Vivi - enig og hørt !!
Susanne. Jeg har set på din hjemmeside nu. Og jeg synes at der ser ud til at der er et højt stressniveau i dit hjem - at dømme fra dine kattes ansigtsudtryk på billederne, som du har lagt op.
Når man har så mange katte som du har, så har man pligt til at indrette sit hjem, så kattene kan få fred fra hinanden i hverdagen.
Sher, så er det godt, at mine katte lever i fred og harmoni med hinanden 
Jeg havde også problemer med renligheden hos min gamle hankat han blev fundet i en skraldespand kun få uger gammel, og da jeg havde afprøvet alt, så måtte vi ty til medicinsk behandling, dvs. han fik Buspar. Det er en lykkepille, men som på katte i rette dosis virker så de bliver renlige (i 80%), hvis urenligheden skyldes utryghed. Hvis pillen virker inden for en uge, så fortsættes i 8 uger, og i langt de fleste tilfælde så kommer urenligheden ikke tilbage. Det er ikke en behandling som man bruger særlig meget i Danmark, men i USA er den meget anerkendt, og vores dyrlæge er heldigvis meget positiv over for anderledes tiltag. Hvis flere kendte til denne behandling kunne meget undgås.
Og det virkede både på ham og hans søster…
Det vil jeg notere mig bag øret, for vi skal en smut til dyrlægen med en anden kat i eftermiddag
[QUOTE=BiancasMor;775827]Jeg havde også problemer med renligheden hos min gamle hankat han blev fundet i en skraldespand kun få uger gammel, og da jeg havde afprøvet alt, så måtte vi ty til medicinsk behandling, dvs. han fik Buspar. Det er en lykkepille, men som på katte i rette dosis virker så de bliver renlige (i 80%), hvis urenligheden skyldes utryghed. Hvis pillen virker inden for en uge, så fortsættes i 8 uger, og i langt de fleste tilfælde så kommer urenligheden ikke tilbage. Det er ikke en behandling som man bruger særlig meget i Danmark, men i USA er den meget anerkendt, og vores dyrlæge er heldigvis meget positiv over for anderledes tiltag. Hvis flere kendte til denne behandling kunne meget undgås.
Og det virkede både på ham og hans søster…[/QUOTE]
Og det virkede ikke på min kat…
Jeg kan da altid spørge dyrlægen, hvad han mener om produktet. Og mener han, at det er forsøget værd, så kan jeg give det videre
Naturligvis… du skal bare gøre det klart at Buspar er det sidste middel, der forsøges inden man griber til den blå sprøjte eller omplacering!
Der er ganske vóldsomme bivirkninger - eller det kan der være… det er jo trods alt et psykofarmica…
[QUOTE=Ann K;775917]Naturligvis… du skal bare gøre det klart at Buspar er det sidste middel, der forsøges inden man griber til den blå sprøjte eller omplacering!
Der er ganske vóldsomme bivirkninger - eller det kan der være… det er jo trods alt et psykofarmica…[/QUOTE]
Ok, det vil jeg så også tale med dyrlægen om.
Jeg lever med en kat, der er on-off urenlig efter blærebetændelse og krystaller. Jeg kan træne ham renlig, indtil der lige sker et-eller-andet, og så er han i dynen igen, og så er det forfra. Jeg har indtryk af, at der er flere ting, der spiller ind. Lige nu døjer han med noget hoste, forhåbentlig pga. orm, og er urenlig. Udover smerter og sygdom har jeg på fornemmelsen, at ting der kan tricke urenligheden er uro i hjemmet, kattebakke der ikke er ren nok, ejer der ikke er nok om ham. De sidste tre optræder tit i skøn forening, men jeg tror nu, at trickerne kan blandes lidt på kryds og tværs, nogle gange sætter det i gang, andre ikke. Måske har han også lige misset en fugl i haven eller haft et skænderi med Nugga? Jeg vil ikke kalde det vane, det er noget ubehag han føler ved kattebakken efter sygdom, som bliver tricket ved andre ubehageligheder.
Hvis jeg havde vidst, hvor slemt det var, havde jeg ikke taget ham. Men nu har jeg ham, og nu bliver han her.
