Der skal jo ryddes op i reglerne fremfor at indføre regler, hvor de fleste kan opfylde kravene.[/QUOTE]
Ja en gennemgribende renovering, hvor regler, osse skatteregler, bliver forenklet og gjort gennemskuelige for alle, gerne med en fast trækprocent der gælder for alle og så droppe alle de fradag for dit og dat, jo mere gennemskueligt, jo nemmere er det osse at få lukket huller. Man må meget gerne starte med at skære lidt i ministerlønninger, ændre deres pension så der skal mere end blot et enkelt år på borgen for at få en pension, deres frynsegoder må osse gerne kigges efter i sømmene.
Hvordan klarede man sig i ‘gamle’ dage ?
Ville jeg ha’ lidt lomme-penge at gå i byen for måtte jeg arbejde og/eller tage studie-lån.
Eneste jeg fik en form for tilskud til i de 10 måneder var mit buskort til lidt nedsat pris (ja, jeg brugte også 1 time i transport hver vej, det ved jeg også der er mange der i dag mener er alt for meget…)
Det er der (heldigvis) mange der gør
Så er det jo en speciel situation hun er i og ikke en af de rigtigt mange ganske almindelige gymnasie-elever, der også får ‘café-penge’.
[QUOTE=Chicabee;1033432]Der findes jo en special su til svage studerende som ikke kan klare et arbejde ved siden af studiet.
Min yngste (16 år) er som heller ikke så ressourcestærk som sin storesøster, men alligevel arbejder hun i skolens cafe sammen med et par andre piger, hvor de på en god måned kan tjene 500 kr…og de penge man selv har tjent, dem passes der godt på :)[/QUOTE]
Jeg har ikke læst hele tråden, kun de første par sider.
Jeg vil bare gerne sige at jeg er pt. på dagpenge, med nogle få måneder tilbage. Jeg er gift og min mand har fast arbejde og knokler mildest talt røven ud af bukserne, for at vi kan få det til at hænge sammen. Jeg har været til rigtig mange jobsamtaler, og fået afslag på afslag. Jeg søger bredt og også de lavtlønnede “skodjobs” Jeg har indtil videre kun været til samtale indenfor mit fag som pædagog.
Det er altså ikke fordi jeg ikke gerne vil have et job, og jeg begynder nok at læse til sommer, hvis ikke jeg har job inden, men med kun 2 års SU tilbage, er det godt nok svært at finde en uddannelse, der giver mening og hvor der er mulighed for jobs bagefter…
Men hvor ville jeg ønske at folk ville stoppe med at generalisere mht. de arbejdsløse. Jeg føler mig værdiløs nok i forvejen uden at skulle kaldes for en doven samfundsnasser bare fordi jeg ikke kan få et job.
Det der foregår lige nu i Danmark er, at eliten i stor stil tager fra de fattige og giver til de rige. Det er i sig selv usympatisk; men den ledsagende retfærdiggørende retorik er i nogle tilfælde endnu værre.
Man kan spørge, hvorfor gør eliten det? Har de ikke læst deres Robin Hood?
Den politiske forklaring er: De gør det, fordi de kan! Greed is good!
Indgrebene går især ud over den befolkningsgruppe, som Marx for snart 170 år siden betegnede som pjalteproletariatet. De kendetegnes ved, at de er uorganiserede, og at de står uden for den samfundsmæssige produktion og derfor mangler en magtbase. De kan ikke finde ud af at organisere sig i foreninger. Og det kniber endda med at arrangere demonstrationer.
Der er også en nationaløkonomisk forklaring. Men den er mere indviklet.
Jeg må indrømme, at jeg ikke lader mig forarge af ministerlønningerne. Hvorfor skulle
de ikke svare til topposterne i erhvervslivet? Og det er ikke hverken deres lønninger,
pensioner eller fryns, der vælter noget budget herhjemme - det kan I altså være helt
sikre på!
