Vivi: Ikke i denne tråd - men var dit spørgsmål ikke også generelt?
Mit svar var generelt og jeg uddyber gerne.
Hvornår et givent dyr skal leve eller dø må altid afhænge af ejers vurdering eventuelt sammen med en fagperson som har eller har haft direkte kontakt til dyret.
MVH
Hmm ang det med at røre katte og hunde mens de spiser.
Jeg mener at det er vigtigt at specielt ejerne skal kunne røre dyrene når de spiser, samt kunne tage maden fra dem og evt ud af munden.
Da mine forældre havde hund, trænede vi hende specielt til dette. For hvad nu hvis dyret spiser et eller andet den enten ikke kan tåle, eller en genstand den ikke må ødelægge. Og det var ALLE der kunne tage noget fra hende, selv min kusine på 4 år.
Det samme gælder mine katte og jeg kan tage mus ud af munden på dem hvis jeg vil.
Men dermed sagt, jeg tager naturligvis ikke ting ud af munden på fremmede dyr - det er ikke alle dyr der er opdraget sådan.
Jeg klapper egentlig også mine katte på siden når jeg roser dem, og det er de glade for. 
(men jeg ville ikke gøre det på en fremmed eller en skræmt kat 
)
[quote=lenschow;429940]Vivi: Ikke i denne tråd - men var dit spørgsmål ikke også generelt?
Mit svar var generelt og jeg uddyber gerne.
Hvornår et givent dyr skal leve eller dø må altid afhænge af ejers vurdering eventuelt sammen med en fagperson som har eller har haft direkte kontakt til dyret.
MVH[/quote]
Jamen jeg tror vi er helt enige
Jeg vil slet ikke vurdere den omtalte kat og jeg vil helt klart anbefale den får et dyrlægetjek.
Min kommentar gik på, at jeg ikke synes man skal “holde liv” i den type kat (fx meget bange katte), for enhver pris. Udelukkende fordi jeg synes de har et dårligt liv.
Tænk at leve et helt liv, hvor man er bange for alt, hvad der nærmest rører sig - det må da være ganske forfærdeligt.
[quote=Missemanden;429941]Hmm ang det med at røre katte og hunde mens de spiser.
Jeg mener at det er vigtigt at specielt ejerne skal kunne røre dyrene når de spiser, samt kunne tage maden fra dem og evt ud af munden.
Det synes jeg slet ikke er vigtigt… . Min erfaring er, at visse dyr - og dele af det er genetisk - bliver utrygge ved at ejerne hele tiden piller ved dem. Lad dog de dyr spise i fred. og er dr børn, så luk dyret væk. Det gælder især hunde. Heldigvis er katteejere ikke hoppet med på den bølge om at bryde regel nummer et ved alle rovdyr: Den der har noget i munden ejer det.
Jeg giver mine dyr noget for at give dem det - ikke for at tage det igen. Og jeg har aldrig haft svært ved at tage nogte fra dem, de få gange det har været nødvendigt…
Da mine forældre havde hund, trænede vi hende specielt til dette. For hvad nu hvis dyret spiser et eller andet den enten ikke kan tåle, eller en genstand den ikke må ødelægge. Og det var ALLE der kunne tage noget fra hende, selv min kusine på 4 år.
Hvis et dyr har tillid så behøver du ikke bruge tiden på at træne dette - det kommer helt af sig selv - alene ved at dyret lære at du aldrig kommer og tager noget fra det - den dag du har brug for det, så gør du det bare - dyret har ingen dårlige erfaringer, der griber forstyrrende ind - hvorfor skulle det kæmpe imod? Jeg har aldrig oplevet det ske.
Visse dyr er så genetisk betinget for ressourceforsvar, at de allerede som helt små vogter - jeg har set hvalpe på 7 uger være rasende hvis blot du nærmer dig skålen - disse dyr bør man arbejde med, da de er potentielt farlige, og de bør aldrig leve hvor der er børn.
Det samme gælder mine katte og jeg kan tage mus ud af munden på dem hvis jeg vil.
Det kan jeg også - men jeg bytter det altid med noget andet rart, som tak for deres tillid.
Men dermed sagt, jeg tager naturligvis ikke ting ud af munden på fremmede dyr - det er ikke alle dyr der er opdraget sådan.[/quote]
Det handler igen om tillid - ikke opdragelse, mener jeg. Og respekt for privatlivets fred. Kom der hele tiden nogle og tog min mad fra mig, så ville jeg også bide til sidst.
MVH
[quote=Vivi_Fletcher;429943]Jamen jeg tror vi er helt enige
Jeg vil slet ikke vurdere den omtalte kat og jeg vil helt klart anbefale den får et dyrlægetjek.
