Whiskas godt/skidt

Jeg søgte i tråde, og dem er der en del af, men fandt ikke svar, så nu opretter jeg spørgsmålet.

Jeg giver mine katte vådfoder som en forkælelse, og hvad jeg køber, kommer an på den forretning jeg lige er i.

Mange af supermarkedernes dåseudvalg er dog nærmest massive fodermasser, hvilket både gør dem besværlige at servere, men også lader til at irritere kattene, fordi det så ikke er så mundret.

Jeg har været stærkt forbeholden overfor Whiskas, fordi der engang var noget med, at der var sukker i foderet, som jo forøger chancen for huller i tænderne hos kattene.

Jeg kiggede så på en dåse en dag, og den deklarerer intet om sukker, og efter den første servering, kunne jeg konstatere, at foderet er mere snasket, og derfor mere indbydende for kattene, lettere at få af skeen, og der blev spist op.
De fleste andre vådfodere bliver slikket rene for sovs, og så tager det lidt længere tid, inden de gider at spise selve kødbollerne.

Er Whiskas et ok foder uden fortidens skjulte farer?

Hvis ja, vil jeg klart købe det noget oftere bedømt på succesraten.

Og please - lad det ikke blive til en tråd om foder-religioner. :slight_smile:

Jeg mener der er nogle Whiskasprodukter, der er uden sukker - og andre med.

Personligt synes jeg det handler om, hvor ofte de får det, der er “usundt”. Er det 1 gang om ugen, synes jeg det er helt fint - er det 3 gange om dagen, ville jeg ikke gøre det.

OK - hvis du har ret, hvordan vil sukkeret så være deklareret på dåsen?

På 100-vis af forskellige måder tror jeg :tihi:

Men hvilket Whiskas produkt er det du har givet dem - uden at vide det med sikkerhed, mener jeg en eller anden skrev herinde, at det der hedder Mmmm er uden sukker.

Ellers skriv ingredienslisten, så kan vi måske hjælpe dig :slight_smile:

Som sukker :wink:

Jeg så på et tidspunkt Whiskas på dåse uden sukker og senere har jeg set det med sukker, så jeg vil anbefale, at man læser deklarationen hver gang, hvis man er interesseret i at undgå sukker.

For øvrigt har sukker/ikke sukker absolut intet at gøre med huller i tænderne - det har noget at gøre med manglende optagelighed for katten og en forøget risiko for udvikling af diabetes.

Først: De fik Whiskas Simply med lam og and så vidt jeg husker.
Nummer 2: OK, jeg skal ikke gøre mig klog på sukkerets skadevirkning. I min verden lød det logisk, at det var usundt for tænderne, men så har du jo gjort mig klogere.

Jeg vil læse deklarationerne grundigt, og så finder jeg nok snart ud af, hvilke dåser jeg ikke skal købe. :slight_smile:

Hvilken konsistens i foderet er det du søger :?

Jeg søger ikke konsistens - som sagt er det ikke en tråd om foder generelt, men en tråd om evt. problematikker ved Whiskas. :wink:
Det der Simply var som en slags grov æblegrød, og kattene slugte det med stor begejstring.

Vådfoder generelt har ikke de skadesvirkninger og de uheldige indholdsstoffer som tørfoder. Og lidt positivt er der da faktisk også i, at Whiskas reklamerer med at kattene skal have både vådt og tørt. Jeg fodrede helt sikkert hellere min kat med Whiskas vådfoder end alverdens tørfodre alene, hvis valget stod derimellem; vådfoder indeholder brøkdele af sukker/korn/kulhydrater ift. tørfoder, men i stedet masser af væske, derer godt for kattens organisme. De sukkermængder der er at finde i nogle Whiskas-vådfodre er nok lidt nede i et bagatel-niveau, men med en valgfrihed bruger jeg helst vådfodre uden sukker og også uden korn netop af hensyn til, at katten ikke er skabt til at leve af disse. Som før nævnt er Whiskas Mmmm! helt uden disse - men også både særdeles dyrt og efterhånden svær at finde i DK. Men hvis du læser på Whiskas-dåserne, så står indholdet af korn og sukker direkte herpå, hvis det er i. Der er i hvert fald een dåse-variant helt uden noget af det, og sikkert nogle stykker med korn, uden sukker. Alm. poser fra Whiskas finder du ikke helt uden tilsætninger.

Heh, mit forhold til whiskas er stort set som min holdning til Burgerking og anden fastfood:
Det er lækkert som guf, men man skal ikke basere sin kost på det.

Mne får bl.a. whiskas-poser med bidder i sauce. De vil allerhelst bare ha’ saucen, det ville nok være fint, hvis jeg havde en mini-blender til det. Men dér er vi tæt på min gadget-grænse :wink:

Min gl. dyrlæge - her om hjørnet - er måske ikke tiptop ekspert, men han gør sit bedste, og han holder af dyrene.
Og han har nogle fornuftige udtalelser om forskellige typer foder, og hvad de gør.

Jeg vil til enhver tid anbefale ham, hvis pengene er små, og man f eks skal have et kuld neutraliseret. Eller andre enkle problemer.

