Jeg har fundet en vild killing på 5 uger der havde lagt sig til at dø. Jeg har holdt øje med den i 3 uger og den var så sky at bare den så mig så løb den alt hvad den kunne. Da jeg fandt den udsultet og i dårlig stand, så jeg tog den med hjem. Den var så udmattet at jeg bare kunne tage den op. Den har nu været her i en uge og har været ved dyrlægen som sagde at den fysisk er sund og rask men blot udsultet. Den er allerede begyndt og spise godt og nu til mit spørgsmål…
Den er simpelthen så tam og tillidsfuld allerede? Hvordan kan det være? Vi bar den rundt i armene mens den var helt udsultet de første par dage, kan det have gjort en forskel? Hvis vi sætter den på gulvet kommer den gerne lugtende tilbage og vil op på os igen. Den spinder og vil være på os hele tiden. Jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende. Den sover på en af os hele tiden, netop for at socialisere den. Kattens værn sagde jeg skulle aflive den med det samme fordi den aldrig ville blive tam.
Er det gode tegn at den opfører sig sådan? Den er frisk igen og spiser flere gange om dagen. Den gemmer sig aldrig hvis den bliver sat ned på gulvet og er begyndt at ville lege lidt også.
Skal jeg forvente den om nogle uger bliver sky igen, eller er det et godt tegn at den virker ualmindelig tillidsfuld? Den virker også selvsikker… tør at snuse til hunden og er begyndt at vandre lidt omkring i huset, ikke langt væk fra os men lige en meter cirka. Det den elsker mest er at ligge og sove i armen som en baby mens vi går rundt. Den sidder også på mig når jeg er på toilet 
haha. Den er med til det hele. Vores barn kan også sidde med den på skødet i en time og den spinder bare.
Den har kun gjort EN ting… jeg var ved et uheld ved at tage en snack fra den og så bed den mig i fingeren fordi den gik i panik. Den har stadig angst omkring maden. Udover det er den god som dagen er lang.
Jeg ved godt den stadig er meget lille… men vil i komme med jeres input? Skal jeg forvente den bliver sky og reserveret når den bliver lidt ældre? Eller er det gode tegn at den vil være i hænder konstant?
Hvis den er tam nu, bliver den ikke pludselig vild hvis i sørger for den hver dag 
Min første kat var født gårdkat og knurrede og “gøede” af mig i starten, men så snart han var tæmmet var han den sødeste (og dummeste :p) kat jeg nogensinde har mødt…
Han blev indekat da jeg fik ham, hvilket han vidst var ret godt tilfreds med
Han var en rigtig “morbaby” og bare jeg var der var han okay med det meste…
Jeg lavede MANGE første gangs ejer fejl med ham, og gjorde mange dumme ting med ham også (fx stikke ham under jakken når jeg kørte scooter og han fx skulle til dyrlæge)
Han fandt sig i lidt for meget, men var god og rar som dagen var lang
Jeg savner ham ret meget, jeg har endnu ikke fundet en kat som ham
Primær prægningsperiode er 3. - 7. leveuge, så der er ingen grund til at tro, at den bliver sky senere. Men den KAN godt udvikle nogle andre adfærdsproblemer, når den vokser op helt uden artsfæller… men skyhed bliver ikke en af dem 
VH
Susanne
Nogle venner af mig tog en vild killing (eneste overlevne fra et vildkattekuld, der blev “fundet” af en jagthund) til sig, dog så ung at den skulle flaskes op i starten, og den var resten af dens - lange - liv usædvanligt tillidsfuld overfor mennesker, kendte såvel som nye.
Familien havde både kat og hund i forvejen, killingen blev den nærmest adopteret af hunden og agerede på mange områder mere som hund end kat - men den var uanset en skøn og meget velfungerende kat…
Held og lykke med projektet, til både jer og killingen! 