Min kommentar gik på, at jeg ikke synes man skal “holde liv” i den type kat (fx meget bange katte), for enhver pris. Udelukkende fordi jeg synes de har et dårligt liv.
Tænk at leve et helt liv, hvor man er bange for alt, hvad der nærmest rører sig - det må da være ganske forfærdeligt.[/quote]
Vi er helt enige så - vi misforstod bare hinanden lidt tror jeg:)
[quote=lenschow;429944]Det handler igen om tillid - ikke opdragelse, mener jeg. Og respekt for privatlivets fred. Kom der hele tiden nogle og tog min mad fra mig, så ville jeg også bide til sidst.
MVH[/quote]
Og en forudsætning for tillid er forudsigelighed… At man kan læse hinanden og forstår hinanden og er enige/har accepteret hvordan tingene skal ske, og synes det er godt og ok.
(Ja, jeg er en hippie 
)
Oprindelig postet af Missemanden [ame=“http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?p=429941#post429941”]
[/ame]
[I]Hmm ang det med at røre katte og hunde mens de spiser.
Jeg mener at det er vigtigt at specielt ejerne skal kunne røre dyrene når de spiser, samt kunne tage maden fra dem og evt ud af munden.
Det synes jeg slet ikke er vigtigt… . Min erfaring er, at visse dyr - og dele af det er genetisk - bliver utrygge ved at ejerne hele tiden piller ved dem. Lad dog de dyr spise i fred. og er dr børn, så luk dyret væk. Det gælder især hunde. Heldigvis er katteejere ikke hoppet med på den bølge om at bryde regel nummer et ved alle rovdyr: Den der har noget i munden ejer det.
Jeg giver mine dyr noget for at give dem det - ikke for at tage det igen. Og jeg har aldrig haft svært ved at tage nogte fra dem, de få gange det har været nødvendigt…
Da mine forældre havde hund, trænede vi hende specielt til dette. For hvad nu hvis dyret spiser et eller andet den enten ikke kan tåle, eller en genstand den ikke må ødelægge. Og det var ALLE der kunne tage noget fra hende, selv min kusine på 4 år.
Hvis et dyr har tillid så behøver du ikke bruge tiden på at træne dette - det kommer helt af sig selv - alene ved at dyret lære at du aldrig kommer og tager noget fra det - den dag du har brug for det, så gør du det bare - dyret har ingen dårlige erfaringer, der griber forstyrrende ind - hvorfor skulle det kæmpe imod? Jeg har aldrig oplevet det ske.
Visse dyr er så genetisk betinget for ressourceforsvar, at de allerede som helt små vogter - jeg har set hvalpe på 7 uger være rasende hvis blot du nærmer dig skålen - disse dyr bør man arbejde med, da de er potentielt farlige, og de bør aldrig leve hvor der er børn.
Det samme gælder mine katte og jeg kan tage mus ud af munden på dem hvis jeg vil.
Det kan jeg også - men jeg bytter det altid med noget andet rart, som tak for deres tillid.
Men dermed sagt, jeg tager naturligvis ikke ting ud af munden på fremmede dyr - det er ikke alle dyr der er opdraget sådan.[/I]
Det handler igen om tillid - ikke opdragelse, mener jeg. Og respekt for privatlivets fred. Kom der hele tiden nogle og tog min mad fra mig, så ville jeg også bide til sidst.
Jeg mener nu alligevel at katte og hunde bør trænes til at kunne tage ting fra dem. Mine forældres hund var en cocker spaniel. Til en af de første træningstimer med hunden snappede hun ud efter mig, da jeg (11 år gammel), som en del af træningen skulle tage et griseøre fra hende. Derfor var det en ting vi specielt trænede med hende og derfor har jeg også sørget for at mine katte har lært at man kan tage mad fra dem - de får naturligvis en belønning for det. Hellere det end et barn kommer til skade ved at gøre noget som som de ikke burde have gjort foran min kat.
Så jeg holder fast på at alle, voksne som børn skal kunne tage ting fra mine dyr. Det er naturligvis ikke en ting jeg gør tit. Og hvis katten ved at den får noget andet lige så godt, så kan jeg ikke se at der sker noget ved det.
Jeg ved godt at du er adfærdsterapeut, men her må vi nok blive enige om at være lidt uenige -surrender
For en god ordens skyld :
Ordet umulig var mit og ikke dyrlægens - hun var allerede den gang en særdeles erfaren og dygtig dyrlæge.
