[quote=Quanti´s;420122]Jeg siger ligesom de fleste andre, mavefornemmelse, og så sælger jeg heller ikke til helt unge mennesker, og ej heller til folk med helt små børn, men fra en 8-10 år så er de velkomne.
[/quote]
Jeg sælger gerne til folk med børn, helst enten helt små børn (0-1½ år) eller når de er blevet store nok (4-5 år) til at forstå, at de ikke skal slæbe rundt på killingen - og selvfølgelig alt efter forældrene, for det er jo dem, der sætter dagsordenen i hjemmet (eller det bør det være …). Men nu har jeg jo også katte, som generelt elsker børn og der er IMO ikke noget skønnere at se et par katte putte/kæle med husets unge(r)
Syntes bare tit jeg har hørt at folk som lige er blevet forældre osse skla have enten hund eller kat, og når barnet så blir større så kan de ikke have dyret alligevel og det må omplaceres.
Min mening er at små børn ej heller 4-5 års alderen kan forstå at dyr skal have fred når de sover.
Og heller ikke forstå at man ikke skal slæbe rundt med dem…
[quote=Quanti´s;420176]Syntes bare tit jeg har hørt at folk som lige er blevet forældre osse skla have enten hund eller kat, og når barnet så blir større så kan de ikke have dyret alligevel og det må omplaceres.
Min mening er at små børn ej heller 4-5 års alderen kan forstå at dyr skal have fred når de sover.
Og heller ikke forstå at man ikke skal slæbe rundt med dem…[/quote]
Nu kender jeg en hel del med småbørn, der har kat - og jeg kender flere opdrættere her, der har/haft små børn, samtidig med opdræt.
Så mon ikke det i høj grad handler om opdragelse af børnene?
[quote=Vivi_Fletcher;420182]Nu kender jeg en hel del med småbørn, der har kat - og jeg kender flere opdrættere her, der har/haft små børn, samtidig med opdræt.
Så mon ikke det i høj grad handler om opdragelse af børnene? :-)[/quote]
HELT sikkert, men jeg har bare hørt og set det nok til at jeg ikke vil sælge til folk med børn i den alder.
Jeg har selv børn, men de var 6 og 11 år da jeg startede med at opdrætte.
[quote=Quanti´s;420190]HELT sikkert, men jeg har bare hørt og set det nok til at jeg ikke vil sælge til folk med børn i den alder.
Jeg har selv børn, men de var 6 og 11 år da jeg startede med at opdrætte.[/quote]
Jeg har kun den holdning, at jeg ikke sælger til folk med børn uden at børnene har været med her på besøg.
Det er utrolig let at vurdere, hvor lydhøre børnene er overfor deres forældre og hvor meget forældrene lader børnene gøre uden at gribe ind.
Og ja … jeg har afvist købere på baggrund af deres børns opførsel (og dermed deres egen opdragelse af dem).
Du har ret vivi…
Det kan man hurtigt se.
Det er ligesom venner, når de har små børn, hvis de ikke kan lære at opfører sig ordentligt så ser man dem ikke ret meget…
[quote=Quanti´s;420176]Syntes bare tit jeg har hørt at folk som lige er blevet forældre osse skla have enten hund eller kat, og når barnet så blir større så kan de ikke have dyret alligevel og det må omplaceres.
Min mening er at små børn ej heller 4-5 års alderen kan forstå at dyr skal have fred når de sover.
Og heller ikke forstå at man ikke skal slæbe rundt med dem…[/quote]
OK, det er så ikke min erfaring - slet ikke når der er tale om racekatte til flere tusinde kroner …
Mht. alder synes jeg helt bestemt at 4-5 år er fint, men det kommer selvfølgelig an på forældrene! Og killingen/katten kan sagtens være i fred når den sover, den skal bare have adgang til en højtliggende soveplads, som fx et kradsetræ - ingen problemer med det
[quote=Quanti´s;420176]Syntes bare tit jeg har hørt at folk som lige er blevet forældre osse skla have enten hund eller kat, og når barnet så blir større så kan de ikke have dyret alligevel og det må omplaceres.
Min mening er at små børn ej heller 4-5 års alderen kan forstå at dyr skal have fred når de sover.
Og heller ikke forstå at man ikke skal slæbe rundt med dem…[/quote]
Ha ha, jeg vil håbe du møder min 4 årige datter, hun har skældt bedstefar og bedstemor huden fuld af 2 forskellige årsager. De var ikke i tvivl om at sådan som de havde gjort, var ikke tilladt ved katte. (løften i nakkeskind og værfet ned fra bordet).
