På den ene side skrives der, at man i provinsen har brug for sin bil (som om vi andre ikke har det) og på den anden har man øjensynlig ikke adgang til at handle andre steder end i den lokale købmand? Det giver ikke meget mening for mig. Derudover er der såmænd også masser af mindre byer/bysamfunx i Nordsjælland, der allerhøjest har en Dagligbrugs eller lignende. Det betyder ikke, at huspriserne eller kommuneskateen/grundskylden kommer ned på det generelle niveau for jyske kommuner.[/QUOTE]
Nu har jeg ikke skrevet noget om at man har brug for en bil.
Og min sammenligning gik på København kontra “ikke København” - det høje stedtillæg blev givet i København, ikke hele Sjælland.
Og så vil jeg altså lige indskyde at der er mange steder “her ovre i det mørke Jylland” hvor huspriserne er på absolut niveau med Sjælland/København. Århus er BESTEMT ikke et billigt sted at bo.
Der er steder på Sjælland der er billige, ligesom der er steder i Jylland hvor man får huse til små penge. Men igen er Jylland en del større end Sjælland, og togforbindelserne, de steder hvor der altså ER tog, er også en del bedre på Sjælland end herovre. Altså er det muligt at bo ret langt fra København og stadig have gode offentlige transportmuligheder, hvor du ikke skal specielt langt fra de større byer her før der slet ikke ER noget offentlig transport udover måske en bus hver anden time.
Updated - - -
En anden ting er mht studiejob… jeg har i al fald et godt bud her i byen: 5R Marketing. Min yngste datter arbejder der, og så vidt jeg ved ansætter de gerne både folk under og over 18. Og de mangler folk (det er r*vsygt at være telefonsælger men lønnen er relativt god)
En kort forklaring er: Globaliseringen betyder, at dansk økonomisk politik i store træk skal gå ud på, at vi skal ligne andre lande. Når varer og arbejdskraft næsten frit kan krydse grænsen, så vil Danmark tabe, hver gang der er en forskel.
[QUOTE=Andreas;1034064]En kort forklaring er: Globaliseringen betyder, at dansk økonomisk politik i store træk skal gå ud på, at vi skal ligne andre lande. Når varer og arbejdskraft næsten frit kan krydse grænsen, så vil Danmark tabe, hver gang der er en forskel.
vh
Andreas[/QUOTE]
Ok, imponerende.
Mit bud er at hvis nu der ikke var social udstødelse i jobs eller i familier eller andre samfund og/eller hverken borgerkrig eller udfrakommende krig og alle borgerne var hundrede procent oplyste om de enkelte samfunds systemers navigationsmuligheder (dvs. moderne-, diktatur-, bytte-) samt elskede det og elskede deres jobs og ikke var onde ved hinanden overhovedet, og heller ikke ville flygte ud af landet af økomiske grunde eller tog mere end demokratiet havde konsensus om (- måske fordi de var blevet rådet til det af deres bank, læge, lærer, forælder, psykolog, kommunerepresentant).
Så ville der vel ikke være brug for kontanthjælp, men kun sygehjælp?
Sikke idylisk det ville være. Kigger lige rundt i min folkeskoleklasse (den har jeg altid lige i bag mig) og tænker - hvor ikke?
[QUOTE=Andreas;1034385]Der var også engang, hvor man sagde: “Yde efter evne og nyde efter behov”. Men det barn røg ud med badevandet i 1990.
En anden gammel talemåde er: “Gør din pligt og kræv din ret.” Den har vi trods alt bevaret halvdelen af.
vh
Andreas[/QUOTE]
Vi kan da også lige vende den lidt, for jeg er opdraget med den gamle talemåde: “Sammen løfter vi i flok” og jeg bryder mig så ikke om denne; “Hver mand sin egen lykkes smed” men sådan er vi så forskellige
Indrømmet, jeg har ikke læst samtlige indlæg i denne tråd… Men har lidt tanker om nogle af indlæggene…
Studerende: Jeg ved godt tiden er en anden nu, men mange (ikke alle - men mange) studerende vil ikke tage et job, fordi det ikke er studierelevant. De gider ikke slave den i IKEA/på tankstation/med natarbejde. De vil have job, der passer ind i deres studier. Helt ærligt - det er forkælet. Vi andre har taget vores tørn under studierne med netop den slags job fordi det gav nogle penge og var til at få. Jeg har haft den helt tæt på. Min bonusdatter droppede studiet og skulle så finde et job. Det skete jo selvfølgeligt ikke fra dag 1 - men det var delvist hendes egen skyld. For hun gad i hvert fald ikke arbejde i weekenderne eller om aftenen. Godt så lille skat - hvordan vil du så betale din husleje? På den anden hånd har jeg min bonussøn, der er delefar. Han knokler r*ven ud af bukserne på en tankstation de uger, han ikke har sin datter. Og holder arbejdsfri når han har hende. OG passer sine studier… Men men, de bor også i Kbh-området, og der er trods alt mange flere muligheder.