Hun er så vanvittig kælen og sød. Lige nu vader hun rundt på mig og spinder og slikker mig i øret hehe. Dyrlægen sade godt at hun kunne få andre adfærdsproblemer når hun er vokset op uden mo, og sine søskende mistede hun jo som 4 uger gammel. Snakker vi at hun pludselig vil begynde at angribe og bide tror du? Jeg kan håndtere det meste bare ikke at hun pludselig skulle begynde og bide pga vores barn. Jeg har bare svært ved at forestille mig det, hun er den mest kælne killing jeg nogensinde har haft med at gøre, og jeg forstår det ikke… det er jo imod alle odds.
Tusind tak. Vi er så glade for hende. Jeg var så lettet efter dyrelægen havde tjekket hende igennem og sagde hun var fysisk fin og rask. Hun skal bare “fedes op” ord kan ikke beskrive hvor højt vi elsker hende allerede. Hunden er lidt bange for hende endnu, han synes hun er lidt farlig når hun snuser til ham så bakker han lidt. Men så går der lidt tid og så kommer han og snuser til hende. Håber det er gode tegn…
Min hund (der desværre var den omtalte jagthund… 
) var en kæmpe kylling overfor hvalpe - til gengæld blev han meget hurtigt glad for min første egen killing, og det samme med de efterfølgende, så mit gæt er at jeres også snart ligger i ske med killingen…
Altså det er jo set tit nok, at det går fuldstændigt i hegn, når de vokser op alene. Så udover at du slæber rundt på hende i døgndrift - og den del er faktisk fin - så skal du også finde ud af at lære hende, at nej betyder nej. Det hun skulle have lært af sine søskende er bl.a. at lege-bide; altså øvelser i hvor hårdt man kan bide for sjov uden at nogen tuder! Killinger bruger meget tid på at lege, og moderen lærer dem også hvor hårdt er for hårdt. Den del skal du finde ud af at formidle til hende, lige så stille og roligt og fast… Katten er et rovdyr, som bruger megen tid på at lege at den fanger noget og slår det ihjel. Og en del af legen er at bide i “byttet”. Vokser de op alene, så kikser den del med hvor hårdt er for hårdt som regel, og adfærds"problemet" er såmænd bare afløb for manglende opdragelse, som den skulle have haft af moderen. Dyr er ikke født ondskabsfulde, og de angriber ikke uden grund. Men den medfødte adfærd hvor den skal lære at jage, kan ret hurtigt misforståes af menneskerne. jeg er ikke enig med Kattens Værn i at hun nødvendigvis burde være aflivet, MEN hvis du havde spurgt i øjeblikket, så ville jeg kraftigt og inderligt have opfordret dig til at aflevere hende på et internat i stedet, så hun kunne have fået artsfæller at vokse op med. For det vil altid gøre en væsentlig forskel for hende, resten af livet. (Og jeg har fuld forståelse for at du tog hende ind og har gjort hvad du kan - du skal ikke opfatte det som kritik, det er såmænd bare “kolde fakta” om kattekillinger)
VH
Susanne
Opfatter det ikke som kritik, jeg vil bare gerne vide alt hvad jeg kan så jeg kan give hende så godt et liv som overhovedet muligt. Jeg suger alt viden til mig. Så skal jeg bare finde ud af hvordan jeg får hende det lært ?? Det er lidt svært at finde artikler som omhandler super tamme vildkatte, altså min specifikke situation, og hvordan jeg helt præcist bærer mig bedst ad i forskellige situationer. Jeg har overvejet at finde en pleje kattemor men jeg er også enormt bange for at sætte min lid til andre og om de nu også “menneske socialiserer” hende mens hun er i deres varerægt, inden hun skal tilbage til os igen. Det er der min tillid går lidt i hårknude. Hvis jeg kunne finde nogen tæt på så vi kunne besøge hende ofte da vi ikke har bil, eller om jeg bare skal prøve at finde en ligemeget hvor i landet det er. Jeg vil gå langt for at hun får det så godt som muligt.
Nu spørger jeg måske frækt, men har du andre katte?
Det den mangler handler jo ret groft om at den skal opdrages af artsfælder, så havde du en godmodig og tildels moderlig kat, vil den kunne havde været mor for den.