Og at omplacere min hankat Morgan, var end ikke i mine tanker - for hvis han skulle have haft et nyt hjem ville jeg være nødt til at fortælle om hans sind :
Han hvæser, bider og river stort set alt og alle…
han sidder på lur ved døren når nogen er på badeværelset og angriber dem når de kommer ud…
han sidder brandvagt på kaffebordet, og i samme øjeblik du rækker ud efter dit thekrus - sidder han i hånden på dig med både klør og tænder…
han angriber samtlige håndværkere, familie og venner…
:S 
:S
Hvor mange mon, der havde villet overtage ham ???
:øhmm:
nu har jeg fået snakket med min mor om silke og hun er lidt i syv sind, hun tror ikke helt på at silke har ondt nogensteder og har smerter.
dette tror jeg så skyldes at hendes tålmodighed vedr Silke er ved at være opbrugt, hun har sådan set osse sagt i 2-2½ år nu at der var noget galt.
dog har jeg fået hende til at overveje om det ikke var værd som et sidste forsøg at få silke undersøgt og måske gi hende noget beroligende.
hvorend vi gerne ville tage Silke til dyrlæge er det jo ikke noget vi skal bestemme overhovedet.
vi kan kun råde og vejlede med de råd og erfaringer vi har og som i er så søde at dele ud af.
[quote=Tante Tut;429965]
Hvor mange mon, der havde villet overtage ham ???
:øhmm:[/quote]
Nu skrev jeg intet om du skulle have omplaceret ham - jeg skrev netop også aflivning og det gjorde du jo. Så jeg kritiserede ikke dit valg, blot synet på kattens arrigskab.
Jeg tænker lidt:
Der kan hos katte forkomme hjerneskader, en mindre blodprop, hjerneblødning m.m. Nu ved jeg ikke hvornår hun blev neutraliseret, men kan være der ikke har været nok ilt tilførelse til hjernen under narkosen.
Det er jo kendt blandt hunde at de kan være IH og åh så dejlige og pludselig slår det klik for dem… (en brist)
Mit bedste bud er at få fat i en dyreadfærds specialiseret i katte…
Held og lykke med det
Missemand: Det er naturligvis ikke en ting jeg gør tit. Og hvis katten ved at den får noget andet lige så godt, så kan jeg ikke se at der sker noget ved det.
Her har du en rigtig god pointe som mange katteejere overser ved deres dyr - ganske som ved en hund bør man nemlig bytte for noget andet rart, hvis man tager noget fra katten. Jeg blev gjort opmærksom på det af en hundeejer, der sagde at Eddie så helt lang ud i ansigtet fordi jeg tog legetøj fra ham.
Det tog jeg til mig.
Jeg tror en del katteejere ikke tænker på bytte-bytte-købmand delen ved deres dyr, fordi der ikke er tradition for det.
Siden har jeg lært kattene selvkontrol omkring disse attraktive resourcer dvs i stedet for at arbejde med instinktadfærden er jeg inde og lave en ny indlæring, der hedder, at hvis du vil have det her, så skal du være i ro, når min hånd nærmer sig. Selv Tara, der er en noget voldsom dame i leg, falder prompte til ro og blir ragdoll-slap hvis jeg tager min hånd ned til hendes legetøj eller mad eller kylle eller… Så den metode har jeg syntes bedre om.
Selvkontrol er generelt en god ting at lære dyr. Uanset art. Et frisk eksempel er min pelsplejetræning, der også indebærer at lære at blive tolereret at blive fastholdt - noget katte hader - I går kom jeg sent hjem, og opdager at Nanoq har haft dårlig mave. Det sidder simpelthen bag i bukserne og skal klippes af. Der er kun mig. Jeg tager katten, løfter ham op på det sted, hvor han har lært at sidde og tolerere håndtering - et håndklæde - og klipper totterne af uden at have fat i katten.
Det er netop selvkontrol - at lære dyr at handle roligt, når deres første impuls er noget andet - I nanoqs tilfælde at løbe alt hvad remmer og pels kan holde:-) og muligvis endda bide mig, da jeg i dette tilfælde nærmer mig et andet område, som der kan være bevogtet - hans ædlere dele - med en saks…
KH
[quote=lenschow;429944]Det handler igen om tillid - ikke opdragelse, mener jeg. Og respekt for privatlivets fred. Kom der hele tiden nogle og tog min mad fra mig, så ville jeg også bide til sidst.
MVH[/quote]
Hiver lige den her frem- det er vist den nemmeste, at citere.
Jeg mener ikke, at man skal tage maden fra dyret hele tiden, men man skal kunne tage et tyggeben og en madskål fra en hund uden, at den knurre og bider- det er imo især vigtigt, når man har børn.
Har jo en bebs i kravlealderen nu og vores hunde har fri adgang til tyggeben, som de gerne ligger og gumler i rundt omkring og der kan babyen godt komme hen til hundene og også røre tyggebenet uden, at de snerre af ham- og det samme kan kattene forøvrigt.