Så kan man diskutere, om der er noget signalværdi i lønningerne. Det er der givetvis -
personligt mener jeg godt, at man kan være ambitiøs på vores politkeres vegne. Om
man er enig med dem eller ej - de gør da et kæmpe arbejde for Danmark, og jeg ville
ikke bytte!
Jeg synes, at det er misundelse at angribe deres lønninger, og at sikre vores velfærd
betyder vel ikke, at vi skal sætte laveste fællesnævner som mål. Der må godt være forskel
alle skal nødvendigvis ikke tjene det samme - det er ikke det, velfærd går på. Velfærd
skulle gerne være frit sygehusvæsen, skole, politi, ældreomsorg, uddannelse osv. og et
net, der samler dem op, der af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv - og det,
synes jeg, er ok at have fokus på i diskussionen - men jeg står helt af på misundelse, og
“det er synd for” - g* er det synd for nogen! - men jeg synes, at det tangerer forsøg på
manipulation, når det bliver en argumentation i sig selv.
[QUOTE=Shana;1033455]
Men hvor ville jeg ønske at folk ville stoppe med at generalisere mht. de arbejdsløse. Jeg føler mig værdiløs nok i forvejen uden at skulle kaldes for en doven samfundsnasser bare fordi jeg ikke kan få et job.[/QUOTE]
Hvem har kaldt dig en doven samfundsnasser? Og hvem er folk? Hvem generaliserer lige nu? :cool2:
Det er nærmest ligesom som om, at man skal diskutere udkastet, men man må ikke omtale den
gruppe, det primært handler om. Det gør det hele lidt vanskeligt.
[QUOTE=Chicabee;1033432]Der findes jo en special su til svage studerende som ikke kan klare et arbejde ved siden af studiet.
Min yngste (16 år) er som heller ikke så ressourcestærk som sin storesøster, men alligevel arbejder hun i skolens cafe sammen med et par andre piger, hvor de på en god måned kan tjene 500 kr…og de penge man selv har tjent, dem passes der godt på :)[/QUOTE]
Ja, men handikaptillægget gælder kun til videregående uddannelser, ikke til ungdomsuddannelser.
[QUOTE=Charlotte Oeh.;1033521]Hvem har kaldt dig en doven samfundsnasser? Og hvem er folk? Hvem generaliserer lige nu? :cool2:
Det er nærmest ligesom som om, at man skal diskutere udkastet, men man må ikke omtale den
gruppe, det primært handler om. Det gør det hele lidt vanskeligt.[/QUOTE]
De folk der generaliserer Jeg har måske formuleret mig lidt vagt, for jeg er skam godt klar over at det ikke er alle, der mener at arbejdsløse er samfundsnassere. Og eftersom jeg kender et par stykker, der kan komme i kategorien samfundsnassere, synes jeg det er fint, hvis der bliver strammet op. Jeg er bare lidt bange for at det er de forkerte stramningerne rammer, fordi det er så svært at finde ud af hvem der egentlig er nassere i den store gruppe af arbejdsløse.
Diskussionen er enormt vigtig, jeg synes bare tit at nogen (igen lidt vagt, men jeg er ikke lige typen, der nævner navne) glemmer at de arbejdsløse ikke er en stor masse, men individer med hver deres problemstillinger i forhold til jobsøgningen.
I øvrigt så rammer stramningerne ikke mig, da jeg er over 30 og er gift (så jeg vidste i forvejen godt at der ingen kontanthjælp er at hente for mig) Jeg er så til gengæld ramt at at dagpengeperioden kun er på 2 år, men det var jo så heller ikke min plan at ende som arbejdsløs da jeg startede på min uddannelse.
Det jeg egentlig ville med mit foregående indlæg var at fortælle at jeg personligt bliver såret, når jeg hører nogen snakke/skrive om os arbejdsløse som samfundsnassere, der ikke vil arbejde. For det er altså ikke med vilje at jeg er arbejdsløs.
