Yasmin

[QUOTE=Susanne W;795228]Bygholm Dyrehospital i Horsens har lørdagsåbent, og de har eget laboratorium og kan lave en del blodprøver selv. Tlf. 7561 1444 - åbent på telefonen fra kl. 9,00, konsultationen åben til kl. 12,00 om lørdagen.
VH
Susanne[/QUOTE]

Tak Susanne.
Ved du om de har mulighed for at indlægge hende, hvor hun ikke kommer til at ligge alene hele natten?
Kan man ringe om tale med dem om hele det her forløb og få deres mening? det vil være SÅ ufattelig synd for hende at kører helt til Horsens for at de skal kigge på hende hvis de så mener de heller ikke kan gøre noget for hende. Det stresser jo enormt hele tiden af blive håndteret, når nu hun i forvejen har et enormt problem med at blive rørt ved på kroppen.

[QUOTE=HeroldDesign;795236]Du må lige undsk ylde hvis jeg er meget langsom, (jeg er totalt brugt op og en del mere) men jeg kan ikke forstå din tanke med “noget andet”. Hun har jo helt klart været totalt sat til i næsen/svælget med snor, så der er da ikke tvivl om hun har en infektion. Om det er herpes, clamydia eller lign der ligger bagved er vel bedøvende ligegyldigt!

Der blev taget en blodprøve i går og den er blevet smidt ud fordi vi var enige om at det ikke var relevant at se om det var clamydia o.s.v.[/QUOTE]

Hvis det er herpes hjælper antibiotika ikke - derfor er det ikke ligegyldigt.
Er det clamydia, virker antibiotika faktisk, men det er et længere forløb du skal ud i.

Tror du kan spare rigtig meget tid og mange penge ved at finde en dyrlæge, der ved noget om alt dette, for det virker ikke som om din egen dyrlæge gør.

Håber hun snart er i bedring -kramer

[QUOTE=HeroldDesign;795269]Tak Susanne.
Ved du om de har mulighed for at indlægge hende, hvor hun ikke kommer til at ligge alene hele natten?
Kan man ringe om tale med dem om hele det her forløb og få deres mening? det vil være SÅ ufattelig synd for hende at kører helt til Horsens for at de skal kigge på hende hvis de så mener de heller ikke kan gøre noget for hende. Det stresser jo enormt hele tiden af blive håndteret, når nu hun i forvejen har et enormt problem med at blive rørt ved på kroppen.[/QUOTE]

Er hendes lunger og øvre luftveje blevet røngtenfotograferet?
Jeg havde på et tidspunkt en kat med så godt som samme symptomer og en røngtenundersøgelse viste, at hendes bronciegrene var næsten helt tillukkede.
Den eneste behandling, der kunne have hjulpet hendes (delvist), var at hun skulle inhallere et bestemt stof flere gange daglig resten af sit liv, men da hun efterhånden var blevet ret sky (pga. i forvejen megen håndtering omkring medicinering) og hun var en ældre dame på 10 år, valgte jeg i samråd med dyrlægen at lade hende aflive.

Mit indtryk ved at læse dit aller første indlæg var ellers, at katten simpelthen havde ondt i halsen.
Så både savler de og vil ikke spise, fordi det gør ondt at synke.
Også det har jeg oplevet på flere katte på én gang.
Det var halsbetændelse og da de fik smertestillende (flydende Metacam), gik de hurtigt bedre og de kom i gang med at spise med det samme.

[QUOTE=Mega;795305]Er hendes lunger og øvre luftveje blevet røngtenfotograferet?
Jeg havde på et tidspunkt en kat med så godt som samme symptomer og en røngtenundersøgelse viste, at hendes bronciegrene var næsten helt tillukkede.
Den eneste behandling, der kunne have hjulpet hendes (delvist), var at hun skulle inhallere et bestemt stof flere gange daglig resten af sit liv, men da hun efterhånden var blevet ret sky (pga. i forvejen megen håndtering omkring medicinering) og hun var en ældre dame på 10 år, valgte jeg i samråd med dyrlægen at lade hende aflive.[/QUOTE]

Ja hun blev røntgen fotograferet i går, ingenting at se!
Yasmin er også 10år!

