Valg af race til lejlighed

Meget enig med Pivnu’s indlæg her ovenfor… De allerfleste racekatte vil egne sig fint til at bo i lejlighed - det det handler om er er finde lige netop den rigtige race til jer :slight_smile:

De to racer, som du selv omtaler, hører til de roligste racer, når det gælder aktivitetsniveau - det vil generelt ikke være dem, som svinger i lysekronen.
Som andre siger, så vil jeg også klart anbefale at du møder racerne hos opdrættere - eller måske hos nogle af dette forums kælekatteejere… Det giver altid et langt bedre indtryk, når man har set racen og fremfor alt talt med mennesker der bor sammen med dem til daglig.
Herinde er der perseropdrættere, som bor i eller i nærheden af København - dem kan du tage kontakt til… Og jeg kender en Ragdollopdrætter i Rødovre som jeg gerne anbefaler via PB.

Skulle I mene at pelsplejen måske bliver for voldsom med de to langhårsracer, så findes der Exotic, som reelt blot er en korthåret perser - eller British Shorthair/Briten.
Briten har dog et noget anderledes og måske lidt mere selvstændigt væsen end de to øvrige racer - hvilket ikke betyder at der er tale om en kat, som ikke vil kæle eller være sammen med sin familie! (Briten findes også i en masket udgave, hvis det er masken I synes er smuk).

Jeg vil som Camilla også lige slå et slag for at perseren bestemt ikke er det der sygelige skravl, som mange tror!
Ja, racen havde gevaldige problemer for 20 - 25 år siden… men opdrætterne opdagede, hvad de var ved at gøre ved en hel race og stoppede! Og begyndte at lave mindre ekstreme katte, som faktisk kunne leve lange gode liv! :slight_smile:
Der ér en racespecifik sygdom, som I skal være opmærksom på og spørge ind til hs perseren - nemlig PKD. Men idag findes en pålidelig DNAtest og opdrætterne benytter sig af denne, så problemet er reduceret til et minimum. Find en opdrætter som tester sine avlsdyr - der naturligvis skal være “PKDfrie” - og køb en killing efter disse, så skal du aldrig spekulere på arvelig PKD :slight_smile:

Ragdoll kan have problemer med HofteledsDysplasi… det er klogt at spørge ind til forældredyrenes status. Det er ikke alle opdrættere, som rutinemæssigt tester for sygdommen - det er først indenfor de seneste år, at det er gået op for folk, at HD faktisk er et reelt problem hos nogle katteracer og ikke kun en hundesygdom…

Med de to racer, som I oprindeligt har udvalgt, vil jeg måske nok mene at Birmaen er lidt for livlig… det samme gælder skovkatten eller Coonen - bare for at nævne to andre racer, som mange (inkl mig selv) har og måske vil anbefale :slight_smile:

Jeg kender ikke nok til Ragdoll til at sige noget om deres lydniveau - mig forekommer de til at være nogle mget stille katte… Men man skal passe på med at sige at en hel race er meget eller lidt talende - jeg har fx en perser, der snakker som et vandfald, hvilket jeg har ladet mig fortælle ikke er almindeligt :smiley: Så det er nok meget individbestemt, et tegn på kattens personlighed…

Jeg tilslutter mig koret med, at langt de fleste racer er egnet til lejlighed. De er opdrættet som “menneskekatte” i mange generationer, så deres “udlængsel” er avlet væk i langt de fleste tilfælde.

I skal finde den race, der passer jer.

Først skal I gøre op med jer selv, om I gider pelspleje.
Er I til de rolige katte, så kig efter katte med stor kropsbygning - de plejer at være den rolige type.

Jeg har selv abyssiniere, der er en meget aktiv race - men de svinger nu altså hverken i lysekroner, gardiner eller andet - de spurter bare rundt på gulvet og leger fangeleg :slight_smile:

[quote=Helene;529431]Det gode ved Ragdolls er også, at de ikke har nogle kendte sygdomme, modsat Perseren som har en lang række sygdomme og besværligheder man skal sætte sig grundigt ind i (og finde en opdrætter der har absolut rene linjer) ellers kan man døje med en kat der får vejrtrækningsproblemer, tåreflåd, underbid, og du skal sikre dig at den er tjekket for PKD og finde en killing der ikke er overtypet ect. Der skal du i hvertfald have en vejleder med, eller en der er bekendt med racen, så i ikke får købt katten i sækken!!!
Persere er pragtfulde, HVIS man får en af ordenlig kvalitet. Ellers kan den hurtigt blive et besværligt bekendtskab.

