Aslan er væk - HAN ER HJEMME

Jeg flytter fælden om på den anden side igen, da det skal give regnvejr og der er mere tørt deromme.

Det småregner allerede og kan hører torden :frowning:

2 Synes om

Har du set ham de sidste par dage

Nej desværre ikke :frowning:

Det har regnet hele natten, så selv der hvor der plejer at være tørt er helt gennemblødt :frowning:

Der er ingen kat i fælden og tvivler på Aslan kommer frem når han er våd

Har du overvejet, når det bliver tørvejr, at sætte dig ud et roligt sted når det er skumring eller mørkt, og sidde stille og roligt og kalde på ham? Har du en måde, hvorpå du indendøre rasler med en godbidsdåse eller siger til kattene på en bestemt måde (tonefald, ord) at nu er der mad?
Modsat hunde, som grundet flokmentalitet går totalt i flugt og angst, når de isoleres fra flokken, og ofte ikke genkender ejers kald i den tilstand, så plejer katte fortsat at kunne genkende ejer og lyde af vanlige ritualer. Men det kræver at der er ro, og det kan tage noget tid førend han reagerer. Men det skal være DIG, som gør det. I hans situation vil han ikke reagere på andre end nærmeste ejer.

Iøvrigt tænker jeg også at fælden er god løsning. Men som tidligere skrevet så skal den også gerne stå et sted, hvor han faktisk er blevet observeret. Og hvor der er ro omkring.

Jeg håber du finder ham i god behold.

8 Synes om

Er Aslan mærket? Chip eller øremærke? For så skal du måske kontakte nærliggende internater og bede dem om at holde øje med, om han bliver indleveret.

8 Synes om

Ja han er øremærket i begge øre. Og han er i det gratis register.

2 Synes om

Han er desværre ligeglad med godbidder. Jeg kunne ikke komme i nærheden af ham da vi fandt ham udenfor, og han gik i panik og kradsede og bed mig, da jeg fik fat på ham.

1 Synes om

Jeg tænkte i at hvis der var ro og mørke så kunne det være at han reelt ville komme til dig, hvis der var noget velkendt han kunne genkende. Fx en sætning eller et tonefald han plejer at høre når han får serveret mad. Det nemmeste tidspunkt at få kontakt til en bortløben kat er tit i skumring/mørke, fordi der der typisk er mere ro i omgivelserne. Føler han sig først jaget vil han søge væk.

9 Synes om

Han kom ikke hen til mig, han pev til mig, men nægtede at gå hen til mig

2 Synes om

Det lyder som om du har affundet dig med at Aslan er væk og ikke kommer tilbage? :brist:
For hans skyld håber jeg inderligt, at han har fundet et andet hjem, hvor han er tryg og ikke skal rende forvildet rundt :kryds:

3 Synes om

Ej stop.

Jeg fortæller hvad der er sket.

Han var skam tryg herhjemme :frowning:

Han ER en sky kat og har altid været det.

Jeg har stadig fælden op og går stadig ud og leder, men jeg kan altså ikke tvinge en bange kat til at komme når jeg kalder.

1 Synes om

Jamen han er da ikke tryg nu, vel?
Og ved du overhovedet om han er i nærheden eller om han evt. er jaget væk af de andre katte i området?
Churchtown kommer med et godt råd til hvad du kan gøre - har du tænkt dig at følge det?

3 Synes om

Nej lige nu er han ikke, men at skrive du håber han finder en familie han er tryg ved, er der samme som at sige han aldrig var tryg her…

Jeg gør squ hvad jeg kan for at finde ham…

Jeg kan ikke tvinge ham frem…

Han kommer IKKE selvom der er mørkt, og han er ligeglad med godbidder.

Han var ikke til at komme i nærheden af da jeg så ham…

Han er bange og forvirret.

Jeg har en fælde ude, jeg går med og uden Simba for at finde ham…

Jeg har lavet opslag på facebook og søde naboer og fremmede har også hjulpet så godt de kunne.

At sidde og klantre mig for at være en dårlig katte ejer hjælper ikke…

Min psyke er allerede helt nede fordi han er væk… Den har ikke brug for at blive trampet længere ned :sob:

5 Synes om

Katja du gør hvad du kan, men vil du havde mulighed for at sætte dig udenfor og drikke en kop kaffe eller te, mens du kalder på ham og fortæller ham, om det han går glip af.

Hvis man ikke har en ide om hvordan du er og hvem du er, kan det være svært at forstå at du ikke kan mere end du kan.
Jeg ser på dig som min bror som vil alt, men hvor psyken ikke kan alt han vil.

Men prøv om du kan side ude i morgen eller natte timerne og bare strikke eller snakke

8 Synes om

Når det regner har jeg ikke muligheden for det.

I aften vil jeg se om jeg kan holde til at gå ned på volden, for at se om han er nede og fange mus der.

3 Synes om

Det som Line skriver er rigtigt fornuftigt.
Det det gælder om er at lave et scenarie, hvor der noget Aslan kan genkende.
Han plejer jo ikke at være med dig ude. Så det at se dig (med eller uden Simba) gå rundt på arealerne er ikke for ham trygt eller genkendeligt. Men at se dig sidde roligt og strikke, i afslappet tilstand, mens du måske snakker eller kalder på ham, som du ville gøre i lejligheden, det vil for ham være et scenarie, som for ham er trygt og genkendeligt. Og et sådan vil måske kunne lokke ham frem og hen til dig.

Og jeg bliver ikke ved for at være træls, men faktisk i forsøg på at hjælpe. Tænker at du er i det for enhver katteejers største mareridt, nemlig uvisheden og frygten, når ens kære dyr er væk. Det påvirker sindssygt.

8 Synes om

Det er det Eva skriver der gør mig ked af det.

Jeg har fået rigtig rigtig mange råd, og jeg prøver dem af efterhånden som jeg kan.

Jeg har endda kontaktet en her fra byen der plejer at ligge tarot osv, for at hører om hun kunne fornemme hvor han er.

Hun blev guidet mod volden, den er ikke så langt væk og der er meget få mennesker til at forstyrer ham.

Jeg håber hun har ret. Volden er bare ret stor :see_no_evil:

Men prøver at gå derned senere når det begynder at blive mørkt.

Og har fyldt op i fælden og skiftet tæppet efter der har været skybrud

5 Synes om

Der er et par brugere som indimellem kan virke meget skarpe eller hvor situations fornemmelsen ikke altid er helt i top.

Hvis du på nogen måde kan, så hop de indlæg over og prøv at glemme hvad du har læst.
Ved godt at det som sårbar kan være endnu sværere end ellers.

7 Synes om

Jeg er sikker på, at Aslan var tryg hjemme hos dig og jeg fik nok formuleret mig lidt forkert angående et nyt hjem. Hvad jeg mente og mener er, at det er bedre at han er i et andet hjem end at han rende rundt ude i dette forfærdelige vejr.
Jeg håber selvfølgelig meget, at du på en eller anden måde får ham hjem igen
Og jeg undskylder den måde jeg fik skrevet på.

7 Synes om