[QUOTE=Vivi_Fletcher;795282]Hvis det er herpes hjælper antibiotika ikke - derfor er det ikke ligegyldigt.
Er det clamydia, virker antibiotika faktisk, men det er et længere forløb du skal ud i.

Tror du kan spare rigtig meget tid og mange penge ved at finde en dyrlæge, der ved noget om alt dette, for det virker ikke som om din egen dyrlæge gør.

Håber hun snart er i bedring -kramer[/QUOTE]

Tak, vi er blevet enige om at vi ringer til Bygholm ligeså snart de åbner imorgen.

Bygholm sagde præcis det samme som min egen dyrlæge.
Men hun har det bedre i dag. Hun er ikke så apatisk som hun ellers har været efter bedøvelsen. Hun har sovet i sengen som hun normalt gør, de andre blev lukket ude af soveværelset og det har hun hygget sig med. Vi kørte ud til dyrgen med hende og fik givet hende en hel masse væske. Et par timer efter vi kom hjem satte vi os til at spise og hun lå i nærheden, så kom hun frem og ville helt klart have mad, men ligegyldigt hvad vi tilbyder spiser hun ikke noget af det. Hun kigger fornærmet på os og går til sidst væk. Mickey er lige kørt i byen efter alt hvad vi lige ku komme på at tilbyde hende.
Det virker som om hun har en lille smule luft i næsen nu, men hun er stadig meget snottet.
Vi håber jo så inderligt men det er ikke meget mad hun har fået den sidste uge og der er jo grænser for hvor længe vi kan trække den!

Makrel i tomat - det plejer at glide ned. Også en slags budding de har hos zooplus.

Vi har lige prøvet med makrel i tomat, tun, fed leverpostej, torskerogn det hele lunet, men nej :frowning: det nærmeste vi kom var et lille stykke rå bacon, som mickey dinglede foran hende, hun åbnede munden og tog ved det og slap igen…mand!!!..det er frustrerende!
Nu venter vi enten til vi selv skal ha aftensmad, hvis hun så kommer frem og tigger igen så har jeg noget lunet klart ti hende, hvis ikke hun kommer venter vi til vi skal i seng. Hun er jo både stresset, sulten og udmattede det lille pus.

Hvor jeg dog bare sidder her og føler hendes liv løber ud gennem min fingre!

Åhhh denne tråd har gjort ondt at læse,og jeg har så ondt af Jasmin, :ked:- - - men også af dig,:ked: for det er så forfærdeligt, når man intet kan gøre for dem man elsker! Håber på bedre nyt i morgen

Mange tanker fra Cats og Conni

Det kan lyde hårdt, men spørgsmålet er, om hun ikke også er bedst tjent med at sige farvel til det liv, der (så vidt jeg har forstået det) i flere år ikke har været rart at leve.

Jeg har så ondt af dig - og ogsåYasmin - men jeg ville sige farvel til hende nu, hvis hun var min kat.

Tak Conni og Hanne
Jo det er nok også der vi er henne, men det er svært når hun så tydeligt ind imellem viser tegn på at være sig selv,f.eks. at hun var sulten
og så slemt ha rhendes liv nu ikke været, det har kun været i korte perioder/dage eller nogle gange kun i en time hun har haft anfald. Ellers havde jeg ikke udsat hende for det.
Ind imellem ligger hun med hagen i vejret og pumpe ud i luften. Så tænker jeg det ikke er for sent, men…?
jeg klynger mig stadig til håbet om at hun begynder at spise selv for så vil det hele vende, men jeg skal nok give hende fred når det er tid…hun skal ikke lide hvis ikke der er en mening med det…håber i forstår!