[/quote]

Dine udtagelser bekymre mig en del. Ud fra det jeg læser her, så er det vist længe siden du sidst har beskæftiget dig med Perserkatte.
Perseren fejler ikke mere end så mange andre racer. Det er rigtig at i 1990 og nogle år frem, var der problemer med at de var for typede, men det er jo en del år siden og de problemer har de altså ikke mere, opdrætterne er heldigvis så dygtige at de hurtig fik avlet sig væk fra det igen, og husk på det er et rygte Perseren fik for 15 år siden og desværre holder ved.
Perseren er avlet på den måde i dag at de stiler efter de sunde typer og stort set alle (uden undtagelser) tester for PDK inden de sætter deres katte i avl, og derfor avles der kun (for det meste - nogen uden undtagelser) på PDK frie katte.
Hvis du tjekker Perser opdrætternes hjemmeside står der at deres katte er PDK frie.
Hvis du ser på udstillingerne så er der mange flotte Persere og der nogen der er mere typet end andre, men du ser/hører ikke nogen der piver i deres vejrtrækning, og min sunde fornuft siger at det er ikke noget man avler på.

Kunne egentlig godt tænke mig at vide hvordan du dømmer en sund typet Perser :?

Hold da op en masse gode svar! Tak for det! :smiley:
Først og fremmest: Vi forventer ikke, at få en sofapude med øjne, selvfølgelig skal der være aktivitet i en kat, ellers ville det ikke være en kat :slight_smile: Vi mener bare, at det ville passe bedst i en lejlighed med en roligere kattetype. Vi har begge haft katte før, så vi ved godt hvad vi går ind til. :slight_smile:
Vi er meget opmærksomme på kæledyrstilladelser på de boliger vi ser på, det er noget af det første vi spørger ind til, når vi er til fremvisning. Det er nær umuligt at finde lejligheder med hundetilladelse, det er noget nemmere at finde lejligheder hvor det er tilladt med 1-2 neutraliserede katte, så meget har vi da fundet ud af, selvom der er langt imellem kbh-boliger med tilladelse til noget som helst. :uha:
Jeg er også opvokset med fordomme omkring persere (og mopsen som er min ønskehund engang ude i fremtiden) og deres sygdomme, men i særdeleshed med persere, har jeg gennem grundig research på nettet fundet frem til at bekymringer er mere eller mindre ubegrundede blot man finder en ordentlig opdrætter. Mopsevovsen har stadig lidt problemer, men er klart på vej i den rigtige retning. Jeg lader mig derfor ikke skræmme, men er blot ekstra opmærksom - dog vil jeg sige det er svært at vide hvad man skal være obs på, når man ikke har førstehåndskendskab til racen, og derfor er jeres forslag om at besøge opdrættere ret brugbart, der skal nok bare ikke være ledige killinger, for så er jeg nok solgt til stanglakrids :ups: Jeg modtager derfor gerne en pb med info på opdrætteren i Rødovre… og andre opdrættere i kan anbefale at besøge.
Jeg var ikke klar over at også katte kunne lide af HD :uha: en sygdom jeg har enorm respekt for, da jeg mistede en dejlig bamse af en hund til denne sygdom da jeg var teenager :rip:
Jeg har været inde og se på www.klassisk-perser-kat.dk og har forelsket mig lidt i denne også, men vi kommer desværre ikke til at kunne leve op til at katten kan komme ud, så der kan vi nok ikke få fra. Sikke nogle lækre bamser hun har. :hjerte:
Jeg er en anelse uforstående overfor kommentaren omkring at det er synd kun at få én kat hvis det er en killing…? Den voksne kat som går alene har vel også været enekilling engang?! Og katte er fra naturens side ikke flokdyr, som f.eks. hunde, hvor jeg endnu ikke har mødt en opdrætter nægte at adoptere en enkelt hvalp væk hvis man ikke har hund i forvejen, og de bortadopteres da i en noget yngre alder end killinger. Just saying. Desuden vil der ikke være tale om at den skulle være alene. Hverken en hvalp eller en killing skal efterlades alene den første tid et nyt sted, og min kæreste og jeg har da også en klar aftale om, at i hvert fald én af os holder min en uges ferie i forbindelse med det nye familiemedlems ankomst. Under forudsætning af at jeg har fået job til den tid, ellers er det jo ret klart hvem af os der bliver hjemme hos “baby”. :slight_smile:
Mht. farver er de maskede katte bestemt meget, meget smukke og nok også klart min kærestes favorit. Jeg selv har en svaghed for rød/orange tabby’er, som vist ikke fås indenfor ragdoll-racen.
Jeg kan ikke lige huske om der var mere jeg skulle svare på/tage stilling til, men så må jeg jo bare besvare igen :smiley:
Endnu engang tak for alle besvarelserne!