Engang kom jeg med en meget forkommen ny-reddet MCO, der havde levet af whiskas tør og vådfoder i - vi ved ikke, hvor længe.
Den flinke mand tog katten ind, og så røg hans hat af “Har han fået WHISKAS! Det’ det værste skidt, det er fyldt med fyldstoffer og det er allergifremkaldende” og han var helt op på de høje nagler.
Mis blev indlagt med det samme, fik “let perserklip” under bedøvelse, samt 4 tænder ud.
Rare dr dyr sagde, at det havde været svært, for dels var katten så mager og svækket, at det var svært at justere bedøvelsen.
Og dels var munden bare een stor betændt masse, så han ville se katten om 14 dage igen, efter en penicillinkur.

Så kom det, der får mig til at anbefale manden:
Han sagde “Når du nu kommer hjem med ham her, så skal han have noget kærlighed! Det har været hårdt for ham, det her!”
Endvidere fortalte han, at da han morgenen efter operationen havde øst en halv ds Hills a/d, så var den indhaleret på sekunder, og mis havde fået resten af dåsen også.

Mis fik det godt igen - men whiskas som ene-foder, det er ikke godt.

For det første er det nok ikke ligefrem kun Whiskas, der er “skyld” i resultatet af den historie - for det andet er der stor forskel på Whiskas vådfoder og Whiskas tørfoder (der i øvrigt ikke er mere allergifremkaldende end så meget andet foder).

@Pivnu - meget givtigt indlæg, tak for det.
@MiSi - uha da. En ægte gyser på en høj-hellig søndag. :wink: Godt jeg ikke lader mine katte leve af Whiskas alene.

Jeg holder mig nok til din Burger-King filosofi. :slight_smile:

Jeg har været ved at miste to katte til Whiskas.

De fik Whiskas både som tør- og vådfoder. Da de var hhv. 4 og 8 år gamle, fik den yngste diarré og smittede den ældste. Jeg drog til dyrlægen 1 2 3 4 5 gange og intet hjalp. Sidste gang sagde dyrlægen, at hvis dette ikke hjalp, så var der kun aflivning tilbage. Heldigvis for mine misser mødte jeg en tidligere opdrætter. Hun anbefalede mig at gå laaaangt væk fra Whiskas. Så jeg købte Iams, og så fodrede jeg dem kun med det i en periode. Der gik 3 uger, så havde begge misser ingen dårlig mave længere.

Nej, her i huset er og bliver Whiskas kun en godbid, og det sker ret sjældent, at vi har det i huset.

[QUOTE=DK Blackangel;809785]Jeg har været ved at miste to katte til Whiskas.

De fik Whiskas både som tør- og vådfoder. Da de var hhv. 4 og 8 år gamle, fik den yngste diarré og smittede den ældste. Jeg drog til dyrlægen 1 2 3 4 5 gange og intet hjalp. Sidste gang sagde dyrlægen, at hvis dette ikke hjalp, så var der kun aflivning tilbage. Heldigvis for mine misser mødte jeg en tidligere opdrætter. Hun anbefalede mig at gå laaaangt væk fra Whiskas. Så jeg købte Iams, og så fodrede jeg dem kun med det i en periode. Der gik 3 uger, så havde begge misser ingen dårlig mave længere.

Nej, her i huset er og bliver Whiskas kun en godbid, og det sker ret sjældent, at vi har det i huset.[/QUOTE]

Imponerende at en tilstand som et kattefoder skulle have givet katten ligefrem kan smitte. :gruble:

Tja… jeg ved kun, hvad jeg har oplevet, og hvad dyrlægen sagde. Om dyrlægen så er inkompetent, det tør jeg ikke udtale mig om, men han har i hvert fald mange års erfaring. Og det er iøvrigt en DANSK dyrlæge.

Enig enig, øv for en træls måde at understøtte sine lommefilosofier på. Jeg ville nok nærmere bare have sagt, at det var en typisk årligt passet MCO, men sådan er vi så forskellige med hvilke dele af historien, der vægtes. Læs dog på deklarationen. Supermarkedstørfoder er generelt noget skidt med meget korn og lave protein-værdier. De ting som kattene dog bliver allergiske overfor (ofte kylling, hvede, soja) er der i rigtig meget foder, og de uønskede konserveringsmidler ligeså. Men Whiskas vådfoder er hverken værre eller bedre end f.eks. RC ellet Hill’s portionsportionsposer til en formue - også her er der tilsat korn og især ved RC sukker.