Jeg havde en kollega, hvis datter hjembragte en lille killing, der var blevet forladt. Killingen opførte sig lidt, som du også beskriver. I stedet for at beholde killingen, kom den i pleje hos en anden kollega, der havde en kat med killinger.
De var vist ikke helt samme alder, men det betød ikke noget. Det var meget tydeligt, at det gjorde en kæmpe forskel for killingens udvikling, og da de endelig fik den hjem ved de 12 uger, var den en langt mere selvstændig og kompetent kat.
Jeg forstår dog godt, du ikke bare vil sende hende ud til hvem som helst. Kunne I overveje selv at tage et par killinger fra et internat i pleje sammen med hende? Eller måske endda anskaffe jer en beholder-killing mere? To killinger har som regel SÅ meget glæde af hinanden, og så opdrager de jo hinanden samtidig.
Det var faktisk også min første tanke - men kunne ikke lige gennemskue, om I havde kat i forvejen, eller “kun” hund…?
Jeg fandt en vildkilling i juni i år. Han var også 5-6 uger bestemt ikke tam. Det blev han dog virkelig hurtigt (især overfor os i huset)
Jeg har to voksne katte, der ikke er synderligt begejstrede for andre katte, så der er ikke meget legeopdragelse fra deres side. Gårdkatten (min hunkat) er begyndt at lege lidt med ham nu, efter 4 mdr, men han får ikke lært bidhæmning med hende, for det er kun fangeleg/daske med poten.
Det jeg har gjort fra dag 1 er, at vi har haft nogle små bamser, der er hans søskende. Jeg har puttet dem ind til ham, når han sov, og hvis han bed nogen af vores hænder i leg, har jeg stukket en af bamserne hen til ham, så aggressionerne kunne komme ud på den. Han er nu en ordentlig kleppert til trods for han kun er 5 mdr. Han bider ikke i vores hænder, men bamserne får ofte en rusketur. Han løber tilmed rundt med dem i munden. Hver gang han har været voldsom/bidt i fødder/bidt mig i mavedellen 
, har det været fordi han har ville lege. Jeg har afledt og givet et passende legetøj (drillepind, bamse, mus eller lign) Både nogen hvor jeg er med i legen og hvor han leger selv.
Det eneste tidspunkt jeg har irettesat har været, når han ville lege med min snart 16 årige gamle kat. Den gamle kan ikke sige fra og den unge vejer allerede mere. Jeg har derfor været henne, sagt en nej-lyd (lidt a la “ah ah”) og fjernet ham ret kontant (men aldrig hårdt) Så nu, hvis han nærmer sig den gamle med ballade i blikket, kan jeg sige ah-ah og min hittemis lægger sig ned eller går væk. Jeg skærmer stadig den gamle, da de pga alder og helbred egentlig ikke er kompatible.
Jeg har gjort meget ud af at jeg må pille ved tæer, negle, tænder og ører. Han er den nemmeste at klippe kløer på og han er meget mild og god ved især mit handicappede barn. Barnet er sød og rar og elsker dyr, men kan være lidt for meget ift at ville løfte og kramme. Det er klart som om Hittemissen forstår det. Han har aldrig revet eller bidt, men ormer lidt rundt, når han vil ned. Jeg har snakket med barnet om det. At man øver at give nus og sætte ned INDEN katten siger fra. Det virker rigtig godt. Jeg tænker at det er samme øvelse med et lille barn, som med mit.
Eftersom min hittemis er madfikseret, så har jeg valgt at træne ham. Han kan sidde på kommando og give pote. Hvis jeres også er meget glad for mad, kan de anbefales, da det også giver en sund måde at være sammen på og aktivere hjernen.