[quote=Osquary;529370] Ragdolls en uomtvistelig indendørs kat." og det er det der går igen de fleste steder… At de så ydermere beskrives som hundeagtige da de skulle have en tendens til at følge sine menneskeslaver som en skygge, gør den bare endnu mere attraktiv i vores øjne. :ok:

Min kæreste havde engang en siameser som snakkede meget, og det var for meget, har han fortalt - er det i siameser-grad en ragdoll snakker?[/quote]

Lige først tak for dit seneste, grundige svar. Dejlig læsning :slight_smile:

Mht racer: Jeg har persere, og de er ikke bare sofapuder med øjne, de er glade for leg også. Og de følger mig overalt i lejligheden (lille, midt i Kbh K), især min førstemis Gia :hjerte:

Siamesere er nok de mest snakkende af alle katte - intet når op på siden af dem, så vidt jeg forstår :tihi:

Mht katten som ene-gænger, så er det også teorier, som er gået lidt bag af dansen: Vi ved idag, at katte jager alene, men at de ellers godt kan finde sammen i en form for flokke - og at katterikatte ihvertfald danner familier, hvor far-katten, samt tanter og onkler hjælper til med killingepasning.
Killinger lever jo naturligt nok i kuld, ihvertfald til de er fuldvoksne, og derfor har et par killinger utrolig glæde af hinandens selskab - ikke mindst til ejers fornøjelse også.
At killingerne bliver voksne og gode legekammerater, ja, det ville de måske ikke i vild tilstand, men der er sørme meget, som vores indekatte gør og trives med, som de ikke ville gøre i vild tilstand :slight_smile:

En stresset kat kan have brug for at være ene-kat - men selv min Gia, der havde været ene-kat fra ca 12 uger til 4½ år er glad for legekammeraten Leise, som flyttede ind, da Gia var godt 4½ - de putter ikke sammen, men de leger!
Jeg troede også, at jeg kun skulle have een kat. Men 2 er mere end dobbelt glæde, og slet ikke nær dobbelt besvær!
Anbefales :love2:

Når en opdrætter vælger at sælge en voksen kat ud alene, så er det typisk med en viden om, at denne kat vil få det bedre alene. Den er typisk røget ned i bunden af hiarkiet pga. neutralisering og kan ikke længere klare sig i en gruppe. Sådanne katte vil også ofte have meget glæde af at komme ud i et hjem med en af dens egne killinger f.eks., men ja, nogle vil som sagt også have det super fint alene.
En killing kommer ikke med dette problem i bagagen, den er altså først lige startet på livet. Den kommer fra at have haft alle sine kammerater at lege med til pludselig at blive alene ufrivilligt. Og lige gyldigt hvor meget vi er hjemme, så bliver mennesker aldrig katte. Vi kan ikke lege katsk eller ligge i ske i en lille papkasse, og vi kan ikke slikke bag øret. Selvfølgelig kan nogle killinger da klare sig bedre end andre, jeg har selv et godt eksempel gående hos mig, der var en perle alene (er hun heldigvis ikke mere - altså alene ;)). Men vi hører et utal af historier herinde om ulykkelige alene-ungkatte, så det er altså et problem. Killing bliver ikke mindre menneske-social af at have en buddy - den får en jævnbyrdig til at gøre katteting med og til at have når vi sover, handler, går på arbejde osv.
Jeg ved at rigtig mange opdrættere herinde ikke sælger killinger som alene-katte og som i øvrigt er meget opmærksomme på, hvad deres katte egner sig til.