Vi har lige haft den periode hvor Anabell tit virkede forpustet, og det overfører hun skam også til sig selv, at når jeg har tungen ud af munden, så skal jeg holde en pause siger hun. Min mand mener at det må være tegn på at vi går for meget op i katte herhjemme. :høhø:
Uha … Mavefornemmelse og kemi… Hvis det er nogle jeg slet ikke matcher med, sååå bliver det et nej…
Men jeg vil jo helst se mine killinger i børnefamilier… katte og børn har KÆMPE fornøjelse af hinanden… Også er jeg lige glad med om de er 1, 2 eller 3år… Det har noget med opdragelse at gøre…
Jeg var selv 3år da vi fik vores første aby, og der blev gjort MEGET ud af at man ikke måtte løfte hende og kun nusse. “ae ae” … Og hvis ikke det blev overhold så faldt enden mors eller fars hammer… Og hvis hun havde revet mig, hvilket næsten aldrig skete, så havde jeg nok selv været uden om det… - konstaterede mine forældre…
Men har samme krav som Vivi, jeg vil se ungerne sammen med kattene.
Jeg sælgere hellere til unge hvor kemien er i top end til “ældre” hvor kemien er skruet helt forkert sammen…
jeg besøgtenen opdrætter i udlandet i sommers og hendes datter opdrætter også og har små børn. Da jeg er gravid kom vi til at snakke om killinger og børn. Opdrætteren havde faktisk oplevet at hendes barnebarn som ellers var god til killinger har slået en af hendes killinger ihjel. Han var væk i 5 min. og der fandt hun ham oppe ved hendes killinger hvor han holdte en killing. Han havde holdt killingen på en MEGET dårlig måde så den døde kort tid efter at hun fik killingen.
Et eller andet sted vil jeg bare mene at der altid kan ske uheld, men det gjorde at jeg fik noget at tænke over, for hendes børnebørn er bestemt ikke dårligt opdraget.
Jeg fik selv lov til at købe en dejlig racekatte da jeg ikke var ret gammel, så hvis de der kommer er fornuftige og afklaret vil jeg ikke havde noget imod at sælge kat til dem.
Men med børn er det sværer. jeg er meget opmærksom på hvordan børnene er, men også hvordan den kat de er intersseret i er. Dog må jeg sige at jeg er mest interesseret i at høre hvorfor forældrene vil havde kat. Jeg vil nemlig ikke at børn har dyr, eller har ansvaret for dyr.
Men jo børnefamiler må gerne købe kat fra mig, men mine krav bliver højere og der er flere ting som jeg overvejer.
omkring hvem jeg sælger til så starter jeg med at vurdere dem fra de ringer. Men katte har forskellige temperament og nogle gange siger jeg ja til nogle jeg ellers ville havde svært ved at sælge til, fordi jeg ikke normalt har det de søger. Ligesom jeg kan sige nej til perfekte køber fordi de killinger jeg har ikke passer til dem. jeg vil gerne at folk forklare mig hvad det er de ønsker skal kendetegne den kat de vil havde. Dette spørger jeg om før de møder katten, fordi så ved jeg hvilke overvejelser de har. Ligesom jeg ved om jeg har hvad de søger…
Jeg føler mig heldig hvis jeg har dem når de er over 14 uger. Så derfor har jeg aldrig travlt med at sælge killinger. For jeg har selv for meget glæde af dem og jeg elsker at lære dem at kende og se deres udvikling. Både deres personlige men også fysiske udvikling
Ang børn og dyr, så har det i starten selvfølgelig en naturlig stor interesse, hvor børnene meget gerne vil røre, ae, løfte, kramme osv. Men min klare oplevelse er også, at når de lige har vænnet sig til hinanden efter et par dage, så har børn ingen problemer med at lade kattene sove eller spise i fred - så har dyrene fået en naturlig plads i familien. Det er også min oplevelse, at børn gerne vil lære og går meget højt op i at løfte kattene rigtig og behandle dem ordentligt. Selvfølgelig skal forældrene være opmærksomme og gode eksempler.