Min dybeste medfølelse! Jeg kan alt for godt sætte mig ind i din situation.

Jeg har selv haft mine kampe med netop en apatisk, slap, dvask og ikke-spisende kat. Her pga. hårboller, der sad fast i tarmen resulterende i at al mad og væske kom op igen, og katten holdt op med at spise og drikke. Efter Ebonys operation - hvor hun op til ikke havde spist i et par dage, mens vi, i samråd med dyrlægen, fyldte hende med parafinolie i håb om at hårbollen ville passere naturligt - ville hun fortsat ikke spise det første halve til hele døgns tid.

Vi havde held med følgende metoder:

  • “Tvang”: Engangssprøjte med mad eller meget flydende/vandig i/d vådkost opløst i vand.
  • “Madning”: Dyp fingeren i favorit vådmaden og prøv at lokke katten til at slikke mad fra fingeren. Den dag i dag elsker Ebony Hills kedelige i/d vådkost og jeg er helt sikker på, at det er fordi hun forbinder det med at blive passet på og få lov til at spise bøtte efter bøtte fra mine fingre.
  • “Snyd”: Smør vådkost om kattens mund eller på poten eller andre steder, hvor den naturligt vil ønske at slikke det af.

Du har sikkert prøvet eller er bekendt med alle tricks ovenfor, men jeg ville alligevel dele, for der er ikke noget værre end den hjælpesløshed man føler, mens katten langsomt bliver mere og mere drænet for al energi.

Jeg håber det bedste for jer, tænker på og krydser mine fingre for jer!

[QUOTE=HeroldDesign;795995]Vi har lige prøvet med makrel i tomat, tun, fed leverpostej, torskerogn det hele lunet, men nej :frowning: det nærmeste vi kom var et lille stykke rå bacon, som mickey dinglede foran hende, hun åbnede munden og tog ved det og slap igen…mand!!!..det er frustrerende!
Nu venter vi enten til vi selv skal ha aftensmad, hvis hun så kommer frem og tigger igen så har jeg noget lunet klart ti hende, hvis ikke hun kommer venter vi til vi skal i seng. Hun er jo både stresset, sulten og udmattede det lille pus.[/QUOTE]
Sikke en skod-situation!
Nå, men nogle katte ramler af upåviselige grunde nogle gange ned i et sort hul, hvor de bare ingenting vil. Hvis hun var min ville jeg kaste mig over tvangsfodring med Prescription Diet AD. Jeg bryder mig ikke stort om at tvangsfodre, men det kan faktisk have sin berettigelse i nogle situationer. Jeg ville tigge og nærmest true dyrlægen til at hun fik noget kvalmestillende for en sikkerheds skyld. Og så ville jeg tvangsfodre hende - har jeg nævnt det? Katte der holder med at spise kan meget hurtigt gå i selvsving og få besluttet at det forresten slet ikke er nødvendigt at spise mad, og de kan af og til være ret svære at vende igen. Og ja, det er stressende at blive tvangsfodret, det er da lidt af et overgreb - men ingen bliver rask på en tom mave…
KH
Susanne

Jeg gentager for en sikkerheds skyld den tilføjelse, jeg fik lavet til mit tidligere indlæg - hvis du ikke fik set det.

Mit indtryk ved at læse dit aller første indlæg var ellers, at katten simpelthen havde ondt i halsen.
Så både savler de og vil ikke spise, fordi det gør ondt at synke.
Også det har jeg oplevet på flere katte på én gang.
Det var halsbetændelse og da de fik smertestillende (flydende Metacam), gik det hurtigt bedre og de kom i gang med at spise og drikke med det samme, hvor de ellers sad og hang passive over mad- og vandskålene.

Jeg tænker nemlig på, at du skriver, at hun gerne vil spise, men opgiver det alligevel, og hvis hun fornylig i forbindelse med narkose har været intuberet, kan det godt give hende smerter i halsen.

Hvis hun godt kan lide fisk eller kylling så kog noget fiske (kyllinge) suppe med en smule salt og se, om hun ikke vil drikke det.
Så kan du næste gang blende noget af kødet og blande det i suppen.
Men hun skal helst være både smerte- og kvalmefri.

Endnu en gang tak for alle jeres gode råd, erfaringer m.v. det er altid godt med nye ideer.

Jeg vil prøve at forklare og svarer på det hele, men som altid er det skrevne ikke altid så fyldestgørende, slet ikke når man er mega meget i søvnunderskud.

MissPil: tak for at dele dine gode råd, desværre er de alle prøvet uden resultat.

Susanne: I starten af ugen har jeg tvangsfodret hende men efterhånden blev det helt umuligt. Hun ryger helt op i det røde felt når man tager hende op eller på anden måde rører hendes krop og det er når hun er rask hun reagerer sådan!!! Så kan du nok forestille dig hvordan hun er når hun har det ad h’lved til! Til sidst sank hun overhovedet ikke når jeg prøvede heller ikke når jeg stimulerede synke refleksen på halsen.

Hanne: Det første indlæg i denne tråd er skrevet i oktober måned sidste år, i et forsøg på at få nogle råd til at styrke hendes immunforsvar eller om der ku være andet en betændels i øvreluftveje i vejen.
Vi er kommet frem til at hun har en underliggende sygdom, herpes eller lign og et meget svagt immunforsvar som så gør at hun ikke er i stand til at bekæmpe den bakterie som er kommet oveni.

Hun svinger mellem at være helt klart til mad og at ligge stille og se meget sølle ud. I går aftes da vi gik iseng, var vi begge helt sikre på at vi var nødt til at ringe her til morgen og bede om at få den blå sprøjte. Men kl7 i morges da vi endelige havde fået sovet en hel sammenhængende time og pludeslig stod Yasmin næsten oppe i Mickeys hoved og bad om morgenmad, som hun normalt gør. Mickey hentede straks noget og hældte op mens hun så forventningsfuldt på…men nej igen ingen spisen!!
Hun gik lidt efter selv ud på bakken og leverede både nr1 og nr2 og gik tilbage og hoppede op på en spisebordstol.

Hun har helt klart ondt i halsen og med tanke på Hannes inlæg, som jeg havde set, tak, gav jeg hende flydende metacam imorges og så prøvede vi igen med mad men nej!

P.g.a. at hun så meget stadig “er der” tog vi ud til dyrlægen og prøvede den sidste mulighed: stesolid=ædeflip. Det gik så super godt! Hun kunne tvangsfodres uden det helt store besvær. Hun blev selvf. også væsket op og fik en anden form for smertestillende. Og hun har fået kvalmestillende. Og jeg har fået en hel del med hjem af de forskellige ting i sprøjter hun skal ha.

Vi har nu været hjemme med hende i ca 2 timer og hun ligger og sover for sig selv i soveværelset. Mickey var nede og se til hende lige før og der skulle hun ligge mokke sig til rette så hun ku vende hagen i vejret og blive nusset, så foreløbig går det godt.
Vi ved godt at der er en stor mulighed for at vi allerede har tabt det her, men hun lider ikke lige nu og så har hun fortjent denne sidste chance.
:kryds: :bebe:

Årh Elisabeth…
Håber det vender for hende…

:knuser:

Åhhh det er så svært, når de har det sådan og man føler sig så magtesløs :ked:

:kryds: for at det NU går fremad og i kan finde den underliggende årsag og gøre noget ved det

Mange tanker til jer alle …

Elisabeth, er der lavet blodprøver? Kunne godt være et praktisk redskab, nå I skal vurdere hvordan situationen udvikler sig…
KH
Susanne

Endnu engang mange tanker herfra -kramer