Hvorfor og hvordan man gør man hunde aner jeg intet om, men efter min bedste overbevisning har hunden et andet forhold til sit menneske som en del af flokken. Men f.eks. som neutralisering er der jo stor forskel på hunde og katte. Jeg har flere gange hørt om hundefolk, der forarges dybt og mener at kattefolkene er de værste mishandlere, når killinger bliver neutraliseret ned i 12-ugers alderen, fordi der er noget udviklingsmæssigt ved hunden der gør, at det ikke er så smart.

[quote=Osquary;529635]
Jeg er en anelse uforstående overfor kommentaren omkring at det er synd kun at få én kat hvis det er en killing…? Den voksne kat som går alene har vel også været enekilling engang?! [/quote]

Jeg sælger aldrig killing til et sted, hvor den skal være enekat. Jeg har det ganske frygteligt ved tanken om, at min killing bliver taget fra mor og søskende og skal ud et fremmed sted uden nogen anden kat, den kan ligge og putte med.
Uanset, hvor godt du behandler en kat og tager dig af den, kan du ikke erstatte en anden kat. Du vil (sandsynligvis) have rigtig dårlig samvittighed, når du skal hjemmefra.
Hvem skal killingen lege fangeleg med? Hvem skal vaske den i ørerne?

En enkelt gang kan der være en voksen kat, der simpelthen ikke trives med andre katte - og så kan det komme på tale at den kommer ud alene - ellers ikke.

Huskatte kan også sagtens bo i lejlighed.

Det har egentlig ikke det store at gøre med, at vi kun vil have en kat, selvom vi aldrig har talt om at anskaffe os mere end en, det bunder dog mest i, at de fleste lejligheder vi har set på kun tillader én kat, hvis de overhovedet tillader dyr.
Personligt har jeg aldrig oplevet katte der blev ulykkelige over at være alene et par timer i dagtimerne, hvis de ellers har hvad de skal bruge af mad og underholdning, men det er vel helt op til den enkelte kat?

ANEKDOTE: Min ekskæreste og jeg havde i sin tid to indekatte i hans lejlighed - begge almindelige huskatte. Vi fandt det synd for den gamle (Trofast hed den da vi fik ham, han går under navnet Fede i dag, pga kraftig knoglebygning og glubende appetit, hehe) vi overtog fra en bekendt at den skulle være alene, og anskaffede os en killing (Sniffer) også. Mens Sniffer var killing var der ikke de store problemer, vi fik dem sat sammen og i 1½-2 år havde de det godt sammen - altså når bare vi sørgede for at det var os der legede med Snif, så det var hyggetiden der var tilbage til Fede - han var 4 på det tidspunkt og var absolut ikke til leg. De sov sammen, vaskede hinanden osv. Snif blev naturligvis neutraliseret, han var vist omkring 5mdr. Men da den lille blev stor kom alle problemerne, de kunne ikke forliges længere og der kom nogle voldsomme magt- og slåskampe. Der var ingen tvivl om, at de begge - af hver deres årsager - ville trives bedst som alenekatte. Sniffer var meget dominerende, til sidst også overfor mig, fordi min eks, som var flokkens fører på ingen måde lagde skjul på at kattene var vigtigere end mig :argh::surrender1:
Min pointe er bare, at man aldrig kan helgardere sig mod problemer af den ene eller anden slags…

Vi er som tidligere skrevet ikke afvisende overfor at tage en omplaceringskat til os. Og heller ikke afvisende overfor at få mere end en kat hvis det er tilladt der hvor vi ender med at flytte hen, men jeg vil bare gerne have faktuelt baserede udtalelser at træffe min beslutning over, og derfor spørger jeg ekstra ind til det, når der er noget jeg ikke forstår :slight_smile:
Og er da også godt klar over at der er sket en massiv udvikling fra naturens vildkatte og til vor tids sofaløver, og heldigvis for det. :slight_smile:

[quote=birtheras;529328]Jeg aner ikke hvorfor en ragdoll er dyre end en perser, men jeg kan som perserejer anbefale perseren :høhø:

[/quote]

Tror du ikke man giver lidt ekstra for de kønne øjne??? :høhø:

Jeg har jo en stor forkærlighed til Ragdolls.
Dem jeg kender til er dejlige, rolige, sociale og kærlige katte. :hjerte:

Men om det gælder ny kat eller hund, så er det altid godt at tage ud og opleve de forskellige racer.
En ting er hvad man kan læse sig til, men indtil man har set dyrene LIVE så kan man ikke danne sig en ordenligt mening om det.