De eneste kedelige eksempler for kattene her i hjemmet er, når børnene trætte og med søvn i øjnene kommer slæbende med en kat, og klager over den fylder i deres seng… og det er jo rigtig træls for katten, når nu den havde planlagt lige nøjagtig dén soveplads
Det er selvfølgelig noget helt andet med børn på 1-2 år, for de ser mere katten som en bamse, og dem kan man ikke forvente skal kunne omgåes kattene korrekt, og man skal holde meget øje - det lærer kattene dog hurtigt og så går de da bare en bue udenom, hvis de ikke lige gider være bamse.
Synes det er lidt skræmmende flere vil vælge familier fra med små børn. Jeg har selv 3 aktivte drenge i alderen 2-8år, og venter nu 4. barn. Og mine katte elsker de drenge. Om morgenen når jeg står op og lukker kattene ud fra deres værelse (Værelse = værelse med kattehuler, senge, klatremøbler og kattelem ud til stor voliere) Det første de gør er at løbe op til mine børn… Kattene her elsker mine børn. Men ja der findes selvfølgelig undtagelser. Mine børn er vokset op med katte. Og de har hurtigt lært hvordan man behandler dem. Kommer der en familie med små børn, der aldrig har haft kat før, ja så ville jeg højst sandsynlig også afvise dem… Men jeg tror det er de færreste som ingen erfaring har med katte, invistere i en kat til flere tusinde kroner… Jeg har selv haft kat hele mit liv. Men det er først for 1 1/2år siden jeg fik min første racekat.
En af de ting der nok for mig er vigtig er, at folk ikke har for travlt. Jeg KAN ikke bare sådan sælge mine katte - enten det er voksne eller killinger - ud fra den ene dag til den anden. Så et krav for mig er nok at folk dels har tålmodighed til at vi kan kommunikere sammen og dermed lære hinanden lidt mere at kende - men også at DE gider gøre en indsats for at få mig til at sælge
Så jeg er nok ret meget tiltrukket af købere der er meget overlagte omkring deres anskaffelse af kat. Folk der har gjort et forarbejde inden og ved en del om hvad de vil. Jeg forventer også at folk vil lytte til mine erfaringer omkring racen og at de ikke bliver sure når jeg siger at jeg har nogle krav til dem. Når det gælder unge mennesker så må jeg indrømme at jeg spørger meget ind til hvilke planer de har med deres liv fremover og taler meget med dem om hvad de vil gøre med katten/e hvis deres liv ændrer sig. Det er jo sådan med unge, at deres liv vil næsten altid ændre sig. De bør derfor tænke godt over hvad de vil gøre når de flytter, når de får et arbejde der kræver dem meget, når de får en kæreste eller mister den kæreste de har nu, når de får børn, eller hvis de pludselig bliver udstationeret i udlandet pga arbejde…
Hvis jeg ved at det er personer der rejser meget - så er det naturligt at forhøre sig omkring hvad de planlægger omkring kattene når de skal på næste rejse. Og så er det jo altid vigtigt at forhøre sig omkring hvordan de vil sikre at katten/e ikke kan smutte ud af et vindue eller en dør…
Nu er det jo ved at være nogle dage siden denne her tråd har været aktiv men jeg vil alligevel komme med en kommentar.
Selvom det er skræmmende er jeg glad for at vi købere bliver tjekket af sælger. Havde selv en lang snak med opdrætteren før jeg købte Silke og det var også med til at overbevise mig om at mit valg var det rigtige…
Men der er en “gruppe” i ikke har snakket om og som jeg synes man skal passe rigtig meget på…! Det er folk der er i fast forhold og i familieforøgelsesalderen. Jeg har her hvor jeg bor set flere katte bliver glemt eller endda blive smidt ud når der kommer en lille ny i familien og jeg har set en del annoncer med katte der søger nye hjem fordi der er kommet en lille i familien.
jeg står overfor snart at skulle sælge den 1. killing af mit opdræt ( hun skulle egentligt ikke sælges, men forelskelse kan være hård)…jeg har ikke bedt om depositum, killingekøber ville gerne have betalt hele beløbet da killingen var 3 uger, men jeg takkede nej, jeg ville gerne se hvordan killingen udviklede sig.
killingen fik en skæv babytand, og har endnu ikke skiftet til de blivende tænder. håber de
blivende tænder er ok, men hun bliver her til jeg er sikker på at hendes tandsæt er ok.