Jeg beklager, hvis jeg har stødt nogen herinde i tråden, jeg har lige fået en henstilling, fordi jeg bandede og det er også helt ok, for selvfølgelig skal tonen være sober, så undskyld
[QUOTE=Chicabee;1033432]Der findes jo en special su til svage studerende som ikke kan klare et arbejde ved siden af studiet.
Min yngste (16 år) er som heller ikke så ressourcestærk som sin storesøster, men alligevel arbejder hun i skolens cafe sammen med et par andre piger, hvor de på en god måned kan tjene 500 kr…og de penge man selv har tjent, dem passes der godt på :)[/QUOTE]
Der er stor forskel på “ikke at være så ressourcestærk” og så at have en autistisk udviklingsforstyrrelse.
Og herhjemme kan du tro at der også passes godt på de penge man véd mor har arbejdet hårdt for
Mit indlæg var ment som en kommentar på mediernes fremstilling af de arbejdsløse, det burde jeg nok have præciseret. Jeg har som skrevet ikke læst hele tråden, og kommenterer ikke på brugeres indlæg, men kom bare med mine tanker i forhold til den diskussion, der blandt andet kører i medierne.
Og så trækker jeg mig vist ud fra tråden. Jeg har tydeligvis ikke fået udtrykt mig som jeg ville, og det er vist et tegn på at jeg bare er for træt til at være god til at formulere mig
Og hov, jeg er egentlig ikke arbejdsløs de næste 4 uger, så jeg har slet ikke noget at brokke mig over
[QUOTE=Andreas;1033459]Det der foregår lige nu i Danmark er, at eliten i stor stil tager fra de fattige og giver til de rige. Det er i sig selv usympatisk; men den ledsagende retfærdiggørende retorik er i nogle tilfælde endnu værre.
Man kan spørge, hvorfor gør eliten det? Har de ikke læst deres Robin Hood?
Den politiske forklaring er: De gør det, fordi de kan! Greed is good!
Indgrebene går især ud over den befolkningsgruppe, som Marx for snart 170 år siden betegnede som pjalteproletariatet. De kendetegnes ved, at de er uorganiserede, og at de står uden for den samfundsmæssige produktion og derfor mangler en magtbase. De kan ikke finde ud af at organisere sig i foreninger. Og det kniber endda med at arrangere demonstrationer.
Der er også en nationaløkonomisk forklaring. Men den er mere indviklet.
De der vil spare på offentlige ydelser eller synes nogle kan arbejde mere generaliserer, og de ved slet ikke hvordan tingene hænger sammen. Men det er til gengæld helt i orden at gå efter “eliten” og “de rige” uden at der er tale om at generalisere. Hvornår er man en del af den griske “elite” eller “de rige”?
Og når der nu tales om uddannelse, så kan jeg simpelthen ikke klare at høre på at det er for hårdt at leve på en SU, hvis man har vænnet sig til noget andet. Jeg har levet som udeboende gymnasieelev på satsen for en hjemmeboende, da mine forældre desværre ikke boede langt nok væk. Tænk sig, min husleje og tilhørende udgifter i en almindelig lejlighed blev alligevel betalt? Min tidligere kollega med fuldtidsjob (meget mere end 37 timer),3 børn og et firma sammen med ægtefællen er netop ved at afslutte endnu en kandidat på CBS. Min bekendte arbejder som leder i en stor virksomhed i Danmark, læser både en kandidat på KU og en master. Fælles for disse situationer er at der kun er opnået topkarakterer i studierne, men det er da ikke en nødvendighed.
Man behøver derfor ikke gå ned på en SU, hvis man har behov for at læse videre. Men hvis man ikke kan finde et arbejde, hvor man kan tjene mere, så kan det altså lade sig gøre at gå ned på SU. HK’eren jeg kender har været på SU siden september 2012, selvom hun havde 1,5 år tilbage på dagpenge (!!). Tænk sig det kan lade sig gøre som alenemor, selvom hun har arbejdet og fået en langt højere månedsløn i 6 år. Det valg blev truffet, da udsigterne til at få job som HK’er var ret dårlige, så hun tog selv kontrol over sit liv.