[quote=Moster´s;529519]Dine udtagelser bekymre mig en del. Ud fra det jeg læser her, så er det vist længe siden du sidst har beskæftiget dig med Perserkatte.
Perseren fejler ikke mere end så mange andre racer. Det er rigtig at i 1990 og nogle år frem, var der problemer med at de var for typede, men det er jo en del år siden og de problemer har de altså ikke mere, opdrætterne er heldigvis så dygtige at de hurtig fik avlet sig væk fra det igen, og husk på det er et rygte Perseren fik for 15 år siden og desværre holder ved.
Perseren er avlet på den måde i dag at de stiler efter de sunde typer og stort set alle (uden undtagelser) tester for PDK inden de sætter deres katte i avl, og derfor avles der kun (for det meste - nogen uden undtagelser) på PDK frie katte.
Hvis du tjekker Perser opdrætternes hjemmeside står der at deres katte er PDK frie.
Hvis du ser på udstillingerne så er der mange flotte Persere og der nogen der er mere typet end andre, men du ser/hører ikke nogen der piver i deres vejrtrækning, og min sunde fornuft siger at det er ikke noget man avler på.

Kunne egentlig godt tænke mig at vide hvordan du dømmer en sund typet Perser :?[/quote]Uha, du må endelig ikke tro jeg sidder og nedgøre racen, for det er bestemt ikke min mening:(. Jeg mener bare, at det er en god ting at kende Perseren godt, INDEN anskaffelsen, så man ved præcis hvad det er man skal se efter. En god bekendt købte en sidste år en super lækker Perser, og den har frygtelige problemer med tåreflåd, og skal have rengjort øjenområderne flere gange dagligt, ellers sidder han med store sorte snaskede ‘dråber’ der klister fast i pelsen. Ellers er han super fin og dejlig, men hun er da lidt ked af den ekstra opgave. Min overbo har en Perser som nu er 2,5 år gammel, og den fik ret hurtigt problemer med næsen…ved ikke helt hvad det drejer sig om, men den trækker vejret dårligt gennem næsen og har også tendens til tåreflåd, men slet ikke så voldsomt som med den anden jeg kender.
Jeg mener som blot, at man skal vide hvad man skal kigge efter - præcis som med en Ragdoll! Jeg skrev også at Persere er pragtfulde hvis man får en af god kvalitet, man kan desværre ikke i Danmark vide sig 100% sikker på kvaliteten selvom der arbejdes hårdt for det. Og det gælder for alle racer! Nogle opdrættere har et fantastisk ry, og andre har ridser i lakken.
Derfor er det vigtigt man allierer sig med en kender, og ellers tager ud og ser stederne og dyrene, og meget gerne får anbefalet gode opdrættere af andre glade købere.

Det er ikke specifikt for Persere, sådan var det da også da jeg skulle købe Ragdollen, og da min Mor skulle købet Briten, og min søn skulle købe 2 Main coons. Man skal jo vide hvad det er man er ved at købe og have en smule kendskab til racen, passer næsen til ansiget, sidder øjnene godt forhold til ørerne, når halen ryggen, er tænderne fine, ser munden godt ud, er begge sten på plads, er det en flot kat der lever op til standarten, er der synlige fejl, pelskvalitet osv osv.
Så når man har sin liste med sygdomme og andre skavanker, så tager man ud til opdrætteren med sin tjekliste og får steget ud efterhånden som opdrætteren fortæller om katten…
Det tog mig fx mere end et år at finde den kat jeg har nu, selvom jeg nok har besøgt 5-6 opdrættere med killinger:tihi:

Ved godt at rigtig mange bare køber kat uden at vide hvad det egentlig er de skal kigge efter, det er også okay. Jeg er nok bare lidt yderligt gående og detaljeret når jeg skal udvælge det dyr jeg skal leve sammen med i, forhåbenligt, rigtig mange år:)

Så igen ikke et ondt ord om Persere. Men kendskab til de forskellige racer man vil købe, er et must.