Jeg har tænkt meget over, hvilken adfærd jeg kan acceptere. Dvs det kan gør, som er nuttet som 5 uger gammel, er det også nuttet, når han er 6 kg kat med tænder og 18 savklinger på tæerne? Jeg har valgt, ikke at bære ham rundt i huset, for jeg vil ikke kunne få min hverdag til at hænge sammen med 6 kg hankat på nakken/i lommen. Han kan dog følge mig frit og er med alle steder i huset (den første uge eller halvanden havde han kun et værelse med os, da vi langsomt sammenførte med de sure gamle katte og han lige skulle være øremidefri)
Eneste adfærd, som viser, at han har manglet en mor, var hans ælten på tæppe og sutte på min nattrøje. Jeg valgte at lade ham bruge tæppet og kun en bestemt trøje, som jeg gav ham, hvis han suttede på andet (det skete kun meget få gange) Han sutter ikke længere på trøje, men ælter stadig tæppet engang imellem. Jeg bruger det til nus og hygge, så han spinder og ælter, mens jeg nusser og kigger ører m.m.
Hvis du på nogen måde kan have 2 katte, så ville jeg få en legekammerat til din killing. Hun vil elske det og bestemt ikke elske dig mindre. Jeg kan ikke have 4 katte, så det er ikke muligt, men når/hvis jeg engang skal have killinger igen, vil jeg foretrække to. For min ville garanteret nyde at sove med og lege med en anden killing.
Sikke en fin opskrift 
Så enig - den burde ud i brede kredse, så flere kan få glæde af den… 
Beklager jeg ikke har svaret jer herinde, men har læst det hele og været i tænkeboks. Hun har de sidste 3 dage udviklet angst for min datter og for høje lyde. Hun vil ikke længere lægge hos os. Hun er ikke aggressiv eller noget i den dur. Vi elsker hende meget højt. Jeg har fået en mulighed for at hente en killing om 3 dage på 14 uger… tror i det ville gavne hende? Eller er det for sent? Jeg har virkelig brug for råd om i tænker det kunne hjælpe hende, eller jeg gør situation værre? Jeg ville ønske jeg havde en ekspert at rådføre mig med, da jeg er så bange for at gøre tingene værre. Den killing jeg har fundet er en almindelig huskat, vant til børn men ikke hund. Vi har en hund som godt kan være lidt voldsom når der kommer gæster og jeg er bange for hun ender med at blive bange hver gang det banker på døren. Hvad er bedst? Prøve at se om det hjælper med en kat til hende som er en del ældre… 14 uger og hun er jo nu omkring 7-8 uger. Eller skal jeg forsøge med et nyt hjem?
Det er jo ikke gode tegn, at hun udviser tegn på angst. Et nyt hjem vil kun være en god idé, hvis du kan finde et sted, hvor hun kan være sammen med andre katte. Eventuelt en mor-kat med andre killinger. Et internat vil kunne håndtere situationen og finde nogle andre katte at sætte hende sammen med. Ellers er anskaffelsen af endnu en kat, der er gammel nok til at komme hjemmefra, en mulighed. 14 uger er gammel nok. Jeg tror ikke, det betyder så meget, at den er ældre, når det ikke er mere. Hvis ellers den killing er velsocialiseret og har haft en hidtil god opvækst.
Om det er for sent - ja, det er der nok ingen, der kan sige. Den lille killing vil i hvert fald have en bedre chance, hvis den får en eller flere artsfæller at være sammen med. Uanset om løsningen bliver hos dig eller et andet sted.
Hun vil godt spise sin mad hos min datter og sidde der lidt tid. Hun kommer også op og ligger men hun skal selv komme. Der har været gode fremskridt i dag. Har købt en feliway som kommer i morgen. Hun kan bare ikke lide når der er legekammerater det gør hende urolig. Men min datter skal jo også være her. Så du tænker det måske vil gøre det værre med endnu en killing. Har lige snakket med hende igen som har kilingen den er præcis 12 uger i morgen. Den virker til at være godt socialiseret men jeg kan jo aldrig vide med 100% sikkerhed om de lyver. Men udfra videoerne jeg har set virker den som en kat med et godt sind. Nu er jeg bare cirkelig blevet i tvivl om det er en god idé. Det skulle nødigt ende med at stresse hende… åh er sådan i tvivl
Er virkelig i tvivl om jeg skal hente den killing i morgen. Det skulle nødig stresse hende… hvis bare jeg vidste på forhånd hvordan det kommer til at gå.
Er taknemmelig for alle svar.