Hvordan kan det i øvrigt være at man kan gøre sig til dommer over andres lønninger, men man kan ikke gøre sig til dommer over de offentlige ydelser andre modtager?
jeg vil ikke gøre mig til herre over andres penge. lønninger eller lign. Men fakta er med den nye pakke, ja så kan vi ikke få det til og hænge sammen fremover. 2 voksne, 2 teenager knægte der skal starte på uddannelse, men først kan få su om 1½ år samt 1 datter med specielle behov for en persons lønning, det er simpelthen fakta. Det er frustrerende ikke og kan se en fremtid videre…
[QUOTE=danpia;1033446]Hvordan klarede man sig i ‘gamle’ dage ?
Ville jeg ha’ lidt lomme-penge at gå i byen for måtte jeg arbejde og/eller tage studie-lån.
Eneste jeg fik en form for tilskud til i de 10 måneder var mit buskort til lidt nedsat pris (ja, jeg brugte også 1 time i transport hver vej, det ved jeg også der er mange der i dag mener er alt for meget…)[/QUOTE]
Det tænker jeg tit på når der er diskussioner som denne. Alle de “utænkelige” ting man skal undvære. Det kunne jo altså lade sig gøre på et tidspunkt. I dag har man “krav” på så mange ting. Måske er det derfor vi nu må spare alle tænkelige og “utænkelige” steder?
Nu er jeg jo en ung kvinde i den fødedygtige alder. Nogle i min omgangskreds er nærmest ved at falde ned af stolen når jeg siger, at jeg ikke vil blive hjemme et helt år, hvis jeg får et barn. Barnet bliver nærmest mishandlet. Jeg synes nu ikke at jeg blev mishandlet, og min mor var altså ikke hjemme et helt år. Det har som sådan ikke noget med diskussionen at gøre, men for mig viser det alligevel, at vi er blevet vant til en ret høj standard i forhold til diverse goder. Og jeg er overbevist om at det er en del af problemet.
I det her nye forslag er der nogle ting, som jeg gerne ville have svar på:
Unge arbejdsløse under 30 som allerede har en uddannelse, som f.eks sygeplejerske, pædagog, tømrer mm. Skal de tage en ny uddannelse på den nedsatte kontanthjælp ?
Er der uddannelsespladser nok ? Er det rationelt og økonomisk at samfundet skal bekoste 2 uddannelser pr. person ? Når det nu ikke er SU de får men nedsat kontanthjælp, så kan de vel ikke supplere ydelsen med et studiejob ? Kan de blive berettiget til kollegieværelse ? Skal de betale fuld transport eller skal de have særlige satser som andre studerende.?
Hvordan skal disse unge egentlig kategoriseres ? Er de studerende eller kontanthjælpsmodtageren med krav om uddannelse ?
Undskyld men det hele virker lidt uigennemtænkt.
Og hvad med de unge som ikke har en uddannelse og som ikke kan klare et bogligt studie. Bliver der lavet lærlingepladser til dem? Hvordan skal de uddannes og for hvilke penge ???
Jeg kan sagtens forstå, at det virker uoverskueligt, og det er frustrerende når man bliver ramt af besparelser. Kan dine to teenagesønner ikke få et arbejde og på den måde bidrage til husholdningen? Der er jo en del muligheder for teenagere - butikker, tankstationer, fastfoodkæder, rengøring osv.
Jeg har måske formuleret mig lidt vagt, for jeg er skam godt klar over at det ikke er alle, der mener at arbejdsløse er samfundsnassere. Og eftersom jeg kender et par stykker, der kan komme i kategorien samfundsnassere, synes jeg det er fint, hvis der bliver strammet op. Jeg er bare lidt bange for at det er de forkerte stramningerne rammer, fordi det er så svært at finde ud af hvem der egentlig er nassere i den store gruppe af arbejdsløse.