Jeg synes, det lyder som om, den kat, som TS nævner, har brug for lidt af det hele. Ro på i et nyt hjem, hvis den er stresset, gode oplevelser på kattebakker, der bliver opstillet efter behov, træning på kattebakker og måske et ekstra sundhedstjek - og masser af tid og tålmodighed.
mvh. tina
Der er nok rene bakker i hjemmet. Den får ro, når den vælger at gå ud i de to rum for sig selv. Den har også fået en del sundhedstjek, uden at der er fundet sygdom. Der er givet masser af tid og tålmodighed, men gulvet er ved at blive ødelagt efterhånden.
I bund og grund er der fire valgmuligheder:
- leve med problemet.
- løse problemet.
- Lade katten flytte til et hjem, hvor der er nogen, der kan leve med problemet eller løse det.
- Aflive.
Så må man gøre op med sig selv, hvor man vil sætte ind. Hvis man vælger at løse problemet, kan jeg varmt anbefale en adfærdsterapeut. Men hvis man vil have noget ud af det, må man nok indstille sig på at svare på de spørgsmål, der er her i tråden plus en del flere. Hvis man vælger at omplacere, skal man nok være dygtig til at forklare, at der ikke er nogen garantier for, at problemet forsvinder.
mvh. tina
mvh. tina
Personligt vil jeg ikke benytte den “hårde” psykofarmica, medmindre det er aller-aller-sidste løsning for min kat.
Jeg mener helt klart en omplacering er bedste løsning.
- Dele af familien ønsker ikke at leve med problemet.
- Der er forsøgt mange ting for at løse problemet uden held.
- Familien ønsker ikke, at katten bliver kastebold, eller at den måske ikke bliver fodret korrekt.
- Familien ser helst ikke katten aflivet.
Jamen så er det jo oplagt at den skal have medicin…
Men en usikker kat, der er urenlig pga adfærd mener jeg nu ikke bør befinde sig i et hjem, hvor ikke alle er enige om at man skal leve med sådan et problem… Katten kan lynhurtigt mærke “uviljen” mod den
[QUOTE=DK Blackangel;776738]1. Dele af familien ønsker ikke at leve med problemet.
2. Der er forsøgt mange ting for at løse problemet uden held.
3. Familien ønsker ikke, at katten bliver kastebold, eller at den måske ikke bliver fodret korrekt.
4. Familien ser helst ikke katten aflivet.[/QUOTE]
Undskyld mig, men har du i den grad mistillid til dine købere, skal du nok slet ikke være opdrætter 
Hvad er der egentlig blevet af:
Kattens tarv fremfor alt
Der bliver i den pågældende familie taget hensyn til katten efter bedste evne.
Desuden er det ikke min kat, så det påvirker ikke mit opdræt. 
Med hensyn til omplacering, så kan jeg godt forstå bekymringen. Da Billy blev urenlig i hans første hjem (som så var hans andet, i det første var der allergi), blev han returneret til opdrætter. Herfra blev han sendt til et nyt hjem, og jeg er ikke i tvivl om, at der er fulgt en grundig forklaring med på problemet og at det er blevet forklaret, at den slags tager tid, specielt når hun troede, at årsagen var, at han var stresset i det gamle hjem. Efter en dag glemte man at lukke døren til soveværelset, Billy lavede en klat i dynen, og så røg han direkte tilbage til opdrætter. Herfra fik jeg ham så, da han var 1½ år.
Jeg tvivler på, at der er ret mange, som har erfaring med urenlige katte, som synes at det er fedt at få sådan en igen, heller ikke selv om det ser ud til, at problemet kan løses. Sådan har jeg det i hvert fald. Og hvis man ikke helt er klar over, hvor bøvlet sådan et urenligt kræ er, kan det da godt være, at man giver hurtigt op?
Hvis familien alligevel vil forsøge sig med omplacering, og man er bange for, at katten bliver sendt videre, kunne man måske lave en ordning med et depositum, som udbetales, når katten er kommet hjem igen, eller når problemet er løst, eller den nye familie har besluttet, at det kan man godt leve med?
Jeg har i øvrigt svært ved at se, hvad der er forsøgt. Men hvis familien bor i det sydlige, og man er interesseret i at forsøge sig med en adfærdsterapeut, så kan jeg da lige fortælle, at jeg går og venter på, at Helle Lenscow får nogle kunder sydpå, så kørslen kan deles. Jeg bor i Kolding.
mvh. tina