Burmeserkuld 2025

Øv! Det er så træls når de falder fra :disappointed:

2 Synes om

Øv hvor trist. Det er jo slet ikke noget jeg er vant til som europé opdrætter, så jeg kender ikke til det. Er det noget I ved hvorfor sker, eller hvorfor dør de bare sådan? Hvis mormis passer dem og har fint med mælk?

1 Synes om

Øv, hvor trist :ked:
Hæng i lille ven :pray:

2 Synes om

Det er jeg ked af og læse
Håber den lyse har en god portion stadighed
: :kryds:
:kram:

1 Synes om

Det sker jo der er en produktionsfejl der ikke kan ses. Det tror jeg på er den oftest årsag.

7 Synes om

:kryds: for den lille der hænger i endnu

:kram:

:lys: for den brune der allerede skulle videre

1 Synes om

:kram: Hvor trist at høre, håber inderligt at den klare sig :kram:

1 Synes om

Åååååh lille ven :ked: :lys:
:kryds: for den lille der skranter.
:kram:
I opdrættere er simpelthen de sejeste jeg kender.

5 Synes om

Det er aldrig til at vide med sikkerhed, hvorfor nogen går tabt i den første tid efter fødslen.

Candy var godt nok en ny mor, men bortset fra, at hun ikke fattede, hvad man skulle gøre med moderkagerne har jeg ikke kunnet sætte en finger på hendes opførsel og hun ligger ved killingerne i noget der ligner 23 timer i døgnet, så de har haft alle muligheder for at spise godt.

Den lyse killing, som jeg jo nu har haft i fingrene en hel del af aftenen, ser ud til gerne at ville spise, men hvis jeg lægger den til, sker der ikke rigtigt noget :frowning: Jeg har givet den noget med sprøjte og håber, det snart går fremad :pray:

Tak :smiley: Der er ingen tvivl om, at opdræt - især af visse racer - er et “labour of love” :smiley: Mange har opgivet at opdrætte burmesere, men det kommer jeg aldrig til, medmindre årsagen ligger hos mig selv :slight_smile:

9 Synes om

Jeg kunne i hvert fald ikke være opdrætter. Jeg har så meget respekt for jeres arbejde. :hjerte:

2 Synes om

Har Burmesere A og B mælk? @Eva_K (Hedder det ikke det?)

Det er ikke mælk, men blodtype A og B. Laver man kuld med forældre hvor mor er B og far er A, så må killingerne ikke die de første 36 timer (hvis jeg husker rigtig) Da moderens imunforsvar så vil slå de killinger ihjel, der er blodtype A.
Men der har Mette opdrætte så mange, så det har hun helt styr på, hvis racen har to blodtyper.

6 Synes om

Ja, Jeanette har ret i, at det er blodtype og det er fuldstændigt rigtigt, at det har været skyld i en del killingedød. De opdrættere, der arbejder med to blodtyper, er tit uenige om, hvor længe killingerne skal være taget fra moderen - jeg har hørt alt fra max 24 timer til 48 timer, så det er ikke en eksakt videnskab.

Der er mange potentielle årsager til killingedød de første dage og én er, at de er ualmindeligt sarte over for temperatur og luftfugtighed og den balance er ikke altid nem at finde. Især, når man samtidig skal tage højde for, hvor det passer hunkatten at bo.

Vi mistede - ikke overraskende - den lyse i løbet af natten. Jeg prøvede mange gange at lægge den til i aftes, men viljen til selv at gøre noget var der simpelthen ikke. De tre sidste ser fine ud. Jeg vil holde lidt ekstra øje med deres vægt de næste dage og krydse fingre for, at alt går godt fra nu af :kryds:

18 Synes om

Åååååh trist med den lille lyse. Men så kan de to da følges og være sammen. :pensive:

3 Synes om

Og jeg har typisk hørt 16-24 timer, men aldrig 48 timer som Mette. Jeg ved også fra erfarne birma opdrættere at man tidligere kunne måle B-mødres niveau af antistoffer for at finde ud af om det overhovedet var nødvendigt at tage killingerne fra moderen på noget tidspunkt. Men det finske laboratorie, der gjorde det, findes ikke mere.

5 Synes om

Nej, jeg tror aldrig jeg kunne have mod på at prøve at opdrætte en af de mere skrøbelige racer. Det skal man godt nok være stærk for. Jeg har (7-9-13) endnu aldrig mistet en killing til noget som helst i mine 15 år og 100+ killinger (jeg har haft 2 med ganespalte der måtte aflives og en enkelt dødfødt, hvor det var gået helt galt med udviklingen, men ellers intet). Men når man først har forelsket sig i en race, så er det jo der ens hjerte er :hjerte:

4 Synes om

Burmesere er nu ikke mere skrøbelige end andre racer hvad angår temperatur- og luftfugtighedsfølsomhed :slight_smile: Det fremgår af adskillige videnskabelige artikler om killingers første levetid, at der gerne skal holdes en bestemt temperatur og bestemt luftfugtighed for at minimere risikoen for dødelighed og at de ikke må få træk, bl.a.

"Small Animal Neonatology: They Look Normal When They Are Born and Then They Die
World Small Animal Veterinary Association World Congress Proceedings, 2006

Danielle Gunn-Moore
University of Edinburgh"

Her fremgår det også, at killingedødeligheden for den første uge generelt er ret høj - jeg tror bare, der er rigtigt mange opdrættere, der tier stille omkring det :slight_smile: Personligt kender jeg flere (med forskellige racer), der ikke kunne drømme om at annoncere et kuld, før de er op til et par uger gamle. Så slipper de for at skulle forklare, hvorfor de har mistet én eller flere :slight_smile:

8 Synes om

Det sidste tror jeg du har meget ret i :slight_smile: også selvom der generelt er blevet mere åbenhed om sundhed og sygdom de sidste åringer (og hurra for det) :slight_smile:

7 Synes om

Ja, jeg er selv 100% transparent. Jeg glæder mig til hvert et kuld, så jeg kan slet ikke forestille mig ikke at annoncere deres ankomst og i stedet vente og se, hvor mange der er tilbage efter et par uger.

Hvis det får nogen til at synes, jeg har syge katte eller at racen er syg generelt, so be it. Jeg har det bedre med at være ærlig :slight_smile: Derfor fremgår dette også af min katteriside på Facebook, og jeg kan heldigvis sige, at jeg ikke har fået én eneste negativ kommentar, hverken offentligt eller privat :slight_smile:

13 Synes om

Åbenhed i dette tilfælde, vil jeg klart også mene er den bedste vej frem. Både for nuværende opdrætter, kommende opdrætter og køber. Som allerede opdrætter og kommende opdrætter tænker jeg at man gerne vil vide så meget så muligt, for jo mere man ved jo bedre rustet vil man være til hvad der evt. kan ske.

I småtings afdelingen, har jeg selv en enkel gang oplevet at havde en kat der havde urinvejsinfektion, og til trods for at jeg aldrig havde oplevet dette før, vidste jeg med det samme hvad der var galt, fordi jeg her på kattegale flere gange har kunne læse om andre der havde haft katte i samme situation, og det gjorde mig langt mere rolig omkring det, end hvis jeg slet ikke havde haft en ide om hvorfor katten pludselig ud af det blå, tissede alle andre steder end på bakken. Så personlig værdsætter jeg når folk deler deres oplevelser og erfaringer, så vi alle kan lære af det. :smil:

9 Synes om