Hehe, jo det kan da godt være det er dem der koster :tihi:

[quote=Sannela;529745]
Men om det gælder ny kat eller hund, så er det altid godt at tage ud og opleve de forskellige racer.
En ting er hvad man kan læse sig til, men indtil man har set dyrene LIVE så kan man ikke danne sig en ordenligt mening om det.[/quote]
Helt enig, jeg har bare ikke været obs på at man godt kan tillade sig at besøge et opdræt uden nødvendigvis at være interesseret i en killing derfra…

[quote=Osquary;529777]Hehe, jo det kan da godt være det er dem der koster :tihi:

Helt enig, jeg har bare ikke været obs på at man godt kan tillade sig at besøge et opdræt uden nødvendigvis at være interesseret i en killing derfra…[/quote]

Hvis du ringer og fortæller, du gerne vil møde racen fordi du er i tvivl om hvilken race du skal have dig…ja, så må det jo være op til den enkelte opdrætter om de vil åbne dørene for dig.
Der sker ikke oget ved at spørge :thumbup:

[quote=Osquary;529777]Hehe, jo det kan da godt være det er dem der koster :tihi:

…[/quote]

Ja, det var selvfølgelig lidt i sjov… :høhø:

Jeg må indrømme, at inden jeg kom med herinde, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg engang skulle have persere.
Men jeg er blevet lidt vild med racen efter at have lært lidt mere om den herinde.

Og gad vide om ikke engang, der flytter sådan en ind her :?
Jeg ville så måske gå efter en af de klassiske persere, nu hvor Birthe ikke vil af med NuNuuuu :klapper:

Jeg synes du skal prøve at høre nogle af os herinde der har kælekatte i lejlighed om vi ikke vil lade dig komme på besøg og se hvordan det er at have kat i lejlighed

jeg har så 7 - det er lidt flere end dig, men de opfylder for såvidt kravet om rolige harmoniske missere der er lavet af velcro :slight_smile:

du er i hvert fald velkommen til at komme og se… - så kan du få et indtryk af hvordan det er …

og så selvfølgelig ud og besøge opdrættere :slight_smile:

[quote=Helene;529775]
Jeg mener som blot, at man skal vide hvad man skal kigge efter - præcis som med en Ragdoll! Jeg skrev også at Persere er pragtfulde hvis man får en af god kvalitet, [COLOR=blue]man kan desværre ikke i Danmark vide sig 100% sikker på kvaliteten [/COLOR]selvom der arbejdes hårdt for det. Og det gælder for alle racer! Nogle opdrættere har et fantastisk ry, og andre har ridser i lakken.
Derfor er det vigtigt man allierer sig med en kender, og ellers tager ud og ser stederne og dyrene, og meget gerne får anbefalet gode opdrættere af andre glade købere.

Det er ikke specifikt for Persere, sådan var det da også da jeg skulle købe Ragdollen, og da min Mor skulle købet Briten, og min søn skulle købe 2 Main coons. Man skal jo vide hvad det er man er ved at købe og have en smule kendskab til racen, passer næsen til ansiget, sidder øjnene godt forhold til ørerne, når halen ryggen, er tænderne fine, ser munden godt ud, er begge sten på plads, er det en flot kat der lever op til standarten, er der synlige fejl, pelskvalitet osv osv.
Så når man har sin liste med sygdomme og andre skavanker, så tager man ud til opdrætteren med sin tjekliste og får steget ud efterhånden som opdrætteren fortæller om katten…
Det tog mig fx mere end et år at finde den kat jeg har nu, selvom jeg nok har besøgt 5-6 opdrættere med killinger:tihi:

Ved godt at rigtig mange bare køber kat uden at vide hvad det egentlig er de skal kigge efter, det er også okay. Jeg er nok bare lidt yderligt gående og detaljeret når jeg skal udvælge det dyr jeg skal leve sammen med i, forhåbenligt, rigtig mange år:)

Så igen ikke et ondt ord om Persere. Men kendskab til de forskellige racer man vil købe, er et must.[/quote]

Nu må jeg lige høre, hvad mener du lige med det??

Er det mere sikkert at købe i udlandet??