Mht. at de gumler i ting de ikke må, har vi altid brugt slip-kommandoen, så spytter de ud.
Man tager jo også nogengange skålen for, at fylde mere i den- vi gør i hvert fald, så det behøves ikke nødvendigvis, at forbindes med en negativ ting.
Jeg har nu alle dage kunne tage skålene fra både mine hunde og katte uden problemer. Ofte tager man jo skålen for at fylde op i den. Jeg har heller aldrig haft problemer med at røre dem mens de spiser og det ser ikke ud til at forstyrre dem.
Mine dyr har altid været vant til fra små af, at jeg er en nussegris der kæler dem hvad enten de spiser, sover eller blot er vågne. Så vidt jeg selv kan vurdere har mine dyr fuld tillid til mig i disse situationer for selvom de ligger og sover og jeg kæler med dem reagrer de ofte ikke.
Selvfølgelig tager jeg ikke ting fra mine katte i tide og i utide men kommer en af kattene med en levende mus eller fugl … så tager jeg den altså fra dem. Hvis byttet er uskadt slipper jeg det fri, er det for medtaget afliver jeg det og katten får det igen. Jeg ved godt det er kattens natur at fange levende bytte og “lege” det til døde, men jeg kan altså ikke holde ud at være vidne til det.
[quote=TinaD;430446]Jeg har nu alle dage kunne tage skålene fra både mine hunde og katte uden problemer. Ofte tager man jo skålen for at fylde op i den. Jeg har heller aldrig haft problemer med at røre dem mens de spiser og det ser ikke ud til at forstyrre dem.
Mine dyr har altid været vant til fra små af, at jeg er en nussegris der kæler dem hvad enten de spiser, sover eller blot er vågne. [/quote]
Ja, har jo så et par genbrugshunde her i hytten og Fimbe var 5 år, da vi fik ham- han var simpelthen ved, at æde os, hvis vi tog et tyggeben fra ham. I dag kan han slippe på kommando, men han ville højst sandsynligt være blevet aflivet, hvis han var landet i en anden børnefamilie…
[quote=TinaD;430446]Jeg har nu alle dage kunne tage skålene fra både mine hunde og katte uden problemer. Ofte tager man jo skålen for at fylde op i den. Jeg har heller aldrig haft problemer med at røre dem mens de spiser og det ser ikke ud til at forstyrre dem.
Mine dyr har altid været vant til fra små af, at jeg er en nussegris der kæler dem hvad enten de spiser, sover eller blot er vågne. [/quote]
Ja, har jo så et par genbrugshunde her i hytten og Fimbe var 5 år, da vi fik ham- han var simpelthen ved, at æde os, hvis vi tog et tyggeben fra ham. I dag kan han slippe på kommando og vi kan sagtens tage ting fra ham og røre ved ham, når han spiser, men han ville højst sandsynligt være blevet aflivet, hvis han var landet i en anden børnefamilie…
Jeg har nu aldrig oplevet katte, der har reageret på, når man har taget maden fra dem …’
Kun helt små killinger, der har fået noget “ekstra godt”, har jeg oplevet knurre, hvis man forsøger - men ellers ikke og aldrig voksne katte.
Til gengæld kan de knurre, hvis de har “fanget noget” som man ikke må ta’ fra dem 
[quote=TinaD;430446]Jeg har nu alle dage kunne tage skålene fra både mine hunde og katte uden problemer. Ofte tager man jo skålen for at fylde op i den. Jeg har heller aldrig haft problemer med at røre dem mens de spiser og det ser ikke ud til at forstyrre dem.
Mine dyr har altid været vant til fra små af, at jeg er en nussegris der kæler dem hvad enten de spiser, sover eller blot er vågne. [/quote]
Ja, har jo så et par genbrugshunde her i hytten og Fimbe var 5 år, da vi fik ham- han var simpelthen ved, at æde os, hvis vi tog et tyggeben fra ham. I dag kan han slippe på kommando og vi kan sagtens tage ting fra ham og røre ved ham, når han spiser, men han ville højst sandsynligt være blevet aflivet, hvis han var landet i en anden børnefamilie…
Synes også det er nemt nok med de dyr, man har haft fra små af.
Med kattene synes jeg ikke det er ofte, at jeg har haft nogen grund til, at tage noget fra dem- de deler jo gerne altid- også indbyrdes, pånær hvis de har fanget noget ( så brummes der dybt af de andre )og der har vi da også taget en solsort fra dem, da den stadig var ok og kunne sættes fri.
Det blev lige gentaget et par gange- sorry, men hopper rundt efter en baby og havde lige en tilføjelse.