Meget enig. Og som potentiel/ny opdrætter nytter det ikke noget, at man kun hører om det, der er rosenrødt, for der kan ske hvad som helst og nedturene er ikke kun, at man ikke får lige den farve/køn, man havde bestilt (jeg tvivler stadig på, at jeg har fået den lillatortie, jeg ville - heller ikke selvom jeg stavede det for hende mere end én gang, da jeg hentede hende fra hankatten ).
Nogle gange mister man et helt kuld på én gang og andre gange “kun” en del af kuldet. Det første må være langt værre, for i mit tilfælde har Candy trods alt stadig tre killinger at tage sig af og elske. De hunkatte, der mister alle killinger kort tid efter fødslen, går meget ofte i sorg - og det er ikke noget, nogen skal ønske sig at opleve
De kan i hvert fald være utrolig sarte det første stykke tid, man hvis man ellers har styr på ting som temperatur i rummet, killingens temperatur, træk etc. så går det jo i de fleste tilfælde medmindre de bliver syge. Jeg skal ikke kunne afvise at der kan være forskel på racer - ikke at jeg siger at burmesere er sarte, men synes at egen race virker til at være lidt ramte - det er i hvert fald ikke meget der skal til nogen gange for at de vælter, og hvis man så også skal slås med en dyrlæge oveni ift. behandling. Har selv været heldig med egne dyrlæger ift. killinger indtil videre, men synes jeg hører om rigtig mange hvor de nærmest giver fortabt ift. at behandle killinger og det er i min verden noget bull****, i det tilfælde at det er noget der kan behandles - de kan jo altså blive syge af forholdsvis fredelig ting uden at det behøver at betyde de er mere sarte end så mange andre, men måske mere er udtryk for at deres immunforsvar måske ikke helt er udviklet endnu (afhængig af hvor gamle de er når de bliver syge)
Til de interesserede kan man evt følge Dr. Emmanuel Fontaine, reproduktionsekspert i hund og kat. Han skriver en del om de ting man skal sørge for er i skabet og som vil optimere ens forhold i fald de ikke er det.
Helt enig, vi går også ind for åbenhed om alt der dker i vores opdræt af både godt og skidt. Skulle det koste en køber, ja så tænker jeg at de alligevel ikke har været de rette til vores killinger
vi annoncere også vores killinger med det samme de er født, en enkelt gang gjorde vi det ikke, med det resultat at flere skrev pb til os for at høre om der var noget galt
Det er så også lige netop det, jeg siger, de er sarte overfor i den første tid - uanset race Og selvom der ikke virkede til at være forskel på dem de første dage, kan der sagtens have været det alligevel, så de to, vi mistede, var en my smule mere sarte end de sidste tre. Hvis de f.eks. var resultatet af en af de senere parringer, kan de være lidt for tidligt fødte
Personligt tvivler jeg på, at nogen dyrlæge kunne have gjort mere for tre dage gamle killinger end jeg gjorde, og jeg overvejede ikke engang forsøget.
Med fare for at lyde kynisk - en væsentlig årsag til, at mange dyr føder flere, og dermed også mindre, unger ad gangen, er at øge chancen for at nogle når at blive kønsmodne, så fra naturens side kalkuleres der jo altså med et vist spild…
Det er super trist, også bare at høre om, når killinger går til, men forstår ikke hvorfor nogen skulle ha’ behov for at skjule det?
Fordi der er en reel risiko for at blive udskammet som en dårlig opdrætter, der har syge dyr/dårlig hygiejne eller “bare” helt generelt ikke styr på det.
Der er der da sikkert også eksempler på - tænker der er brådne kar blandt katteopdrættere, såvel som alle andre steder - men egentlig siger det vel mest om udskammeren, at de som udgangspunkt antager at menneskelige “fejl” er årsagen…
Og det, man risikerer ved at blive udskammet, er manglende killingesalg, både i dette kuld og worst case også fremover - udover, at det “bare” er anstrengende at skulle stå til regnskab på et tidspunkt, hvor man samtidig skal håndtere hunkattens stress (de kan godt tælle) og ens egen eventuelle sorg udover, at resten af flokken og for de flestes vedkommende også et job og en familie skal passes.
Jeg forstår udmærket, at folk tier stille, men når man som jeg er villig til at annoncere fødslen, så snart den er sket, må man også være klar på at annoncere en eventuel ændring i antal killinger. Hellere selv melde det ud end lade folk opdage det på billeder.
Jeg mener ikke man skal begynde at behandle på så unge killinger, jeg mener når de bliver lidt ældre, og det kan også afhænge af situationen og af dyrlægen - hvad de er villige til, og her har jeg desværre oplevet at flere siger “vi kan ikke behandle små killinger”, el. “vi ved for lidt til at vi tør behandle små killinger” - det er dette generelle billede jeg har oplevet og det jeg harcelerer lidt imod, ikke hvad der er foregået el. foregår hos dig.
Da jeg i sin tid havde “Mini”, som vejede 131 gram som 3 uger gammel og jeg havde mistanke om, at der måske lå en infektion til grund for i hvert fald noget af problemet, var det heldigvis ikke det, jeg oplevede. Tværtimod ignorerede de reglen om, at de kun må behandle dyr, de har set og bad mig komme og hente færdigoptrukne sprøjter med antibiotika, som jeg kunne give ham.
Så det er heldigvis muligt at finde dyrlæger, der vil og tør være med til at redde killinger. Mini er for længst blevet normal størrelse (det skete inden han flyttede hjemmefra) og lever i bedste velgående i Washington som kælekat.
Anyway - for at hæve tonen til noget lidt mere muntert, så vejede jeg de sidste tre killinger i går og i dag har jeg kun vejet den mindste af dem, for de to store manglede bestemt ikke noget (den ene havde taget 30 gram på fra fredag til tirsdag). Den mindste af killingerne har nu taget 8 gram på fra i går til i dag, så det går altsammen den rigtige vej og det varer ikke længe, før de også får navne
Kan vi evt. få flyttet indlæg angående nyfødte killingers chance for overlevelse over i en separat tråd? Jeg tænker, den kan være god for nye/potentielle opdrættere
Det er nok mere et spørgsmål om, at hvis hun ikke er i stand til at farvebedømme killinger i en race, hun har opdrættet i noget nær 20 år, så kan hun lige så godt give op
Jeg er ikke så stærk i tortier, men havde også selv vurderet den “blå” til at være blåtortie
Videoen er taget i aftes Den lyse er stadig bagefter i vægt, men ikke noget alvorligt og det er ikke fordi den bliver skubbet væk fra patterne af de store, så det skal nok gå
).
Og selvom der ikke virkede til at være forskel på dem de første dage, kan der sagtens have været det alligevel, så de to, vi mistede, var en my smule mere sarte end de sidste tre. Hvis de f.eks. var resultatet af en af de senere parringer, kan de være lidt for tidligt fødte 