[quote=Helene;529775]Uha, du må endelig ikke tro jeg sidder og nedgøre racen, for det er bestemt ikke min mening:(. Jeg mener bare, at det er en god ting at kende Perseren godt, INDEN anskaffelsen, så man ved præcis hvad det er man skal se efter. En god bekendt købte en sidste år en super lækker Perser, og den har frygtelige problemer med tåreflåd, og skal have rengjort øjenområderne flere gange dagligt, ellers sidder han med store sorte snaskede ‘dråber’ der klister fast i pelsen. Ellers er han super fin og dejlig, men hun er da lidt ked af den ekstra opgave. Min overbo har en Perser som nu er 2,5 år gammel, og den fik ret hurtigt problemer med næsen…ved ikke helt hvad det drejer sig om, men den trækker vejret dårligt gennem næsen og har også tendens til tåreflåd, men slet ikke så voldsomt som med den anden jeg kender.
Jeg mener som blot, at man skal vide hvad man skal kigge efter - præcis som med en Ragdoll! Jeg skrev også at Persere er pragtfulde hvis man får en af god kvalitet, man kan desværre ikke i Danmark vide sig 100% sikker på kvaliteten selvom der arbejdes hårdt for det. Og det gælder for alle racer! Nogle opdrættere har et fantastisk ry, og andre har ridser i lakken.
Derfor er det vigtigt man allierer sig med en kender, og ellers tager ud og ser stederne og dyrene, og meget gerne får anbefalet gode opdrættere af andre glade købere.

Det er ikke specifikt for Persere, sådan var det da også da jeg skulle købe Ragdollen, og da min Mor skulle købet Briten, og min søn skulle købe 2 Main coons. Man skal jo vide hvad det er man er ved at købe og have en smule kendskab til racen, passer næsen til ansiget, sidder øjnene godt forhold til ørerne, når halen ryggen, er tænderne fine, ser munden godt ud, er begge sten på plads, er det en flot kat der lever op til standarten, er der synlige fejl, pelskvalitet osv osv.
Så når man har sin liste med sygdomme og andre skavanker, så tager man ud til opdrætteren med sin tjekliste og får steget ud efterhånden som opdrætteren fortæller om katten…
Det tog mig fx mere end et år at finde den kat jeg har nu, selvom jeg nok har besøgt 5-6 opdrættere med killinger:tihi:

Ved godt at rigtig mange bare køber kat uden at vide hvad det egentlig er de skal kigge efter, det er også okay. Jeg er nok bare lidt yderligt gående og detaljeret når jeg skal udvælge det dyr jeg skal leve sammen med i, forhåbenligt, rigtig mange år:)

Så igen ikke et ondt ord om Persere. Men kendskab til de forskellige racer man vil købe, er et must.[/quote]

Okay, så på baggrund af 2 oplevelser, mener du, at du kan give et helhedsudtryk om, hvordan perser-opdrættere i Danmark er`??? Det synes jeg er ret godt gået :?:?:?

Qsquary> Du skal være velkommen til at besøge mine persere og exotic engang…jeg er godt nok dansk opdrætter, men jeg kan stå inde for kvaliteten af mine katte:høhø:

Det kommer vist an på hvor godt man kan sproget:tihi:

Nej, men nu taler vi jo om opdrættere, hjemmesider, udstillinger mm her i DK.
Så selvom opdrættere her er rigtig godt med, modsat andre lande, så skal man stadig tjekke op på div tests mm og sætte sig bare en smule ind i hvilke skavanker ens race kan være uheldig at have. Så selvom vi er i Danmark med gode udgangspunkter og mere overskuelighed, så kan man stadig ikke købe kat med øjnene lukkede.
Og jeg som troede jeg efterhånden skrev forståeligt dansk, tsk tsk…:surrender1:

[quote=Marsini;530056]Okay, så på baggrund af 2 oplevelser, mener du, at du kan give et helhedsudtryk om, hvordan perser-opdrættere i Danmark er`??? Det synes jeg er ret godt gået :?:?:?[/quote]Nej, men det forklare da på jævnt dansk, at der stadig findes katte der ikke er helt fejlfrie. Selvom det er 15 år siden.:slight_smile:

At der så findes 355.000 uden gener er fantastisk. Men derfor skal en køber ALLIGEVL undersøge, at de ikke får en af de 12 der HAR problemerne.