og når hun evt skal overdrages, så leverer jeg selv, og da jeg ikke har noget økonomisk i klemme, så tager jeg hende med hjem igen, hvis det er et sted jeg ikke selv vil være kat…hun er bestemt sød nok til at blive boende her
[quote=haneben;447855]jeg står overfor snart at skulle sælge den 1. killing af mit opdræt
killingen fik en skæv babytand, o
og når hun evt skal overdrages, så leverer jeg selv, og da jeg ikke har noget økonomisk i klemme, så tager jeg hende med hjem igen, hvis det er et sted jeg ikke selv vil være kat…[/quote]
Hva’ Bente, nu er det vel ikke min lille tabby EXO, der flytter
Men du har fat i humlen: Hvis man selv føler sig tryg ved at være prisgivet de mennesker (som et kæledyr altid er), så er den i lod
De få gange, jeg har måttet omplacere, var mavefornemmelsen helt tydelig om, hvem, der straks følte for katten og dens behov, og hvem der bare var opsat på at få en smuk status-ting.
Børn?
Der kommer jeg 2 erindringer i hu (sorry, de gammeldags ord er naturlige for mig):
Børnene på nabogården, hvor der kom killinger. Der blev slet ikke holdt styr på børnene, en dreng på 12-14 og en pige på 6-7 år, især pigen behandlede killingerne som ting/tøjdyr. Deres mor prøvede på at holde styr på, hvordan børnene behandlede killingerne, men med fuldtidsjob på den lokale fabrik plus gården, så gik der mange grimme ting i svang, som hun overså.
Og dels en god veninde, der p.t. arbejder som vikar i en børnehave. Hvad hun ikke hører af, hvad “de uskyldige englebørn” planlægger af mishandling af dyr! -what
Hvis jeg nogensinde skulle blive opdrætter, så er der nok et par kategorier købere, som jeg - ligesom flere andre i tråden - vil være mere end grundig med at se an.
[quote=MiSi;447989]Hva’ Bente, nu er det vel ikke min lille tabby EXO, der flytter
Men du har fat i humlen: Hvis man selv føler sig tryg ved at være prisgivet de mennesker (som et kæledyr altid er), så er den i lod
De få gange, jeg har måttet omplacere, var mavefornemmelsen helt tydelig om, hvem, der straks følte for katten og dens behov, og hvem der bare var opsat på at få en smuk status-ting.
Børn?
Der kommer jeg 2 erindringer i hu (sorry, de gammeldags ord er naturlige for mig):
Børnene på nabogården, hvor der kom killinger. Der blev slet ikke holdt styr på børnene, en dreng på 12-14 og en pige på 6-7 år, især pigen behandlede killingerne som ting/tøjdyr. Deres mor prøvede på at holde styr på, hvordan børnene behandlede killingerne, men med fuldtidsjob på den lokale fabrik plus gården, så gik der mange grimme ting i svang, som hun overså.
Og dels en god veninde, der p.t. arbejder som vikar i en børnehave. Hvad hun ikke hører af, hvad “de uskyldige englebørn” planlægger af mishandling af dyr! -what
Hvis jeg nogensinde skulle blive opdrætter, så er der nok et par kategorier købere, som jeg - ligesom flere andre i tråden - vil være mere end grundig med at se an.[/quote]
Jow det er zotten der evt skal flytte. ja børn kan være grusomme, de skal lære fra små, at dyr skal behandles ordenligt. Men jeg tænker også på, hvis børnene er slemme ved dyr, så KAN det jo være de “bare” spejler forældrene
Jeg kan helt sikkert tilslutte mig den med mavefornemmelsen den skal være god, men for et par uger siden da jeg satte en annonce på Den blå avis var der en annonce på der fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Der var 2 ældre (6 + 9 år) British Shorthair hankatte til salg den ene sortspotted og nu er der ikke så mange af dem i omløb så jeg tænkte straks på en fra mit eget opdræt netop 9 år gammel. I sin tid blev han solgt til et par sådan midt i 20`erne og jeg husker dem tydeligt da manden havde 2 A4 sider tæt beskrevet med spørgsmål som han ville have svar på. De havde ikke børn og dengang faldt det mig ikke ind at spørge om: hvad nu hvis I vil have børn, hvad så med katten? I teksten til annoncen står der at kattene aldrig har boet med børn så derfor tror jeg at det er begrundelsen til at de vil ja omplacere kattene, de koster kun 500 kr. for dem begge. Det er heldigvis første gang i de 17 år jeg har opdrættet at jeg har været ude for
dette så det må man vel sige er nådigt sluppet, men det gjorde ondt i sjælen at se annoncen.
Linda
Min mand mener at det må være tegn på at vi går for meget op i katte herhjemme. :høhø:
