Alvin min flødekaramel

[Enki]

Lidt gamle billeder af ham.

[Beimis]

Sikke en god snakken af Alvin
Og så dejlige billeder

Han har sat dybe spor hos mange, men hos dig uendelig spor

[Vipstosen]

[Enki]

En måned i dag, total skodlortemåned! På den ene side, er det meste som det plejer, han kunne jo bare ligge og sove i et andet rum end det jeg er i. På den anden side, er alt forandret og jeg hader hvert et sekund! Han nåede at blive så meget af det jeg ønsker mig i en kat, og jeg SAVNER ham så ufattelig meget! Og det eneste rigtige positive jeg kan komme i tanke om ved aldrig at skulle have kat igen, er at så skal jeg i det mindste ikke igennem den sorg at miste en kat igen.

Disse billeder er fra hans sidste uge.

[Lonse]

Tegneserien beskriver alt for godt, hvorfor jeg er stoppet med at pille mit bagcover af telefonen og hvorfor en bestemt cardigan bare hænger i skabet

Kæmpe

[Enki]

Jeg har virkelig forsøgt at få alt væk, men ind imellem dukker der noget op jeg havde overset, og det udløser kæmpe tudetur hver gang. Alle mine vinduer er også blevet pudset, for der var næseaftryk på alle dem hvor han normalt sad/lå og kikkede ud.

[Enki]

Og til dig.

[Jeanette]

[Beimis]

åh det er så hårdt

@Lonse

[DK_SismoCats]

[Osquary]

Åååååh hvor jeg kender det. Det er over et år siden at Aslan døde, og det giver stadig tudeture. Tegneserien og de fine digte gik også lige i tårekanalerne for mig, så var lige nødt til at vente en dag med at svare, for hvor siger de dog tingene rigtig fint.
Sorg er jo i sidste ende kærlighed. Og kærlighed kan gøre ondt. Men for pokker hvor giver den også meget godt.

[Enki]

Ja jeg savner hver og en af mine katte, og ind imellem græder jeg stadigvæk over dem, hvis der lige er noget særligt der popper op. Emilius er dog den jeg græder oftest over, p.g.a. omstændigheder omkring hans død, men ellers er det gerne de nyeste tab der fylder mest. Til august er det tre år siden Emina døde, og det synes jeg jo stadigvæk er ret frisk, men jo, tiden går og det bliver da bedre, men sorgen lige efter er næsten ubærlig.

[Beimis]

Det kan jeg kun være enig i

[Enki]

Jeg SAVNER ham så ufatteligt meget! Nætterne er klart det værste tidspunkt, både fordi der kan jeg ikke drukne mine tanker og minder i larm af musik, gøremål, serier og film, og fordi at nætterne var der han puttede mest og tætteste med mig. Ofte lå han ved min side, helt op af mig, enten under dynen eller ovenpå den, alt efter om det var vinter eller sommer, og så havde jeg den ene arm rundt om ham, og sådan faldt vi ofte i søvn sammen. Andre gange lagde han sig op på mit bryst, med sit hoved ud for mit. Og så “dunkede” vi hoveder sammen med mellemrum, og jeg kyssede ham selvfølgelig en masse gange. Og der spandt han gerne, han var ellers ikke en kat der spandt meget eller højt, men han gjorde det ofte når vi puttede i sengen.

Hvis han sad på kattestolen i køkkenvinduet, kunne jeg også gå hen til ham og “dunke” hoved med ham. Det gjorde vi tit. Og jeg savner at snakke med ham, alle de søde snakke-miav han havde. Selv hans råbe-højt-miav savner jeg, som han gjorde fordi han kunne lide at høre sig selv.

Han var en meget social og kælen kat i al den tid han boede hos mig, men især de sidste tre år efter Emina døde, blev vi virkelig tætte og han blev så meget af det jeg ønsker mig i en kat, og jeg har så svært ved at leve videre uden ham. Hans personlighed og alle hans små særheder, især de gode af dem, savner jeg helt vildt, og jeg mangler det så meget i min hverdag. Og jeg synes det er evigheder siden han døde, men det er ikke engang to måneder siden. Tiden går både sindssyg stærk, og virkelig langsom. Hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne få ham tilbage!!!

[Osquary]

Mange af de samme tanker og følelser jeg oplever. Savnet får det til at føles som om det er evigheder siden man havde sin puttetrold, og samtidig føles det som om verden gik i stå. Og savnet og sorgen er stadig så frisk som da de lige døde. Om aftenen og natten er hjernen også helt automatisk langt mere tilbøjelig til at søge de triste tanker.

[Jeanette]

[Lonse]

[Beimis]

[Jeanette]

[Enki]

@Osquary

Savnet får det til at føles som om det er evigheder siden man havde sin puttetrold, og samtidig føles det som om verden gik i stå

Lige præcis. Selvom jeg er ked af at høre du oplever det samme, så er det også rart at vide jeg ikke er alene om at have den slags følelser og tanker.