Nu begynder vi da vist at komme derhen, hvor jeg netop ikke syntes tråden skulle ende.
Hvis Whiskas er så afskyeligt, så ville jeg undre mig over, at det ikke bliver fjernet fra handlen.
At supermarkedsfoderet desuden ikke skulle være hæderligt foder for kattene, køber jeg heller ikke.
Jeg har efterhånden læst/hørt så mange undersøgelser/eksperter, så min tillid ligger helt klart der, frem for blandt nogle fanatiske katteelskere, der kan savne objektivitet.
Jeg havde aldrig troet, at vi skulle ud i nær-døds-oplevelser osv. med henvisning til Whiskas.
Ja undskyld, men kæden hopper af for mig der.
Hvis mine katte begyndte at skide tyndt, ville jeg da tænke på kosten som det første, og bakken tømmes 2 gange dagligt, så det ville ikke gå upåagtet hen, før end den skyldige dåse var spist.
Æv, må hellere sige, at jeg klart tror på dyrt foders kvaliteter - undsiger mig bare påstanden om det skadelige ved supermarkedernes foder.
Og så er mit spørgsmål i tråden så godt og vel besvaret til min tilfredshed.

[QUOTE=Miau;809845]Nu begynder vi da vist at komme derhen, hvor jeg netop ikke syntes tråden skulle ende.
Hvis Whiskas er så afskyeligt, så ville jeg undre mig over, at det ikke bliver fjernet fra handlen.
At supermarkedsfoderet desuden ikke skulle være hæderligt foder for kattene, køber jeg heller ikke.
Jeg har efterhånden læst/hørt så mange undersøgelser/eksperter, så min tillid ligger helt klart der, frem for blandt nogle fanatiske katteelskere, der kan savne objektivitet.
Jeg havde aldrig troet, at vi skulle ud i nær-døds-oplevelser osv. med henvisning til Whiskas.
Ja undskyld, men kæden hopper af for mig der.
Hvis mine katte begyndte at skide tyndt, ville jeg da tænke på kosten som det første, og bakken tømmes 2 gange dagligt, så det ville ikke gå upåagtet hen, før end den skyldige dåse var spist.
Æv, må hellere sige, at jeg klart tror på dyrt foders kvaliteter - undsiger mig bare påstanden om det skadelige ved supermarkedernes foder.
Og så er mit spørgsmål i tråden så godt og vel besvaret til min tilfredshed.[/QUOTE]

Om du tror på mig eller ej, det er dit valg. Men nu er det ikke blot en historie, jeg finder på.

[QUOTE=Miau;809845]
At supermarkedsfoderet desuden ikke skulle være hæderligt foder for kattene, køber jeg heller ikke.
Jeg har efterhånden læst/hørt så mange undersøgelser/eksperter, så min tillid ligger helt klart der, frem for blandt nogle fanatiske katteelskere, der kan savne objektivitet.[/QUOTE]
Du har helt ret i, at vi godt kan savne objektivitet, og at anekdoter om enkeltstående rædselstilfælde ikke kan bruges til ret meget, når man skal generalisere.

Men: hvis det er fx TÆNKs talrige undersøgelser, som du har i tankerne mht. supermarkedsfoder, så vil jeg gerne lige have lov at pippe, at jeg synes, deres testkriterier er for dårlige. De mangler ofte at undersøge for forskellige vigtige indholdsstoffer, de skelner typisk ikke mellem animalsk og vegetabilsk protein, og der er flere andre ting, som får mig til at afskrive TÆNKs resultater (ærgerligt nok, for som forbruger er jeg ellers glad for at have en uvildig organisation at læne mig op ad).

Når jeg selv advokerer imod supermarkedsfoder, er det især tørfoder jeg har i tankerne, tørfoder med at for højt indhold af fx korn, sukker og salt, som desuden ofte også er alt for dyrt i forhold til diverse premium brands. Men selvfølgelig er der nuancer; det er heller ikke alle de såkaldte premium brands, som er fantastiske. :wink:

Hvis du supplerer din kats tørfoder med vådfoder, og hvis du kan læse deklarationerne og i videst muligt omfang undgå for meget korn, sukker, salt og vegetabilsk protein, så tror jeg, at du og din kat er godt hjulpet. :slight_smile:

Der findes en rigtig god bog, Your Cat af Elizabeth Hodgkins, som jeg vil anbefale dig at læse, hvis du vil vide mere om ernæring. Den er mere overbevisende end både TÆNKs undersøgelser og alle os skøre kattedamer. :wink:

[QUOTE=Miau;809845]At supermarkedsfoderet desuden ikke skulle være hæderligt foder for kattene, køber jeg heller ikke.
Jeg har efterhånden læst/hørt så mange undersøgelser/eksperter, så min tillid ligger helt klart der, frem for blandt nogle fanatiske katteelskere, der kan savne objektivitet.[/QUOTE]

Hvorfor så ikke bare holde dig til de undersøgelser, du har læst, og de eksperter, du har hørt? Med den bagage burde du jo have alle muligheder for at vurdere det selv - i stedet for at spørge her hos fanatiske katteelskere uden dømmekraft?

At Whiskas ligefrem skulle være skyld i, at katte er tæt på at dø, har jeg personligt også svært ved at tro på, uanset hvor mange dyrlæger der så hævder det (og sikkert anbefaler Hill’s eller RC i stedet), men nu nævner du selv sukker i dit første indlæg. Det er endda meget svært at finde supermarkedsfoder uden sukker, så hvad synes du på den baggrund, at det siger om kvaliteten? Whiskas er en undtagelse, når det gælder vådfoder, da det vist generelt er uden sukker nu om dage.