Ukrudt mellem fliser

Hvad kan man bruge til at fjerne ukrudt (og i mit tilfælde også purløg) der vokser op mellem fliserne???

Gerne noget der kan slå det HELT IHJEL!!!

Her til sommer/efterår skal jeg have bygget voliere til kattene hen over vores terrasse, og så må der jo helst ikke vokse noget op mellem fliserne som de små kræ ikke kan tåle…

Er der evt. noget man kan bruge, som er ugiftigt for dyrene???

Altså…personligt er jeg jo ikke så glad for gift. Jeg foretrækker at fjerne mit ukrudt med håndkraft.

Hvis det er et stort areal, der er slemt ‘angrebet’, så invester i en ukrudtsbrænder, så du kan ‘svitse’ det væk et par gange i løbet af sæsonen.

Selvom du fjerner det, der er der nu, vil der jo ALTID dukke mere op. Frøukrudt spreder sig jo lystigt med vinden, og synes det er skønt at putte sig nede i sådan nogle små sprækker. Så det vil jo være et tilbagevendende problem…

Salt måske?

Brænderen er effektiv og sparer dig samtidig for at skulle ned at ligge på knæ for at pille ukrudtet op med håndkraft. Men pas på med den, hvis du vælger den. Jeg læste eller hørte et sted, at sådan nogle brændere faktisk forårsager en del brande, fordi folk er uforsigtige eller ikke helt ved, hvad de gør.

EDIT: http://www.beredskabsinfo.dk/indland/ukrudtsbraendere/

Tror jeg vil foretrække en ukrudtsbrænder - Det er skånsomt for både dyr, mennesker og natur :slight_smile:

Hvad skulle salt kunne gøre? :slight_smile:

En ukrudtsbrænder ‘kører’ på gas - man kan få en lille håndmodel billigt:

http://www.harald-nyborg.dk/p1828/ukrudtsbraender

Det er i øvrigt denne metode, mange kommuner er gået over til, efter de er gået væk fra at sprøjte med gift.
Det fungerer udmærket - selvom man skal gøre det nogle gange i løbet af sommeren. Men det tager altså ikke mange minutter at ‘svitse’ en terrasse. :slight_smile:

[QUOTE=galath;847622]Brænderen er effektiv og sparer dig samtidig for at skulle ned at ligge på knæ for at pille ukrudtet op med håndkraft. Men pas på med den, hvis du vælger den. Jeg læste eller hørte et sted, at sådan nogle brændere faktisk forårsager en del brande, fordi folk er uforsigtige eller ikke helt ved, hvad de gør.

EDIT: http://www.beredskabsinfo.dk/indland/ukrudtsbraendere/[/QUOTE]

Jeg har brugt ukrudtsbrænder meget før i tiden da jeg arbejdede i landbruget, så jeg ved godt at man skal være obs på nogle ting :slight_smile:

Og ja, folk er nogen gange riiimeligt uforsigtige med de der brændere! Tror ikke altid, at de helt fatter, at det er ÅBEN ILD de har i hånden…

Men hvis man tænker sig ordentligt om, så går det nok.

Jeg har brugt ukrudtsbrænder, men det svitser jo kun toppen - synes man kommer meget længere ved at hive op med rod.

Kogende vand er det mest effektive har jeg erfaret, hader Round Up og andre giftige ting, har prøvet en ukrudtsbrænder, uden det store held, men kogende vand slår det ned. Lidt stort arbejde med en 1 liters kedel, men det gik da :slight_smile:

KH
Linda

Man skal faktisk ikke brænde det helt væk - så kommer det igen - det skal bare ‘svitses’, så burde det gå ud af sig selv :slight_smile:

Ja, det er bare lidt svært at hive purLØG op gennem de små mellemrum der er mellem fliser :wink:

[QUOTE=mea culpa;847628]Kogende vand er det mest effektive har jeg erfaret, hader Round Up og andre giftige ting, har prøvet en ukrudtsbrænder, uden det store held, men kogende vand slår det ned. Lidt stort arbejde med en 1 liters kedel, men det gik da :slight_smile:

KH
Linda[/QUOTE]

Hellere rende frem og tilbage med en 1 liters kedel, end at fylde jorden med gift :wink:

[QUOTE=Diana F;847630]Man skal faktisk ikke brænde det helt væk - så kommer det igen - det skal bare ‘svitses’, så burde det gå ud af sig selv :slight_smile:

http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/ukrudt/632.html[/QUOTE]

Ja, det er jeg klar over - det er ukrudtet bare ikke :tihi:

[QUOTE=mea culpa;847628]Kogende vand er det mest effektive har jeg erfaret, hader Round Up og andre giftige ting, har prøvet en ukrudtsbrænder, uden det store held, men kogende vand slår det ned. Lidt stort arbejde med en 1 liters kedel, men det gik da :slight_smile:

KH
Linda[/QUOTE] Men hvem kan nænne at give disse kogende vand?:tihi:

Cats og Conni

vi bruger en slags stålbørste med et lang skaft , med den kan vi komme godt ned imellem fliserne og fjerne ukrudtet, vi har haft ret meget af det, men efter at ha givet terrassen en grundig tur et par gange og hældt nyt ukrudtshæmmende sand ned i imellem fliserne er det meget lidt ukrudt vi ser

det er sådan en sag her vi bruger
http://www.harald-nyborg.dk/p7582/ukrudtsboerste-staal-trae-m-spids

Der er en test i IDENYT med de koste Johnny viser…

Jeg ved faktisk ikke, hvor godt det virker, når man gør det ‘rigtigt’. :høhø:

Da jeg havde min gård, kunne jeg ikke dy mig for at brænde ukrudtet TOTALT væk med brænderen, da det jo så grimt ud med sådan noget halv-svitset noget på gårdspladsen. Og ja, det meste kom da frem igen. :tihi:

Men skidt med det, så fik det såmænd bare en ny tur med gasbrænderen…:høhø:

[QUOTE=Lotte F;847623]
Hvad skulle salt kunne gøre? :)[/QUOTE]

Nårh ja, en brænder eller kogende vand er da meget bedre! :slight_smile:
Planter kan bare ikke tåle salt i store doser :slight_smile:

Hvad med en damprenser, hvis du altså har en? Har aldrig selv prøvet at fjerne ukrudt med sådan en, men tror da jeg vil prøve i løbet af sommeren.