Måske skulle I overveje at få Missemor og de killinger, I vil beholde, neutraliseret, når alt dette er overstået?
Og, som jeg læste andetsteds i tråden, så husk at missemor om en uges tid kan gå i løbetid…så det er nok en god idé med en p-pille?
Og jeg ville heller ikke tage de store fra, medmindre det er for at støttefodre, men egentlig kan en kat godt klare 7 killinger…jeg havde engang en kat, der fik 11…og alle blev store og flotte katte.
Alt godt fremover…skønt at I deler jeres oplevelser her, så jeg kan følge med.
Alle killingerne tager godt på, og det kører bare nu. De store bliver stadig taget fra de små og moren, men nu kun 1, max 2 gange om dagen - og vi stopper her om få dage, alt afhængig af killingernes vægt. Alle de små tager 7-15 g på om dagen, de er lidt bagude i vægt i forhold til alderen stadig - men de er ved at indhente det. De store tager 10-20 g på om dagen og er helt normaltvægtige i forhold til alder,
Alle de store har fået øjne, og nogle af de små begynder så småt at åbne dem også. Det varer nok ikke længe, før de store begynder at bevæge sig lidt rundt i værelset.
Moren bliver holdt indenfor i hele perioden. Hvis hun går i løbetid, giver vi hende p-piller.
Tak for en dejlig up date Mikkel
Giv hellere missemor en p-pille nu Mikkel, det ER ikke godt at give en kat i løbetid p-piller. Og du risikerer at hun mister interessen for killingerne hvis hun går i løb. Og så vil jeg anbefale at du lader hende neutralisere når killingerne er store nok til at kunne undvære hende i x-antal timer, så risikerer du ikke pludselig at stå i denne situation igen. Og når din dygtige missemor både har opfostret egene og adoptivbørn, så fortjener hun en god og lang pause, så hun selv kan blive fit igen.
Hvor er det bare SKØNT med opdateringer - alt for mange glemmer at melde tilbage - og det kan godt være ærgerligt, specielt i de sager hvor man er blevet revet med og har bidraget så godt man nu kan…
Dejligt det går godt og i har styr på det, og HOLD OP, hvor jeg glæder mig til de billeder - når tiden altså er rigtig:D
Killingerne tage på, og det hele kører. De tre store er nærmest forud i vægt, de små er godt med - dog er 2 af dem stadig lidt spinkle, men de tager på og i stigende grad.
Vi tager ikke de store fra mere, undtagen når de skal kæles lidt så tager vi hele kattekurven med op i stuen, og de andre ligger ved siden af i kurven med missermor, mens de får lidt menneskelig opmærksomhed.
Jeg har lagt syv billeder i et album på min profil. God fornøjelse!
De tre store killinger (som havde mistet deres mor) er begyndte at tumle omkring. De er lidt usikre på deres ben, men det hindrer dem ikke i at prøve at fare omkring Nu prøver vi at få dem til at tage lidt opblødt killingefoder og oksefars til sig. De er snart 1 måned og vejer næsten 500 g.
De 4 små killinger (som er kattemors egne) holder sig stadig kun til kurven med mor, enkelte har dog lige været ude og vende på gulvet men er hurtigt tilbage. Alle tager på, tre af dem er stadig en lille smule bagefter i vægt, men om en uges tid bør de være helt normalvægtige ift. alderen.
Kattemor klarer sig fint. Hun har fået sig et prægtigt yver og der er godt tryk på mælkeproduktionen.