1 Synes om
1 Synes om
Åh forstår godt du savner Alvin så meget
Selv om det nu er over to år siden med beimis
Tro mig han var helt specielt
Hvor er han savnet og nogle dage så meget at der triller tåre
6 Synes om
Jeg sad også og tænkte, at det var fantastisk der var en, der så rammende kunne beskrive de følelser, som jeg ikke har kunne sætte rigtigt ord på
7 Synes om
Ja sorgen går jo aldrig rigtig væk, man bliver bare bedre til at leve med og i den, og lukke den væk så godt man kan.
3 Synes om
Ja vi er jo nok mange der har det sådan her, det er bare ikke noget man taler så højt om når det “kun” er et kæledyr. Men for os er de jo netop ikke kun kæledyr.
4 Synes om
I dag er det otte år siden Alvin flyttede ind, og i morgen er det to måneder siden han døde. 
I torsdags skulle jeg til lægen, og da jeg sidder i flexbussen kikker jeg automatisk op på mine vinduer for at se om Alvin sidder i vinduet, som han gerne gjorde når jeg tog hjemmefra. Puha… Så sad jeg der i flexbussen og var ved at stortude.
Hver morgen når jeg står op og har været på toilettet og vasker hænder, skal jeg til at give Alvin frisk vand i vandskålen der stod på badeværelset, indtil jeg kikker ned og ser der ingen vandskål er og husker hvorfor. 
Alle de der vaner der sidder i en, det er sgu hårdt. Synes stadigvæk jeg både ser ham nu og da, og hører ham. Kan stadigvæk ikke forstå at jeg aldrig skal se ham igen.
14 Synes om
Smukke, dejlige Alvin 
2 Synes om
1 Synes om
Åh ja savnet sidder fast så længe 
3 Synes om
I dag er det tre måneder siden Alvin døde, i går var det tre år siden Emina døde. F*** noget skodmegamegetlort! Jeg tuder stort set stadigvæk dagligt, og savner dem begge vildt meget. Jeg mangler nogen at snakke med, og jeg mangler Alvin at putte med. Jeg mangler alle de små og store ting, der gør livet så meget bedre, når man har kat.
Jeg føler at jeg har mistet en stor del af hvem jeg er, ved ikke længere at have kat. Jeg ved mange føler de mister en del af dem selv, hvis de ikke længere kan arbejde, fordi arbejde er så stor en del af vores liv. Sådan har jeg heldigvis aldrig haft det, men ikke at have kat… Det giver mig en følelse af at have mistet en vigtig del af hvem jeg er.
Alvin og Emina blev jo aldrig glade for hinanden, men det meste af tiden virkede det heldigvis til at de godt kunne leve sammen.
14 Synes om
Jeg kan sagtens følge dig @Enki - også fordi jeg ved, at Robin og Elias bliver mine sidste katte. 
Ikke på grund af økonomi, men fordi mit helbred efterhånden er så elendigt, at jeg ikke tør anskaffe flere katte.
5 Synes om
Så trist at det skal være sådan, man har ofte endnu mere brug for deres selskab, når ens helbred driller og det ofte betyder at man må fravælge så mange andre ting. Men det lyder som det rigtige valg, selvom det et valg man ville ønske man ikke behøvede at tage.
Jeg har også selv tænkt på, at når man når en vis alder, bør man jo nok ikke få en kat der lever forventet mindst ti år, og måske helt op til tyve. For hvis man ikke selv forventer at leve 10-20 år mere, hvad så med katten(e) når man dør.
6 Synes om
Det er så hårdt at miste og kan godt følge dig i at det er som at miste en del af sig selv
Indrømmer at der tænker jeg nok anderledes, vi har solgt to katte til en dame på 75 og de har det skønt, og de er hendes redning. Han har faldet 3 gange og brækket ben/hofte og hver gang er hun kommet sig fantastisk hurtig, nettop fordi hun har kattene, der er lavet en aftale med hvem der overtager dem, den dag hun går væk eller ikke længere selv kan passe dem. og der er også givet oplysninger om os til pårørende, så de kan komme herhjem, hvis andet svigter.
Skulle det sket de bliver aflivet, så har de stadig haft et kanon godt liv og været højt elsket.
Hun købte dem i 2015
6 Synes om
100 % enig med @Jeanette - gode liv måles ikke i antal år… 
Det eneste man i min optik bør overveje, er på forhånd at beslutte hvad der skal ske med ens dyr, i tilfælde af at man dør eller af anden årsag ikke kan tage vare på dem, så de pårørende ikke står med et potentielt dilemma.
2 Synes om
Det afhænger jo af omstændighederne - jeg har f.eks ingen til at hjælpe mig og ingen, der kan overtage kattene.
Så derfor bliver disse to mine sidste katte
2 Synes om
Den del har jeg haft tjek på i årevis, jeg har jo hverken det bedste helbred eller er helt ung længere, så det følte jeg var nødvendigt. 
3 Synes om
Jeg har skrevet i mit testamente, at ved min død skal mine katte aflives
6 Synes om
Jeg kender det så godt med at føle man har mistet en del af sig selv. Det var det der fik mig ind på kattegale igen da jeg mistede Aslan. Havde været væk i mange år, men havde brug for at komme ind og “være iblandt” folk der forstod. For ikke at føle mig alt for sær og mærkelig fordi jeg var “så ked af det over en kat”. Det er der ingen herinde der stiller spørgsmålstegn ved. 
9 Synes om
Selv om det jo er lang tid siden
Hold op hvor jeg manger beimis
Hvor dejligt at læse 
Nemlig
Det er jeg ked af og høre
Jeg er ikke i tvivl om, skulle jeg få en racekat, vil jeg snakke med opdrætter og vedkommende om hjem til kattene, eller hjælp til kattene vidre liv, hvis der skulle ske noget med mig
Ved det jeg har omkring mig ikke vil kunne gøre det rigtige
Den beslutning har jeg truffet
Og jeg gjorde det i beimis tid
5 Synes om