Og hele den der med behov/ikke behav for bil. Det ved kun vi selv. Vi bor på landet (den østlige del af nordsjælland). Vi har lokaltog det meste af døgnet så vi kan nå en s-togs-station. Behøver vi bilen? Ja, for jeg har taget et valg ved at flytte herop. Min forsikring på både indbo og bil er billigere (vi er ude af højrisikozonen), vi har lavere kommuneskat og der er kørselsfradraget… Og jeg gider helt ærligt ikke bruge 4+ timer på offentlig transport hver dag. Jeg kan nøjes med de ca. 2,5 timer. Til gengæld er jeg vel så relativt højt lønnet og har et job jeg elsker og gerne kører efter. Og gerne betaler for at køre efter! Til gengæld sørger jeg så for at tage de fleste af mine penge med hjem i kommunen igen. Fx. gør jeg de fleste af de ordinære indkøb lokalt. Alt hjælper jo i de små samfund.
Apropos: Jeg var ude i december og handle julegaver i lokalsamfundet. Og følte lidt at det var rygtedes i byen. Aldrig har jeg fået bedre behandling, ekspedienter kom og åbnede døren for mig når jeg skulle ind med alle mine pakker og poser og var så søde og rare. Nå, men i en forretning snakkede vi faktisk om det der med fritidsjob til unge. Og jeg fik af vide at de måtte sige nej til flere netop fordi de meste omsætning primært til web-handel. Det fik mig faktisk til at standse op og tænke lidt. For hvis vi vil beholde vores lokaler butikker og dermed også fremtidige jobs til de unge, så skal vi altså til at ligge nogle flere penge lokalt. Kommer det fra mig, der ELSKER at shoppe på nettet fordi det er så dejligt ukompliceret og det kommer lige til døren…
Nå, måske lidt off topic - men det var lige hvad tråden satte i gang af tanker hos mig… Ud over at jeg faktisk synes selve ideen med at arbejdsdygtige, raske og normaltfungerende unge uden uddannelse bliver hjulpet i gang med en uddannelse frem for at blive sat på kontanthjælp er fremragende… Ja, og så er der alle grænsetilfældende, de syge osv. som ikke passer ind i kassen. Og dem skal der selvfølgeligt tages hånd om.
Men der er altså en anden ting i hele denne diskussion. Hvis folk ikke har til de basale behov, så bliver samfundet mere primitivt, hvis der pludselig ikke er noget ordentlig sikkerhedsnet, så stiger kriminaliteten, så på den måde synes jeg at hele samfundet drejer den helt forkerte vej…og igen blot fordi man selv har kunnet klare sig for helt små penge osv osv…(gjorde det skam også selv) Jamen derfor kan folks situationer godt være helt anderledes, så samligningen ikke kan laves…
Hvis man ikke får dækket de mest basale behov, som mad, drikke og et sted at bo, (tryghed) så går det galt…
Men nu trækker jeg mig fra debatten det er ok, vi ikke alle har de samme meninger og jeg må jo erkende, at her på kattegale er de fleste uenige med mig…jeg er humanist, er glad for at betale min skat, (har 2 virksomheder) og ønsker bestemt ikke skattestop, for jeg går ind for at vi sammen løfter byrden, og nej jeg ønsker ikke forsikringsstilstande som i Tyskland og England er glad for den skandinaviske velfærdsmodel, den burde vi passe på…men det er jo min mening…god dag til alle
Jeg er generelt meget enig i at for mange, især helt unge, er overflødigt på kontanthjælp. De skal naturligvis sættes igang med et eller andet uddannelsesforløb, der passer til deres formåen.
Men når det er sagt, så kan jeg stadig ikke få forslaget til at stemme med realiteterne…
Hvad gør fx. en arbejdsløs, uddannet, der ryger ud af dagpengesystemet? Det giver da ikke mening at vedkommende skal tage en NY uddannelse. Dels tager han studiepladsen fra én uden uddannelse, og dels giver det jo ikke i sig selv arbejde at have en uddannelse, for så var vedkommende jo slet ikke arbejdsløs til at begynde med
Og hvis man er 24 år og fx. har et barn, og har etableret sig og taget en uddannelse, så kan jeg ikke se at det skulle være til gavn for samfundet at man bliver smidt på SU…Jeg frygter at vi vil se en masse blive sat ud af deres lejligheder og hvem skulle dét gavne?
Eller er der noget jeg har overset?
Ja Maja der ER alt for mange der bare vil nyde og ikke yde, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved
Der er faktisk mange ting der burde gøres noget ved, så langt kan jeg godt blive enig med politikerne grin men så skilles vi osse for jeg er slet ikke enig i at det skal gøres på en måde der straffer alle dem der ikke bør straffes, så hvis du har overset noget så har jeg det osse
[QUOTE=Theomilou;1034843]Jeg er generelt meget enig i at for mange, især helt unge, er overflødigt på kontanthjælp. De skal naturligvis sættes igang med et eller andet uddannelsesforløb, der passer til deres formåen.
