Sikke en dejlig tumleplads de har fået sig - de bliver nok ikke til at få ind igen.[/QUOTE]
Faktisk kom de alle tre helt selv ind igen her til morgen. Måske fordi jeg havde sat mig ind i den bageste stue. Jeg så, at de flere gange lige var henne at kigge ind ad døren for at se, om jeg var her endnu Men lige nu tror jeg godt, Abasi vil ud igen. Han står foran døren og ser ud, som om han forventer, at den så går op af sig selv. Sesam, sesam… :høhø:
[QUOTE=FinnFrode;833627]Nej, jeg synes også, det ser rigtigt pænt og diskret ud. Hvis ingen af dem klatrer op, kunne du måske nok godt fjerne overdækningen, men på den anden side - når der er totalt lukket af, behøves du aldrig bekymre dig om “hvad-nu-hvis”.
Hvad er det for nogle stænger og net, du har brugt?[/QUOTE]
Begge dele er købt på Zooplus.
Stænger og fastgørelse. Stængerne kan ses på billede 2.
Jeg kan faktisk ikke huske, hvilket net jeg købte, men det er sandsynligvis dette, da jeg kan huske, at det var bidefast. Det har en tynd metaltråd i.
Teleskopstængerne er lavet til ca. 2 m, som vist også er max højden, hvis de stadig skal være sikkert spændt sammen. Dermed kommer de også lige op over altandørens højde. Der er spændt tre af dem på hver af altanens tre sider, og så er der sat wire op imellem dem og wire på kryds mellem hjørnerne for at holde nettaget oppe. De inderste to stænger er gjort fast til muren med en lille holder, og så er stængerne gjort ekstra fast til rækværket med strips for neden, så de bliver holdt helt på plads.
Nettet er 3 x 8 m, og det kan nå fra bunden af altanen i den ene side, op over stængerne og hele vejen ned på den anden side. Der måtte så tages nyt net i brug til “endevæggen”, og det var lidt vanskeligt at få til at se pænt ud, der hvor det skulle skarres sammen. Nettet er gjort fast til stængerne med strips. Mest for at holde det på plads og sørge for, at det blev nogenlunde lige, for når først det bliver rettet rigtigt ud, hænger det sådan set fint nok.
Endelig er det så sømmet fast til dækket i bunden. Eller staplet fast. Der er en sprække i bunden mellem rækværket og dækket, og jeg er usikker på, om kattene kan komme igennem den. Jeg tror ikke, de kan, men har jeg lyst til at tage chancen? Ikke rigtigt
Skulle vi på et tidspunkt, kattene og jeg, blive enige om, at de ikke kan komme den vej ud, så kan den nederste del af nettet jo fjernes.