spøgelser, men har ikke behov for at se dem, for at blive overbevist.
Jeg tror på livet - efter livet … Et sted hvor ens sjæl er, hvor universet vibrerer på en helt anderledes og mere ubesværet måde, hvor det er lettere at bevæge sig i tid og sted vja. tankens kraft.
Der er mange udenlandske programmer, hvor personer med psykiske evner hjælper andre, og ja jeg er overbevist om, at nogle har sådanne evner, men tror også at det må være utrolig hårdt for dem.
Jeg tror at afdødes sjæle kan kommunikere med os, der stadig er i live her på jorden, og at de gør det på mange forskellige måder.
Vi oplever det f.eks. som stemmer, spøgelser, en skygge i øjenkrogen, følelsen af at der er andre tilstede, dufte og ting der forsvinder eller bliver flyttet.
Børn er mere åbne for “spøgelser” og derfor oplever de tit ting, som vi andre ikke kan se, høre eller forstå. Ved skolealderen lukkes der som oftes ned for disse evner.
Ups - det blev en længere smørre men det er et emne, som interesserer mig rigtig meget.
Det skræmmende for mig, er ikke en frygt eller at være bange.
men at der er noget derude, som ikke kan forklares.
Nej, jeg tror ikke på spøgelser, men når det så er sagt, så har vi en ånd i huset.
[QUOTE=Blunky;758154]Det skræmmende for mig, er ikke en frygt eller at være bange.
men at der er noget derude, som ikke kan forklares.[/QUOTE]
Jeg synes faktisk det er helt rart at vi ikke kan forklare alting. At der stadig er en smule magi der kan pirre ens fantasi og nysgerrighed. Jeg synes det ville være så trist, hvis alting kunne vejes og måles, og forklares med kolde tal og facts.
Jeg kunne nu godt undvære vores ånd. Han er ikke venlig-sindet.
Nej fy føj da, der er ikke noget værre end dårlig ånde
Nu skrev jeg det altså ikke i sjov
Undskyld!
…engang imellem går min humor bare i den retning
Vores spøgelse forsvandt samtidig med at vores gamle nabo flyttede. Vores spøgelse var rar og gjorde rent inden vi ankom og det var virkelig dejlig at ankomme til et helt rent hus. Selvfølgelig spurgte vi nabo om hun havde en finger med i spillet men det nægtede hun, så som jeg ser det så må der have været en ånd eller spøgelse med i spillet som nu er flyttet med hende for nu er der helt sikkert støvet når vi ankommer og vinduerne trænger også til at blive pudset hver gang.
Jeg tror i l fald på at der er NOGET.
Den dag min mor døde var hun herhjemme om aftenen da vi var kommet hjem og alt det med bedemand osv var overstået.
Jeg så hende ikke men jeg kunne tydeligt mærke hende og vidste nøjagtigt hvor i stuen hun va. Så jeg vendte mig om mod hende og smilede sådan et “det skal nok gå altsammen”-smil. Og så forsvandt fornemmelsen af hende lisså stille.
Det syntes jeg var meget hyggeligt. Jeg har en gang før haft en nylig afdød på besøg på samme måde. Hende var der så to andre der også havde oplevet.
èn gang har jeg set en hund der ikke var der. Den passerede mig på gaden, stor sort newfoundlænder, og da jeg vendte mig for at se nærmere på den… var den der ikke.
Og så har jeg set hvad jeg kun kan beskrive som en ufo - heldigvis var jeg sammen med en veninde og vi så det begge to. Og hendes forældre der var på vej i bil for at hente hende havde også set den. Men der var intet i avisen dagen efter
JA !
Jeg tror helt bestemt på, at der er mere mellem Himmel og Jord end vi kan forklare.
Og jeg synes, at det er spændende !
Hej
Nej, jeg tror hverken på spøgelser/ånder, guder,healende sten, alfer eller julenisser. Så kort kan det siges. Jeg er ret antireligiøst anlagt , men respektere at andre har andre holdninger og meninger. Det er normalt ikke enmer jeg snakker med folk om, og bringer det ikke selv på banen - men når jeg bliver spurgt, så svare jeg pænt og høfligt. For mig er den slags hverken spændende eller frastødende, jeg er bare ligeglad - da jeg ikke tror en dyt på det. Og jeg er nu ellers vokset op i et MEGET alternativt hjem, med “clairvoiante” forældre, “ånder”, “engle og dæmoner” og hist op og gå væk igen.
Faktisk blev jeg engang passet op på gaden, af en lokal præst, som pegede mod min panden og udbrød " Du har djævlen i dig!" - hertil siges at jeg beklagelig vis har et svagt rødt storkebid/modersmærke i panden mellem øjenbrynene, som er trekantsformet… hvilket så åbenbart er et tegn fra Satan him self… Og jeg blev da også noget overrasket over denne beskyldning, jeg føler mig ikke særlig ondt anlagt… gamle fjog
Jeg foretrækker en jordnær forklaring på tilsyneladende parapsykologiske fænomener. Og som regel er der en logisk forklaring, omend den kan være svær at finde løsningen på.
Venligst Karina
Den er svær - Et eller andet sted tror jeg at der er mere mellem himmel og jord end vi kan se med det blotte øje.
Ved ikke om jeg tror på spøgelser. Et eller andet sted gør jeg nok ikke, men alligevel er det for “skræmmende” til jeg kunne finde på at opsøge folk, som “kan se dem”, og hører evt. hører til min mormor. Om der er ting og sager i huset selv om vi intet oplever. - Jeg ville heller aldrig give mig i kast med; Ånden i glasset osv.
Jeg ser gerne udsendelser med “spøgelses jæger”. Sjovt nok oplever de altid en masse, men ALDRIG er noget fanget på film af hvad jeg har set. Og især det gør at jeg kan synes det er lidt “plat”, men alligevel ikke så plat at jeg ikke ser programmerne, og har respekten.