Men når det er sagt, så kan jeg stadig ikke få forslaget til at stemme med realiteterne…
Hvad gør fx. en arbejdsløs, uddannet, der ryger ud af dagpengesystemet? Det giver da ikke mening at vedkommende skal tage en NY uddannelse. Dels tager han studiepladsen fra én uden uddannelse, og dels giver det jo ikke i sig selv arbejde at have en uddannelse, for så var vedkommende jo slet ikke arbejdsløs til at begynde med
Og hvis man er 24 år og fx. har et barn, og har etableret sig og taget en uddannelse, så kan jeg ikke se at det skulle være til gavn for samfundet at man bliver smidt på SU…Jeg frygter at vi vil se en masse blive sat ud af deres lejligheder og hvem skulle dét gavne?
Eller er der noget jeg har overset?[/QUOTE]
Det må da være muligt at graduere forslaget, så der skelnes mellem dem der bare skal igang, og dem der rent faktisk har gjort hvad de kunne…For der er, for mig, ingen tvivl om at en del unge der sagtens kunne tage en uddannelse, vælger at lade være fordi det pt. bedre kan betale sig at være på kontanthjælp.
Men jeg synes at man straffer de forkerte, i forsøget på at ramme målgruppen. Nu har lige præcis de politikere der står bag forslaget, jo været ca. dobbelt så længe om at tage deres videregående uddannelse, som fx. jeg har, på trods af at jeg var alene med tre børn samtidig, så noget MÅ de da have lært!
Mad, drikke, husly, medicin og den slags er basale behov, og de skal være dækket. Der er dog mange i dag, der mener, at det er et basalt behov at have det seneste skrig inden for mobiltelefoner ol. eller at komme på ferie - det er IKKE basale behov, og det skal ikke dækkes af det offentlige.
[QUOTE=yvonne42;1034839]Hvis man ikke får dækket de mest basale behov, som mad, drikke og et sted at bo, (tryghed) så går det galt…
Men nu trækker jeg mig fra debatten det er ok, vi ikke alle har de samme meninger og jeg må jo erkende, at her på kattegale er de fleste uenige med mig…jeg er humanist, er glad for at betale min skat, (har 2 virksomheder) og ønsker bestemt ikke skattestop, for jeg går ind for at vi sammen løfter byrden, og nej jeg ønsker ikke forsikringsstilstande som i Tyskland og England er glad for den skandinaviske velfærdsmodel, den burde vi passe på…men det er jo min mening…god dag til alle :)[/QUOTE]
Nu skal ikke gøre klog på hvad yvonne42 mener - jeg kende hende ikke, men jeg sporer lidt Geotheology: Busting The Reaganomics Myth
Jeg synes faktisk det mest interessante ved hele denne diskussion (ikke kun her på KG) er hvor forskelligt vi ser på mulighederne - vel og mærke i de samme situationer. Jeg ser f.eks. mange muligheder for studiejob - både relevante og ikke relevante i Odense. Nogle medstuderende fandt ikke et eneste job under studiet - men de var så også meget kræsne. I starten var jeg ikke kræsen - det blev jeg da jeg havde erfaringen og kunne tillade mig at være kræsen.
Jeg ser også mange muligheder for at komme i arbejde, og mit jobsøgningsforløb har været positivt selvom det også var hårdt. Jeg har gjort, og gør stadig, en stor indsats for at udvide mit netværk. Jeg brugte en del fritid på netop dette, da jeg var barselsvikar selvom jeg havde mange 12 timers arbejdsdage og 3 timers transport om dagen. Jeg har mødt mange spændende mennesker undervejs, og fået mange input til min jobsøgning som har hjulpet mig videre. Andre kan ikke få deres første job, og ser kun lukkede døre. Selvom vi leder efter det samme (!). Det er da underligt, at for nogle kan dørene sparkes ind og for andre kan de ikke. Her taler jeg ikke om unge med særlige behov. Jeg taler om helt almindelige unge, som har gennemført jurastudiet. Jeg har søgt job ud fra devisen om at jeg selv må tage ansvar for mit liv - jeg kan ikke forvente at andre skaffer mig et job. Andre har klaget til mig om at jobcenteret ikke hjælper dem godt nok. Jeg tror en positiv indstilling kan flytte bjerge, og jeg tror ikke på at det altid er godt at blive bekræftet i hvor hårdt det hele er. Jeg har også fået min del af afslag, men jeg valgte, at bruge dem konstruktivt, og jeg har sørget for at få nogle rigtig gode begrundelser for hvorfor jeg blev fravalgt.
For nogle kunne jeg derfor godt tænke mig, at man fik indført noget coaching af en art. For nogle mennesker har mest af alt brug for en holdningsændring. Det er min overbevisning - for ellers giver det altså ikke mening, at man i samme situation ikke har de samme muligheder. Andre har brug for noget helt andet hjælp, og kan vi få den første “lette” kategori i arbejde, så kan vi gøre mere for de andre - og det vil jeg rigtig gerne være medvirkende til.
Nu har jeg ikke skrevet noget om at man har brug for en bil.
